Kuwait
Nationalmuseet i Kuwait
Engang var det kuwaitiske nationalmuseum et af verdens vigtigste centre for bevarelsen af islamisk kultur. Men det fik den irakiske invasion sat en stopper for med en brutal hærgen og vandalisering af mange af museets værker. Resterne af museet og de stjålne effekter, der er blevet leveret tilbage fra Irak i mere eller mindre hel stand, kan ses i dag.
Parlamentet i Kuwait
Med inspiration fra de karakteristiske beduintelte har arkitekten Jørn Utzon tegnet den kuwaitiske parlamentsbygning i Kuwait City. Forhandlingerne i parlamentet, der giver et spændende indblik i et fremmed parlamentarisk system, er åbne for offentligheden og for turister. For de sidstnævntes skyld bliver debatten simultantolket til engelsk.
Ruinerne på Failaka-øen
Der er kun ruinerne at se på Failaka-øen. De ældste stammer fra Dilmun-folket, der huserede i området cirka 2000 år før Kristus. Danske arkæologer har været med til at udgrave den del af fundene på øen, og tydningen af skrifterne viser, at Failaka formentlig har været centrum for den nu 4000 år gamle kultur. Andet steds på øen er der fundet beviser for, at Alexander den Store også havde sit at skulle have sagt på øen, da han regerede i området fra omkring 330 før Kristus. Han kaldte øen Ikaros og lod blandt andet opføre et tempel, der er i dag sammen med en stenplade med inskriptioner, er det synligste bevis på hans tilstedeværelse.
Kuwait City
Kuwait Towers
Kuwait Towers blev åbnet i 1979. Tårnet er siden gået hen og blevet for byen, hvad Utzons operahus er for Sydney og Eiffeltårnet for Paris. De tre tårne fungerer dels som vandtårne og dels som restaurant og udkigsplatform. Det mindste af tårnene tjener kun den funktion, at det sætter lys på de andre.