Seværdigheder Botswana

- Vælg by -

Seværdigheder Botswana

Gcwihaba hulerne (Botswana)
Gamle myter siger, at der i disse drypstenshuler er gemt en værdifuld skat. Hulerne er ikke for bangebukse. Der er ingen guides, og hulerne ligger hen i uigennemtrængeligt mørke, men hvis man ikke er bange for flagermus og er udstyret med nogle gode lygter, er der mulighed for at se nogle af naturens sære fænomener, blandt andet de op til 10 meter høje stalagmitter og stalaktitter.
Gubatsaa bakkerne (Botswana)
I Gubatsaa Hills er det muligt at se forhistoriske hulemalerier.
Nxai Pan National Park (Botswana)
Det ellers meget tørre og flade område fyldes i regntiden af vand og tillokker flere tusind lyserøde flamingoer. Store flokke af zebraer og gnuer kommer også på det tidspunkt.
Tsodilo bakkerne (Botswana)
I et ellers øde ørkenlandskab rejser sig fire bakker, der udgør Tsodilo Hills. De kaldes henholdsvis kvinde, mand, barn og baby. Der er omkring 3000 forskellige hulemalerier fordelt i området. Nogle af malerierne er placeret ret højt, og det kan kræve en del klatring at nå dertil.
Gemsbok National Park (Central Kalahari Game Reserve)
I den sydøstlige del af Kalahari-ørknen ligger et udtørret flodleje, Kalahari Gemsbok National Park, der fyldes med vand i regntiden mellem marts og starten af maj. Her tiltrækkes en del antiloper og gnuer fra hele ørkenområdet, men ellers er der ikke mange dyr at observere. Indgang til parken er fra grænseovergangen i Sydafrika.
Savuti Marsh området (Chobe National Park)
I den nordvestlige del af nationalparken findes den højeste koncentration af rovdyr i den sydlige del af Afrika, så der er gode muligheder for at se løver, sjakaler, hyæner, leoparder og geparder. De kan finde deres bytte blandt de mange hjorder af modige zebraer, gnuer, impalaer og bøfler, der græsser ved flodbreden.
Gaborone Game Reserve (Gaborone)
15 kilometer udenfor byen ligger denne nationalpark. Der er ikke meget andet end nogle antiloper og et enkelt næsehorn i et bur. Den er ikke værd at bruge tid på, hvis man har mulighed for at komme til nogle af de store parker.
Markeder (Gaborone)
Der er en del markeder i Gaborone, hvor det er muligt at erhverve sig lidt af hvert, hvis man mangler ting til sin safari eller bare vil have en souvenir med hjem. Der er mulighed for at erhverve sig hjemmevævede tasker, stentøj, forarbejdet læder og andet håndværk.
National Museum and Art Gallery (Gaborone)
Det er muligt at få et overblik over Botswanas kulturskatte i dette museum, som udover traditionelt håndværk har en lang række udstoppede dyr. Der er en interessant gennemgang af den lokale San-kultur, som beskriver Botswanas ørkenfolk indgående. Udstillingen dækker også en række af Botswanas andre folkefærd.
Chiefs Island (Okavango Delta & Moremi Wildlife R)
På den største ø i deltaet er der forhistoriske hulemalerier.

Område og byseværdigheder

Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK