Seværdigheder Italien

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 215,- Fra 503,- Fra 975,-
Charter (fly+hotel) Fra 689,- Fra 1.527,- -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Italien

Byen Piran (Den Italienske Adriaterhavskyst)
Engang havde byen kun et stort bål til at lede skibene sikkert i havn. I dag er Piran en smuk historisk ferieby, hvor fortid og nutid mødes i en skøn blanding.
Hiking (Dolomitterne)
Dolomitterne tilbyder nogle af de mest fantastiske hikingsteder i de italienske Alper. Her er der mulighed for hiking ture på alt fra en halv dag til en flere dages tur. Højsæsonen ligger fra juli til sidst i september.
Skisport (Dolomitterne)
Dolomitterne er hjemsted for nogle af landets bedste skisportsområder. Det er muligt at købe et skipass, der giver adgang til flere forskellige områder og alle lifter. Højsæsonen er fra december til april.
Broen Ponte Vecchio (Firenze)
Ponte Vecchio er en berømt bro fra det 14. århundrede. Broen er blandt andet kendt på grund af, at der langs broen ligger et væld af guld- og sølvsmedeforretninger. Broen var en af de eneste, der overlevede nazisternes bombning under Anden Verdenskrig.
Firenzes katedral (Firenze)
Katedralen i Firenze er den fjerde største i verden og et af Italiens mest kendte monumenter. Man begyndte at bygge katedralen i 1296, og det tog 150 år før den stod færdig, men det er også et helt fantastisk syn. Ved siden af katedralen finder man klokketårnet, der er ikke mindre end 82 meter højt. Denne katedral er et must på besøgslisten, hvis man er i nærheden af Firenze.
Uffizi galleriet (Firenze)
The Palazzo degli Uffizi blev bygget af Vasari i det 16. århundrede og er i dag hjemsted for Italiens mest vigtige kunstsamling. Galleriet har en imponerende samling malerier, der hovedsageligt stammer fra tiden mellem det 13. og det 18. århundrede, og alle Italiens berømte malere er repræsenteret her.
Den glemte by Pompeii (Italien)
Pompeii var engang hjemsted for mange velhavende romere, men i år 79 blev byen begravet under lava fra Vesuvius vulkanen. Derpå blev byen glemt, og det var først i det 18. århundrede, at den blev fundet. En stor del af byen er gravet frem, og stedet giver i dag en fantastisk indsigt i, hvordan de gamle romere levede, ligesom man kan se vægmalerier med både erotiske og religiøse motiver fra den tid.
Det romerske forum (Italien)
Det romerske forum var tidligere symbolet på det imperium, der strakte sig fra England til Carthage. I dag er der kun ruinerne tilbage, da tiden har været hård ved bygningerne, og man må bruge en stor del af sin fantasi for at forestille sig, hvordan de imponerende bygninger ville tage sig ud i deres storhedstid. Det er dog muligt at se for eksempel Septimius' triumfbue og rester fra Saturns tempel.
Det sixtinske kapel (Italien)
Det sixtinske kapel blev bygget mellem 1475 og 1480 under Pave Sixtus og er i dag kendt for dets skønhed. Kapellet blev bygget som et privat kapel til paven, og han fik ingen ringere end Michaelangelo til at udsmykke det. Mange valfarter i dag til kapellet for at beundre bygningen og i høj grad de smukke billeder lavet af Michaelangelo.
Det store amfiteater Colosseum (Italien)
Colosseum er en af Italiens mest berømte seværdigheder. Colosseum, der stod færdigt i år 82, var hjemsted for Roms notoriske gladiator kampe, hvor mænd kæmpede med dyr. I modsætning til andre romerske amfiteatre er Colosseum ikke bygget ind i en bjergvæg, men står frit og imponerende som en kæmpestor massiv bygning i Rom.
Katedralen Florences Duomo Santa Maria del Fiore (Italien)
Det tog mere end to århundreder at bygge denne fascinerende bygning, der er et møde mellem renæssancens kraft og kultur, og bygningen var dengang og nu et arkitektonisk mesterværk. Udsmykningen er imponerende både udvendig og indvendig, og inde i katedralen kan man se adskillige skulpturer fra renæssancen.
Pantheon (Italien)
Det gamle tempel Pantheon er et must, hvis man er i Italien. Dette smukke monument, der først var et tempel, men senere blev en katolsk kirke. The Pantheon blev bygget før Kristi fødsel og står i dag stadig som et af Italiens mest imponerende bygningsværker.
Sforzesco slottet (Milano)
Castello Sforzesco var oprindeligt et Visconti fort, men det blev totalt ombygget af Francesco Sforza i det 15. århundrede. I bygningen finder man også et fremragende museum, der blandt andet byder på Michelangelo's Pietá Rondanini skulptur.
Shoppingcentret Galleria Vittorio Emanuele II (Milano)
Er man til shopping, er Galleria Vittorio stedet. Det er et imponerende flot indkøbscenter fyldt med store og små butikker, der kan tilbyde alt, hvad man kan ønske sig. Efter en tur i indkøbscentret kan man gå videre til Milanos berømte operahus, der også er et besøg værd.
Bjerget Vesuvius (Napoli)
Denne imponerende vulkan ligger som baggrundsbillede for Napoli. Det var Visuvius, der i år 79 spyede lava, så Pompeii og Herculaneum blev begravet. I dag kan man komme ned i vulkanens krater på en guidet tur.
Det arkæologiske nationalmuseum (Napoli)
Det arkæologiske museum indeholder en fremragende samling af græsk-romerske artefakter, og en udstilling fortæller historien bag mange af disse fund. Museet indeholder også en stor samling kunstskatte, som man har fundet i Pompeii og Herculaneum. Museet har åbent fra tirsdag til søndag.
San Carlo Operahus (Napoli)
Teatro San Carlo er et af de mest berømte operahuse i verden. Det skyldes dels den fantastiske akustik og dels den smukke indretning, man finder inde i bygningen.
Det romerske bad Caracalla (Rom)
I dette kæmpe kompleks var der plads til 1600 mennesker, og der var adskillige butikker, haver, biblioteker og underholdning. Badet blev bygget i det andet århundrede og blev benyttet indtil det sjette århundrede. Hvis man vil se denne imponerende bygning, er den åben fra tirsdag til torsdag samt mandag og søndag.
St. Peters kirken (Rom)
En af de mest berømte kirker i den kristne verden er St. Peters kirken, der står, hvor St. Peter blev begravet. Den originale kirke blev bygget i det fjerde århundrede, men i 1506 begyndte man at arbejde på en ny kirke. I 1547 overtog Michelangelo arbejdet med kirken, men den var stadig ikke færdig, da han døde. Kirken er et imponerende bygningsværk, der kan tage pusten fra enhver.
Vatikanet (Rom)
Vatikanet er en by i byen. Den ligger inde i Rom og er en pavestat. I 1929 gav Mussolini Paven fuld suverænitet over området, og i dag har byen sin egen postservice, møntfod og avis. Et besøg i Vatikanet er et must, hvis man er i Italien.
Byen Syracuse (Sicilien)
Syracuse er et af højdepunkterne, når man besøger Sicilien. Byen blev grundlagt i år 743 før Kristi af kolonister fra Korinth og blev en dominerende magt i Middelhavet. I 413 før Kristi angreb athenerne byen i et af de største maritime slag i historien, men det endte med at den athenske flåde blev totalt destrueret.
Det græske teater i Taormina (Sicilien)
Det græske teater blev bygget i det tredje århundrede før Kristi, men blev senere udvidet og ombygget af romerne. I sommermånederne opføres der teaterstykker og koncerter på stedet, der også giver en fremragende udsigt over vulkanen Etna.
Vulkanen Etna (Sicilien)
Vulkanen Etna, der er 3330 meter høj, dominerer landskabet på Sicilien. Etna er Europas største aktive vulkan, og til tider kan man se lave flyde langsomt ned af vulkanen. Det sidste store udbrud fra Etna fandt sted i 1992, hvor lavaen truede byen Zafferana Etnea, men der skete ikke katastrofale ødelæggelser.
Tårnet i Pisa (Toscana)
Det skæve tårn i Pisa blev bygget i 1173, da Pisa havde stor militær succes. Tårnet er berømt på grund af dets skønhed, men i høj grad også fordi det hælder. Tårnet har stået skævt, lige siden det blev bygget, fordi jorden, det står på, er meget svampet og blød. Under normale omstændigheder ville tårnet være væltet for mange år siden, men fordi arbejdet med at bygge tårnet blev afbrudt adskillige gange (på grund af krig), og fordi kalkstene, der er brugt til tårnet, er usædvanlig fleksible, står tårnet stadigt. Selve tårnet er lukket for besøgende, men det tiltrækker stadig massevis af turister, der vil have et billede af det skæve tårn.
Vinplantager (Toscana)
I Toscana finder man et væld af vinplantager, og de fleste tilbyder prøvesmagning af deres produkter.
Ducale paladset (Venedig)
Palazzo Ducale blev bygget i det niende århundrede. Siden da er paladset dog blev udvidet og ombygget adskillige gange. Paladset har en flot arkitektur og imponerende udsmykning og er bestemt et besøg værd. Det er muligt at besøge paladset hver dag fra 9.00 til 17.00.
Gondolture (Venedig)
Er man i Venedig skal man tage en tur med de imponerende gondoler, der sejler i de mange kanaler i Venedig. Alle gondoler er håndbygget, og der er efterhånden kun to gondolbyggere tilbage i byen, der fremstår helt fantastisk og meget romantisk, når man oplever den siddende i en af de smukke gondoler.
San Marco pladsen (Venedig)
San Marco er en af landets mest berømte pladser, hvor turister og duer kæmper om at komme til. Pladsen er omringet af imponerende bygninger, heriblandt San Marco kirken, der har en imponerende flot udsmykning. Mange turister kommer også for at høre klokken slå i det berømte bronze tårn fra det 15. århundrede.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Firenze
• Milano
• Napoli
• Rom
• Venedig
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK