Seværdigheder Namibia

- Vælg by -
Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 5.818,- - -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Namibia

Etosha Pan (Etosha Nationalparken)
Den østlige del af nationalparken er så afgjort den mest interessante. På Etosha Pan, som er et ørkenområde, kan man se et væld af dyrearter. Her kan man møde løver, zebraer, elefanter, giraffer og et væld af forskellige fuglearter. Fra maj til september er der desuden god chance for at se store flokke af flamingoer og pelikaner samles omkring vandhullerne.
Ai-Ais (Fish River Canyon)
Ai-Ais ligger for enden af den 86 kilometer lange vandretur gennem Fish River Canyon. Man kan også komme dertil med bil. Ved Ai-Ais kan man bade i de varme kilder, der holder en temperatur på omkring 60 grader, eller man kan hoppe i den udendørs eller indendørs pool
Bethanie (Fish River Canyon)
Bethanie er en lille historisk by, der ligger vest for Keetmanshoop i et tørt klippområde. Byen er en af landets ældste, og man kan se en kirke fra 1859 og Reverend Heinrich Schmelens hus fra 1814, som er et af landets ældste. Huset er i dag et museum.
Keetmanshoop (Fish River Canyon)
Keetmanshoop er sydens hovedstad. Den er ikke stor, men man kan få, det man har brug for, og der er en dejlig park og en god turistinformation. Byens museum er også et besøg værd. Læg også mærke til hvordan tysk arkitektur præger bygningerne.
Sesriem Canyon (Namib Ørkenen)
Cirka 4 kilometer fra ørkenens campingplads er der en lille kløft, der faktisk er usynlig, næsten indtil man falder ned i den. Kløften er en lille oase, og der er altid vand i kløften, selv i de tørreste perioder. Stedet var tidligere en vigtig vandresurse for oprindelige beboere i ørkenen.
Solitaire området (Namib Ørkenen)
Hvis man gerne vil opleve at befinde sig midt i ingenting, så skal man tage til Solitaire. Den eneste grund til at Solitaire findes er, at turister skal hjælpes videre mod Sesriem Canyon. Tidligere var der et træ, en benzinstander og en take-away kiosk. Men i dag er der hele tre benzinstandere og et cafeteria. Træet er til gengæld afgået ved ørkendøden.
Sossusvlei området (Namib Ørkenen)
Sossusvlei er et af de mest imponerende områder i den namibiske ørken. Her er de okkerfarvede sandbunker næsten 300 meter høje nogle steder, og de nærmest tigger om at blive besteget på bare tæer. Geologer mener, at dette ørkenområde højst sandsynligt er verdens ældste.
Brukkaros Vulkankrater (Namibia)
Brukkaros er et vulkankrater, der ligger mellem Mareintal og Keetmanshoop. Krateret er to kilometer bredt og kan nås til fods af en sti, der går fra parkeringspladsen. Man må campere i området, hvilket skulle være en smuk oplevelse
Caprivi området (Namibia)
Caprivi er et langt tyndt område af Namibia, der skiller Zambia fra Botswana. Adskillige floder skærer sig igennem dette område, blandt andre Kwando, Okavango og Zambezi. I området ligger Mahango Reservatet og byen Katima Mulilo, der er den mest afsidesliggende by i landet.
Landsbyen Lüderitz (Namibia)
Lüderitz er en bayersk landsby, der ligger i den sydlige del af Namibia helt ud til Atlanterhavet. Her er små hyggelige delikatesseforretninger og flere lutheranske kirker. Kysten ved Lüderitz er hjemsted for pingviner og sæler, og ved strandene kan man ind imellem se flokke af strudse og flamingoer.
West Coast Recreation Area (Namibia)
Dette 2000 kilometer lange kystområde fra Swakopmund til Ugabe Floden er befolket af hvide fiskere fra især Sydafrika og Zimbabwe, der prøver lykken i West Coast Recreation Area.
Skeletkystens planteliv (Skeletkysten)
For turister består det interessante ved Skeletkysten i at opleve stedets golde skønhed. Kysten er ofte indhyllet i en tyk tåge, men det friske klima giver mulighed for at sære planter kan vokse der. Blandt andet kan man se den sjældne elefantfod vokse i området.
Vulkanklipper og elefanter (Skeletkysten)
De vindblæste klitter og flade sletter, som området består af, har også selskab af vulkanagtige klipper. Det man mindst ville forvente at se i dette område er måske elefanter. Alligevel hjemsøger de store dyr til tider Skeletkysten, og der findes filmoptagelser, der viser dem glide ned af sandbankerne
Hofmeyer Walk (Windhoek)
Kan man lide at vandre, bør man prøve den timelange Hofmeyer Walk, der starter i det tætte bush-område ved Klein Windhoek Valley. Undervejs kan man nyde en smuk udsigt over byen.
Windhoek Meteorerne (Windhoek)
Midt på hovedgaden Post Street i Windhoek kan man se en meteorudstilling. Meteorerne stammer fra Gibeon meteorregnen i 1837, hvor 24 tons meteorer faldt ned i Gibeon området i det sydlige Namibia.
Windhoeks kolonibygninger (Windhoek)
Man kan se fornem tysk arkitektur i Windhoek. Blandt andet hvis man besøger Christuskirche og parlamentsbygningen Tintenpalast. Også Alte Feste, der tidligere var et fort, har typiske tyske træk. Alte Feste er i dag museum.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Windhoek
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK