De Japanske Alper
Byen Nagano
Nagano kender de fleste som værtsbyen for vinter-OL 1998. Byen er den største i området, og blandt dens fineste seværdigheder er Zenkoji-templet, som absolut bør ses, hvis man kommer til de japanske alper.
Skiområdet
De berømmede skisportssteder ligger et stykke udenfor Nagano. Mange af de bedste skiområder ligger i Shiga-plateauet og i nationalparken Joshin-Etsu Kogen Kokuritsu-Koen. Ind imellem alle disse skisportssteder ligger mange dejlige kursteder.
Fujibjerget
De fem søer ved Fuji
I nærheden af Fuji ligger De fem søer. Søerne er berømmede for deres skønhed. Der er mange muligheder for at dyrke vandsport ved søerne, ligesom der er forlystelsesparker i området. Man kommer lettest ud til søerne med bus eller svævebane.
Kursteder ved Hakone
Er man til kursteder og varme kilder, bør man tage til Hakone. De fleste kursteder ligger omkring Ashinoko-søen. Prøv en sejltur rundt på søen eller tag svævebanen eller toget til Owakudani, hvor de fleste af varme kilderne ligger.
Hiroshima
Atombombekuplen (Genbaku Domu)
Genbaku Domu er det sidste tilbageblevne vidnesbyrd på atombombens ødelæggelser i 1945. Oprindeligt var bygningen en industrihal, men det tilbageblevne stålskelet minder om en langt smukkere bygning. Bygningens minder om blodig fortid står i skarp kontrast til nutidens Hiroshima.
Hiroshima borgen
Hiroshima borgen er, som alt andet i Hiroshima, ikke mere end 55 år gammelt. Alligevel lever borgen op til alle ens fantasier om gammel japansk middelalderborg. I tårnet er der en spændende udstilling med våben og rustninger.
Torii porten
20 kilometer fra Hiroshima ligger den enestående Torii port. De fleste mennesker vil genkende den fra billeder og film om Japan uden at kende den ved navn. Torii porten er 17 meter høj, bygget af rødt træ og står midt ude i vandet udfor Shintotempel-øen Miyajima. Nyd også den pragtfulde natur på øen.
Japan
Fujibjerget
Fuji er Japans højeste bjerg. Officielt kan man kun bestige Fuji i juli og august, men det kan i virkeligheden gøres hele året rundt, selvom det kræver en del rutine i vinterhalvåret. Skiltningen er god, og man farer ikke vild.
Karuizawa kurområdet
Karuizawa er et eftertragtet kurområde blandt japanske turister. Karuizawa er et eksklusivt kurområde med eksklusive restauranter, specialbutikker med mere. Søger man det autentiske, skal man ikke tage hertil. Ønsker man blot at slappe af, og har man penge nok er stedet et udmærket valg.
Meiji Jingu Templet
Dette imponerende tempel ligger i en af Tokyos smukke parker. Templet er blandt de helligste i Japan. Nytårsdag besøger mange japanere dette tempel iført kimonoer. Templet er dedikeret til kejser Meiji, der i sin tid åbnede Japan for omverdenen. Templet indeholder mange af kejserens personlige ejendele. Parkens irishave er blandt Japans smukkeste.
Sanjusangendo Templet
Sanjusangendo templet i Kyoto er et imponerende stort tempel. Templet stod færdigt i 1266, og de 1001 statuer er et af Kamukara periodens mesterværker. Den 15. januar afholdes årligt en bueskydningskonkurrence. En tradition der stammer helt fra det 16. århundrede.
Kyoto
Guldpavillonen
Kinkakuji (guldpavillonen) er en af Kyotos absolutte seværdigheder. Templet blev opført i det 14. århundrede, men måtte genopføres i 1955, efter en sindssyg tempelpræst brændte det ned. Templet er dækket med bladguld og er en nøjagtig kopi af det gamle Kinkakuji.
Kejserpaladset i Kyoto
Kejserpaladset er en af de få seværdigheder i Kyotos centrum. Det nuværende palads blev opført i 1855 som erstatning for et tidligere nedbrændt palads. Paladset kan kun besøges i grupper. Rundvisningerne er meget eftertragtede, og det kan anbefales at ansøge til disse ture allerede en dag i forvejen.
Nara
Byen Nara
En halv times togkørsel fra Kyoto ligger byen Nara. Man genfinder Kyotos særlige atmosfære i Nara. Byen blev i 710 Japans første permanente hovedstad og har mange meget velbevarede templer. I Nara Park går tamme sikahjorte rundt mellem templerne.
Osaka
Borgen i Himeji
Halvanden times togkørsel fra Osaka ligger Himeji. Byen rummer Japans måske smukkeste borg, som mange nok husker fra tv-serien “Shogun”. Den Hvide Hejres Borg (Shirasagi-jo) er et fantastisk byggeri, der med sine hvide mure og kurvede tegltage emmer af østens mystik både ind- og udvendigt. Til borgen er knyttet to museer samt den berømte Nagayama kirkegård.
Borgen i Osaka
Osaka borg byder på våben og malerisamlinger. Borgen er oprindeligt fra det 16. århundrede, men er brændt ned mange gange siden. Borgen er restaureret og har indvendige elevatorer. Ved siden af borgen ligger Osakas bymuseum med samlinger relaterede til byens historie samt en mindre keramik samling.
Senri Expo park
Lidt nord for Osaka ligger Senri Expo park, hvor Expo afholdtes i 1970. Her finder man blandt andet den smukke landskabshave, der blev anlagt i forbindelse med Expo-udstillingen. Til parken hører også et etnologisk museum, der udstiller ting og film fra hele verden.
Sapporo
Bryggeriet i Sapporo
På Sapporos bryggeri kan alle ølelskere komme på en gratis rundvisning og smage den gode japanske bryggekunst.
Nakajima Koen parken
Ønsker man en forsmag på Hokkaisos skønne natur, bør man besøge Nakajima Koen parken. Her kan man slappe af i parkens landskabshave og besøge det historiske tehus.
Tokyo
Disneyland i Tokyo
Tokyo Disneyland er en nøjagtig kopi af Disneyland i Californien og indeholder alle de samme attraktioner. Forlystelsesparken blev indviet i 1983 og har været en enorm succes lige siden. Har man endnu ikke oplevet Disneyland, bør man gribe chancen her. Vil man undgå trængsel, bør man tage derud på en hverdag.
Ginza distriktet
Lidt sydøst for kejserpaladset ligger Ginza-distriktet, hvor den købelystne rigtigt kan slå sig løs. Her ligger et utal af specialbutikker og stormagasiner. I kvarteret kan man finde mange udenlandske aviser og toldfri butikker.
Kejserpaladset
Kejserpaladset er en af de seværdigheder, man bør besøge under opholdet i Tokyo. Der er ikke adgang til selve paladset, hvor den kejserlige familie bor. Gå i stedet en tur i den omkringliggende park og nyd udsigten ind over paladset. Find rejser til Japan her
Hvis du gerne vil finde rejser til Japan, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Japan? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
I vores sektion med charter- og pakkerejser finder du alle rejser til Japan.Inspiration til Japan
Hvis du vil vide mere om rejser til Japan, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Vil du bare vide mere om Japan - så tjek vores rejseguide til Japan.
Hvis du er interesseret i vejret, så tjek vores oversigt med klima i Japan