Seværdigheder Grønland

- Vælg område -
Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 4.680,- Fra 8.365,- Fra 7.682,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Grønland

Hannibals Hus og Have (Discobugten)
Hannibals Hus og Have finder man i Saqqaq. Hannibal Fencker var berømt for sine drivhuse, der var verdens nordligst beliggende. Trods beliggenheden lykkedes det Hannibal at få de utroligste planter til at vokse i sin have, og i 1973 fik han Det Kongelige Haveselskabs sølvmedalje for ypperligt havebrug.
Qeqeertarsuaq området (Discobugten)
På Qeqeertarsuaq i Diskobugten finder man Lyngmarksbræen. Her kan man køre på hundeslæde om sommeren, når solen skinner. Det kræver en vandretur på et par timer at nå toppen af bræen, men det er alle anstrengelserne værd.
Apparsut fjeldet (Grønland)
Upernavik kommune i det nordvestlige Grønland er kendt for sine mange fuglefjelde. På det største fjeld, Apparsut, yngler over 100.000 lomvier, og det er dem, der har givet navn til fjeldet. Appa betyder lomvi og sut betyder fjeld på grønlandsk.
Bygden Oqaatsut (Grønland)
Oqaatsut er en af de fire bygder, der ligger i Jakobshavn kommune. Tidligere rugede skarven i fjeldene bag bygden, deraf bygdens navn. Oqaatsut betyder skarverne. Man kan komme til middag eller kaffemik hos en lokal familie, hvis man træffer aftale med byens egen turistforening.
Det udendørs galleri Sten og Menneske (Grønland)
I Julianehåb finder man et imponerende udendørs galleri. Kunstneren Aka Høgh var initiativtager til projektet, hvor 18 nordiske kunstnere arbejdede sammen om at skabe et udendørs galleri. Rundt om i byen findes cirka 30 stenskulpturer, der mange steder er hugget direkte i klipperne.
Grønlands Nationale Museum og arkiv (Grønland)
Museet ligger ved kolonihavnen i Nuuk. På museet kan man se de berømte mumier fra Qilakitsoq, der er utrolig velbevarede. Museet rummer også en udstilling af kajakker, konebåde samt grønlandske dragter fra forskellige distrikter og tider.
Indlandsisen (Grønland)
Indlandsisen dækker over 85 procent af Grønlands areal. Den er dannet for 2-3 millioner år siden, hvor klimaet pludselig blev koldere. Sneen blev liggende og blev over en årrække omdannet til is. På de tykkeste steder er indlandsisen over 3000 meter tyk.
Isbjørne (Grønland)
I vintermånederne kan der i Nord- og Østgrønland ses isbjørne. De går bogstavelig talt lige forbi bygderne, når havet er frosset til om vinteren. Derfor nedlægges der relativt mange bjørne.
Julemanden (Grønland)
Julemanden bor på et kæmpe isslot i Grønland. Det er efterhånden blevet accepteret af alle de hjælpejulemænd, der bor andre steder i verden. Når børn sender deres ønskeseddel til julemanden bliver brevet lagt i verdens største postkasse i Ilulissat. Den står udenfor julemandens postkontor.
Kulturhuset Katuaq (Grønland)
Grønlands kulturhus, Katuaq, lige i Nuuk. Det åbnede i 1996 og skal være med til at styrke Grønlands rolle i det nordiske samarbejde. I huset vises der film om Grønland, afholdes kunstudstillinger og spilles teater. Kulturhuset rummer også Grønlands første biograf.
Nationaldragter (Grønland)
Den grønlandske nationaldragt består for kvindernes vedkommende af kamikker i sælskind med smukke broderier. Men det flotteste er det perlebroderi, man ser på kraven af kvindernes anorak. Sirlige mønstre af tusinder af perler broderes i hånden.
Uummanaq fjeldet (Grønland)
Ved foden af det karakteristiske fjeld ligger den tidligere boplads Uummanaq, der er det oprindelige Thule. Bopladsens beboere blev tvangsfjernet af amerikanerne under den kolde krig for at give plads til en militærbase.
Jakobshavn Museum (Ilulissat)
Bygningerne, der i dag huser museet, var polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem. En del af museets udstilling beskriver polarforskerens rejser og rummer ting fra hans barndomshjem. Udenfor museumsbygningen er opført traditionelle grønlandske bygninger, blandt andet en kopi af en tørvehytte.
Kirken Naalakatta Illua (Ilulissat)
Kirken blev oprindeligt bygget på Qullissat, men da byen blev lukket flyttede kirken sammen med beboerne til Ilulissat i 1973. Naalakatta Illua betyder "Vores Hus".
Kællingekløften (Ilulissat)
For at komme til Kællingekløften skal man vandre et stykke fra Jakobshavn. Det siges, at bopladsernes gamle i gamle dage kastede sig ud fra kløften, hvis bopladsen oplevede dårlige tider, og de følte sig til besvær.
Frelserens Kirke (Julianehåb)
Frelserens kirken i Qaqortoq blev bygget i 1832 og er byens første kirke. I kirken finder man en redningskrans, der er det eneste, der blev fundet fra det forliste skib Hans Hedtoft. Hans Hedtoft forliste ved Kap Farvel i 1959.
Hvalsey (Julianehåb)
Hvalsey nær Qaqortoq er ruinerne af en gammel nordbokirke, der ligger et stykke uden for byen. Ruinen er næsten indtakt. Den blev sidste gang benyttet af nordboerne i 1408. Kirken måler 8 gange 16 meter, og dens mure er 1,5 meter tykke.
Julianehåb Museum (Julianehåb)
Museet i Julianehåb har en meget fin samling af lokale genstande som harpuner og kajakker. Museet ligger i byens gamle smedje fra 1871, og bygningen er interessant i sig selv. Kanonen foran museet er anbragt af polarforskeren Knud Rasmussen, som har bragt den med fra østkysten.
Hans Egede Statuen (Nuuk)
På vejen ned mod den gamle kolonihavn i Nuuk kommer man forbi et hus bygget i gule kampesten. I dag er det landsstyreformandens bolig, men tidligere var byens grundlægger Hans Egede bosat i huset.
Julemandens Sommerhus (Nuuk)
Ved Uummannaq ligger der et lille træhus, der efterhånden er blevet ret berømt. Huset ligger i Spraglebugten ved foden af Uummannaq-fjeld. Huset er blevet kendt som julemandens sommerhus, og selv om man måske ikke får et glimt at julemanden, kan man godt få en ide om, at der bor en ældre herre med langt hvidt skæg om sommeren.
Kolonihavnen (Nuuk)
Kolonihavnen er Nuuks første havn. Mange af de gamle kolonihuse står tilbage og giver et godt indtryk af, hvordan den tidligere koloni så ud. I havnebassinet kan man ofte se kajaksejlere øve sig i kajakroningens svære kunst.
Samuel Kleinschmidt Lygtepæl (Nuuk)
Samuel Kleinschmidt (1814-1866) tilhørte de tyske hernhut-missonærer. Han boede et stykke uden for Nuuk, og det siges, at han hver morgen på sin vej til seminariet hængte sin lygte på denne pæl. Her hentede han den igen, når han skulle hjem om aftenen.
Kullorsuaq fjeldet (Upernavik)
Kullorsuaq betyder "Den store tommelfinger". Tæt på bygden ligger det store, karakteristiske Tommelfingerfjeld. Det kaldes også Djævlens Tommelfinger på grund af, at det var det sidste, besætningen på et engelsk hvalfangerskib så, inden skibet skruede sig ned i isen. Kullorsuaq er den nordligste beliggende bygd i Vestgrønland.
Navaranas grav (Upernavik)
På kirkegården i Upernavik ligger polarforskeren Peter Freuchens kone, Navarana, begravet. Under den femte Thule ekspedition i 1921 blev hun syg og døde. Graven er støbt i beton og meget iøjnefaldende. Navarana var ikke døbt, så præsten nægtede at begrave hende. Derfor forestod Peter Freuchen selv begravelsen.
Upernavik øen (Upernavik)
På øen ligger områdets højeste punkt, Livets Top, der er 151 meter højt. Herfra har man en fantastisk udsigt over bugten og de øer, der ligger her. På øen ligger også den gamle fangerboplads, Qataarmiut.
Uppernavik museum (Upernavik)
Muset er det nordligste beliggende frilandsmuseum i hele verden. Museet består af hele den gamle bydel, og man kan se mange huse fra kolonitiden. Blandt andet kan man se den gamle sognegård fra 1863 samt den gamle kirke, der blev bygget i 1839. Bygningerne indeholder en stor samling historiske genstande.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Ilulissat
• Julianehåb
• Nuuk
• Upernavik
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK