Seværdigheder Australien

- Vælg by -
Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 5.875,- Fra 5.919,- Fra 7.636,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Australien

Barossa området (Australien)
Barossa ligger cirka en times kørsel fra Adelaide. Det er et skønt, intimt sted med masser af ældre arkitektur. Barossa er hjemsted for mere end 50 vingårde lige fra små familiefirmaer til store nationale firmaer. Et imponerende område med masser af muligheder for vinsmagning.
Great Barrier Reef (Australien)
Great Barrier Reef er verdens største levende organisme. Det store koralrev er et ideelt sted til dykning og snorkling, her kan du opleve koraller fra hele farvespektret samt masser af farverige fisk, hajer og meget mere.
Hinchinbrook Island (Australien)
Et fedt sted at trekke, her kan du gå fra tropisk regnskov til et fantastisk sandstrand med azurblåt vand helt uden at møde andre turister. Hinchinbrook Island er Australiens største naturpark placeret på en ø. Det er et tropisk paradis væk fra civilisationen.
Port Moresby, Rabaul and Madang (Australien)
Strandene og koralrevene omkring disse steder giver en fremragende mulighed for svømning og snorkling. Med de imponerende skønne badestrande og blå hav er der også rig mulighed for andre vandsportsaktiviteter.
Rabaul (Australien)
En af Papua New Guineas smukkeste byer inden den blev ødelagt af et voldsomt udbrud fra vulkanen Tuvuvur i 1994. Byen er stadig et besøg værd, og man kan klatre på de fleste vulkaner i området dog ikke Tuvuvur, der stadig er aktiv.
Uluru (Ayers Rock) (Australien)
Den enorme sten der ligger mit i ørkenen. Uluru har stor kulturel betydning for de lokale aboriginere. Udover at bestige den 348 meter høje sten og se den skifte farve i solnedgangen, kan man på en gåtur rundt om stenen finde mange huler og gamle indgraveringer lavet af de lokale aboriginere.
Øerne Bathurst og Melville (Darwin)
Øerne ligger cirka 80 kilometer nord for Darwin. De er næsten dækkede af regnskov og imponerende vandfald. Øerne er hjemsted for Tiwi folket, der er berømte for deres batik, silketøj, vævning og lertøj. Tiwi folket byder gerne indenfor og deler deres kultur og religion, men øerne kan kun besøges på en organiseret et eller to dages tur.
Bjergområdet Blue Mountains (New South Wales)
Bjergområdet ligger 104 kilometer vest for Sydney. Det er et fascinerende landskab med masser af muligheder. Man kan sejle en tur mellem de brølende vandfald, gå ture gennem dybe kløfter der ikke har ændret sig siden dinosaurernes tid og svømme i smukke krystalklare søer. Et smukkere landskab er svært at finde.
Området The Great Lakes district (New South Wales)
The Great Lakes district ligger ved kysten i New South Wales. Det er et af Australiens mest populære feriedestinationer. Området er berømt for de smukke sandstrande og regnskoven, der ligger helt ned til kysten. Byen Port Macpuarie er et fremragende sted for fiskeri, sejlads og windsurfing.
Snowy Mountains (New South Wales)
Snowy Mountains er placeret 526 kilometer sydvest for storbyen Sydney. Det er Australiens højest liggende nationalpark, der blandt mange andre ting byder på rindende floder fyldt med ørreder, imponerende landskab og ren frisk bjergluft. Snowy Mountains er et utroligt populært skisportssted i vinterperioden, der er gode muligheder for såvel slalom som langrend.
Kakadu National Park (Northern Territory)
Parken er placeret 252 kilometer øst for Darwin, og dækker et areal på 19.000 kvadrat kilometer. Flodsystemerne og sletterne i Kakadue er et interaktivt økosystem, der udvikler sig konstant i deres naturlige omgivelser. Du kan opleve mere en 10.000 forskellige dyr i nationalparken.
Litchfield National Park (Northern Territory)
Litchfield national park ligger cirka to timers kørsel fra Darwin. Parken er kendt for dens imponerende vandfald, der bruser ned i klare vandhuller, der er omringet af tyk regnskov. Yderligere er parken hjemsted for The Lost City, der er en fascinerende sandstens formation. Parken tilbyer blandt andet svømning i skønne naturomgivelser og korte og lange vandreture.
Fraser Island (Queensland)
Fraser Island er verdens største sandø. Øen er sammensat af imponerende landskaber, lange strande med gode surfmuligheder, kløfter, klipper, regnskov og ferskvandssøer. En fremragende ø hvis man vil nyde naturen og slappe af.
Barossa området (South Australia)
Barossa ligger cirka en times kørsel fra Adelaide. Det er et skønt, intimt sted med masser af ældre arkitektur. Barossa er hjemsted for mere end 50 vingårde lige fra små familiefirmaer til store nationale firmaer. Et imponerende område med masser af muligheder for vinsmagning.
Big River Country området (South Australia)
Floden Murray når sit højeste i dette naturskønne område. En perfekt måde at slappe af på er en tur ned af floden på en hjuldamper. Turen går gennem vindistrikter og gamle historiske byer. Her findes også gode muligheder for fiskeri, dykning og sejlture.
Darling Habour (Sydney)
En kæmpe turist og forlystelsespark lige ned til vandet. Her kan du handle i en af de 200 butikker i Harbourside indkøbscenter, eller du kan nyde din frokost på en af restauranterne, der ligger på vandfronten. Området byder yderligere på attraktioner som det nationale maritim museum og den kinesiske have.
Sydneys operahus (Sydney)
Jørn Utzons operahus, er et af Australiens mest genkendelige ikoner. Her har du mulighed for at se teater, klassisk musik, ballet, film og opera. Eller du kan sidde ved en af de udendørs caféer og nyde et glas vin, mens livet i havnen ruller forbi.
The Rocks (Sydney)
The Rocks er placeret på havnen i Sydney, og er stedet, hvor de første europæere slog sig ned. Charmerende gader, elegant restaurerede bygninger, et stort udbud af restauranter og specialbutikker udgøre området The Rocks. Et sted der summer af kulturel og arkitektonisk historiefortælling.
Cradle Mountains (Tasmanien)
Et naturskønt område i Lake St Clair National Park. Et fremragende sted hvis man har lyst til at nyde naturen eller trekke. Det tager fem dage at vandre over bjerget. Samtidig kan du nyde de iskolde kaskader af vand, der springer ud fra bjergene, regnskovens imponerende træer og de mange forskellige dyrearter.
Hasting hulerne (Tasmanien)
Hasting Caves ligger cirka fire timers kørsel syd for Hobart. Her finder du et utrolig smukt hulesystem. I de fleste af hulerne kan du se et utal af krystal formationer, der er bygget op over en evighed ved at kalkholdigt vand har dryppet ned fra loftet.
Bogong National Park (Victoria)
Et meget berømt sted at tage på 'bushwalk'. Man kan for eksempel tage en seksdages tur rundt i parken, hvor man blandt andet kan se Mount Bogong, som er Victorias højeste punkt. Det er 1986 meter højt, og når du toppen, er der i solskin en spektakulær udsigt over resten af parken. Vær opmærksom på, at du kun er kan tage på tur i parken fra oktober til april.
Området Victoria´s High Country (Victoria)
High Country området ligger cirka fire timers kørsel fra Melbourne. Området er en fornøjelse at besøge, hvad enten det er sommer eller vinter. Om sommeren er området kendt for bushwalking, whitewater rafting og kajakroning. Om vinteren er området et af Australiens mest besøgte vintersteder med eminente skipister til både slalom og snowboards.
Yarra dalen (Victoria)
Her ligger op til flere af Victoria's over 200 vingårde med rig mulighed for rundvisninger og vinsmagning. Samtidig findes der i området et utal af forskellige markeder, der ofte byder på smukke håndlavede varer.
Byen Monkey Mia (Western Australia)
Monkey Mia er et populært sted at stoppe på turen op af Australiens vestkyst, men stedet er mest kendt for tamme delfiner. På stranden i Monkey Mia samles turisterne om formiddagen og venter på delfinerne, der efter lidt tid kommer næsten helt ind til kysten. Der er guider med, der fortæller, hvordan man skal opføre sig, og det lykkes som regel altid at komme helt tæt på delfinerne og kæle for dem.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Darwin
• Sydney
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK