En solrig strand med strandparasoller og liggestole, der står over for det rolige turkisblå hav.

Seværdigheder Mexico

Mexico

Agua Azul Vandfaldene

Agua Azul vandfaldene skal ses, hvis man er i Mexico. Vandfaldene har det mest fantastiske blå vand og har fået status som nationalpark. Det er muligt at bade nær vandfaldene, men det er ikke helt ufarligt, fordi strømmen er meget stærk. Vandfaldene ligger cirka halvanden times kørsel fra Palenque.

Degollado teatret

Teatro Degollado ligger i byen Guadalajara på Plaza de la Liberación. Her er der hver søndag formiddag optræden med lokale musikere og traditionelle mexicanske danse. Teatret blev påbegyndt i1855 i græsk stil, og frisen ved indgangen viser de ni muser. Midt på pladsen står desuden en statue af frihedshelten Miguel Hidalgo.

Diego Riveras barndomshjem

Maleren Diego Riveras barndomshjem kan besøges i byen Guanajuato. Huset er indrettet som et museum, og man kan her se nogle af malerens første værker. Diego Rivera var marxist og var derfor ikke populær i sin meget konservative fødeby. Byen har dog med tiden taget sin berømte kunstner til sig.

El Castillo pyramiden

El Castillo på Yucatán halvøen er en smuk pyramide, der viser mayaindianernes kalenderregning. Der er 91 trin til toppen på hver af pyramidens fire sider, hvilket giver 365, hvis man tæller den øverste sten med. Nede på pyramidens fundament kan man tælle 52 felter, der repræsenterer antallet af år i indianernes tidscyklus. El Castillo på Yucatán halvøen er en smuk pyramide, der viser mayaindianernes kalenderregning. Der er 91 trin til toppen på hver af pyramidens fire sider, hvilket giver 365, hvis man tæller den øverste sten med. Nede på pyramidens fundament kan man tælle 52 felter, der repræsenterer antallet af år i indianernes tidscyklus.

Maya Ruinerne i Palenque

Resterne af Maya indianernes bosted ligger 8 kilometer fra Palenque på et plateau, der er omkranset af regnskov. I regnskoven skulle der gemme sig adskillige flere bygninger, der bare venter på at blive gravet ud. Ved ruinerne kan man se eksempler på indianernes hieroglyffer og relieffer, og bygningerne er smukt udsmykket. Man kan også se fresco malerier. Den mest imponerende bygning hedder Inskriptionernes Tempel og ligger på toppen af en 24 meter høj pyramide.

Monte Albán Ruinerne

Monte Albán ruinerne ligger vest for Oaxaca på et flere hundrede meter langt og bredt bjergplateau, der er skabt af menneskehænder. Stedet har gennem tiderne været beboet af blandt andet zapotekerne og mixtekerne. Man skal afsætte god tid til at besøge denne by, der gemmer på rester fra paladser, pyramider og templer. I dag er ruinerne grå, men har tidligere været malet i strålende farver. Man kan stadigvæk se malerier i nogle af gravene.

Xel Ha lagunen

Xel Ha er en lagune, der ligger nord for Tulum. Den er nationalpark og er et af de bedste snorkelsteder Mexicos fastland kan byde på med farvestrålende fisk og koraller og lækkert krystalklart vand. Lagunen har også et museum, der har en udstilling af resterne af skibsvraget Mantanceros. Vraget blev fundet ud for Xel Ha.

Mexico City

Det Antropologiske Museum

Det Antropologiske Museum i Mexico City anses for at være blandt de bedste i verden. Museet gemmer på i alt 12 arkæologiske rum, der beretter om de forskellige tidsperioder og kulturer i Mexico, blandt andet maya-kulturen. Samlingerne er meget overskueligt arrangeret, men kan man ikke nå det hele, er de bedste samlinger: Toltekerne (rum 6), Aztekerne (rum 7) og Mayaerne (rum 10).

El Zócalo pladsen i Mexico City

El Zócalo er en historisk plads i Mexico City. Den er nemlig opført på ruinerne af aztekernes gamle hovedstad Tenochtitlán. Zócalo betyder sokkel og sådan en blev for mange år siden rejst på pladsen som et monument til minde om Mexicos frigørelse fra spanierne 1821. Soklen blev stående i flere år og gav altså pladsen navnet, Zócalo.

Markedet La Mercéd

La Mercéd er et enormt marked, der ligger i den østlige del af hovedstaden. Der sælges alt i grøntsager, mejeriprodukter og kød, og det sker i en larmende og vibrerende atmosfære. Markedet er faktisk det største i verden og er en stor oplevelse, der giver turisten mulighed for at møde mexicanerne. Man kan i øvrigt få et væld af lækre tropefrugter til billige penge.

Solens pyramide

Solens Pyramide ligger i det arkæologiske område Teothuacán. Solens Pyramide er den tredjestørste i verden (50.000 kvadratmeter og 65 meter høj) og overgås kun af Cheops-pyramiden i Egypten og pyramiden i Cholula øst for Mexico City. Der er 248 trin til toppen af pyramiden, og på klare dage er udsigten fantastisk. Man mener, der har stået en tempelbygning til religiøse ceremonier på toppen.

Xochimilcos flydende haver

I Xochimilco, ‘Mexicos Venedig’, ligger De Flydende Haver. Her bugter et stort netværk af kanaler sig i et frodigt område. De Flydende Haver er et levn fra aztekerbyen Tenochtitlán. Mange mexicanere tager på udflugt til Xochimilco om søndagen. Byens navn betyder blomst, og der bliver stadig dyrket mange blomster i området.

Yucatan halvøen

El Castillo pyramiden

El Castillo på Yucatán halvøen er en smuk pyramide, der viser mayaindianernes kalenderregning. Der er 91 trin til toppen på hver af pyramidens fire sider, hvilket giver 365, hvis man tæller den øverste sten med. Nede på pyramidens fundament kan man tælle 52 felter, der repræsenterer antallet af år i indianernes tidscyklus. El Castillo på Yucatán halvøen er en smuk pyramide, der viser mayaindianernes kalenderregning. Der er 91 trin til toppen på hver af pyramidens fire sider, hvilket giver 365, hvis man tæller den øverste sten med. Nede på pyramidens fundament kan man tælle 52 felter, der repræsenterer antallet af år i indianernes tidscyklus.

Har du fået lyst til at rejse til Mexico?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Fly+hotel
Priserne er oplyst som pris pr. person
Book dine seværdigheder her