Seværdigheder Nigeria

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 3.312,- - -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Nigeria

Jos Museum Complex (Jos)
Bygningen indeholder 4 museer og en zoo. Terracotta samlingerne og museet for traditionel nigeriansk arkitekturer er helt enestående. Her kan man blandt andet gå på en rekonstruktion af Kanos gamle bymur, se prægtige moskéer og spise traditionel nigeriansk mad i en rekonstruktion af et gammelt høvdinge hus.
Jos Wildlife Park (Jos)
I parken kan man se vild natur og vilde dyr. Parken ligger 14 kilometer udenfor Jos og er meget mere spændende end byens zoologiske have.
Bydelen Gida Dan Hausa (Kano)
Når man træder ind i Gida Dan Hausa åbner der sig en fantastisk eventyrverden for én. De mange gamle bygninger vidner om den storslåede kultur, der har præget området. Lukker man øjnene, kan man næsten forestille sig gamle dages menneskemylder, her hvor de gamle karavane veje mødtes.
Emirens palads (Kano)
Ved siden af Kanos hovedmoské ligger Emirens palads og Gidan Makama museet. Det er svært at komme ind på emirens palads, da emiren stadig bor der. Til gengæld kan man nyde den fløj af paladset, der nu er indrettet som museum. Den smukke museumsbygning fra det 15. århundrede rummer en meget interessant arkitektonisk udstilling.
Kurmi markedet (Kano)
Kurmi markedet er en af Afrikas største og ældste markedspladser. Her finder man århundreder gamle afrikanske kunsthåndværk i guld og sølv. Man ser de gamle håndværk udøvet for næsen af én. Se blandt andet Afrikas ældste farvehuler, hvor tøj farves i alle regnbuens farver.
De gamle fiskerlandsbyer (Lagos)
Har man lyst til at slippe lidt væk fra den summende storby, kan man nede på havnen tage en vandtaxi ud i lagunen og over til de gamle fiskerlandsbyer, hvor man kan slappe af på de mange strande og nyde gode måltider på de lokale spisesteder.
Markedspladserne i Lagos (Lagos)
Markedspladserne er enorme og fulde af farverigt liv. Blandt de mest kendte er Morocco I og II og Balogun markedet. Disse markeder skal ses. Man tror ganske enkelt ikke sine egne øjne.
National museet (Lagos)
National museet har en stor og inspirerende samling af afrikansk kunst, våben og brugskunst. Museets samling af Benin bronzer og elfenbensudskæringer er noget helt særligt. En tur på museet er en glimrende måde at undslippe Lagos' hektiske storby liv i nogle timer.
Gashaka Gumpti National Park (Nigeria)
Gashaka Gumpti er Nigerias største nationalpark, hvor blandt andet Nigerias højeste bjerg ligger. Nationalparken er ikke så veludbygget som mange af de andre nationalparker, men har et fantastisk dyre- og fugleliv.
Wikki Warm Spring (Nigeria)
Udover det fascinerende dyreliv byder Yankaris nationalpark på en dejlig dukkert i den krystalklare Wikki Warm Spring. Mineralvandet har en konstant temperatur på 31 grader. Kilden er 10 meter bred og 200 meter lang.

Område og byseværdigheder

By: 
• Jos
• Kano
• Lagos
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK