Seværdigheder Martinique

- Vælg by -
Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 9.125,- - -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Martinique

Bygningen La Biblitohèque Schoelcher (Fort-de-France)
Bygget til verdensudstillingen i Paris i 1889 ligesom Eiffel-tårnet er dette stykke arkitektur blevet sejlet til Caribien stykke for stykke. Bygningen er nu et af de smukkeste bygningsværker på øen med sine fantastiske mosaikker i romansk-byzantinsk stil.
Caribiens kunstcenter (Fort-de-France)
Øens kultur og historie bliver beskrevet, tilbage fra før Columbus ødelagde freden for Arawak- og Carib-indianerne. Der er også beskrivelser af blandt andet kolonialiseringen, af franskmændenes indtog, af Josephines tilknytning til stedet og af Mount Pelées udbrud. Der kan også købes lokalt kunsthåndværk.
Park La Savanne (Fort-de-France)
I midten af hovedstaden ligger en park, hvor byens beboere kan slappe af i det grønne. I parken står en statue af Kejser Napoleons Josephine, der er født på Martinique ikke langt fra hovedstaden. I parken er der også et marked, hvor der blandt andet kan findes kunsthåndværk.
bjergene (Martinique)
Øen Martinique er præget af adskillige vulkaner, hvoraf det største er vulkanen Mont Pelée, der ødelagde Martiniques daværende hovedstad St Pierre. Landets bjerge befinder sig i den nordlige og centrale del af øen ofte i vilde naturområder med massiv tropisk regnskov. Ikke langt fra Fort-de-France rejser klipperne sig fra vandet og giver hovedstaden et smukt naturligt bagtæppe. I det nordlige Martinique gør den vulkanske aktivitet, at der findes en del varme kilder, der henter deres temperaturer nær kogepunktet fra jordens indre.
Byen Carbet (Martinique)
På vejen mellem Fort-de-France og Mont Pelée ligger denne by, der har huset to af de mest berømte personligheder, der har sat deres præg på Martinique. Det var her Columbus gik i land, da han kom til øen, som han vurderede, var det smukkeste sted i verden. Paul Gauguin boede og malede her, og et museum udstiller hans billeder i byen.
Den botaniske have La Vallée des Papillons (Martinique)
Ved ruiner af en gammel 1600-tals plantage er der rejst en botanisk have i nærheden af byen Carbet i det nordlige Martinique. Herinde findes et fristed for sommerfugle, der flakser rundt i det dejlige vejr.
Den gamle hovedstad St Pierre (Martinique)
I 1902 gik vulkanen Mont Pelée i udbrud og ødelagde byen St Pierre og dræbte dens 30.000 indbyggere på nær en straffefange, der sad i en celle under jorden. I dag kan man se historien om katastrofen på den genopbyggede bys Musée Volcanologique.
Den vulkanske stenblok Le Rocher du Diamant (Martinique)
Udfor Martiniques sydkyst står en 180 meter høj sort vulkansk stenblok plantet i vandet. Britiske krigsskibe affyrer deres kanoner udfor stenen for at mindes deres herredømme over den. Herfra skød de nemlig på franske skibe med opstillede kanoner. Stenen har sit eget postnummer, 97223 Le Diamant.
Dubuc slottet (Martinique)
På Caravelle-halvøen ligger ruinerne af et slot, som Dubuc-familien rejste efter de landede på øen i 1657. I midten af syttenhundredetallet havde familien opnået stor magt på øen. Deres historie bliver fortalt på et lille museum i forbindelse med slotsruinen.
Fiskerbyen Les Anses dArlets (Martinique)
I det sydlige Martinique ligger les Anses d'Arlets, en fiskerby der tæller flere gode badestrande, og området er stadig ikke nær så overrendt af turister som for eksempel Pointe du Bout. Her er også fantastiske dykkerdestinationer.
Haven Les Jardins de Balata (Martinique)
Lidt nord for Fort-de-France ligger Les Jardins de Balata, som det tog havens grundlægger Jean-Philippe Thoze 20 år at sætte i stand. Der findes eksotiske planter og blomster fra hele det caribiske område i den imponerende have. Huset, der hører til haven, er fyldt med spændende antikviteter.
Landsbyen St. Anne (Martinique)
St. Anne er en køn lille landsby ved havet på den sydligste del af Martinique. Her ligger brede sandstrande og små laguner i kokospalmernes skygge. Vandet er roligt her, og der kan tilbringes mange dejlige timer ved vandet.
Martinique National Park (Martinique)
Denne nationalpark kan tilbyde vandreture i grønt mættet terræn, der er fuld af smuk natur og sjældne planter. For de store entusiaster er der stor udfordring at hente i at bestige vulkanen Mont Pelée, der stadig er aktiv.
Museet Départemental de la Martinique (Martinique)
I et af de smukke huse fra kolonitiden i Fort-de-France ligger et museum, der helliger sig Martiniques historie. Museet giver et historisk billede af landet og de mennesker, der har beboet øen. Der er en del kunstgenstande fremstillet fra før kolonitiden.
Museet Pagerie (Martinique)
En bådtur på omkring 20 minutter tager besøgende en tur fra Fort-de-France til Les trois Ilets, hvor Napoleons kejserinde Josephine boede, indtil hun flyttede til Frankrig som sekstenårig. Portrætter af hende og hendes mand er udstillet tillige med hendes seng og kærlighedsbreve fra Napoleons hånd, der viser hans lidenskab for hende.
Strandene (Martinique)
Strandene på Martinique er alt, hvad solelskende turister kan drømme om. Sandstrande i palmernes skygge, krystalklart vand med behagelig temperatur og masser af solskin. Dykningen ved Martiniques smukke koralrev er en oplevelse i topklasse. Men det smukke turkise vand har sine farer. Der kan være farlige understrømme og lumske bølger, så det er klogest ikke at begive sig for langt ud. Der er også en del hajer, brandmænd, søpindsvin og elektriske ål, der skal undgås, hvis man ikke vil ende badeturen for tidligt.
Strandene ved Anse Ceron (Martinique)
På den nordlige del af Martinique kan der findes gode badestrande. Selvom man skal vænne sig til, at sandet er sort, er stranden ved Anse Ceron et dejligt sted, hvor der er mulighed for at bade i det klare vand, som ellers godt kan være lidt lumsk i den nordlige del af øen.
Øen Pointe du Bout (Martinique)
Det største turistområde på Martinique ligger på den modsatte side af den bugt, som Fort-de-France ligger i. Der findes nogle af de bedste strande på øen ved Pointe du Bout, og der er mulighed for at komme til at dykke. Der går færger fra hovedstaden.

Område og byseværdigheder

By: 
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK