Charterrejser til Dansk Vestindien

Afrejse
Fleks. afrejse
+1 uge
Varighed
Alle
Afrejselufthavn
Alle
Land
Alle lande
Hotel specifikation
Spec+Uspec hotel
Destination
Alle områder
Søg
Vi sammenligner charterrejser fra....
og mange flere
Er du på udkig efter en billig charterrejse til Dansk Vestindien, er du kommet til rette sted. Solrige og varme Dansk Vestindien byder på udsøgte badestrande, fine, historiske seværdigheder, sjove aktiviteter, den smukkeste natur og de sødeste mennesker. Hav en dejlig ferie i Dansk Vestindien.

Dansk Vestindien er kun en charterrejse væk

» Dansk Vestindien
Bedøm rejsemål
3,9
(61 bedømmelser)
GAMMEL DANSK: Indtil 1917 var Dansk Vestindien en del af Danmark, og det ses stadig mange steder. De tre øer er et sandt paradis med en rig caribisk kultur, skønne hvide stande og masser af sol og vand.

Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix – tilsammen også kaldet Dansk Vestindien eller De Danskvestindiske Øer – var dansk koloni indtil, de blev solgt til USA i 1917.

Danmark var oprindeligt interesseret i øerne for at kunne udnytte alle led i den trekantshandel, der gik ud på at eksportere varer til Afrika i bytte for slaver til Vestindien, hvor de blev sat til at producere sukker i plantagerne. Herefter kunne sukker og rom afskibes til hjemlandet. Det var en indbringende handel indtil slavernes frigivelse i 1848 og senere, hvor der opstod en økonomisk nedgangsperiode. Det betød tab i kolonierne.

Efter mange forgæves forsøg lykkedes det at sælge øerne til USA, der for 25 millioner dollars kunne overtage dem og kalde dem for De Amerikansk Jomfruøer – United States Virgin Islands.

I dag bor slavernes efterkommere, efterkommere af danskere, folk fra det øvrige Caribien og amerikanere på øerne. Blandingen er en skøn befolkning, der har let til smil og let ved at åbne dørene for gæster.

Skt. Thomas – krydstogtskibenes favorit

Øen Skt. Thomas har et areal på omkring 80 km2, og det højeste bjerg er Crown Mountain på 474 meter. Hovedbyen Charlotte Amalie var i på et tidspunkt hovedstad for øerne.

Før koloniseringen af Caribien og Amerika boede forskellige indianerstammer på øen. Da europæerne kom til området, blev de udryddet .

Den paradisiske ø er et yndet mål for de krydstogtskibe, der sejler rundt i Caribien. Det azurblå vand, den gæstfrie befolkning og det pulserende liv tiltrækker og fascinerer chartergæster.

Den paradisiske ø Skt. Thomas er populær som chartermål og laguner, skønne sandstrande, palmer, masser af sol og gode dykkerforhold sørger for, at charterrejser bliver til milepæle, og ferie man husker.

Øen er rig på vulkanbjerge og gode vandremuligheder. De aktive turister kan også fiske, dykke eller snorkle eller dyrke forskellige former for vandsport.

Vil man dyrke kærligheden og romantikken, så er Skt. Thomas et godt valg. I Charlotte Amalie kan der shoppes og nogle af Vestindien bedste restauranter findes også her i byen. Charter turister vil helt sikkert nyde Skt. Thomas.

Skt. Jan – grøn og skøn

En stor del af den lille ø Skt. Jan (St. John) er i naturreservat, og øen har kun lidt bebyggelse. Regnskoven har bredt sig ind over tidligere tiders sukkerplantager, der nu ligger som ruiner.

I nationalparkerne er den oprindelige paradis-tilstand vendt tilbage med træer og dyreliv – som de store flokke af sommerfugle, der flyver rundt og giver mere farver til de i forvejen farverier naturspil i skovene.

Bountyland – er den rigtige betegnelse for Skt. Jan. Store palmer hænger ud over de gyldne, hvide strande, der uendeligt strækker sig ud mod det klare, blå caribiske hav. I havet kan charterrejsende opleve fisk i alle regnbuens farver, søstjerne og havskildpadder. Den lille ø er beskyttet af en række regler, der skal sikre naturen og bevare øerne på en måde, hvor turisme ikke ødelægger indtrykket af en fredfyldt caribisk ø.

Øens strand nummer et og den bedst kendte af alle strandene er Trunk Bay, der er blandt verdens ti bedste strande ifølge magasinet Condé Nast Travler.

I byerne Coral Bay og Cruz Bay er der mulighed for at opleve den caribiske reggae-kultur med rytmer, der får kroppen til at vugge – helt af sig selv. Der er charmerende restauranter og masser af muligheder for at købe lokalt håndværk på markederne.

Skt. Croix – den største ø i Dansk Vestindien

Den største af de tidligere Dansk Vestindiske Øer er Skt. Croix. Øen har to byer Frederiksted og Christiansted, der bærer tydeligt præg af den danske fortid. Den specielle caribiske stemning finder man også her, og samtidig er der gode muligheder for at shoppe, gå ud at spise, gå på museer og gallerier eller blot nyde de mange særprægede kolonibygninger.

Charterrejser til Dansk Vestindien er den helt perfekte kombination af sol, strand, kultur og historie. Det spændende byliv i Skt. Croix byer er både inspirerende for turisterne, men også de lokale ser ud til at nyde at tale med gæsterne. Stemningen er meget åben og en perfekt kur mod nordisk vintermørke humør.

Overalt krydres oplevelsen af farverige blomster og planter i alle regnbuens mangfoldigheder, og det er smittet af på de ligeledes farverige bygninger. Charterfolket elsker dem.

Der er noget for alle turistens sanser her og høresansen stimuleres af behagelig calypso musik og reggaerytmer, der kalder på urtrangen til at danse og mærke sig selv.

Den gamle danske guvernørbolig i Christiansted er et naturligt mål for turister. I Frederiksted ligger det meget dramatiske og meget smukke fort, hvor Peter von Scholten egenhændigt frigav de danske slaver i 1848.

Skt. Croix er som Caribien generelt præget af en laid-back stemning, der får turisterne ned i gear helt automatisk. Caribisk ferie er afslappende charterrejse for sjælen.

Charterrejser til Dansk Vestindien med udvalgte charterbureauer

Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK