Hvor skal du tage hen?
Faro: Algarvekystens hovedstad, hvor floden Ría Formosa er med til at gøre det ellers så varme sted, til et frodigt område, med nationalparken af samme navn for foden af kystbyen, som desuden danner en naturligt havn. Dyrelivet, som findes omkring byen, er spektakulært, og de hvide huse og brostensbelagte gader gør stedet til et skønt feriemål, med en autentisk stemning af Portugal. Her er både er mulighed for afslapning, fest og shopping og kulturelle besøg, hvor byens smukke katedral er en af stedets mange små perler.
Portimão: Byen ligger 2 km fra kystlinjen og er derfor et yndet sted for fiskere og turister med trang til strand og sol. Her bør nævnes Praia de Rocha, hvor store klippeblokke fungerer som en beskyttende mur for den smukke sandstrækning med det blågrønne hav. Uden for turistmånederne kan området næsten opleves øde, og surfere strømmer hertil, det meste af året, hvor bølger mellem en og tre meter, gør stedet perfekt for både begyndere og øvede. Portimão er kendt for sine grillede sardiner, som eftersigende skulle være nogle af de bedste i Portugal. Desuden er byen er godt sted at shoppe, hvor gaden Rua do Comércio er en af de bedste.
Lagos: Mindre landsby med omkring 30.000 indbyggere, men med et pulserende natteliv i sommermånederne. I området kan man finde små laguner, som eksempelvis Camilo Beach, der er et lille paradis i sig selv, og stranden Doña Ana, som er en af de bedste i området. Små barer serverer kølige driks til de solbadende, og om aften foregår livet for de surfende i byens smalle gader.
Sagres: Surferby på Portugals yderste kyst, hvor høje klippevæge ved Cabo de São, får stedet til at minde om verdens ende. Sagres indbyder til fordybelse og naturoplevelser, og det rolige kystliv tager på en måde én med tilbage til en teknologifri tid. Byen er kendt for sin bådindustri og hummerfriskning, og der eksisterer en tilbagelænet stemning – det man ikke når i dag, det når man i morgen.
Maden: Algarvekysten er først og fremmest kendt for sit rige fiske- og skalddyrskøkken, men også kødretter med svampe og grøntsager, er typiske måltider i det sydlige Portugal. Cataplana er retten, man bør bestille, hvis man vil smage autentisk mad fra området. Ingredienserne tilberedes i en kobberwok med låg, hvori alle grøntsagerne og krydderier koges ind enten med lidt rød- eller hvidvin, og derefter tilsættes ofte store tigerrejer, skalddyr eller kød. Hertil kan et gals af den portugisiske vino verde (grøn vin) anbefales, der kan fås som enten rød-, hvid- eller rosévin, og som gerne skal drikkes inden for et år efter, den er kommet på flaske. Priserne på Algarvekysten ligger lavt, og det kan således betale sig at overveje dette skønne sted som næste feriemål, hvad enten ønsket er sol og strand eller sportsaktiviteter i naturlige omgivelser.
Algarvekysten – Portugals Riviera
Smukke hvide sandstrande, hyggelige fiskerbyer, masser af solskinstimer, smukke klipper og det blå Atlanterhav findes ved Algarvekysten, som også må betegnes som Portugals Riviera. Nyd maden med de lækre råvarer, snus rundt i de små byer, der ligger som perler på en snor og emmer af historie eller dyrk det store udbud af aktiviteter. Stedet kan besøges af familier, par, unge som ældre og hele året rundt, men bedst rejsetidspunkt er fra tidligt forår til det sene efterår.
Oplev Algarves hovedstad, den moderne livlige by Faro, dyrk din ynglings vandsport ved kystens største ferieby Albufeira eller nyd freden i Sileves, Algarves gamle hovedstad. Gå rundt i de snævre gader, se de hvidkalkede huse i fiskerbyen Alvor eller oplev den uspoleret by Lagos som har de bedste sandstrande på Algarvekysten.
Lej en bil, tag ud i det blå og find din egen lille strand. Kør en tur op i de frodige bjerge Serra de Monchique og nyd synet af palmer, storslået udsigt eller duften af eukalyptus. Kør til Cabo de São Vicente, Europas sydvestligste punkt, bliv fascineret af den rå natur og føl, at du er ved verdens ende. Der er masser af muligheder for oplevelser og med det fantastiske klima, kan du kun få gode oplevelser i Algarves ferieparadis.
Faro
Tag på oplevelse i byens hjerte Marinaen, kig på bådene, nyd din kaffe på en af de hyggelige cafeer eller tag på Søfartsmuseum, hvor du får indblik i fiskernes liv. Tag en slentretur på brostensbelagte gader i den gamle bydel Cidade Velha, som stadig er omgivet af de gamle romerske murer. Fornem historien og se de forgyldte træskærerarbejder i katedralen, tag på arkæologisk museum som er det tidligere nonnekloster Nossa Senhora da Assunção, hvor du imponeres over den romersk gulvmosaik.
Oplev den makabre i kirken Capela de Ossos, hvor kapellets vægge er opbygget af skeletter og kranier. Tag på marked Largo do Mercado med de lokale, køb lokalt håndværk eller vin. Hop på en lokal bus, kør lidt udenfor Faro, nyd havet ved stranden Praia de Faro og fest til den lyse morgen i det livlige natteliv inde i byen.
Byer langs med kysten
Albufeira – Tag børnene med til den brede gyldenbrune strand, lad dem bygge sandslotte eller bade i det klare børnevenlige vand. Nyd denne fiskerby, som også kaldes for Algarves St. Tropez, far vild i labyrinten af små gyder i Albufeira, der er smukt beliggende på toppen af sandstensklipperne. Mærk den nærmest arabiske stemning i den gamle bydel, med alle sine smukke blændende hvide huse eller nyd synet af fiskerne, når de haler deres farverige både på land med traktorer.
Shop dig træt i gaden Rua 5 de Qutubro, som er Albufeiras livsnerve, besøg det lille lokale marked eller spis friskfanget fisk på en af de utallige restauranter. Oplev en tyrefægtning om lørdagen i byens arena eller lad børnene slå sig løs i forlystelsesparken Zoomarine, hvor de kan prøve alle forlystelserne, se delfiner eller prøve badelandet.
Lagos – Her finder du nogle af Portugals bedste strande. Pak dit kamera sammen med badetøjet, når du besøger Praia Dona eller Meia Praia strandene. De majestætiske klippeformationer, de naturskønne kilometerlange strande og det blå Atlanterhav, gør disse steder så smukke, at du slet ikke vil herfra.
Byg sandslotte med børnene, tag et surfer kursus eller prøv en af de utallige muligheder for vandsportsaktiviteter.
Oplev Ponta da Pieade som er en fortryllende samling af smukke klippeformationer eller tag på en bådudflugt og sejl helt tæt på grotterne. Tag indenfor bymuren og mærk historiens vingesus. Se den smukke gamle kirke Santa Maria eller stedet, hvor Europas første slavehandel fandt sted Mercado de Escravos. Besøg fæstningen eller nyd livretten i Algarve, kylling med Piri-Piri.
Udflugter i Algarve området
Serra de Monchique - Lej en bil, bliv afkølet i denne 1.000 meter høje vulkanske bjergekæde. Oplev frodighed i overflod, brusende bække, saftiggrønne skove, synet af en korkeg eller duften af eukalyptus. Den gamle kurby Caldes de Monchique som tilbyder helbredende kilder i 32 grader varmt vand eller kør til den idylliske bjergby Monchique med de stejle gader og smag egens snaps Medronho.
Cabo de São Vicente - Kør med din lejebil til verdens ende, få følelsen af at her stopper alt. Se storslået vild natur, smukke vilde klipper hvor havet konstant banker ind imod kysten, ved dette sydvestligste punkt i Europa. Fra 75 meters højde opleves blæsten, havet og vildskaben som kombineres med ufattelig skønhed. Aflæg et af verdens mest lysstærke fyrtårn et besøg og få udsyn til den endeløse hav, fra det 24 meters høje tårn.