Firenze – en uimodståelig ferieperle

Firenze – en uimodståelig ferieperle

Maria Erica Jensen
I Firenze er der utroligt smukt med imponerende bygninger, fantastiske kirker, overdådig kunst, lækre restauranter og smagfulde caféer, samt utallige butikker, festlige natklubber, og storslåede festivaller og højtids traditioner.

Du bliver bare helt forelsket i Firenzes romantiske stemning, kulinariske lækkerier og forbløffende skønhed.

Søg efter billige flybilletter til Firenze

Læs også: Storbyferie i Firenze – Her er de bedste tips og tilbud
Læs også: Hvad koster flybilletter til Italien?

Byen med de forbløffende mange seværdigheder

Når du kommer til Firenze, er der forskellige oplevelser, du ikke bør snyde dig selv for. Problemet er bare, at det er utroligt svært at vælge hvilke seværdigheder, du skal se, og hvilke du skal vælge fra; du vil dog aldrig kunne nå at opleve alle byens attraktioner, uanset hvor lang tid, du har i byen.

Firenze

Spændende markeder og kirke-besøg i Firenze

Få en god start på dagen med et besøge på det store indendørs madmarked, Mercato Centrale, hvor du kan købe frisk frugt, noget brød og måske et par skiver lækker, lufttørret skinke. Tag det med dig hen til den gamle San Lorenzo-kirke, hvor du kan sætte dig på en bænk, eller på trappen udenfor kirken, og spise, mens du studerer livet på gaden.

Besøg kirken, og sørg for at se Michelangelos meget smukke trappe, der fører op til det gamle og utroligt spændende bibliotek.

Gå efterfølgende gå tur blandt de mange markedsboder, der er i området ved San Lorenzo-kirken, men brug nu ikke alle dine penge her, for du vil løbende støde på andre og måske større fristelser i byen, du hellere vil købe med hjem.

Duomo’en – Firenzes største attraktion

Så er tiden kommet til et besøg i Firenzes store domkirke, Duomo’en, der står stor og prægtig midt i byen. Kirkens marmordækkede facader er helt overvældende at opleve, og husk også at komme indenfor i dåbskapellet, der står på pladen foran kirken. Firenzes domkirke var den største bygning i verden, da den blev bygget, og den har siden middelalderen været byens varetegn.
Selve kirkerummet kan måske virke lidt mindre pompøst, end hvad du forestiller dig, når du ser dens enestående facade, men til gengæld er besøgsrummet i det lille dåbskapel en helt enestående guld-juvel.

Rådhuset og Arno-floden – Firenze gamle perler

Tag en afstikker ind i de små gader, der løber i et labyrintisk mønster mellem Duomo’en og Firenzes rådhus, Palazzo Vecchio. Her finder du et utal af små caféer og butikker, som sælger alt fra tøj og lokale delikatesser til trælegetøj, blomster, kunst og bøger. Der ligger også forskellige værksteder her, som blandt andet er eksperter i at lave eller restaurere forskellige genstande fra Duomo’en eller andre af byens utallige kirker, paladser eller andre vigtige, historiske bygninger – hvis du er du heldig, kan du se håndværkerne i aktion.
Spis eventuelt en let frokost på en af gadernes små, lokale restauranter, inden du går hen og ser Firenzes rådhus, som ligger højt på listen over højdepunkter i byen.

Palazzo Pitti set fra Boboliparken

Pitti-paladset, Oltrarno og Uffizierne – enestående oplevelser i Firenze

Efter dette besøg vil de fleste feriegæster skynde sig videre for at få en plads i den (endeløse) kø ved Uffizierne, Firenzes verdensberømte kunstmuseum; men det er meget klogere at vente med at se museet til de første aftenstimer, hvor der er knap så mange besøgende.
Gå i stedet for ned til floden, Arno, og hen over den kendte bro, Ponte Vecchio, hvor guldsmedeforretningerne ligger tæt. Besøg det store Pitti-palads og gå tur i Boboli-parken, hvor du på en varm sommerdag kan finde en dejlig, skyggefuld plads.
Pitti-paladset ligger i bydelen Oltrarno (der betyder: ”På den anden side af Arno-floden”), og det er utroligt dejligt bare at gå rundt i områdets små gader og nyde livet på den stille side af floden.
Find en god restaurant, spis en lille let sen-eftermiddagsret, som fx bruschetta eller crostini, med et dejligt glas vin til, inden du går over til Uffizierne og ser værker fra de største malere og billedhuggere i verdenshistorien.
Afslut efterfølgende dagen med en udsøgt middag et par gader fra de største seværdigheder, hvor priserne er betydeligt lavere, men hvor kvaliteten er i højsædet.

Den alternative munk – Firenzes drabelige historie

Hvis du har flere dage i Firenze, eller rejser du hertil med børn, er det en glimrende idé at opleve noget andet end blot de største kirker og de mest besøgte museer – man kan nemlig blive noget så træt af at stå i timelange køer flere dage i træk!
Overalt i byen er der små fantastiske seværdighedsperler, som bestemt ikke er overrendte. Gå op i den nordlige del af Firenzes centrum, hvor San Marco-klosteret ligger. Besøg klosteret og læs den spændende historie om munken Savonarola, der blev Firenzes frygtede hersker, og som endte sine dage på bålet.

Sjove museer, klokketårnet og is – der er noget for alle i Firenze

Besøg og også byens naturhistoriske museum, der ligger lige om hjørnet fra klosteret, hvor du blandt andet kan opleve udstillede mammut-skelletter, forsteninger og mange, flotte udstillinger– det er et meget sjovt og meget fint museum at besøge for feriegæster i alle aldre.
Gå herefter ned i Firenzes centrum, ned til Arno og find Museo Galileo, hvor blandt andet astronomen Galileo Galileis stjernekikkerter er udstillet, og hvor du kan eksperimentere med mange forskellige naturvidenskabelige opstillinger.

Stil dig i kø til en tur op i den høje kampanile, Duomo’ens høje klokketårn, hvorfra du har den skønneste udsigt over byen og bjergene rundt om. Og beløn efterfølgende dig selv med store portioner af den lækre, lokale is; italiensk is er jo noget af verdens bedste.

Flyv billigt til Firenze

Så skynd dig at finde en billig flybillet til Firenze og oplev den toskanske storby, der er et sandt overflødighedshorn af oplevelser, attraktioner og lækkerier.

Klik her, og sammenlign priser på flybilletter til Firenze i Travelmarkets flysøgemaskine.

I perioder kan du også med fordel købe en flybillet til Pisa og køre med bus til Firenze.

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.