Storbyferie i London – Her er de bedste tips og tilbud

Thiamka Margrethe Pedersen

Elsker du også at opleve storbypulsen i dine årer? Så tøv ikke med at tage til London! Metropolen fascinerer ved, at storhed og hygge, det ældre klassiske og moderne, og kitsch og god smag på forunderligvis går op i en højere enhed. Her er mine rejsetips til, hvordan du får en dejlig storbyferie i London.

Londons mest kendte seværdigheder

Med 8 millioner indbyggere er London et overflødighedshorn af alt, jeg kan ønske mig af en storby.

Jeg har besøgt byen 10 gange, og det er altid med en kombination af spænding over alt det nye, og følelsen af at ”komme hjem”.

Jeg bliver aldrig træt af London, og det er åbenlyst, hvorfor den multietniske storby er en af danskernes favoritstorbyer.

Din hurtige vej til tips og tilbud til London

Du er selvfølgelig velkommen til at læse min artikel fra toppen og ned. Men hvis du har brug for et godt tilbud eller bestemt tips til London, kan du hurtigt klikke dig frem til det her:
Hvad koster flybilletter til London?
Billige flybilletter og pakkerejser til London
Sådan kommer du nemt og billigt til og fra lufthavnen
Hvor skal du bo i London?
Londons største og mest populære seværdigheder
Velegnede seværdigheder til en familieferie
Tips til gode gratis seværdigheder
Londons spændende områder og bydele
Sådan kommer du rundt i London
Mad og drikke i London
Shopping i London
Vejr – Hvornår er det bedst at besøge London?
Mine tre bedste oplevelser i London

Læs også: Storbyferie i London – Den store ekspertguide til din ferie i London

Hvad koster flybilletter til London?

Hos Travelmarket kan du sammenligne priser på flybilletter med alle de store flyselskaber, som har flyruter til London. Ryanair er det billigste flyselskab, og her kan du få flybilletter fra København, Billund, Aarhus og Aalborg for under 300-400 kroner t/r – hvis du er fleksibel med, hvornår du kan rejse.

Her kan du se det aktuelle prisniveau på de billigste flybilletter til London:

Aalborg - LondonFra 151,-Søg
Billund - LondonFra 195,-Søg
København - LondonFra 224,-Søg

Søg selv efter billige flybilletter til London her.

Til dig, som vil tjekke prisniveauet på flybilletter fra din favoritlufthavn til London i en bestemt måned:
Hvad koster flybilletter til London? Få hjælp til at finde billige flybilletter til London

Til og fra lufthavnen

Flyvetiden til London er så kort, at byen egner sig perfekt til en weekendtur.

Husk dog at tillægge transporttiden fra lufthavnen og ind til byen.

transport fra Stansted LufthavnFra Stansted til London
Jeg foretrækker selv at tage toget ind til London, da det nemt og ikke er så påvirket af trafikken i byen. Toget kører hvert kvarter, og tager kun knap 50 min. med endestation ved Liverpool Street Station.

Køb din billet på forhånd hos Stansted Express, så du kan springe den altid lange kø over ved billetsalget – og hurtigt kan springe direkte på toget, når du kommer ud fra lufthavnen.

Alternativt kan du tage bussen, som er lidt billigere end toget, men som tager godt en time (med mindre der er forsinkelser). Også her kan du købe din busbillet til National Express hjemmefra.

Fra Gatwick til London
Fra Gatwick er det bedst at tage toget ind til London. Det er langt hurtigere end bussen, som tager ca. 1 1/2-2 timer.

På ca 30 minutter kan du komme fra lufthavnen til den centrale Victoria Station, hvorfra du kan tage mange bus- og metrolinjer.

Fra Luton til London
Den nemmeste måde at komme fra Luton til London på er med bus. Busserne med National Express afgår hver halve time og tager godt en time til centrum.

Det afhænger dog af, hvor i London du har booket overnatning.

Tag bussen, hvis du skal bo i området omkring:
Paddington

Tag toget, som tager ca. 30-45 minutter,, hvis du skal bo i området omkring:
King’s Cross eller Camden Town

Dog skal du medregne en tur med shuttlebussen til Luton Station.

Londons mest kendte seværdigheder

Byen har mange vartegn som Big Ben og London Eye, men London er også kendt for de røde dobbeltdækkerbusser, røde telefonbokse og charmerende sorte taxier, som præger bybilledet.

Undgå køen, og køb dine billetter til London Eye her

De største og mest populære seværdigheder

Tower of London

Londons nok største turistattraktion er middelalderborgen, Tower of London. I det tidligere kongeresidens kan du bl.a. nyde synet af de funklende kronjuveler, sceptre og kapper. Herfra har du også en fin udsigt til Tower Bridge, som er den granitbeklædte victorianske bro. Det er sjovt at se, hvordan kørebanen hæves, når store skibe skal passere.

Undgå køen, og køb dine billetter til Tower of London her

Tower bridge – De største og mest populære seværdigheder

Parlamentet, Big Ben og Downingstreet 10

Opført i victoriansk gotisk stil og med tusindvis af spir, er Parlamentet virkelig imponerende. Fra det knap 100 meter høje tårn, har den karakteristiske lyd fra den 13 tons tunge klokke, Big Ben givet mange gåsehud. Tæt ved Parlamentet ligger Downing Street 10, hvor britiske premierministre i flere hundrede år har haft officiel bolig.

Til dig, som er til storslåede kirker

St. Paul’s Cathedral har sat rammen om kongelige bryllupper og statsbegravelser. Katedralen har Europas næststørste kuppel, og du kan gå 259 trin op til hviskegalleriet eller længere op i Golden Gallery. Også i Westminster Abbey har man afholdt bryllupper, kronet de kongelige og begravet de britiske monarker siden 1200 tallet. Det var også herfra, at Lady Diana blev bisat.

Trafalgar Square og Buckingham Palace

Den storslåede plads, Trafalgar Square blev skabt til ære for Lord Nelson. Her er store løver af bronze, springvand og tusindvis af duer. Herfra kan du se ned til regentparrets officielle residens, Buckingham Palace. Uden for det imponerende slot kan du se, når de flotte vagter iklædt røde jakker og høje sorte pelshuer holder vagtskifte.

Nogle af verdens mest kendte museer

Endelig har London utallige gallerier og spændende museer som fx Victoria & Albert Museum, British Museum, Museum of London, National Gallery og Tate Britain.

Jeg er selv ret begejstret for Cabinet War Rooms, som er et meget spændende og stemningsfyldt museum bestående af 21 rum under jorden. Det er fra disse rum, at Winston Churchill og højtstående medlemmer af den britiske regering styrede landet under 2. verdenskrig.

Her arbejdede og levede de, og alt står fuldstændig, som det gjorde, da krigshovedkvarteret lukkede i august 1946 – nu blot med glasplader for. Det er bl.a. netop dét, som gør museet så autentisk. Man får følelsen af, at Churchill og hans folk lige er smuttet hjem efter dagens arbejde, for der ligger sukkerknalde ved siden af kaffekoppen og cigarstumper i askebægeret. Et besøg her kan varmt anbefales!

Velegnede seværdigheder til en familieferie

Velegnede seværdigheder til en familieferie

Jeg har ikke stor erfaring med at have børn med på storbyferie i London, men byen byder på mange ting for familier med børn.

Besøg fx Natural History Museum med dinosaurudstillingen og earth-galleriet, hvor der er rigeligt at undersøge og blive klog på til en hel dag.

Af andre museer kan nævnes Madame Tussaud’s voksmuseum og Science Museum, som er et spændende videnskabsmuseum med teknologi, medicin og industri. Og ellers er London Aquarium og London Zoo et besøg værd for de fleste børn.

Undgå køen, og køb dine billetter til Madame Tussaud her

En tur i det store pariserhjul, London Eye kan få det til at kilde i enhver barne- (og måske voksen-) mave. Hjulet drejer hele vejen rundt på ½ time. Herfra er en fantastisk udsigt, og i klart vejr kan du se 50 km væk.

Sidst, men ikke mindst er det magiske Harry Potter universet hos Warner Brother Studios ekstremt populært for børn og barnlige sjæle. Her skal du dog have god tid. Du skal nemlig påregne en rejsetid på 1,5-2 timer hver vej.

Læs også: Ferie i London med børn – her er de bedste oplevelser

Tips til gode gratis seværdigheder

Kunstmuseet Tate Modern har til huse i et nedlagt kraftværk, og stilen i hovedbygningen er bibeholdt. Med interessante lyseffekter er du ikke i tvivl om, hvad bygningens oprindelige funktion var. Tag elevatoren op i tårnet, og nyd den skønne udsigt udover Themsen og resten af byen.

Det er ikke gratis at komme ind på London Transport Museum, men et tip er at aflægge den tilhørende butik et besøg. Butikken er spændende i sig selv, specielt den åbne første sal, hvor der er interessante bøger, billeder og kort, hvor du kan få en idé om, hvordan tiderne har ændret sig for Londons røde busser og undergrundstoge.

Covent Garden

Du kan også kigge dig omkring i Covent Garden, Tips til gode gratis seværdighedersom ligger lige ved siden af. Her er altid underholdning i form af sang, musik, teater eller gøgl. Covent Garden har derudover hyggelige spisesteder, boder med brugte ting og kunsthåndværk samt specialbutikker, som har alt fra charmerende nips til dyre luksusvarer.

Tag en pause i skønne park og åndehuller

Slå to fluer med ét smæk og få gratis en afstressende pause i parkerne Kensington Gardens og Hyde Park, som ligger i forlængelse af hinanden. Her finder du Kensington Palace, legepladser og søer. Til ære for Lady Diana, ”Folkets prinsesse” er også et mindespringvand og en mindehave. Begge parker indbyder til afslapning, gåture, løb eller cykling, og i Hyde Park er det også muligt at ride.

Et tip til et andet åndehul er den lille hyggelige Neals Yard. Gården ligger lidt gemt væk, men det er et must at lægge vejen forbi den fine oase med blomster og huse i alle regnbuens farver. Her er små spisesteder, men du kan også købe lunt bagværk & varm kaffe fra det lille skønne bageri og sætte dig på en bænk i gården.

Find et godt sted at opleve Londons skyline

Jeg har ikke selv én favoritseværdighed, men er derimod dybt fascineret af hele Londons skyline med blandingen af alt det nye og gamle. Jeg kan nærmest få åndenød over al den smukke arkitektur og bygninger fra alle tidsaldre og stilarter, som i al deres forskellighed komplementerer hinanden.

Londons spændende områder og bydele  

Londons bydele har hver sin stil, kendetegn og særlige stemning. Jeg har ikke nogen favoritbydel, da hver har sin charme, men her er nogle bud på spændende bydele, som du kan opleve på din storbyferie i London.

East End

Det tidligere arbejder- og immigrantkvarter er et af de mest hippe steder i London med et miljø, som på én gang er kreativt, råt og pænt. Her bor kreative designere, filmfolk og kunstnere i renoverede arbejderboliger og pakhuse.

West End

Londons spændende områder og bydele

West End er Londons puls, og Soho er ensbetydende med underholdning og et livligt natteliv. Det er også i denne bydel, du finder China Town, Covent Garden og Piccadilly Circus, som er en af de mest kendte pladser med trafik og kæmpe lysende neonskilte døgnet rundt. Derudover er her fantastiske indkøbsmuligheder på fx Oxford Street og Bond Street.

City of London

City er finanscentrum med moderne skyskrabere i glas og stål, blandet med historiske kirkespir og smalle stræder. Det oprindelige London blev grundlagt her, hvor du også finder retsbygningen Old Bailey, St. Paul’s Cathedral, Tower Bridge og Tower of London.

South Bank og Southwark

Området syd for Themsen er et af de mest populære turistområder med bl.a. London Eye. For foden af pariserhjulet og på strækningen langs Themsen, er der masser af liv i form af restauranter og cafeer samt gøgl, skaters, cyklister og løbere. Om sommeren kan du opleve festivaler med musik og optræden.

Særligt om aftenen er London smuk set herfra med alle byens lys, som spejler sig i Themsen. Her finder du også London Aquarium, Borough Market og Tate Moderne, hvorfra Millennium Bridge går over til City.

Westminster og Trafalgar

Big Ben – Westminster og Trafalgar

De store historiske attraktioner som Parlamentsbygningen og Big Ben, Westminster Abbey, Buckingham Palace, Downing Street 10 og Trafalgar Square er samlet i denne bydel. Derudover finder du museer som Tate Britain, National Gallery og National Portrait Gallery og endelig Green Park.

Marylebone og Camden Town

De rolige velhaverkvarterer Marylebone og Primerose Hill står i stærk kontrast til det mere rå og punkede Camden Town. Om dagen kan der handles på markederne Camden Market og Camden Lock, og om aftenen byder klubber på stand-up shows, teater og musik. Stilen tiltaler især den yngre generation, som søger trends indenfor musik, tøj, mode og genbrugsvarer.

Det er også i denne bydel, du finder den store Regents Park, London Zoo og Madame Tussaud’s.

Notting Hill og Kensington

Med postkoden W11 besøger du det eksklusive område i skønne omgivelser med indbydende cafeer og restauranter, designerbutikker og lukkede haver.

Notting Hill er et af de mest trendy områder med rækkehuse side om side i lækre pastelfarver, og Portobello Road med det populære marked, specialbutikker, gallerier og cafeer.

Kensington er et mekka for museums- og kunstelskere, og det er også her du finder Kensington Gardens og Hyde Park.

Chelsea og Knightsbridge

Chelsea har nogle af Londons allerhøjeste boligpriser, hvilket området bærer præg af. Kings Road er stedet at se og blive set, især om lørdagen. Gaden er fyldt med spisesteder og forretninger, og du finder også det berømte varehus Harrods i denne bydel.

Sådan kommer du rundt på din storbyferie i London

Sådan kommer du rundt i London – transport

Da ikke alle seværdigheder og spændende ting ligger samlet, kan det være en fordel med lidt praktisk planlægning på din storbyferie i London. Til gengæld er det nemt at komme rundt, og mulighederne er mange til et generelt rimeligt prisniveau.

Har du ikke meget tid til rådighed, eller ønsker du at kickstarte din ferie med et overblik over byen, kan du vælge The Original London Sightseeing Tour med de åbne røde hop on/hop off busser. Derudover kører de røde bybusser hele tiden, men det kan dog i myldretiden være en langsommelig oplevelse. Til gengæld har du en god udsigt deroppefra.

Skal du hurtigt fra A til B, kan du tage The Tube, som er Londons enorme undergrundsnet. Når du først kender systemet, er det forholdsvis nemt, overskueligt og hurtigt at benytte. Billetter kan købes i automater på stationen, og ellers er et Oyster-kort en udmærket løsning. Kortet skal bestilles i forvejen, og du kan tjekke saldo og tanke op i automaterne.

Er du faret vild, er et godt råd at tage det roligt, ikke lade dig stresse af alle de mennesker omkring dig, som løber og går i højt tempo – og blot give tid til at orientere dig. Og er du i tvivl, behøver du ikke hoppe på det første og bedste tog, for der kommer jo et nyt 3-5 min. efter.

Vil du helst befinde dig ovenover jorden i gadeplan, kan du cykle rundt i London. Min datter har haft stor succes med at benytte lejede cykler, som tages/stilles på forskellige ”stationer” rundt omkring i byen. Husk, at der køres i venstre side af vejen!

Alternativt kan du også gå rundt i London, hvilket jeg selv fortrækker. Med gode travesko, en guide i en lille rygsæk og kameraet over skulderen, har du de bedste betingelser for at opleve byen med alle dens lyde, dufte/lugte, stemninger og andre indtryk. Gør det til en vane jævnligt at stoppe op, kigge dig omkring – og endelig også at kigge op, for ikke at snyde dig selv for synet af alle de flotte facader og skønne bygninger!

Endelig – og ej at forglemme – er der de klassiske sorte taxier, nu dog i en mere moderne udgave.

Mad og drikke i London

Mad og drikke i London

Kokkene Jamie Oliver og Gordon Ramsey har åbnet briternes øjne for gode råvarer, og der er sket en revolution siden, der blev serveret fedtholdige fish & chips i avispapir.

London er blevet mekka for madelskere, og byen har en fantastisk blanding af fine te-steder, trendy kaffebarer, gamle hyggelige pubber, smarte take-away butikker, juicebarer og lækre caféer og restauranter, som tiltrækker foodies fra hele verden.

Vil du have dig én på opleveren, er et tip at besøge kælderen ”Cahoots”, som er lavet som undergrundsstation med fliser på væggene og hyggelig belysning. Her er 1940’er feststemning, og der serveres lune popcorn i ”brugte” konservesdåser fra popcorn-maskinen, imens du studerer menuen i Cahoots-avisen. Oplevelse, drinks og snackmad til rimelige priser, men husk at bestille bord.

Mad og drikke i London – The Ritz

Min bedste spiseoplevelse på storbyferie i London

Min bedste spiseoplevelse i London må være afternoon tea på The Ritz. Ikke alene smagte teen, de små sandwichs, lune scones og kagerne som en drøm. Prikken over i’et var stemningen og dejlige toner fra pianistens flygel.

Et andet hyggeligt sted at nyde din afternoon tea er i orangeriet ved Kensington Palace. Et tip er at bestille i god tid evt. gennem Arte Udland og spare penge.

I stærk kontrast til coffee-to-go imens man checker mobilen, er det værd at drikke rigtig engelsk afternoon tea. Det er indbegrebet af engelsk stil og elegance, og lig med god tid til at være i nuet. Der er utallige steder, niveauer, udvalg m/u champagne og priser på afternoon tea, og de fleste hoteller tilbyder det. På de mest populære steder skal du huske at bestille bord flere uger (nogle steder måneder) i forvejen.

Sidst, men ikke mindst er det et must at drikke en (halv eller en hel) pint øl på en gammel pub. Jeg holder meget af denne helt specielle kultur og særlige hygge med tanken om, at man her mødes på tværs af køn, alder, klasse og status. Jo ældre pubben er – jo mere sjæl. Og er du heldig (alt efter hvordan du ser på det) kan du opleve – og måske lade dig rive med af – stemningen til en fodboldkamp på tv.

Hvor skal du bo i London

Når jeg er på storbyferie i London, har jeg ikke noget fortrukkent område at bo i. Det skal dog helst være forholdsvis centralt for at spare tid, når jeg primært er på gåben.

Jo mere centralt du bor, jo dyrere er det selvsagt.

Som et billigere alternativ til hotel, kan du vælge at bo på vandrehjem og Airbnb. De seneste par gange, jeg har besøgt London, har jeg lejet en lejlighed gennem Airbnb, hvilket har været fint og fungeret upåklageligt.

Hvorfor kan det være en god idé at bo i gåafstand til lufthavnen?

Skal du med Ryanairs sene afgang til London, eller med den tidlige afgang til Billund, kan det være en fordel at tage en overnatning på Radisson Blu Hotel, som ligger i gåafstand til lufthavnen. Det kan dog betyde, at du skal skifte hotel på dit ophold i London.

Du kan også vælge at bo tæt på Liverpool Street Station. De seneste par gange jeg har været i London, har jeg boet i Shoreditch-området – i gåafstand fra Liverpool Street Station. Udover at det betød, at jeg ikke skulle ud og finde en taxa meget tidligt om morgenen (natten) på afrejsedagen, så er det et inspirerende og fedt kvarter med kant.

I Travelmarkets hotelsøgemaskine kan du sammenligne priser på hoteller i forskellige områder af London.

Shopping på din storbyferie i London

Shopping på din storbyferie i London

London har noget for enhver smag og er et mekka for personer, som elsker at shoppe rundt i et kæmpe udvalg. Byen har alt fra små charmerende specialbutikker, imponerende stormagasiner og lange shopping-gader til alle tænkelige markeder.

Er du til stormagasiner, er det berømte Harrods og Selfridges et besøg værd. Ingen af stederne må du snyde dig selv for et besøg i Food Hall, som er en fryd for øje og smagsløg. Her kan du spise ved de forskellige madbarer, købe lækre ting til dine udflugter eller picnics i parken, eller tage delikatesser med hjem.

Jeg elsker at tage mig god tid til at se på alle de forskellige madvarer, indpakninger, former, farver og skrifttyper. Mit favoritsted er Selfridges, hvor jeg altid køber lidt delikatesser eller små udvalgte stykker chokolade med hjem.

Shopping på din storbyferie i London – Pubs

Det pulserende Oxford St. er i øvrigt også et besøg værd i sig selv. Men et tip er at tage nogle afstikkere ned i de hyggelige sidegader, hvor der er mere ro og mere luftigt.

Portobello Market og Borough Market er blandt mine favoritmarkeder. Portobello Market er en sjov blanding af butikker og boder, caféer og pubber. Primært om lørdagen handles der med herlige genbrugsting, vintage og antikviteter. Et godt råd er at komme tidligt!

Jeg elsker at gå rundt på Borough Market, som er en fryd for alle sanser! Her er en god blanding af små åbne butikker, stande og boder med fx lunt bagværk, små velduftende retter fra store pander lige fra seafood, risotto til paella og meget andet.

Nyd synet og duftene af de bedste råvarer, specialiteter og delikatesser i form af frugt & grønt, kød, oste, vine, krydderier og potter & pander. Køb noget at drikke (en varm æblecider kan anbefales, hvis det er køligt), sæt dig på en bænk midt i markedet, og bare nyd stemningen.

Er du i området omkring Covent Garden, er det et must for dig som rejsende at besøge Edward Stanfords gamle butik, som har eksisteret siden 1853. Livingstone og Churchill har handlet i butikken, som er enhver globetrotters drømmeunivers med globusser, kort, almanakker, rejseguides- og bøger samt diverse tilbehør og souvenirs.

Hvornår er det bedst at besøge London?

Hvornår er det bedst at besøge London? – Millenium bridge

Altid!! Enklere kan det ikke siges, for du kan få noget ud af at besøge London hele året rundt. “Hver årstid sin charme” med alle de muligheder og tilbud, der følger med:

Foråret er skønt til lange gåture langs Themsen og til udendørs cafébesøg, hvor du kan nyde de første solstråler.

London om sommeren er fantastisk, hvor der er højt til himmelen med masser af udendørsaktiviteter i de dejlige parker, på udendørs markeder og til arrangementer om aftenen. Sensommeren byder fx på The Last Prom i Hyde Park, hvor vejret stadig kan være fint.

Efteråret og vinteren er mere årstiden for museumsbesøg, shopping og indendørshygge med afternoon tea. Fra november oser byen af julestemning, og du kan kombinere din storbyferie i London med julegaveshopping. Vil du opleve årets sidste dag i Swinging London, kan du nyde synet af et smukt og storslået nytårsfyrværkeri ved Themsen. (Et godt tip er at bestille bord til din nytårsmiddag).

Og er du frisk og fuld af energi lige efter nytåret, kan du starte det nye år med januarudsalg.

Læs også: Julemarkeder-og-juleshopping – 21 populære storbyer til din juletur
Læs også: Flyv billigt på januarudsalg i udlandet

Mine tre bedste oplevelser i London

Jeg tager altid en masse gode oplevelser med hjem fra min storbyferie i London.

Heldigvis går den bedste oplevelse igen ved alle besøgene, hvor jeg føler mig lille og anonym med god tid til at være nysgerrig, udforskende og at fornemme stemningerne. Hver gang mærker jeg storbysuset og bliver begejstret og inspireret. Londonernes opfindsomhed og kreativitet er imponerende, hvilket gør byen til slaraffenland for (amatør-)fotografer som jeg selv. Her er altid noget, der fanger øjet – enten former, farver, skæve vinkler eller detaljer.

Mine tre bedste oplevelser i London – Hyde ParkAt opleve Den sidste Promenadekoncert, The Last Prom i Hyde Park var stort! En kæmpe folkefest med en blanding af folkelighed og højtidelighed, hvor folk holdt picnic med champagne, eller drak øl til en hotdog i alt fra fine jakkesæt til Union Jack-suits og flag i håret.

Englænder eller ej, så var det umuligt ikke at blive revet med af stemningen og blive rørt, når man stod blandt tusindvis af store svajende flag til den smukkeste musik.

Og endelig var det en stor oplevelse at se musicalen Mama Mia, opført i et smukt og gammelt teater i Soho.

Hvis jeg afslutningsvis skal tilføje en ting mere, må det være en tur på Borough Market, hvor man bare suger til sig af alle dufte, lyde, smage og ikke mindst inspirerende ting at kigge på.

Har du fået lyst til at tage på storbyferie i London?

Du kan finde aktuelle flybilletterhoteller og pakkerejser på Travelmarket.
Se eksempler på flypriser til London herunder.

Aalborg - LondonFra 151,-Søg
Billund - LondonFra 195,-Søg
København - LondonFra 224,-Søg

Søg selv efter billige flybilletter til London her.

Til dig, som vil rejse til London i en bestemt måned:
Hvad koster flybilletter til London? Få hjælp til at finde billige flybilletter til London

Pakkerejseforslag på en storbyferie i London

Afrejse fra København

Church Street Hotel
LondonChurch Street HotelStorbritannien (2 nætter)Dobbeltværelse
1.192,-Søg
Church Street Hotel
LondonChurch Street HotelStorbritannien (2 nætter)Standard dobbeltrom
1.205,-Søg

Afrejse fra Billund

Moxy London Excel
LondonMoxy London ExcelStorbritannien (2 nætter)Værelse - adskilte senge
1.083,-Søg
Church Street Hotel
LondonChurch Street HotelStorbritannien (2 nætter)Standard
1.115,-Søg

Afrejse fra Aalborg

Church Street Hotel
LondonChurch Street HotelStorbritannien (3 nætter)Standard dobbeltrom
1.395,-Søg
Travelodge London Central City Road Hotel
LondonTravelodge London Central City Road Hotel Storbritannien (3 nætter)Standard dobbeltrom
1.625,-Søg

Og her er gode tilbud på flere pakkerejser til London.

Er du interesseret i at tage på storbyferie i London i en bestemt måned, kan du finde aktuelle flypriser og gennemsnitlige temperaturer i Travelmarkets månedsoversigter her.

Alle fotos: (c) Thiamka Margrethe Pedersen

Hvad koster flybilletter til London?

Flybilletter til London er ofte meget billige. Du kan komme til metropolen for under kr. 150 t/r. Se de aktuelle priser her.

Hvad er de bedste seværdigheder i London?

Tower of London, Buckingham Palace og Parlamentet med Big Ben er store og spændende seværdigheder. Bliv inspireret til flere seværdigheder her.

Hvordan kommer du rundt i London?

Der er mange gode måder at opleve London på. Find hvilken måde, der passer til dig og dit behov her.

Hvad koster en pakkerejse til London?

Et par dage med fly og hotel i London koster ofte under kr. 1000. Se priseksempler her.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.