Panoramaudsigt over Firenze, Italien, med den ikoniske domkirke, Duomo di Firenze, i forgrunden og bakker i baggrunden.

Rejser til Firenze

Se 6 billeder
  • Firenze

Billige rejser til Firenze

Fra København

Fra Billund

Fra Aalborg

Udvalgte rejsetilbud til Firenze

  • Udvalgte rejser

  • København

  • Billund

  • Aalborg

  • Aarhus

B&B Hotel Firenze Novoli
B&B Hotel Firenze Novoli Standard
3. aug fra København 3 nætter
2.519,- Vælg
Hotel Atlantic Palace
Hotel Atlantic Palace Dobbeltværelse Queen
14. aug fra København 3 nætter
2.829,- Vælg
Best Western Plus CHC Florence
Best Western Plus CHC Florence Standard
12. aug fra København 3 nætter
2.859,- Vælg
UNAHOTELS Vittoria Firenze
UNAHOTELS Vittoria Firenze Standard
6. aug fra København 3 nætter
3.009,- Vælg
B&B Hotel Firenze Novoli
B&B Hotel Firenze Novoli Standard
10. aug fra Aalborg 3 nætter
3.309,- Vælg
B&B Hotel Firenze Novoli
B&B Hotel Firenze Novoli Standard
16. aug fra Billund 3 nætter
3.429,- Vælg
B&B Hotel Firenze Novoli
B&B Hotel Firenze Novoli Standard
10. aug fra Aarhus 3 nætter
3.449,- Vælg
Hotel Atlantic Palace
Hotel Atlantic Palace Dobbeltværelse Queen
14. aug fra Aalborg 3 nætter
3.569,- Vælg
Best Western Plus CHC Florence
Best Western Plus CHC Florence Standard
12. aug fra Aalborg 3 nætter
3.609,- Vælg
Hilton Florence Metropole Hotel
Hilton Florence Metropole Hotel Dobbeltværelse Twin (adskilte senge)
2. aug fra København 4 nætter
3.639,- Vælg
Hotel Atlantic Palace
Hotel Atlantic Palace Dobbeltværelse Queen
14. aug fra Billund 3 nætter
3.689,- Vælg
Hotel Atlantic Palace
Hotel Atlantic Palace Dobbeltværelse Queen
14. aug fra Aarhus 3 nætter
3.699,- Vælg
Best Western Plus CHC Florence
Best Western Plus CHC Florence Standard
12. aug fra Aarhus 3 nætter
3.739,- Vælg
Palazzo Montebello
Palazzo Montebello Dobbeltværelse Queen
9. aug fra København 3 nætter
3.749,- Vælg
Best Western Plus CHC Florence
Best Western Plus CHC Florence Standard
13. aug fra Billund 3 nætter
3.749,- Vælg
FH55 Grand Hotel Mediterraneo
FH55 Grand Hotel Mediterraneo Dobbeltværelse Twin (adskilte senge)
26. jun fra København 3 nætter
3.849,- Vælg
UNAHOTELS Vittoria Firenze
UNAHOTELS Vittoria Firenze Standard
5. aug fra Aalborg 4 nætter
4.119,- Vælg
Hotel San Giorgio & Olimpic Florence
Hotel San Giorgio & Olimpic Florence Standard
23. jun fra København 3 nætter
4.169,- Vælg
B&B Hotel Firenze Novoli
B&B Hotel Firenze Novoli Standard
15. jul fra København 4 nætter
4.339,- Vælg
Boutique Hotel La Casa di Morfeo
Boutique Hotel La Casa di Morfeo Dobbeltværelse Queen
17. jun fra København 3 nætter
4.349,- Vælg
Bedøm rejsemål (60 bedømmelser)
4.5

Din ekspertguide til Firenze

I hjertet af Toscana ligger Firenze og indhyller sine besøgende i skønhed, charme og seværdigheder i verdensklasse.

Maria Erica Jensen
Skrevet af: Maria Erica Jensen - Har besøgt Firenze adskillige gange

Maria har besøgt Firenze gentagne gange gennem 4 årtier, og er derfor ekspert på Firenze. Hun har besøgt Firenze forår, sommer, efterår og vinter - og har vandret byen tynd adskillige gange. Har får du hendes guide til Firenze.

Duomoen i Firenze set fra Oltrarno gennem mørke trækroner

Byen er kendt for sin rige kulturarv, imponerende arkitektur og klassiske kunstværker. Og du kan forvente en blanding af museer, kirker, udsigtspunkter og hyggelige gader med små caféer og lækre restauranter.

Heri byen indbydes du til at nyde god mad og lokale vine. Til at opleve stor kunst og historie og til at nyde synet af den smukke arkitektur samt naturen, der omkranser byen.

Der er sjove oplevelser for hele familien, og er du til shopping, kan du se på tøj og mode fra de italienske modehuse.

Arno-floden løber igennem byens pulserende centrum og lægger, med sin dis, et særligt skær over den toscanske hovedstad.

Rejser til Firenze er især for familier og par, der holder af romantik, kulturliv og livsnydelse foruden gode madoplevelser.

Og så er en ferie i Firenze også glimrende for dig, der holder af at tage på rejser alene.

Hvorfor skal jeg besøge Firenze?

Du skal besøge Firenze, fordi byen samler renæssancekunst, middelaldergader, toscansk madkultur og ikoniske steder som Duomo di Firenze, Ponte Vecchio og Uffizi-galleriet i en kompakt bymidte.

Folk sidder og tager selfies på en bro i Firenze i en by ved solnedgang.

I den centrale del af byen krydser gader og stræder hinanden og skaber en labyrintisk stemning mellem det myldrende liv af lokale caféer, restauranter, grønthandlere, modeforretninger, boghandlere, små museer, kunsthandlere, iskiosker, blomsterhandlere m.m.

Hver gade har sit at byde på, og det er en fryd at slentre rundt uden kort, bare på må og få, og lade byen vise sig frem.

Stemningen er tilbagelænet og imødekommende, stolt og hjertevarm.

Det er let at fare vild i byens netværk af middelaldergader. Og gør endelig det, for så vil du opdage steder, små perler, du ikke ville se, hvis du kun gik efter gps’en eller guidebogen.

Firenze er helt særlig, fordi verdensberømt kunst, historiske bygninger og hverdagsliv ligger side om side i samme gåvenlige centrum. For mig er der ingen byer i verden som Firenze.

Firenze og kunsten

I Firenze er kunst i højsædet, og sådan har det været i mange hundrede år.

Rundt om i byen vil du se spor efter verdensberømte kunstnere som Giotto, Donatello, Michelangelo, Rafael, Brunelleschi og den lidt tidligere digter Dante Aligheri, selvom du ikke går på museum.

Eller sagt på en anden måde: Firenze er lidt af et museum i sig selv med skulpturer, relieffer og lign. på gadehjørner, i parker m.v.

Det er uden tvivl med til at gøre byen særdeles smuk.
Mange af historiens største kunstnere, videnskabsfolk og tænkere voksede op i og/eller blev uddannet i Firenze.

Både politisk og økonomisk har Firenze igennem tiden været en magtfaktor. Det gælder så sandelig også, når det kommer til videnskab og kunst.

Ud af asken efter altødelæggende pestepidemier i 1300- og 1400-tallet spirede friske tanker om bl.a. samfund, videnskab og kunst frem i byen, og de blev til blev det skelsættende nybrud: Renæssancen.

Perioden var inspireret af idéer, viden og kunstneriske udtryk fra oldtidens Grækenland og Rom. Og kunstnere og tænkere som fx Leonardo da Vinci, Sandro Botticelli, Rafael, Brunelleschi, Michelangelo og Niccolò Machiavelli voksede ud heraf.

Hvornår skal jeg besøge Firenze?

Det bedste tidspunkt at besøge Firenze er april, maj, september og oktober. I disse måneder er vejret mildt nok til sightseeing, men sjældent så varmt som i juli og august, hvor temperaturen kan nærme sig 40 grader.

San Miniato al Monte på Oltrarno set mellem høje cypresser og stentrapper

Foråret passer bedst til kunst, byvandringer og påskeoptog, mens efteråret er godt til varmt vejr, færre hedebølger og lokale traditioner som papirlygterne på Santissima Annunziata-pladsen i september.

Vinter i Firenze:

Firenze er nærmest magisk i december måned, og både i dagene op til jul og i selve julen er det dejligt at være i Firenze.

I Firenze er vinteren kold og fugtig. I januar og februar ligger temperaturen på mellem 2-12 grader. Vejret er mildt men køligt og med temperaturer på mellem 3 og 11 grader.

Forår i Firenze:

Foråret starter dog tidligt med solskin og varmt vejr i Firenze. Derfor er det oplagt med ferie hertil forårsmånederne.

I marts måned er det stadig køligt med gennemsnitstemperaturer mellem 5 og 15 grader, mens det april sniger sig til mellem 8 og 18 grader.

Husk en paraply, det kan godt blive regnvejr.

Påsken er den vigtigste tid på året i den katolske kirke, og det mærkes tydeligt i Firenze. Her er der optog og festivitas i flere dage, og det er en meget smuk og spændende oplevelse at overvære det. Jeg kan personligt anbefale Scoppio del Carro festivalen, som afholdes i Påsken.

Maj er forårslun med 10-22 grader – dog kan det blive rigtig varmt med op til 28-29 grader på visse dage.

Sommer i Firenze:

I juni starter sommervarmen, og det bliver i gennemsnitligt 14-28 grader varmt.

Sommeren er ofte bagende varm. Så hvis du er til sightseeing og byliv – foruden rigtig mange turister – i temperaturer på op til 40 grader, så er en tur til Firenze i juli-august lige dig.

I juli ligger temperaturerne på 20-33 grader, og det samme i august, men det kan som sagt blive betydeligt varmere.

Efterår i Firenze:

Efteråret er stadig dejligt varmt efter sommerens hede, men alligevel mere behageligt.

I september fejrer florentinerne Jomfru Marias fødselsdag med lidt af en fest. Santissima Annunziata-pladsen midt i byen fyldes med glade børn, der går rundt med (ofte hjemmelavede) tændte papirlygter.

Det er en hyggelig og sjov oplevelse.

Septembers varme ligger på 15-25 grader, og oktober på 11-21 grader.
November er ofte præget af regn, men hvis det ikke afskrækker dig, så kan du holde ferie i Firenze i 7-17 graders varme.

Hvad er de bedste seværdigheder i Firenze

Firenze er et overflødighedshorn af seværdigheder, her er noget for både par, familier og nysgerrige rejsende i alle aldre.

Duomoens kuppel i Firenze set mellem smalle bygninger i en sidegade.

Her er mine bud på 8 af de største oplevelser og seværdigheder, du kan opleve på din rejse til Firenze:

  • Gåtur rundt i byen – Oplev Firenzes gader
    Den første og største seværdighed i Firenze, er, som nævnt tidligere, byen selv og den stemning, der er i de små gader. Og det vil du bedst opleve, når du går rundt i dit eget tempo.
    Firenze har en lang historie, som mærkes overalt, og byens historiske centrum er da også optaget på UNESCOs verdensarvsliste.Centrum er kompakt, og unge såvel som voksne vil elske friheden i at gå rundt her, som hjertet lyster. Det er samtidig en perfekt mulighed for at kaste sig ud i at gøre eller besøge noget helt spontant.Får du lyst til at nyde is eller gøre små stop undervejs, så gør det endelig – turen bliver bare mere afslappet af det.
  • Domkirken Santa Maria del Fiore (italienske kaldenavn: il Duomo) – Ikonisk domkirke med stor kuppel
    Firenzes imponerede katedral er kendt for sin hvide marmorfacade og store kuppel.Filippo Brunelleschi var det arkitektoniske geni bag kuplen, som i 1436 endelig var færdigbygget.Den dag i dag dominerer den stadig byens skyline og kan ses fra mange steder.Domkirken, der også bliver kaldet ’Duomo’, er et centralt vartegn i Firenze og et storladent symbol på Firenzes velmagtsdage.

    Facaden er dekoreret med marmor i hvide, grønne og rosa nuancer, og indvendigt kan du se store malede fresker og andre detaljerede udsmykninger.

    Kirken er i sig selv et sted, der har lagt gulv til store dramatiske begivenheder.

    Fx søndag d. 26. april 1478, hvor to af byens mægtigste mænd, Lorenzo Medici (kaldet ”il Magnifico”) og hans bror, Giuliano, blev forsøgt myrdet i fuld offentlighed under dagens gudstjeneste inde i kirken. Giuliano døde, mens Lorenzo klarede det – og fortsatte som toppen af kransekagen i det florentinsk magtpolitiske spil.

    Desuden gav han formuer til byens kunstnere og kulturliv og var en af de helt store økonomiske motorer bag renæssancen.

    Det er en stor oplevelse at besøge kirken, og hvis du er til udsigt fra høje steder, kan du opleve kirkens indre oppefra via en gangbro, som løber inde i kuplen.

    Du kan også komme op og ud ved kuplen, hvorfra du har en mageløs udsigt over byen og det omgivende landskab.

    Domkirken ligger på Piazza del Duomo, midt i byens historiske centrum. Pladsen er et naturligt samlingspunkt for besøgende.

    Besøg endelig også domkirkemuseet, Museo dell’Opera del Duomo, der ligger lige bag kirken mod øst.

  • Uffizi-galleriet (Galleria Uffizi) – kunst i verdensklasse
    Uffizi-galleriet er hjemsted for nogle af de største kunstskatte i verden.
    Her finder du værker af fx Botticelli, Leonardo da Vinci og Caravaggio, Michelangelo, Rafael.
    Museet er opdelt i tematiske sale og giver de besøgende et omfattende indblik i europæisk kunsthistorie. Samlingen regnes for at være en af de vigtigste i Europa.Højdepunktet er de ikoniske malerier fra renæssancen, hvor værker af Botticelli og Leonardo da Vinci særligt tiltrækker de besøgende.Uffizi’erne blev opført i 1500-tallet som administrative kontorer for Medici-familien. Først senere blev det omdannet til galleri og åbnet for offentligheden.Uffizi’erne ligger lige ved Arno-floden og mange af byens andre centrale seværdigheder.
  • Palazzo Vecchio – Historisk rådhus og museum
    Firenzes gamle rådhus med den spændende historie og smukke museum.Allerede i slutningen af 1200-tallet blev bygningen opført, og igennem tiden har den har spillet en central rolle i byen.Bygningens særlige tårn er et af højdepunkterne ved et besøg. For hundrede af år siden blev nogle byens største fjender spæret inde i små rum i toppen af tårnet. Ja, faktisk blev et par stykker smidt ud deroppe fra.Det var grusomme tider, og bygningen afspejler da også om noget Firenzes magt, storhed og rigdom.

    Rådhusets store sale er dekoreret med historiske genstande, malerier og andre udsøgte kunstværker. Det er storslået og pompøst, og du bør ikke snyde dig selv for oplevelsen.

    Det er en god idé at undersøge, hvornår museet har aftenåbent, for det er hyggeligt at gå indendørs i salene, mens mørket falder på udenfor vinduerne.
    Desuden er der færre besøgende, end om dagen.

    Palazzo Vecchio ligger ved pladsen Piazza della Signoria, som er et af byen største samlingssteder.

    Her er betagende, ikke mindst i aftenlyset, når solnedgangen maler skyer og himlen rosarød.
    Så tænder restauranterne lyskæder, og børn løber glade rundt mellem hinanden. Og de hvide marmor-statuer foran rådhuset, og på den overdækkede terrasse Loggia dei Lanzi, træder tydeligere frem med deres skinnende blege stenhud i det dunkle lys.

  • Ponte Vecchio – Historisk bro med butikker
    Den gamle bro (hvilket ’Ponte Vecchio’ rent faktisk betyder) går over Arno-floden lige ved siden af Uffizi-galleriet.Den forbinder den centrale bydel med bydelen Oltrarno (som betyder ’På den anden side af Arno’).Foruden at være bro er Ponte Vecchio også hjemsted for en række små butikker.
    I dag er det guldsmede, der får lov til at sælge deres smykker og juveler her, men for mange år siden lå her slagterbutikker. Det var jo smart, få så kunne slagterne smide restprodukter fra kødet i floden.Ponte Vecchio-broen er et af de mest besøgte og fotograferede steder i Firenze

    Broen stammer helt tilbage fra middelalderen (den blev bygget i 1345) og har overlevet et utal af krige lige siden.

    Atmosfæren her er både livlig og autentisk. Og så er udsigten over Arno-floden særligt smuk ved solnedgang.

  • Michelangelo-pladsen (Piazza Michelangelo) – Bedste udsigt over Firenze
    Panoramaudsigten fra Michelangelo-pladsen over byen er et stort trækplaster.Selve pladsen blev anlagt i 1800-tallet, og den er dedikeret til kunstneren Michelangelo med blandt andet en kopi af hans David-statue (endnu en kopi står foran rådhuset Palazzo Vecchio, originalen finder du på kunstmuseet Galleria dell’Accademia).Turen op til pladsen er lang og til tider stejl. Du kan starte ved San Miniato-byporten i Oltrano-bydelen og så følge skiltene op.Udsigten over byen, floden og de omkringliggende grønne bjerge er god heroppe fra hele dagen.

    Dog er solnedgangen højdepunktet, og her er der også flest mennesker, men stemningen er stadig afslappet og hyggelig.

  • Palazzo Pitti og Boboli-parken – Majestætisk palads med hyggelig park
    Palazzo Pitti – et af Firenzes mest elegante paladser – er en overdådig seværdighed.Palazzo Pitti, der er byens største palads, blev bygget i 1400-tallet og har gennem tiden fungeret som residens for flere af byens magtfulde familier; bl.a. Pitti-familien og Medici’erne.
    Inde i paladset er der flere museer og kunstsamlinger, du kan besøge. Udvælg et enkelt eller to og gå i dybden med dem.Bag Palazzo Pitti ligger en stor historisk park med haver: Boboli-parken.Parken er anlagt i klassisk italiensk stil med skulpturer, springvand og stier. Der er også en særlig grotte, som er populær blandt børn og unge samt kærestepar.Boboli-parken er ideelt til en pause fra byen, og også herfra er der en fin udsigt over byen.

    Paladset og de tilhørende haver er en samlet oplevelse. Området med parken og pladsen foran Palazzo Pitti bruges både af besøgende og lokale som samlingssteder og til afslapning.

  • San Lorenzo-kirken (Basilica di San Lorenzo) – Historisk perle tæt på domkirken
    I en sidegade til domkirken, Duomo, ligger San Lorenzo-kirken blot et stenkast væk.Umiddelbart ser den ikke ud til at være noget særligt, som den ligger der med sin ufærdige sandstensfacade, puttende sig lidt skjult op ad nabobygningen.Men tag ikke fejl, for San Lorenzo er en kunst, historie- og magtpolitisk vigtig kirkeperle.
    Kirken er en af de absolut ældste i Firenze, med rødder muligvis helt tilbage i 400-tallet. I 1400-tallet blev den ombygget og moderniseret.San Lorenzo har en tæt forbindelse til den magtfulde Medici-familie – den var deres sognekirke – som også har et gravkapel her.

    Du kan besøge kapellet, som ligger ganske fredfyldt op ad kirken.
    Inde i kirken bliver du mødt af et imponerende kirkerum, hvis arkitektur er inspireret af renæssancens idealer med klare linjer og harmoniske proportioner.

    Det gamle sakristi og de tilknyttede kapeller tiltrækker særligt de besøgende. Du kan se flere af kirkens skatte, bl.a. udstillede relikvier med knogler fra helgener.

    San Lorenzo-kirken er en del af et kirke-/klosterkompleks, som du helt sikkert skal besøge, når du er på rejser til Firenze.

    Klostergården ligger som et uventet fredfyldt åndehul midt mellem bygningerne, smukt og stille. Se Medici-familiens gamle bibliotek (italiensk: ’Biblioteca Medicea Laurenziana’), som huser en af de vigtigste antikke manuskript- og bogsamlinger i Italien.

    Kunstneren Michelangelo var med i udsmykningsarbejdet af komplekset. Blandt andet designede han en trappe med elegante bølge-svungne trin. Den er enkel, stærk og smuk i sit udtryk.

    San Lorenzo ligger i et livligt område tæt på det centrale marked. Området omkring er fyldt med boder, butikker og lokale spisesteder.
    Det er nemt at kombinere besøgte i San Lorenzo med shopping og cafébesøg i området.

4 mindre kendte oplevelser i Firenze

Firenze er fyldt med store seværdigheder og attraktioner og dertil også mange turister og besøgende fra hele verden.

Springvand og kirken på Piazza Santo Spirito i Firenze omgivet af træer.

Nogle gange kan det virke overvældende og ’bare for meget’.
Sådan er Firenze – men Firenze er også så meget mere end det.

For det er samtidig en by med små oversete oplevelser, som du måske først opdager, når ud har besøgt byen mange gange.

Og det har jeg, Maria.

Jeg elsker Firenze, det er min favorit by i hele verden, og flere af mine go-to-steder og favoritter i byen er blandt disse noget oversete eller usædvanlige steder.
Jeg vil her dele 4 af dem med dig:

  • Santo Spirito-pladsen (Piazza Santo Spirito) – Lokalt torv med autentisk stemning
    Torvet ligger ved Santo Spirito-kirken på Oltrarno, og det er et af de steder, der emmer af lokalliv.
    Enkle bygninger med lejligheder, barer og caféer omkranser pladsen, som er et samlingssted for både lokale og besøgende dagen igennem.
    Stemningen er afslappet og mindre formel end andre steder i byen; her mærker du virkelig det nære Firenze.
    Omkring pladsens springvand afholdes der ugentligt markeder med et bredt udvalg af varer, der er produceret i eller i omegnen af byen. Her er også antikviteter og loppefund.
    Torvet har rødder tilbage til renæssancen og er opkaldt efter kirken Basilica di Santo Spirito, som ligger i udkanten af pladsen.
    Kirken er et af de vigtigste eksempler på arkitektur fra renæssancen i byen, og du kan desuden se vigtige fresco-malerier i kirken og i det tilstødende klosterkompleks.
    Piazza Santo Spirito er en smuk og åbne plads, som giver dig en anderledes oplevelse end de mere turistede områder.
    Om aftenen er stemningen livlig på de mange barer. Det er et godt sted at mødes og opleve det lokale natteliv.
    Gå endelig også på opdagelse i sidegaderne omkring pladsen, hvor der ligger små håndværksbutikker, kunstnerværksteder og atelier.
  • Il Giardino delle Rose – Den romantiske rosenhave med udsigt
    Også beliggende på Oltrarno finder du en blomstrende seværdighed, som overses af de fleste.
    Den romantiske rosenhave ’il Giardino delle Rose’ ligger på vejen på til Michelangelo-pladsen, og med sin ganske diskrete indgangsport er den nem bare at gå forbi.
    Her kan du nyde en stille pause med udsigt til byens tage og kupler omgivet af roser i alverdens størrelser, dufte og farver (afhængig af sæson, selvfølgelig).
    Når sommervarmen virkelig rammer Firenze i juli, august og september, så er rosenhaven et af de steder, du kan finde mig.
    Jeg holder af at finde skygge mellem havens træer og større buske. Og det er som en velsignelse, når der indimellem kommer en svalende brise, som altså ikke mærkes nede i byen.
    Rosenhaven blev anlagt i 1800-tallet, og foruden blomsterne finder du forskellige skulpturer, drivhuse og små stier.
    Haven ligger som sagt tæt på Michelangelo-pladsen. Den er opført på en skrånende bakke, hvilket skaber flere gode udsigtspunkter over byen rundt om i haven.
    Rosenhaven er ganske gratis at besøge.
  • Giardino dei Semplici – Den fredelige universitetshave
    En anden af mine grønne oase-favoritter i Firenze er den lille universitetshave ’Giardino dei Semplici.’
    Haven er omkranset af bygninger og høje mure, og det føles lidt som at træde ind i en anden verden, pyntet med planter og blomster, at være her.
    Universitetet står for haven, og du kan gå rundt og nyde deres store samling af planter fra hele verden i dit helt eget tempo.
    Foruden sjældne og mere velkendte planter og blomster, er her grønne områder og skyggefulde pladser med bænke, hvor du kan slappe af i fred og ro væk fra byens larm.
    Haven blev grundlagt i 1500-tallet og er en af Europas ældste botaniske haver. Planterne blev dengang brugt til medicinske studier og forskning.
    Et besøg i Giardino dei Semplici er en god mulighed for en anderledes oplevelse. Og så er det er et roligt sted at slappe af mellem sightseeing-besøgene.
    Det koster cirka 6 euro at komme ind.
  • Santissima Annunziata-pladsen (Piazza della Santissima Annunziata) – Den oversete renæssanceplads i centrum
    ”Santiss.. hvad?” Ja, navnet er noget bøvlet at udtale, og ovenikøbet er pladsen sådan et sted, du oftest bare passerer på din vej fra ’Duomo’-kirken og Palazzo Vecchio-rådhuset til San Marco-klosteret og kunstmuseet Galleria dell’Accademia.
    Men prøv at stoppe op engang og se dig omkring.
    Kirken Santissima Annunziata (bygget i 1200-tallet), som pladsen er opkaldt efter, ligger smukt og fint i sollyset for enden af pladsen.
    Midt på pladsen står en rytterstatue, som skaber et naturligt samlingspunkt for besøgende.
    Pladsens største højdepunkt er selve den symmetriske arkitektur og den rolige stemning, som skiller sig ud fra mange andre pladser i Firenze. Den er omgivet af historiske bygninger, som er designet med fokus på balance og proportioner. Fx er de ensartede søjlegange rundt om pladsen med til at give et elegant og harmonisk udtryk.
    Piazza della Santissima Annunziata blev anlagt i 1400-tallet (tegnet af Brunelleschi, som også var geniet bag kuplen på Duomo) og er et klassisk eksempel på renæssancens byplanlægning.
    Bl.a. blev her anlagt et hospital for børn, det første af sin slags i Europa.
    Området omkring pladsen er roligt og mindre turistet end mange andre steder i Firenze.
    Du finder små caféer og lokale gader, som giver en autentisk oplevelse. Find den lille café Un Caffé i det nordøstlige hjørne af pladsen, det er om muligt den mindste café i byen, men også en af de hyggeligste. Og det er én, jeg ofte kommer på, når jeg er på ferie i Firenze.

 

Maria Erica smiler foran Santa Croce-kirken i Firenze i aftensol

Fotos:
Duomoen i Firenze set fra Oltrarno gennem mørke trækroner © Maria Erica Jensen
Folk sidder og tager selfies på en bro i Firenze i en by ved solnedgang. © Birgitte Oxlund
San Miniato al Monte på Oltrarno set mellem høje cypresser og stentrapper © Maria Erica Jensen
Duomoens kuppel i Firenze set mellem smalle bygninger i en sidegade. © Maria Erica Jensen
Springvand og kirken på Piazza Santo Spirito i Firenze omgivet af træer. © Maria Erica Jensen
Maria Erica smiler foran Santa Croce-kirken i Firenze i aftensol © Kenneth Karl Nielsen

Ofte stillede spørgsmål om rejser til Firenze

Hvad koster en rejse til Firenze?

En rejse til Firenze koster fra 2.519,- per person. Prisen varierer afhængigt af sæson, hotelkategori og afrejselufthavn. Priserne ligger lige nu på:
3 stjerners hotel - priser fra kr. 2.269,- per person.
4 stjerners hotel - priser fra kr. 2.259,- per person.
5 stjerners hotel - priser fra kr. 3.059,- per person.

Prisen inkluderer flyrejse t/r og hotel samt alle skatter og afgifter.

Fra hvilke lufthavne kan jeg rejse til Firenze?

Du kan rejse til Firenze fra følgende lufthavne:

Hvilke rejsebureauer har rejser til Firenze?

Følgende rejsebureauer tilbyder rejser til Firenze:

Søg også rejser med afrejse fra Norge og Sverige:
Charterreiser til Firenze | Charterresor till Florens

Rejser til Toscana
Charterbureauer med charterrejser til Firenze
  • Billige charterrejser med TripX