New York skyline med forskellige moderne og ældre bygninger under en diset himmel.

Storbyferie i New York – de bedste tips og tilbud

Annette og Tore Seier
En storbyferie i New York giver dig masser af oplevelser. The Big Apple, som er byens kælenavn, har nogle af verdens bedste seværdigheder. Men hvad skal du se? Tore har faktisk besøgt byen flere gange, og nu giver vi dig vores bedste rejsetips til dit besøg i New York. Du får også gode tilbud på rejser til New York og svar på spørgsmål som “hvad koster flybilletter til New York?”

Læs også: Rejsebudget til New York – hold styr på udgifterne

Din hurtige vej til tips og tilbud til New York

Du er selvfølgelig velkommen til at læse vores artikel fra toppen og ned.

Men hvis du er på jagt efter et godt tilbud eller et bestemt tip til New York, kan du hurtigt klikke dig frem til det her:

Hvad koster flybilletter til New York?
De bedste seværdigheder i New York
Populære kvarterer og bydele i New York
Hvor skal du bo i New York?
Sådan kommer du rundt i New York
Mad og restauranter i New York
Shopping i New York
Tips til gratis seværdigheder i New York
Vores tre bedste oplevelser i New York
Hvornår er det bedst at rejse til New York?
Bonusinfo til din storbyferie i New York
Gode tilbud på rejser til New York

Hvad koster flybilletter til New York?

For at få en idé om prisniveauet på flybilletter til New York, kan du se aktuelle flytilbud her. Du skal dog være opmærksom på, at flypriserne er fundet af Travelmarkets brugere indenfor de sidste 48 timer, og at priserne kan være ændret.

Flybilletter til New York (med direkte fly)

Flybilletter til New York (med max. 1 flyskift)

København - New YorkFra 1.878,-Vælg
Aalborg - New YorkFra 2.880,-Vælg
Billund - New YorkFra 2.955,-Vælg

 
Ingen priser eller forkerte lufthavne? Søg efter dine flybilletter til New York her.

Vil du rejse til New York i en bestemt måned?

Tjek Travelmarkets prisoversigt med billige flybilletter til New York i de enkelte måneder.

Hvad er flyvetiden til New York?

Flyvetid til New York med direkte fly: ca. 7,5-8 timer
Flyvetid til New York med 1 mellemlanding: ca. 10-12 timer

Læs også: Hvad koster flybilletter til USA?

New Yorks mest kendte seværdigheder

En livlig gade med mange farverige reklameskilte, neonlys, og en stor menneskemængde på fortovet ved siden af en række taxier.New York er en storby med et stort tag-selv-bord af seværdigheder. Byen, hvor du ofte har set seværdighederne enten på film eller tv, og som kan blive din virkelighed. Vi giver dig vores tips til de mest populære seværdigheder til din storbyferie i New York.

Frihedsgudinden – Symbolet på New York og byens vartegn. Den 46 meter høje statue blev i 1886 givet som gave af Frankrig.

Times Square – Et pulserende landemærke og stedet, som aldrig sover. Her er masser af blinkende neonlys, teatre og festglade mennesker.

Empire State Building – New Yorks næsthøjeste skyskraber og et ikon. Her får du en fantastisk udsigt fra 320 meters højde.

Brooklyn Bridge – En af New Yorks mest berømte bygningsværker og samtidig en af USA´s ældste hængebroer. Nyd en gå- og eller cykeltur over den 1834 meter lange bro.

Ellis Island – En sejltur til øen Ellis Island, som var første stop for immigranterne, når de ankom til USA. I dag er øen et spændende museum.

Grand Central Terminal – En af verdens største banegårde målt på platforme. Nyd den smukke bygning, spis østers på den berømte Oyster Bar fra 1913 eller måske et måltid mad på danske Claus Meyers: Great Northern Food Hall.

Ground Zero – Besøg mindesmærket for terrorangrebet i 2001, og vis din respekt for ofrene. Eller måske en svimlende udsigt fra skyskraberen One World Trade Center.

En gul NYC taxi holder parkeret foran en diner, mens to personer står på fortovet.Guggenheim Museum – Et museum, som nok er et af de mest berømte museer i verden. Det er ikke kun kunsten, som er værd at opleve, bygningen er mindst lige så smuk.

The Metropolitan Museum of Art, MET – Et museum, som er det største kunstmuseum i den vestlige verden med over 2 millioner genstande.

American Museum of Natural History – Et imponerende museum, hvor du kan udforske naturvidenskaben og et fantastisk lærerigt udflugtssted for hele familien.

Oplevelser i New Yorks mest populære bydele og kvarterer

På din storbyferie i New York vil du opleve, at byen er opdelt i mange bydele og kvarterer. Altså en storby, hvor der er små byer i byen. Her får du rejsetips til vores fem foretrukne bydele i New York, hvor du får de bedste oplevelser.

Harlem

Bydelen Harlem ligger i den nordlige del af Manhattan. Tag en gåtur på den turistvenlige gade 125th street, se det legendariske Apollo Theater, hvor adskillige kendte har optrådt gennem tiden. Mærk stemningen i denne bydel med al sin charme. Men bemærk, det tilrådes stadig kun at besøge bydelen i dagtimerne.

Chinatown

En tur til Chinatown vil henføre dig til Asien. Oplev masser af boder, skilte på kinesisk og duftene fra utallige eksotiske krydderier. En stor bydel, som næsten kun bebos af asiatere, og som giver dig et lille indblik i Asien midt i millionbyen New York.

En butiksrude med teksten MADE BY HAND CUPCAKES BAKED WITH LOVE omgivet af dekorationer og blomster, hvor folk og bygninger reflekteres i glasset.

Queens

Queens Ligger på Long Island, og en stor del af bydelen består bl.a. af arbejderkvarterer og etniske kvarterer fx græske Astoria og Little India.

På gaderne i denne bydel vil du derfor gå blandt asiater, latinoer, indere og jøder. Det er den mest blandende etniske bydel i New York.

Soho

Soho er en bydel på Lower Manhattan. Bydelen er proppet med de hotteste butikker og de lækreste mærkevarer.

Området er kendt for sine gallerier, hvilket også er en af grundene til, at området anses for at være et meget trendy og kreativt område.

The Bronx

The Bronx er en bydel, der er meget berømt over hele verden, fordi den har hjemsted for baseballholdet The New York Yankees.

Det var her, at hiphop-musikken opstod, og den kultur afspejles stadig mange steder i bydelen.

Hvor skal du bo på din storbyferie i New York?

Overnatningsmulighederne er uendelige, men New York er et dyrt sted at bo. Du skal regne med en overnatningspris på ca. 1.000 kr. pr. nat for et mellemklassehotel.
Her får du et par tips til overnatningsmuligheder i New York:

• Uanset hvor du vælger at bo, så sørg for at bo i nærheden af en subway, ellers bruger du for lang tid på transport under dit besøg.

En travl gade i en by med mange mennesker, biler, og bygninger med farverige skilte og brandtrapper.• De fleste forbinder New York med Manhattan, og der vil vi også anbefale dig at bo. Vi har selv boet på The New Yorker, A Wyndham Hotel.

Det ligger centralt ved en subway, lige ved siden af Madison Square Garden og er i gåafstand til Times Square.

• Vi vil under ingen omstændigheder anbefale, at du bor i Harlem. Og slet ikke, hvis du rejser med børn.

• De dyreste hoteller ligger omkring Times Square og er det mest centrale sted at bo i New York.

• Du kan stadig bo centralt i det kreative og trendy Soho.

Upper West Side på Manhattan er et roligere kvarter, som er præget af beboelse. Det er et perfekt sted for familier med børn. Her er masser af gode restauranter, barer, shopping og god stemning. Det er i gåafstand til Central Park, har gode forbindelser til Times Square, og det ligger også tæt på Museum of Natural History.

Du kan søge efter hoteller i New York i Travelmarkets hotelsøgemaskine.

Og du kan søge efter pakkerejser til New York i Travelmarkets søgemaskine med charter- og pakkerejser.
 

Transport rundt i New York

Subway – Det mest brugte transportmiddel i New York. En enkeltbillet koster $2,75 og en 7 dagsbillet med ubegrænset kørsel koster $32.

Taxa – Taxaer har $4-7 i startgebyr, afhængig af tidspunktet på dagen og er væsentligt billigere end i Danmark.

Cykler – Du kan leje en cykel i New York for $15 i timen eller $30 for 4 timer.

Mad og restauranter i New York

New York bugner af mad med masser af restauranter. En by, hvor du vil opleve, at hele verdens køkkener er repræsenteret. I New York har du muligheden for at kunne købe noget at spise 24/7. Vi giver dig vores tips til de bedste spiseoplevelser i byen.

Pølsebod med skilte, der reklamerer for halal hotdogs og kold drikke til 99 cent, samt en person, der står foran og bestiller mad.Foodtruck – Her får du som regel god, frisk og billig mad. Der er masser af dem på gaderne i New York.

Amerikansk diner – Prøv at spise på en typisk diner. Vi besøgte selv Tick Tock Diner.

Pizza slice – I New York har vi spist nogle af de bedste pizzaer og udvalget er stort.

Cupcakes – Der er mange steder, hvor du kan købe disse håndlavede lækre kager.

Shopping i New York

Hvis din storbyferie i New York skal bruges på shopping, skal du nok blive tilfredsstillet. Mulighederne er uendelige, om det er mærkevarebutikker, storcentre eller outlets.

Woodbury Common Premium Outlets – En times kørsel fra New York, finder du dette outlet med 220 butikker.

Tanger Outlet – Ligger på Long Island.

Manhattan Mall – Ligger lige ved siden af den originale Macy`s, tæt på Times Square.

Queens Center Mall – Ligger i Queens med hundredvis af butikker samlet på et sted.

Tips til gratis seværdigheder

Træer med unge grønne blade, en gangsti med to mennesker og en buket farverige blomster i forgrunden, mens højhuse kan ses i baggrunden.• En 20 minutters sejltur med færgen Staten Island.

• The High Line Park, hvor du går 7 meter over jorden.

• Central Park, Manhattans store grønne lunge.

• Gratis guidede ture på det smukke bibliotek New York Public Library.

• Flere museer i New York tilbyder, at du kan besøge dem enten gratis eller mod donation.

Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge New York?

Du kan som udgangspunkt besøge New York hele året. Byen har varme somre og kan have iskolde vintre. Vores tip til et besøg i byen er i foråret og/eller efteråret. Bemærk, at især september er en populær måned at besøge byen. Derfor kan det være svært at finde et hotel.

Det er dog også populært at tage på juletur til New York. Her kan du læse om byen ved juletid og se, hvornår New Yorks bedste julemarkeder holder åbent.

Du kan finde billige flybilletter til New York i Travelmarkets flysøgemaskine. Eller længere nede på siden.

Vores tre bedste oplevelser i New York

Tore har været på storbyferie i New York flere gange, og sidst var vi afsted med vores voksne datter. Vi rejste i april, som var et perfekt tidspunkt.

Vi blev dog lidt overrasket over, hvor koldt der var. Men byen var smuk i det tidlige forår. Vi havde en skøn uge i New York, hvor vi fik sat virkelighed på alle de billeder, vi gennem årene har set på film og tv.

Bylandskab om natten med oplyste bygninger og gader, samt en mørk flod, der skærer igennem midten af billedet.Vores tre bedste oplevelser i New York, som du måske kan bruge som rejsetips til din storbyferie i New York:

1. Central Park

I det kolde tidlige forår, ville vi gerne opleve Central Park. Vi besluttede ret impulsivt, at vi ville opleve parken i en hestevogn. Vi fandt en vogn, blev godt pakket ind i tæpper, og turen startede.

Hestevognen kørte i langsomt tempo gennem parken, imens vi nød de nyudsprungne træer i denne oase, som er omgivet af alle skyskraberne. En hyggelig tur i stilhed og skønhed, væk fra den ellers larmende storby.

2. Empire State Building
Os, som elsker høje bygninger og skyskrabere, skulle selvfølgelig op i den ikoniske 381 meter høje skyskraber Empire State Building. Vi tog afsted en tidlig formiddag og blev helt blæst væk af at se den uendelige lange kø og gav i første omgang op og forlod stedet.

Vi besluttede i stedet at tage derop efter mørkets frembrud. Køen var nu, her om aften, meget mindre, og at se New York by-night med alle lysene var for os en stor oplevelse. Vi var glade for, at vi ikke tog derop om dagen.

3. Harlem

I årevis har vi i medierne hørt om, hvor farlig Harlem er. At du ikke kan gå på gaden, at folk bliver skudt, og at du skal holde dig væk.
Mennesker går på gaden med blomstrende træer i forgrunden og en murstensbygning med blå vinduer i baggrunden.Vi vovede alligevel at tage en tur til Harlem, og det var en rigtig god oplevelse.

Stemningen var god og bydelen spændende og smuk i det tidlige forår. At stå udenfor det legendariske Apollo Theater var helt fantastisk, for her har nogle af verdens bedste kunstnere gennem årene optrådt.

Vi håber at vores storbyferie i New York – de bedste tips, har givet dig lysten til at besøge eller måske genbesøge en af de mest populære storbyer i verden, The Big Apple – New York.

Bonusinfo til din storbyferie i New York


• Husk at søge ESTA 72 timer, inden du rejser til USA.

• Selvom Harlem er en rimelig sikker bydel, så undgå stedet efter mørkets frembrud, og hold dig til de store gader.

Har du fået lyst til at tage på storbyferie i New York?

Du kan finde flybilletter, hoteller og pakkerejser på Travelmarket. Se eksempler på flypriser til New York herunder.

København - New YorkFra 1.878,-Vælg
Aalborg - New YorkFra 2.880,-Vælg
Billund - New YorkFra 2.955,-Vælg
 
Og her er gode tilbud på pakkerejser til New York:
 
OYO Times Square
New YorkOYO Times SquareUSA (3 nætter)Standard
4.799,-Vælg
The Hotel at Fifth Avenue
New YorkThe Hotel at Fifth AvenueUSA (3 nætter)Premium Queen
4.869,-Vælg

Fotos:
Alle fotos © Ontrip.dk

 

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.