Far og datter står ved vandkanten med Brooklyn Bridge og Manhattans skyline i baggrunden i solnedgangens lys.

Rejsebudget til New York – hold styr på udgifterne

Jessica Heinonen

At rejse handler om at opdage nye steder, få nye indtryk med hjem og mange nye oplevelser i bagagen. For at få en god rejse kræver det ofte en del planlægning og specielt i forhold til din økonomi. Her giver vi dig nogle gode tips til din rejse til New York, og hvordan du laver et rejsebudget dertil.

Flere høje bygninger med detaljerede facader står bag en park fyldt med træer i efterårsfarver.Planlægger du en rejse til New York? Tillykke! New York er en fascinerende by, og her findes virkelig noget for alle slags rejsende – uanset om du foretrækker shopping, sport eller kultur – eller du bare nyder at drive rundt og suge indtryk til dig i de vidt forskellige kvarterer, parker og områder.

Med så meget at opleve er det dog vigtigt, at du – inden du tager afsted – laver et rejsebudget, hvis du vil have styr på økonomien.

Din hurtige vej til tips og billige rejser til New York

Du er selvfølgelig velkommen til at læse vores artikel fra start til slut. Men hvis du har brug for et godt tilbud eller et bestemt tip til Milano, kan du hurtigt klikke dig frem til det her:

Læs også:
New York for første gang? 4 tips til nybegyndere
Hvad koster flybilletter til USA?
Flyv billigt til USA

Vi siger det direkte – New York er ingen billig by at bo og leve i. Men det skal absolut ikke afskrække dig fra at rejse til denne verdensmetropol, som har erobret så mange hjerter. Det kræver bare lidt mere planlægning og overvejelser, hvis du vil undgå at komme hjem uden penge og med store kreditkortregninger.

Så hvad skal du tænke på, når du planlægger en rejse til New York?

Sådan finder du billige flybilletter til New York

Prisen på flybilletter til New York er faldet de seneste år, og det er en af årsagerne til, at det er blevet en af danskernes favoritdestinationer.

SAS flyver direkte fra København til New York, og hvis du booker i god tid, kan du få flybilletter til under 3.000 kr. t/r. Alternativer med mellemlandinger ligger fra ca. 2.000 kroner og op fra både København, Billund og Aalborg. Og for at få den flybillet som passer dig til den billigste pris, gælder det om at slå til på det rette tidspunkt.

I højsæsonen om sommeren må du forvente, at priserne på flybilletter til New York stiger. Men hvis du er fleksibel med, hvilke dage du rejser, og hvis du booker dine flybilletter i god tid, kan du holde udgifterne på flybilletter nede.

Her er nogle priseksempler på flybilletter til New York, som vores brugere har fundet inden for de seneste 48 timer.

Du klikker bare på det tilbud, som passer dig, og herefter får du vist prisen ovre i vores søgemaskine. Det er nemt at tilpasse resultatet, så det matcher dine kriterier. I menuen til venstre kan du fx vælge, om din rejse må have 0, 1, 2 eller 3 flyskift. Du kan også sortere resultaterne efter rejsetid. Mange bruger dette filter, da det kan være attraktivt at undgå en ventetid på en halv dag, selvom du muligvis skal betale lidt ekstra.

København - New YorkFra 1.761,-Vælg
Billund - New YorkFra 2.502,-Vælg

Forkerte datoer, eller vil du have flere alternativer? Her kan du selv finde billige flybilletter til New York.

Skal du rejse til New York i en bestemt måned, så kan du med fordel tjekke denne lavprisoversigt med billige flybilletter til New York:
Hvad koster flybilletter til New York? Find en billig flybillet i din rejsemåned

“Skjulte” udgifter” på din storbyferie til New York

En byscenen med biler, hvoraf nogle er gule taxier, kører på en vej ved siden af høje bygninger ved solnedgang.

Ud over de mest åbenlyse udgifter såsom flybilletter og ophold, så findes der en del andre udgifter, som er mere eller mindre umulige at undgå.

Transport til og fra lufthavnen

Det er ikke kun flybilletten, som skal stå under transportudgifter i dit rejsebudget. Du skal også angive, hvordan du kommer til lufthavnen, som du skal rejse fra, og hvordan du kommer fra destinationslufthavnen til dit hotel eller anden form for bolig.

Når du planlægger, hvordan du kommer til afrejselufthavnen, er det vigtigt, at du tager med i dine overvejelser, hvor mange I skal rejse, og om det er billigere med bil og parkering eller med kollektiv trafik. Hvis du skal være væk i længere tid, kan parkeringen i lufthavnen blive en dyr historie.

Det samme gælder, når du er vel ankommet til din destination. Afhængig af hvilken lufthavn i New York du lander i, så er der flere forskellige transfermuligheder. Taxi er selvfølgelig den dyreste, og kollektiv trafik den billigste mulighed. Men et mellemalternativ er de såkaldte shuttle buses, som du kan bestille til det tidspunkt, hvor du lander, og som kører dig til dit opholdssted. Ulempen er, at du deler bilen med andre rejsende, som lander på omtrent det samme tidspunkt. Og det betyder, at du måske både skal vente et stykke tid, inden I kører, og at du kan være den sidste, som stiger af og dermed får den længste rejse.

Indtjekket bagage på flyet

Det er ikke alle flyselskaber, som tilbyder, at du kan få gratis indtjekning af din bagage på flyet, og specielt på lavprisfly må du regne med altid at betale ekstra for indtjekkede kufferter. Hvis du skal tilbringe mere end et par dage i New York, og du har tænkt dig at shoppe, så bør du helt sikkert overveje at tjekke din taske ind på flyet. Du kan undersøge hos dit flyselskab, hvor meget bagage der er inkluderet i flybilletten. Oftest er det billigst at betale for indtjekket bagage, når du booker din flybillet.

Mad ombord på flyet

Det er meget få flyselskaber, som tilbyder gratis mad ombord på flyet. Og når du skal rejse til New York, bliver du helt sikkert sulten i løbet af flyrejsen. Hvis du ikke selv vil medbringe din egen mad eller købe den i lufthavnen, så kan du hos de fleste flyselskaber bestille mad på forhånd, hvis det altså ikke er inkluderet i prisen. Men i dit rejsebudget skal du medregne en større eller mindre udgift for mad på flyet, hvis du selv medbringer det eller køber det på flyet.

Mobiludgifter i New York

Vil du undgå, at der venter en heftig telefonregning, når du kommer hjem fra din rejse? Så husk at sikre dig, at du har et mobilabbonnement med udlandstelefoni, som også dækker USA.

Du kan finde Wi-Fi mange steder i New York, men det er oftest, når man har mest brug for det, at man ikke kan finde det…

Det er altid en god ide at checke dit mobilabonnement, inden du tager afsted. Dit teleselskab skal oplyse dig om, hvad det koster at sms’e, ringe og bruge data i det land, du skal rejse til.

Forbrugerrådet tænk har en artikel om, hvad du skal være opmærksom på på din ferie i udlandet.

Hotelpriser i New York − og hvor skal du bo

En høj bygning med lysende vinduer og en flagstang på toppen, omgivet af træer i forgrunden under en aftenhimmel.

Det er dyrt at bo på hotel i New York.

Den gennemsnitlige pris for at hotelværelse i New York City er ca. 1.22 gange større end gennemsnitsprisen i Danmark.

Book en lejlighed eller et værelse i New York

Et alternativ til de dyre hoteller på Manhattan er at booke en lejlighed eller et værelse via Airbnb eller Travelmarkets søgemaskine med ferieboliger. Vælger du en privat bolig, kan du bo centralt i New York til mere rimelige priser. Har du derudover ikke noget imod at bo lidt længere væk fra Manhattan fx i hippe Brooklyn, så kan du spare en del på opholdet. Og med alle de muligheder, som findes i New York, hvor stor en del af din tid har du så alligevel tænkt dig at tilbringe på værelset?

Før du vælger at bo langt fra centrum, bør du dog overveje, om det er det værd. Når du bor centralt, slipper du nemlig for at bruge masser af tid på transport.

Priser på mad og drikke i New York

Flere forskellige typer pizzaer ligger på et bord, herunder med peberoni, svampe, oliven, kød og mozzarella.

Coca Cola/Pepsi: ca. 2.29 dollars
– Vand på flaske (0,33 l): Knapt 2 dollars

Når du spiser ude på restaurant, er det vigtigt, at du husker drikkepenge, og at du medregner det i totalsummen, når du laver dit rejsebudget til New York.

En anden vigtig ting at huske er at tjekke, om der er inkluderet morgenmad i hotelpriserne i New York. Den angivne hotelpris kan nemlig være uden morgenmad. Så tag det ikke for givet.

Der findes dog en masse forskellige morgenmadsrestauranter og delier, hvor du kan spise en mættende morgenmad for under 10 dollars, som du kan klare dig på i lang tid.

Kollektiv trafik i New York

En metroindgang med et skilt, der siger Subway, foran en væg med farverig graffiti og plakater, hvor en person iført uniform står ved et gelænder.

New York er en fodgængervenlig by, og du kan komme rundt til fods næsten over alt. Alene på Manhattan er der dog store afstande at dække. Så hvis du vil skåne dine ben, kan det lønne sig at købe billet til metroen.

Metroen i New York fungerer upåklageligt og kører hyppigt. Men det kan tage lidt tid at lære at navigere blandt alle linjerne. Hvis du har valgt at bo uden for centrum og måske i Brooklyn, er det en god idé at undersøge, hvad det koster at køre frem og tilbage mellem din bolig og seværdighederne og regne det med i budgettet.

Priser på seværdigheder i New York

Først og fremmest kan det betale sig at købe dine billetter til forskellige oplevelser i god tid. Især, hvis du ønsker at besøge steder såsom Ground Zero eller Empire State Building på bestemte tidspunkter. Jeg kan fx varmt anbefale dig at tage op i Empire State Building ved solnedgang. Hvis du er så heldig at solen skinner, er det en uforglemmelig oplevelse at se solnedgangen og nattehimlen over skylinen i New York.

Dernæst skal du se dig for, hvor du køber dine billetter. Du kan nemlig spare mange penge, hvis du bruger lidt tid på at researche inden. Fx kan jeg anbefale, at du tilmelder dig Facebook-grupperne “Rejsetips til New York” og “Turist i New York – The Danish Tour Guide”, hvor eksperter kan give dig opdaterede tips.

Outlet uden for New York

Hvis du fx vil tage en dagstur ud til det store tøjoutlet uden for New York, kan det betale sig at sammenligne tilbud fra flere busselskaber, inden du slår til.

To personer med rygsække står ved et rækværk og kigger ud over vandet mod en by med høje bygninger i baggrunden.

Gratis aktiviteter i New York

Fordelen med en storby som New York er, at selv om det er dyrt at betale for bolig, mad og transport, så findes der mange forskellige gratis oplevelser og museer med gratis entré. Alene en tur igennem Central Park vil byde på amerikansk kultur i læssevis. Vi sad fx i 1 time og nød en lilleput baseballkamp midt i parken.

Her finder du fx en oversigt over museer med gratis entré, og på hjemmesiden TimeOut kan du finde en aktuel liste med gratis oplevelser såsom kunstudstillinger, stand up comedy og koncerter.

Fotos:
Topfoto © FilippoBacci
Central Park © istockphoto / francois-roux
Trafik i New York © istockphoto / franckreporter
Plaza Hotel © istockphoto / Gregory Olsen
Pizza © istockphoto / Juanmonino
Metroen © istockphoto / james Anderson
Backpacker i New York © istockphoto / oneinchpunch


 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.