Panoramisk udsigt over New York med høje bygninger og skyskrabere, der strækker sig mod horisonten.

New York for første gang? 4 tips til nybegyndere

Jessica Heinonen
Den første gang jeg skulle til New York, blev jeg overvældet af de mange muligheder – der er så mange forskellige ting, man kan lave. Jeg ville gerne opleve mest muligt, men jeg ville ikke stresse rundt fra sted til sted, og det var vigtigt for mig bare at kunne nyde byen og dens stemning.

Læs også: Storbyferie i New York – de bedste tips
Læs også: Rejsebudget til New York – hold styr på udgifterne
Læs også: Hvad koster flybilletter til USA?

For at du som nybegynder kan få den bedste rejse til New York, giver jeg dig her nogle gode råd, så du får mest muligt ud af dit første besøg i New York.

Bestem dig for hvor længe du vil være i New York

Hvis du kommer til New York som turist og ikke har andre formål med dit besøg, så vil jeg anbefale dig at bruge 4-7 dage i byen. Jetlag vil ofte betyde, at du ikke får et optimalt udbytte af byen i de første dage af dit besøg, så hvis du går efter «the full experience», er tre dage ikke nok. En god idé er at bestemme dig for, om du vil bruge hver dag på at tage rundt til seværdigheder, eller om du vil bruge tid på bare at nyde byen. Hvis du vil nyde New York, så gør plads til nogle halve dage uden faste planer.

Bestem dig for, hvad du skal opleve i New York

New York

Start med at lave en liste – skriv det ned, som du altid har drømt om at opleve, hvilke kendte seværdigheder har du lyst til at besøge, hvor vil du spise middag, vil du fokusere på shopping eller gå til et sportsarrangement? Skriv alle de ting ned, som du gerne vil opleve, og tjek bagefter, hvad der er muligt at se i løbet af de dage, du er i New York.

Hvis du besøger New York om sommeren, er det desværre ikke muligt at stå på skøjter ved Rockefeller Center, og om vinteren er det ikke muligt at besøge (forlystelsesparkerne på??) Coney Island.

Teatrene på Broadway er altid lukket om søndagen eller mandagen – tjek derfor hvornår dine favoritshow spiller og planlæg efter dette.

Hvis du gerne vil se ishockey, basketball, baseball eller amerikansk fodbold, så tjek hvornår de forskellige hold spiller hjemme i New York, og læg spilledatoerne ind i din plan.

Lav til sidst et skema, så du får et overskueligt billede over, hvad du kan nå at opleve under dit besøg i New York. Start med at lægge de tidsbestemte aktiviteter ind, og læg de andre aktiviteter ind til sidst.

Bestil på forhånd

En anden fordel ved at planlægge rejsen hjemmefra, er at du kan spare ganske mange penge ved at bestille billetter til forskellige arrangementer og udflugter i god tid.

Ligeledes er det en god idé, at bestille i god tid, hvis du vil se en bestemt forestilling i Broadway (alternativt kan du få billige billetter ved TKTS https://www.tdf.org/nyc/7/TKTS-ticket-booths under dit besøg).

Hvis du vil besøge Frihedsgudinden skal du bestille på forhånd, hvis du vil helt op i kronen.

Hvis du vil shoppe ved Woodbury Commons Outlet kan du finde billige busbilletter til det store outlet, hvis du bestiller i god tid.

Brug god tid til at kigge efter andre rabatmuligheder, der passer til det skema, som du har lavet til dit besøg i New York.

Vælg den rigtige rejsepartner

Det kan lyde en smule hårdt, men efter min mening, får man klart mest ud af at besøge New York med en rejsepartner, der er på samme ”New York niveau” som dig selv.

Førstegangsbesøgende i New York besøger ofte typiske seværdigheder som Frihedsgudinden, Empire State Building og Central Park, hvorimod kendere af New York ofte besøger mindre kendte steder under deres besøg.

Rejser du med en, der har været i New York tidligere, så sørg for lave en plan, hvor i begge går på kompromis med jeres ønsker. Nogen gange er det også en god idé at rejse med en, som har været i byen før.

Mine favoritter fra mit første besøg i New York

New York

Outletshopping i Woodbury Commons Outlet:
Selv om selve outletbyen er begyndt at blive lidt slidt, er der stadig mulighed for at gøre et godt kup: Verdenskendte mærkevareproducenter som Gap, Ralph Lauren, J. Crew, Tommy Hilfiger, Calvin Klein og Nike har kæmpestore butikker, og priserne er meget lave sammenlignet med Danmark. Sæt en hel dag af til dit besøg. Turen til Woodbury Commons Outlet tager cirka en time hver vej, og butiksudvalget er kæmpestort.

Kulturvandring
Firmaet Context Travel tilbyder «vandringsseminarer», hvor du kan tage på en vandring sammen med eksperter inden for forskellige områder. Grupperne er aldrig større end seks personer, så her får du virkelig en personlig oplevelse sammen med en ekspert inden for området.

Big Apple Greeter
I New York findes en speciel service for turister, hvor du kan søge om at mødes med en ægte new Yorker og se New York fra hans/hendes perspektiv. Servicen er utrolig populær, så husk at bestille i god tid!

Se en basketball- eller baseballkamp
Sport i USA handler ikke bare om å blive underholdt under selve kampen. Også i pauserne er der tryk på. Det er en helt anden stemning end det, som man er vant til og kan varmt anbefales.

New York er en by som mange forelsker dig i, og som mange kommer tilbage til. Så lad være med at stresse, hvis du ikke når alt se alt på dit første besøg i byen – du kan altid komme tilbage til byen igen.

Jeg håber, at du får en fantastisk rejse til New York – en af mine absolutte storbyfavoritter.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.