En kvinde sidder i en båd og tager en selfie med en flodmarked, i Vietnam, i baggrunden.

Rejsebudget til Vietnam – Et storslået, eksotisk og utroligt tiltalende land

Maria Erica Jensen

Vietnam bliver mere og mere populært som rejseland, og det kan jeg bestemt godt forstå.

Vietnam byder på enestående natur, et farverigt og smukt byliv, en dejlig kultur med masser af oplevelser, en umådelig venlig befolkning og lækker mad. Og så er Vietnam et billigt land at rejse i.

 
Her finder du gode tips til, hvad du skal huske, når du laver et rejsebudget til Vietnam, og hvad du bør opleve i det betagende land. Du får også svar på spørgsmål såsom: Hvad koster flybilletter til Vietnam? Hvad koster transport i Vietnam? og Hvornår er det bedst at rejse til Vietnam?

Din hurtige vej til tips og tilbud til Vietnam

Du er selvfølgelig velkommen til at læse vores artikel fra toppen og ned. Men hvis du har brug for et godt tilbud eller bestemt tips til Vietnam, kan du hurtigt klikke dig frem til det her:

Terrasser af frodige, grønne rismarker strækker sig op ad bjergskråningen, med en lille træhytte placeret blandt dem og bjerge i baggrunden.

Hvad koster flybilletter til Vietnam?

Langt de fleste besøgende i Vietnam starter deres besøg med at flyve til en af landets to største byer: Hovedstaden Hanoi i det nordlige Vietnam eller Ho Chi Minh City (Saigon) i det sydlige Vietnam.

Så kan du efterfølgende flyve hjem igen fra den samme lufthavn, som du er landet i. Eller du kan starte din rejse med at flyve til den ene by og hjem fra den anden.

På den måde kan du rejse igennem hele Vietnam og undgå at skulle hele vejen tilbage til dit udgangspunkt igen.

Prisen for din flybillet t/r vil typisk ligge på mellem godt 5.000 kr. og godt 6.000 kr. Hvis du leder efter en flybillet med udrejse til Hanoi og hjemrejse fra Ho Chi Minh City eller omvendt, så kan du bruge funktionen ”Flere destinationer” i flysøgemaskinen her på siden.

Prøv også at søge flybilletter både med afrejse fra Billund, Aalborg, Hamborg og København. Nogle gange kan der være mange penge at spare på at vælge en anden afrejselufthavn end den, der ligger nærmest på dit hjem.

Nedenfor finder du eksempler på billige på flybilletter til Hanoi og Ho Chi Minh City. Priserne er fundet af Travelmarkets brugere inden for de sidste 48 timer og kan have ændret sig.

Billige flybilletter til Hanoi

(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen priser eller forkerte lufthavne? Find selv dine flybilletter til Hanoi her.

Billige flybilletter til Ho Chi Minh City

(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Hamborg - Ho Chi Minh CityFra 5.926,-Vælg
Billund - Ho Chi Minh CityFra 9.064,-Vælg

Ingen priser eller forkerte lufthavne Find selv dine flybilletter til Ho Chi Minh City her.

I perioder af året kan det være billigere at købe en pakkerejse eller en charterferie til Vietnam. Her kan du se de billigste tilbud lige nu.

Hvor lang tid tager det at flyve til Vietnam, og kan man flyve direkte til Vietnam?

Lige nu er der ingen direkte fly til Vietnam fra Danmark, så du må forvente et stop på din rejse.

Hvis du fx flyver fra København til Hanoi med en mellemlanding, kan du forvente en flyvetid på 17-18 timer.

Hvad koster flybilletter til Vietnam?
Prisniveauet i Vietnam
Overnatning i Vietnam
Mad og drikke i Vietnam
Hvad koster transport i Vietnam?
Visum til Vietnam
Rejseforsikring til Vietnam
Telefonudgifter i Vietnam
Vaccinationer til Vietnam
Hvornår er det bedst at rejse til Vietnam?
Højdepunkter i Vietnam
Sprog i Vietnam
Gode tilbud på rejser til Vietnam

Prisniveauet i Vietnam

Priserne i Vietnam er meget overkommelige i forhold til danske priser.

Den vietnamesiske valuta hedder Vietnamesiske Dong, og du får cirka 350.000 dong for hundred danske kroner.

Flere vietnamesiske pengesedler med portrætter af Ho Chi Minh samt et pas med vietnamesiske indrejsestempler.

Du kan omregne det på den måde, at 10.000 dong svarer til 3 danske kroner. Så er det nemt og ret overskueligt at finde ud af, hvad tingene koster på din rejse i Vietnam.

Overnatning i Vietnam

Uanset om du bor i storbyerne eller i mindre byer i Vietnam såsom Hoi An og Hué, kan du finde rigtigt fine hoteller til mellem 100 kr. og 200 kr. pr. nat for et dobbeltværelse.

Hvis du gerne vil gøre noget ekstra godt for dig selv og bo på 4-stjernede hoteller, så skal du regne med at betale fra 300 kr. til 500 kr. pr. nat.

Og hvis du vil rejse rigtigt billigt, så er det ofte muligt at overnatte på vandrerhjem fra cirka 75 kr. pr. nat.

I dit rejsebudget til Vietnam vil det være en god idé at lægge lidt ekstra til side til hoteller. På den måde har du råd til et lidt dyrere hotel, hvis du pludselig ankommer til en by, hvor de billige overnatningssteder er fuldt bookede.

Du kan søge efter hoteller i Vietnam her.

Mad og drikke i Vietnam

Vietnam har noget af den bedste mad i verden! Og maden er faktisk alene en god grund til at rejse til landet.

En tallerken med nudler, stegte forårsruller, friske grønne grøntsager, en skål med suppe og en skål med en krydret sauce, alt sammen anrettet på en traditionel bastmåtte.

Heldigvis er det også relativt billigt at spise ude i Vietnam, og dette uanset om du vil spise på en mere etableret restaurant, eller om du vil spise ved et af de mange gadekøkkener sammen med de lokale.

Vælger du at spise gademad fra et af de mange gadekøkkener eller små madboder, så kan du få et helt måltid for cirka 20 kr. Og kvaliteten og smagen er ofte mindst lige så god, som maden du kan spise på restauranterne.

Men vil du gerne spise på en restaurant, så er prisniveauet stadigt meget overkommeligt.

Overvej at flotte dig lidt, og besøg en rigtig gourmetrestaurant, hvor du kan spise en fantastisk middag for nogle få hundrede kroner pr. person.

Hvad koster transport i Vietnam?

Transport til og fra lufthavnen

Normalt er det ganske nemt at tage bussen fra lufthavnen til centrum af enten Hanoi eller Ho Chi Minh City.

Buspriserne vil typisk koste mindre end 20 kr. per person.

En mand står på en gade og vinker med hånden, mens han holder en mobiltelefon og har en taske over skulderen i et bymiljø med træer og biler i baggrunden.

Taxa fra lufthavnen og direkte til dit hotel vil typisk være meget dyrere, men dog også mere behageligt. Se linket nedenfor om taxaer og forsøg på snyderi.

Indenrigsflyvninger i Vietnam

Indenrigsflybilletter i Vietnam koster ofte omkring 500 kr. uanset hvor i landet, du skal rejse hen.

Du kan sammenligne priser på vietnamesiske indenrigsflybilletter i flysøgemaskinen her på Travelmarket.dk.

Taxier i Vietnam

Sammenlignet med Danmark er det meget billigt at køre med taxi i Vietnam. Regn med cirka 3-4 kr. pr. kilometer.

Som mange andre steder i verden kan du løbe ind i en taxachauffør, der vil forsøge at snyde dig. Læs mere om dette her: (https://www.travelfish.org/orientation_detail/vietnam/hanoi_and_surrounds/hanoi/hanoi/23).

Busser i Vietnam

Busser er både en god måde til at komme rundt til de mest populære steder i Vietnam og til at komme ud til de mindre kendte steder.

Der findes busser i mange forskellige kvaliteter. Overvej nøje, hvor mange penge du vil spare for at rejse billigt frem for at betale lidt mere og komme mere behageligt frem.

Et langt tog bevæger sig gennem en frodig, grøn bjerglandsby under en klar blå himmel.
Bestil gerne en busbillet på dit hotel, ved et rejsebureau eller direkte ved busselskaberne. Buschaufførerne kan nemlig nogle gange finde på at tage meget mere for billetten, end den egentlig koster. Det undgår du, hvis du køber din billet via dit hotel, ved et rejsebureau eller ved busselskaberne.

Tog i Vietnam

Hvis du, som de fleste rejsende i Vietnam, rejser mellem Hanoi og Ho Chi Minh City, så er det et ganske udmærket valg at rejse med tog.

Togene i Vietnam er (alt efter hvilken klasse du vælger at rejse på, selvfølgelig) en både behagelig og billig måde at rejse på.

Det giver dig unikke oplevelser, når du rejser med tog, for du kommer på denne måde til at se det ægte Vietnam. Toget kører langsomt igennem rismarker, bjerge, landsbyer og langs med kyststrækninger.

En busbillet fra Hanoi og Ho Chi Minh koster fra 300 kr. til 450 kr., alt efter hvilken komfort du ønsker.
En togbillet fra Hanoi til Hué, som ligger midt i Vietnam, koster cirka det halve.

Andre udgifter, som skal med i dit rejsebudget til Vietnam:

Visum til Vietnam

Hvis du skal være mindre end 15 dage i Vietnam, så behøver du ikke visum, hvis du er dansk statsborger.

Et vietnamesisk visum med gyldighedsdatoen 03/12/2015 og flere officielle stempler.

Hvis du skal være i Vietnam i mere end 15 dage, så kræves det, at du anskaffer et visum inden du kommer til landet.

Et visum for én rejse på maksimum 30 dage koster knap 200 kr. Disse priser kan variere, så det anbefales at tjekke de aktuelle gebyrer på tidspunktet for ansøgningen.

Tjek altid de nyeste regler på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor du også kan finde et link til bestilling af visum.

Rejseforsikring til Vietnam

Når du rejser til Vietnam, skal du altid sørge for at anskaffe dig en rejseforsikring.

Du finder gode råd om tegning af rejseforsikring i denne artikel: 7 gode råd om rejseforsikring

Telefonudgifter i Vietnam

Hvis du vil bruge din mobil i Vietnam, så husk at tage dit danske simkort ud og i stedet for købe dig et vietnamesisk simkort.

Du kan købe kortet i teleselskabernes officielle butikker i landet.

Et par sidder på en båd og holder hinanden i hånden, omgivet af grønt vand og frodige bjerge i baggrunden.

Teleselskaberne Vinaphone og Viettel har den bedste dækning i Vietnam.

Det er altid en god ide at checke dit mobilabonnement, inden du tager afsted. Dit teleselskab skal oplyse dig om, hvad det koster at sms’e, ringe og bruge data i det land, du skal rejse til. Forbrugerrådet tænk har en artikel om, hvad du skal være opmærksom på på din ferie i udlandet.

Vaccinationer til Vietnam

Uanset om du skal på en arrangeret turistrejse, eller du selv skal rejse rundt i Vietnam, skal du have en række vaccinationer.

Snak med din læge et par måneder inden afrejse for være sikker på, at du får alle nødvendige vaccinationer i rette tid.

Hvornår er det bedst at rejse til Vietnam?

Først og fremmest kan Vietnam besøges hele året rundt. Med stor sandsynlighed vil du altid opleve både dage med sol og dage med regn under dit besøg i Vietnam.

Men de bedste tidspunkter er typisk, når det er forår og efterår i Danmark – det vil sige fra februar til april om foråret og fra august til oktober i sensommeren / om efteråret.

Hvis du drømmer om en sommerferie i Vietnam, skal du ikke holde dig tilbage. Jeg skal hilse og sige fra en af mine venner, at hun havde en pragfuld og uforglemmelig ferie i Vietnam i juli. Hvis der kommer regn, vil den ofte falde 1-2 timer sidst på dagen. Og luftfugtigheden stiger og falder alt efter, hvor i landet du befinder dig.


Travl gade med flere personer på motorcykler og en person der bærer en stor sæk.

Klimaet i Vietnam skifter en del mellem den sydlige og den nordlige del af landet. Undersøg nærmere, når du ved mere om, hvor du skal rejse hen.

Højdepunkter i Vietnam

Vietnam er en lang perlerække af højdepunkter, uanset om du prioriterer det gode vejr, spændende byer, kultur, en storslået natur, veltillavet mad eller venlige lokale.

Storbyliv i Vietnam

Hanoi

Hanoi er Vietnams pulserende, smukke og utroligt behagelige hovedstad.

Den gamle bydel er noget helt for sig selv med sine mange markeder, gadekøkkener, butikker og smukke, gamle bygninger i fransk kolonistil beliggende i smalle gader med høje, langgrenede træer.

Kvinder med de karakteristiske stråhatte går rundt med åg på nakken og sælger frisk frugt. Andre kommer cyklende i deres hvide ”Ao dai”-uniformer, mens en gruppe mænd sidder i skyggen og spiller kinesisk skak (XiangQi) med hinanden.

Et nattebillede af en oplyst pagode ved en sø omgivet af træer og bygninger med lys.

Hoan Kiem-søen lægger en afdæmpende hånd over byen, så tempoet føles betydeligt lavere her, end i mange andre af Asiens storbyer.

Gå endelig ind, og oplev en aften med god jazz på en af byens dejlige jazz-klubber – det er et af Hanois mange kulturelle højdepunkter.

Hanoi er Vietnams stolte hovedstad beliggende mod nord, hvor tradition er et vigtigt element i både befolkningens livsværdier og i kulturlivet.

Få flere tips til dit besøg i Hanoi.

Ho Chi Minh City er Vietnams mest moderne storby – her står hverken tiden eller byens liv nogensinde stille.

Ho Chi Minh City (Saigon)

Ho Chi Minh City er fyldt med energi, farver og liv.

En by med moderne højhuse i baggrunden, en stor kirke i midten omgivet af træer og gader.

Byen er Vietnams nytænkende, visionære kraftcenter, både når det gælder handels- og kulturlivet.

Gå ture i den dejlige by, og oplev de mange markeder og templer, du kommer forbi. Besøg byen smukke Cao Dai-tempel, se Jade Kejserens Pagode og oplev den smukke Notre Dame-katedral, der blev bygget af de franske koloniherrer.

Tag også forbi krigsmuseet, hvor du blandt andet kan se udstillinger, fly og andet fra Vietnamkrigen.

Ligesom i Hanoi er maden i Ho Chi Minh City også en oplevelse, som du må kaste dig ud i at forkæle dig selv med.

Det vietnamesiske køkken er et af de bedste i verden, og det er, som nævnt tidligere i artiklen, billigt at gå ud og spise den lækre, lokale mad – også flere gange om dagen.

Naturoplevelser i Vietnam

Udflugt til Halong Bay

Når du er på rejse i Vietnam, bør du ikke gå glip af et besøg i dragebugten – Halong Bay.

Klippefyldte øer stikker op fra det blågrønne vand, mens flere både sejler rundt i bugten.

Et par dage med krydstogt i Halong Bay tager dig ud i en natur, der for altid vil printe sig ind i dine rejseminder.

Skibene glider stille forbi store, glinsende limstensklipper, som strækker sig op af vandet i den verdensberømte bugt, der i 1994 kom på UNESCOs verdensarvsliste.

Du kommer forbi små landsbyer, som er bygget på pæle ude i bugten. Du går ture på øer, hvorfra du får enestående udsigter over det eventyrligt smukke landskab. Og så er der solnedgange, som nærmest farver himlen hindbærrød.

Halong Bay er intet mindre end en uovertruffen naturperle i det nordøstlige Vietnam, blot et par timer fra Hanoi.

Udflugt til Sapa

Besøg de lokale indbyggere i Vietnams nordlige bjerge.

Tre personer i traditionelt tøj står på en sti omgivet af frodige rismarker med bjerge i baggrunden.

Ikke langt fra grænsen til Kina ligger byen Sapa, som blev bygget af franskmændende i 1920’erne, og her finder du udsigter til enestående bjerge og grønne, vandoverrislede rismarker.

Gå lange ture i den smukke natur, besøg små landsbyer, hvor de lokale går i traditionelle dragter, og tag på markedet og oplev, hvad området kan byde på af lækker frisk frugt og grøntsager.

Sapa tager dig med til en tid, hvor livet gik betydeligt langsommere, end det gør i dag. Og de dejlige naturoplevelser og oplevelsen af det spændende, lokale liv gør dit besøg til minder, du sent vil glemme.

Kulturliv i Vietnam

Det vietnamesiske kulturliv er som en skøn smeltedigel med strømninger fra både den franske kolonitid, fra Kina og fra Vesten blandet med den oprindelige vietnamesiske tradition.

Kulturen betyder utroligt meget for vietnameserne, og du kan vælge imellem en lang række forskellige aktiviteter, udstillinger og opførelser, når du er på rejse i Vietnam.

Flere antikke, håndlavede figurer med forskellige musikinstrumenter er opstillet foran en baggrund med røde kinesiske tegn.

Om det er malerkunst, dukketeater, dans, musik, performance art, fotografi, teater, opera eller noget helt tredje, du gerne vil opleve, så er der gode muligheder for det.

Desuden er der mange museer rundt om i storbyerne, foruden templer af forskellige religiøs ophav og gamle paladser, du kan besøge.

Kulturlivet i Vietnam er således meget varieret, og der er helt sikkert noget, som vil være lige i din smag.

Befolkningen i Vietnam

Som hovedregel er vietnameserne venlige og hjælpsomme, og det er ikke unormalt, at de kontakter dig en for at få en snak.

For eksempel vil mange studerende gerne forbedre deres engelsk ved at tale med udenlandske besøgende.

To kvinder med traditionelle hatte sidder på en strand og smiler.

Som på mange andre populære rejsemål er der naturligvis også nogle, som gerne vil snyde turisterne.

Derfor er det altid en god idé at være forberedt på de mest almindelige snydetricks.

Bonustips til Vietnam

– En del vietnamesere er faktisk ret gode til at tale engelsk, men du kan ikke forvente at kunne tale med andet end fagter og tegnsprog med damen, der sælger forårsruller eller lokal fremstillede souvenirs.

– Hvis du kan tale fransk, kan det være en fordel. Der er nemlig mange (især ældre) vietnamesere, som enten taler eller sagtens kan forstå det franske sprog.

Vil du gerne tjekke aktuelle tilbud på rejser til Vietnam?

Hvad koster flybilletter til Vietnam?

Søg i Travelmarkets flysøgemaskine her.

Hvad koster pakkerejser og charterrejser til Vietnam?

Alisa Hotel & Spa
HanoiAlisa Hotel & SpaVietnam (8 nætter)Dobbeltværelse (Dobbeltseng) - Superior
7.495,-Vælg
Nhat Ha 1 Hotel
Ho Chi Minh CityNhat Ha 1 HotelVietnam (8 nætter)Dobbeltværelse (Dobbeltseng) - De Luxe - byudsigt
7.895,-Vælg
Hanoi Boutique Hotel & Spa
HanoiHanoi Boutique Hotel & SpaVietnam (8 nætter)DOBBELT CLASSIC
8.095,-Vælg
Paradise Saigon Boutique Hotel
Ho Chi Minh CityParadise Saigon Boutique HotelVietnam (8 nætter)Dobbeltværelse - De Luxe
8.695,-Vælg

Søg selv i Travelmarkets rejsesøgemaskine her.

Hvad koster rundrejser til Vietnam?

Vietnam
Vietnam fra Nord til SydKøbenhavn - Vietnam14 dage
Fra15.995,-Vælg
Vietnam
Vietnams højdepunkter fra nord til sydKøbenhavn - Vietnam14 dage
Fra16.295,-Vælg
Vietnam
Vietnam fra Nord til Syd med badeferieKøbenhavn - Vietnam17 dage
Fra16.495,-Vælg
Vietnam
Vidunderlige Vietnam - 13 dage (fra Kbh) København - Vietnam13 dage
Fra18.998,-Vælg

Fotos:
Topfoto © istockphoto / Gilitukha
Rismarker © istockphoto / naihei
Valuta © istockphoto / Bunwit
Mad og drikke i Vietnam © istockphoto / vinhdav
Venter på en taxi © istockphoto / DragonImages
Tog i Vietnam © istockphoto / 06photo
Visum i Vietnam © istockphoto / alxpin
Udflugt med båd © istockphoto / LiudmylaSupynska
Hanois gamle bydel © istockphoto / GabPagani
Hoan Kiem søen © istockphoto / TkKurikawa
Notre dame katedralen i Ho Chi Minh City © istockphoto / HuyThoai
Halong Bay © istockphoto / SimonDannhauer
Befolkningen i Sapa © istockphoto / hadynyah
“Water puppets” © istockphoto / AoshiVN
Strandsælgere © istockphoto / hadynyah



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.