Mor og søn på gåtur i Bali langs butikker og shopping

Højdepunkter og rejsebudget til Bali – et eksotisk og eventyrligt rejsemål

Lise Kryger

Her får du hjælp til at lave et rejsebudget til Bali. Du kan fx se aktuelle flypriser og priser på rejser. Derudover får du inspiration til, hvad du skal se på Bali.

Hvad skal et rejsebudget til Bali indeholde?

Hvad skal du overveje, når du planlægger din rejse og laver dit rejsebudget til Bali? Her kan du hurtigt klikke ned til de overvejelser, som du har brug for hjælp og inspiration til:
Derfor valgte vi at rejse til Bali
Hvad er rejsetiden til Bali?
Hvad koster det at rejse til Bali?
Hvor skal du bo på Bali?
Hvordan skal du komme rundt på Bali?
Hvad koster det at spise og drikke på Bali?
Hvad koster visum til Bali?
Hvad koster vaccinationer til Bali?
Hvornår er det bedst at rejse til Bali?
De bedste aktiviteter på Bali
De største seværdigheder på Bali
Vores bedste oplevelser på Bali
Hvad koster arrangerede rejser til Bali?

Varmen og fugtigheden møder dig, så snart du står af flyet. Og før du når at se dig om, har du allerede de grønneste risterasser, kæmpe vulkaner, tropiske blomster og hinduistiske templer, smukke smil og solnedgange, du aldrig bliver træt af, med i din bagage af rejseoplevelser.

Og Bali er en oplevelse værd. Hvad enten du ankommer til den lille indonesiske ø som backpacker, familie eller som individuelt rejsende.

Derfor valgte vi at rejse til Bali

rejsebudget til Bali

Peter og jeg har altid rejst meget. Både hver for sig og sammen. Da vi fik vores søn, Sebastian, gik der desværre nogle år, hvor vi ikke kunne komme afsted. Da vores lille familie sidste år fik chancen, vandt Bali som første oversøiske rejsemål.

Bali er et nemt sted at rejse i som familie. Balineserne elsker børn, og der er plads til at være familie og tage sig tid til at opleve øen med de præmisser vi kommer med, fordi vi netop rejser med barn.

Derudover er Bali en tryg og nemt overskuelig ø, som giver plads til at opleve en helt anden verden, end den vi oplever herhjemme i Danmark. Og endda uden de store bekymringer.

Rejsetid til Bali

Når du flyver til Bali, vil du altid skulle have en mellemlanding. Som det er lige nu, kan du ikke flyve direkte. Rejsetiden til Bali varer omkring 16-23 timer alt afhængig af, hvor mange mellemlandinger du vælger at tage med.

Da vi fløj til Bali, valgte vi at tage et stop-over i Singapore. Der var vi i 3 dage, inden vi fløj videre til Bali. På hjemturen tog vi endnu et stop-over i Singapore på 4 dage.

Singapore giver en fin kontrast til Bali, og vi vil varmt anbefale at skræddersy rejsen, så du oplever diversiteterne ved de to tropiske øer.

Læs også:

Storbyferie i Singapore – Her er de bedste tips og tilbud

Flyvetid mellem Singapore og Bali ligger på ca. 2½ time.

Andre stop-overs, som vi overvejede, var Bangkok, Hong Kong og Dubai.

Hvad koster det at rejse til Bali?

hvad koster det at rejse til bali

Der er endnu ingen direkte fly til Denpasar, som er den internationale lufthavn på Bali. Det betyder dog ikke, at det er svært at komme til Bali. Du kan på Travelmarket finde de billigste og bedste billetter til Bali – uanset om du vil flyve fra København, Billund, Aalborg, Hamborg eller en helt anden lufthavn.

Du kan også vælge at gøre, som vi gjorde – nemlig at købe en billet til Singapore, hvorfra vi fandt billige billetter videre til Bali. Det kunne sådan set lige så godt have været Bangkok eller en anden storby i det asiatiske nærområde.

Du kan som regel finde rejser til Bali for under 5.000,- t/r for en person, hvilket vil være en af de store poster i dit rejsebudget til Bali. Du kan se priseksempler på flyrejser til Bali nedenfor:

(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)
 

Eller du kan søge efter billige flybilletter til Bali i Travelmarkets flysøgemaskine.

I perioder kan du også få meget billige charterrejser til Bali. Du kan se Travelmarkets lavprisoversigter med de billigste charterrejser til Bali her.

Hvor skal du bo på Bali? – Her boede vi

Svømmetur i fantastisk infinity pool ved solnedgang i Bali

Vi boede lidt forskellige steder på Bali. Men var kun det første sted, vi havde planlagt hjemmefra. Vores første sted var Ubud, herefter Candidasa, Amed og til slut Seminyak, inden vi skulle flyve videre fra Kuta til Singapore.

Vi var mest vilde med at bo i Ubud og Amed

Vi var absolut vilde med Ubud og Amed. Her boede vi som familie og fandt rytmen i naturen og oplevelserne omkring. Vi valgte (begge steder) at bo i områder, som lå uden for byen og alligevel med mulighed for at gå til spændende oplevelser som f.eks. snorkling (Amed) og by, restauranter, Monkey Forest, Firedance-show og vandreture (Ubud).

Prisniveau for boliger på Bali

Priserne for overnatning er temmelig lave på Bali i forhold til de priser, vi betalte for at overnatte i Singapore.

Vi bookede vores første overnatningssted hjemmefra. Det var i Ubud, hvor vi boede i en to-etagers bungalow med terrasse og balkon (2 værelser) med udsigt over havens rismarker og palmer. Smuk balinesisk pool + morgenmad, serveret hver morgen i huset. Pris pr. overnatning: kr. 485,-

Herefter bookede vi overnatningerne løbende, efterhånden som dagene gik.

I Candidasa lejede vi en villa, gennem Airbnb, der lå næsten ned til stranden. Vi boede der i 7 dage, og det kostede os kr. 357,- pr. nat.

I Amed lejede vi igen en 2 etagers bungalow, som lå lige ned til stranden. Det var virkelig et hyggeligt sted med egen restaurant og pool. Det gav vi kr. 305,- pr. nat.

De to sidste dage, inden vi skulle flyve fra Kuta, boede vi på et stort, ældre hotel i Seminyak. Vi havde håbet, at vi kunne bruge de sidste dage på at bade, både i havet og ved poolen. Havet var dog alt for voldsomt til, at man kunne bade der, og poolen var fyldt med unge, der festede dagen lang. Det var det eneste sted på Bali, hvor vi fik dårlig mave af at spise maden. Pris: kr. 425,- pr. nat.

Du kan sagtens finde både langt billigere og langt dyrere overnatninger på Bali. Hvis du, som os, ikke kender din rejserute på forhånd, kan du nemt booke dine overnatninger undervejs.

Sammenlign priser på hoteller på Bali

Søg efter hoteller på Bali i Travelmarkets hotelsøgemaskine.

Hvordan skal du komme rundt på Bali?

hvad koster det at komme rundt på bali

Vi gik meget på Bali. Når vi skulle længere, benyttede vi os mest af taxi. Dem hyrede vi nemmest ved at vinke dem ind fra vejen, hvor de kom i rigelige mængder (på nær da vi befandt os i Amed, hvor de i øvrigt tog stjernehøje priser). Indimellem kørte vi også med dem, vi boede hos (mod betaling).

Bali er en forholdsvis stor ø, hvor du næsten med garanti vil få brug for transport for at komme rundt. Her er nogle af de mest oplagte transportmuligheder på Bali.

Busser på Bali

Turistbusser er en praktisk og en økonomisk måde at komme rundt på Bali. I de fleste større turistområder, finder du skilte der tilbyder turistbustransport. En turistbus er typisk køretøjer med plads til op til 8-20 personer.

“Perama” er den største busoperatør på Bali og har kontorer eller agenter i følgende byer: Kuta, Sanur, Ubud, Lovina, Padangbai og Candidasa.

“Kura Kura Bus” er en anden stor operatør på Bali, selskabet er Japansk ejet og dækker vigtige områder på det sydlige Bali og Ubud.

Fordelen med turistbusser er, at de er billige og har AirCon. Dog skal det siges, at er i 3 eller flere er det ofte lige så billigt – eller billigere, at leje en taxa.

Priseksempel: En tur fra Kuta til Lovina koster ca. 120,- kroner.

Taxaer på Bali

transport på Bali

På den sydlige del af Bali er det mest taxaer der kører, hvor det andre steder er mere almindeligt med bemoer.

Prisen for taxa er ca. i følgende prisleje:

Start: 5-10 kroner.

Kørsel 1 km: 10-15 kroner.

Vente 1 time: 25-30 kroner

Bemærk: Hvis du påtænker dig at køre uden for det sydlige Bali, vil der blive tillagt et gebyr på 30% (tillægget dækker chaufførens kørsel retur).

Bemo – en fleksibel budservice på Bali

Bemoer er en fleksibel busservice, der foregår i minibusser. Bussen kører en rute hvor du kan hoppe af og på, lige som det passer dig.

Det er meget nemt at hyre en bemo. Når du ser en bemo komme kørende ned af vejen, hæver du hånden. Når du sidder i bemoen siger du til, når du vil af igen.

Prisen for en lokal balineser er typisk nogle få kroner, en turist vil typisk betale noget mere, men det er stadig meget billigt.

Lej en bil – Kør selv rejse på Bali

Det er også muligt at leje et køretøj på Bali. Især er der mange der benytter sig af motorcykler. Det kan f.eks. også være det bedste transportmiddel, hvis du bor i et af de lidt mere “øde” områder, som vi f.eks. gjorde i Amed.

Det skal dog bemærkes at der er venstrekørsel, og at trafikken kan være temmelig kaotisk i f.eks. Kuta.

Hvad koster det at spise og drikke på Bali?

Lækker Balinesisk mad fra gadekøkken i Bali

Priserne på mad og drikke varierer meget på Bali. Du kan spise virkelig godt for næsten ingen penge, især hvis du vælger at spise lokalt og indonesiske retter.

Priserne for en middag på de helt billige restauranter kan ligge helt nede på 20 kr.
På en middelrestaurant kan du få en tre-retters middag for omkring 75 kr.
En kop cappuccino koster omkring 15 kr.
En lokal øl (0,5 l) koster 15 kr.
Og en dunk vand (0,33 l) koster 8-10 kr.

Du kan også sagtens spise rigtig lækker og dyr mad på mange restauranter og hoteller. Priserne varierer alt efter popularitet, kvalitet og efter, om det hovedsageligt er turister, der er kunderne.

Typisk er det dyreste mad vestlig mad som f.eks. pizza, burgere, steaks og lignende.

Hvordan er vejret på Bali?

vejret på bali

Bliv ikke bekymret, hvis vejrudsigten siger overskyet og regn. Det er altid varmt og lunt på Bali.

Dagtemperaturen ligger jævnt ud over året på omkring 28-29 grader (om natten mellem 24-26 grader). I bjergområderne er det dog lidt køligere.

Balis tørre periode ligger mellem april og september. Her er vejret dejlig varmt, og du kan stadig få glæden af et regnskyl i ny og næ. Fra oktober til marts er der regntid på Bali.

Hvornår er det bedst at rejse til Bali?

Bali kan du rejse til året rundt. Her gælder det vist mest, om du bedst kan lide den tørre årstid, eller om du foretrækker lidt mere regn. Eller, om du bedst kan lide lavsæsonen på Bali med færre turister og lavere priser. Balis højsæson er juli-august og jul/nytår.

De bedste aktiviteter, du kan foretage dig på en Bali rejse

Listen af aktiviteter, du kan foretage dig på Bali, er endeløs. Her finder du nogle af dem.

Spise og drikke på Balinesisk

Nyd den balinesiske mad, som er uovertruffen og i verdensklasse. Sluk herefter tørsten i en frisk frugtjuice eller smoothie. Prøv flere forskellige restauranter, hoteller og cafeér, og smag dig frem til de retter, du allerbedst kan lide.

Surfing/kiting

Bali har nogle af verdens fineste strande og bølger til at surfe og kite i. Og da de også har nogle af verdens største bølger at surfe på, skal du, hvis du er nybegynder, nok lige orientere dig om, hvor det er bedst for dig at starte. Der findes både surf- og kiteskoler på Bali.

Bad ved en strand eller en lækker pool

oplevelser på Bali

Bali har nogle lækre strande rundt omkring på øen. Men hvis bølgerne bliver lidt for høje og strømmen for stærk til din smag, har de også et hav af lækre balinesiske pools og spaer, som du kan køle dig af i.

Snorkling og dykning

Bali har nogle ret gode snorklemuligheder. Og nogle af dem kan du komme til helt inde fra stranden af. Det er især skønt, hvis du, som os, har et barn med, som kun lige har lært at svømme.

Vil du lidt mere end snorklemulighederne ved stranden, er der mange snorkle- og dykkerture, som tager dig længere med ud på havet og hen til de gode koralrev. Ofte vil du også finde lokale, som tjener lidt penge ved at sejle dig en tur i deres egne både.

Lær at lave balinesisk mad

Hvis du bliver rigtig glad for den balinesiske mad, er der rige muligheder for også at lære at lave den selv. Rundt om på Bali finder du mange “Cooking classes”, som lærer dig at lave de bedste, traditionelle balinesiske retter. De fås i alle varianter og prisklasser.

Se templerne

rejser til Bali

Det siges, at der findes mange tusind templer rundt om på Bali. Nogle af dem er oldgamle, mens andre er nyere. Du kan ofte opleve templerne, når du vandrer rundt i byen eller nabolaget, hvor du bor. Andre templer kan du komme ud til ved at tage med på en organiseret tur.

Husk, at templerne er hellige steder for balineserne, og de har vigtige regler for beklædningen, som du bør vise respekt for. Medbring en sarong til at dække ned over knæene, og blot ikke for meget af din overkrop. Du kan ved flere af templerne låne eller købe den korrekte beklædning.

Oplev balinesiske dansere

Balinesisk dans er en meget gammel dansetradition du bør opleve, mens du er på Bali. Dansen er både en del af deres religion, men er også en del af balinesernes kunstneriske udtryk.

Dansene opføres ofte ved ceremonier – ofte som en del af et drama. Hvis du som rejsende er med til en af disse ceremonier, vil du kunne opleve dansen. Ellers har du også mulighed for at se danseshows ved templerne, og andre “eventfulde” placeringer, rundt om på Bali.

De største seværdigheder på Bali

Balinesisk figur og spændende seværdigheder på Bali rejse

Der er rigtig mange oplevelser på Bali, som ikke nødvendigvis er en “seværdighed”.

Blot det at være på Bali, gå rundt i landsbyerne, se hvordan balineserne lever, opleve templerne og de mange fine små ofringer der ligger over det hele, er en seværdighed i sig selv.

Men når du nu er rejst den halve jordklode rundt, så har Bali helt bestemt rigtig mange seværdigheder, du kan opleve.

Bali er meget mere end badeferie. De største seværdigheder, som vi selv oplevede på vores Bali rejse var ikke så meget strandene men mere Bali som helhed, naturen og kulturen.

Her er vores 11 bud på de bedste seværdigheder på Bali:

  • Ubud
  • Firedance i Ubud
  • Risterrasser
  • Monkey Forest
  • Virgin Beach
  • Se Mount Agung, den store vulkan
  • Tirta Gangga Water Palace
  • Snorkling ved Amed
  • Delfinerne ved Amed
  • Massage på stranden
  • Se flyene lande over Kuta Beach

Alle disse aktiviteter er børnevenlige, lige på nær Virgin Beach, som havde meget voldsomme bølger og stærk strøm den dag, vi var der.

Den bedste oplevelse på vores rejse til Bali

bali med børn

Vi havde mange skønne øjeblikke på Bali. Vores bedste oplevelse på øen var nok, da vi tog ned til Amed by for at snorkle rundt sammen med vores 7-årige søn. Han havde kun lige lært at svømme, og klædt på med både vinger, maske og snorkel, vadede han nysgerrigt og spændt ud i vandet sammen med os.

Her var masser af koraller og farvestrålende fisk. Med hinanden i hænderne, udforskede vi den stille undervandsverden, mens smaskelyde fra fiskene lød rundt om fra korallerne.

Bagefter gik vi den snoede vej hjem til vores bungalow, gennem små landsbyer, natur, og små, bugtende bjerge. Her mødte vi balineserne ved deres hjem, i deres butikker og som sælgere på gaden.

Solen bagte på os mens vi gik… og selvom vi var trætte efter den lange dags snorkling følte vi, at vi havde oplevet et stort eventyr den dag.

Rejsebudget til Bali: skal du hellere vælge en charterferie eller en arrangeret rundrejse?

Nu hvor du har fået vores bedste tips til, hvordan du laver et rejsebudget til Bali, vil du måske være mest tryg ved at vælge en arrangeret rejse til Bali via et rejsebureau.

Her er de 10 billigste charterrejser til Bali med afrejse inden for de næste tre måneder:

Pertiwi Resort & Spa
UbudPertiwi Resort & SpaIndonesien (7 nætter)Dobbelt 1 eller 2 senge SUPERIOR
10.195,-Vælg
Swastika Bungalows
SanurSwastika BungalowsIndonesien (7 nætter)Superior-værelse med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge - 1 soveværelse - terrasse - udsigt til pool
10.195,-Vælg
Kuta Beach Club Hotel
KutaKuta Beach Club HotelIndonesien (7 nætter)Grand-værelse - 2 enkeltsenge - udsigt til pool
10.345,-Vælg
Sativa Sanur Cottages
SanurSativa Sanur CottagesIndonesien (7 nætter)Dobbeltværelse - De Luxe Pooludsigt
10.495,-Vælg
Aneka Lovina
Lovina BeachAneka LovinaIndonesien (7 nætter)Dobbeltværelse - Superior
10.645,-Vælg
Novotel Bali Benoa
Nusa DuaNovotel Bali BenoaIndonesien (7 nætter)Twin DELUXE UDSIGT TIL HAVE
11.845,-Vælg
Tonys Villas & Resort
SeminyakTonys Villas & ResortIndonesien (7 nætter)BUNGALOW STANDARD
12.445,-Vælg
Nusa Dua Beach Hotel & Spa
Nusa DuaNusa Dua Beach Hotel & SpaIndonesien (7 nætter)Dobbeltværelse (Dobbeltseng) - De Luxe
12.895,-Vælg
Bali Dynasty Resort
KutaBali Dynasty ResortIndonesien (7 nætter)Dobbeltværelse Deluxe mod poolområdet inkl. morgenmadsbuffet
13.045,-Vælg
Alila Ubud
UbudAlila UbudIndonesien (7 nætter)Værelse - 1 kingsize-seng
13.645,-Vælg

Nogle gange kan det også betale sig at tjekke vores søgemaskine med temarejser, hvor de almindelige rejsebureauer fx har gode kampagnepriser på sol- og badeferier og rundrejser til Bali:

Derudover kan du finde et stort udvalg af rejser til Bali i Travelmarkets søgemaskiner:
Flybilletter til Bali
Rejser til Bali.
Specialtilbud og rundrejser til Bali

Tilføjet af redaktionen:

Sørg for at blive vaccineret i god tid inden afrejse

Uanset om du skal på en arrangeret rejse, eller du selv skal rejse rundt i Bali, skal du have en række vaccinationer.

For være sikker på, at du får alle nødvendige vaccinationer i rette tid er det derfor vigtigt, at du kontakter en rejsemedicinsk klinik eller din egen læge et par måneder inden afrejse.

Der er forskel på, hvor meget vaccinationerne koster, så det kan godt betale at tjekke prisen både hos din læge og hos en rejsemedicinsk klinik.

Visum og indrejseregler til Bali

Det er vigtigt, at du er opdateret omkring, hvad du skal sørge for af dokumenter og registreringer, inden du tager til Bali.

Du kan få oplyst information omkring pas, indrejseregler og visum på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Fotos:
Alle billeder © Lise Kryger



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.