To smilende unge kvinder sidder på havnefronten i Oslo  med kaffekopper, mens et skib kan ses i baggrunden.

10 steder du skal opleve i Oslo – se vores forslag her

Hedda Bremer
Oslo er ikke blandt danskernes favoritrejsemål, når rejsemålet til storbyferien skal vælges. Men måske skal du give Oslo en chance, for det er en interessant by, som fortjener dit besøg. Se, hvad du bare skal opleve i Oslo, og få gode rejsetips fra vores norske redaktør.

Operaen i Oslo

Operaens tag

Operahuset i den centrale Oslobydel, Bjørvika, blev færdigbygget i 2008, efter 5 års byggeri. Et besøg ved Oslos operahus bør indgå på ethvert besøg i Oslo.

Operahuset ligger blot et stenkast fra Oslos hovedbanegård, og det er muligt at gå op på operaens store lyse tag. Herfra er det meget populært at tage billeder af det lyse tag og af den smukke, norske hovedstad.

Mathallen

Mathallen er Oslos samlingspunkt for unikke madoplevelser. Her finder du alt fra lokale, norske specialiteter til lækre internationale retter. Hvis du er interesseret i mad og madkultur, så må du ikke gå glip et besøg i Mathallen på din ferie i Oslo.

Snup en tapas, kig efter gode, franske oste, og spis på en af de mange hyggelige restauranter. I Mathallen er de gode oplevelser i fokus, og hallen tiltrækker både mange turister og lokale nordmænd.

Skulpturerne i Vigelandsparken

Skulptur i Vigelandsparken

Hvis du er førstegangsbesøgende i Oslo, bør en tur i Vigelandsanlegget (normalt kaldet Vigelandsparken) være helt obligatorisk.

Vigelandsparken er en del af den centralt beliggende Frognerpark, og den indeholder mere end 200 skulpturer, som er lavet af den norske skulptør Gustav Vigeland. Vær specielt opmærksom på de ikoniske kunstværker Mololitten og Sinnataggen.

Det er fascinerede at gå rundt blandt de mange livagtige figurer og opleve samspillet mellem dem.

Vigelandparken er helt sikkert et besøg værd.

Caféliv

Du finder noget af den bedste kaffe i Norden på Oslos caféer. Ikke på kædecaféer, som Espresso House og Starbucks, men på rigtige kaffebarer som Stockfleths, Kaffefuglen og Tim Wendelboe. Kaffebrenneriet har også god kaffe, der er i det hele taget mange gode kaffesteder i Oslo.

Aker Brygge

Akershus slot på Aker Brygge

Tag en spadseretur langs Aker Brygge, føl stemningen og nyd eventuelt et dejligt fiskemåltid på en af områdets gode restauranter.

Aker Brygge er stedet, hvor de lokale Oslo-beboere foretrækker at mødes, når solen titter frem, og livet skal leves fuldt – og det, selvom Norges vist nok dyreste fadøl bliver skænket her.

Er du interesseret i historie? Så tag en tur til Akershus-fæstningen, som ligger på den anden side af bugten og stammer fra 1300-tallet.

Munchmuseet

Den verdensberømte norske kunstner Edvard Munch, der af mange er kendt for maleriet Skriget, har sit eget museum i Oslo. Edvard Munch testamenterede i 1940 sine kunstværker til Oslo kommune, og kunstværkerne er i dag udstillet på Munchmuseet i bydelen Tøyen.

Museets gæster bydes på en imponerende samling af blandt andet akvareller, tegninger, skulpturer, malerier og nogle af Edvard Munch personlige ejendele.

Grünerløkka

Butik på Grünerløkka

Grünerløkka var oprindeligt et fattigt industriområde, men det fik et stort opsving i halvfemserne, og bliver nu betragtet som Oslo meget trendy og ungdommelige bydel.

I Grünerløkka finder du små nichebutikker, cool caféer og et stort udvalg af modebutikker og vintage-butikker med deres helt egen stil.

Botanisk have

Hvis det pulserende liv i Oslo centrum bliver for meget for dig, så kan du tage til Oslo Universitets botaniske have. Du finder mere end 5.500 forskellige plantearter i haven, og parken er et skønt sted at slappe af.

Halvøen Bygdøy

Norsk Folkemuseum på Bygdøy

Halvøen Bygdøy er værd at besøge, hvis du vil udskifte Oslos moderne centrum med landlig idyl. Det tager cirka en halv time at sejle med færge til Bygdøy.

På Bygdøy kan du opleve Kon-Tiki Museet, som handler om eventyreren Thor Heyerdahl, der blandt andet krydsede Stillehavet på en siv-tømmerflåde. Du kan også besøge Norsk Maritimt Museum, Frammuseet og Norsk Folkemuseum.

Norsk Folkemuseum er en rigtig perle. Her kan du for eksempel se gamle træhuse fra forskellige dele af Norge, se forskellige historiske indretningsstilarter og få en følelse af, hvordan det har været at leve i Norge i de forskellige tidsaldre.

Huk
Hvis du er i Oslo om sommeren, så gør som de lokale og tag til naturområdet Huk, der ligger på sydspidsen af Bygdøy. Huk er kendt for sin gode sandstrand, og det er et populært udflugtsmål, når temperaturerne i byen bliver høje.

Jeg håber, at du har fået lidt inspiration til, hvad du kan opleve i Oslo og ønsker dig en rigtig god storbyferie i Oslo.

Læs også: Hvad koster flybilletter til Norge? Tjek det aktuelle prisniveau her
Læs også: Storbyferie i Oslo – her er de bedste rejsetips
Læs også: Oplev Norge til søs – se gode bud på et minicruise i Norge

Fotos:
Topfoto © istockphoto / william87
Operahuset © Hedda Bremer
Vigelandsparken © istockphoto / Petroos
Aker Brygge © istockphoto / fotoVoyager
Butik i Grünerløkka © Hedda Bremer
Norsk Folkemuseum © istockphoto / vyskoczilova


 

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.