Pas på med mobilregningen på ferien

Når du bruger din mobil på ferien, vil det altid koste mere end derhjemme. Her får du hjælp til at undgå, at mobilregningen på ferien bliver alt for stor.

Det kan koste ekstra, når du selv ringer op, og det kan også koste ekstra, når du modtager opkald. Det kan koste ekstra at sende sms´er og mms´er, og det kan koste ekstra at bruge data.

Hvis du kommer rigtigt galt afsted, kan din telefonregning løbe op i mange tusinde kroner, men følger du nedenstående råd, er du bedre sikret.

tjek dit mobilabonnement inden afrejseI god tid inden afrejse

Tjek dit nuværende mobilabonnement, da flere og flere selskaber tilbyder en eller anden form for ”gratis” brug af dit abonnement i visse andre lande. Er du det mindste i tvivl, så ring til dit mobilselskab, og spørg dem, om du er dækket i det land, som du skal besøge. Nogle selskaber har også differencerede regler afhængig af, hvilket land du skal besøge. I nogle lande har de fri mobil, fri sms og fri mms men begrænset data. Så husk at spørge, inden du tager afsted.

Sørg for at få lagt et maksimumforbrug ind på din telefon ved dit teleselskab, så din telefonregning ikke kan løbe løbsk på din ferie. Flere selskaber tilbyder, at du får en advarselssms, når du har nået et bestemt forbrug.

Køb et internationalt simkort / taletidskort: Med et kort som dette betaler du lidt mere end taksten i Danmark men noget mindre end, hvis du bruger dit danske simkort i udlandet.

mobilforbrug på ferienLige inden afrejse

Slå mobil dataroaming / mobildata fra på din telefon, så undgår du store dataregninger i udlandet. Du kan også sætte din telefon på flightmode, men så kan du heller ikke modtage opkald eller sende sms´er.

Overvej at tage simkortet helt ud af børnenes telefoner, så de under ingen omstændigheder kan komme til at bruge for meget data.

Mobilforbrug på ferien

Vær altid opmærksom på, hvor meget du bruger telefonen, og tjek priserne for brug af telefoni på rejsemålet. Ofte får du en sms ved ankomst til landet med disse priser.

Brug kun data, når du er i områder med trådløst internet (WIFI). WIFI er gratis på mange hoteller og restauranter.

mobilregningen på ferienRing hjem med en telefonapp såsom Skype, Viber eller Facebook fra et område med trådløst internet. På den måde er det helt gratis at tale med dem hjemme i Danmark.

Køb eventuelt et lokalt simkort, når du kommer frem til dit rejsemål. Dette gør det meget billigere at lave lokale opkald, og du har helt styr på dit forbrug.

Sluk for din telefonsvarer. Hvis du ringer til din telefonsvarer for at aflytte beskeder, beregnes det som et opkald til Danmark.

Pas på med GPS! Det koster ikke noget at bruge GPS, men henter du kort ned fra eksempelvis Google Maps, koster det penge for data. Hent eventuelt Google Maps ned på forhånd, det koster ikke noget.

mobilregning på ferieEr du på krydstogt eller på en færge, skal du passe på ikke at komme til tale eller bruge data via skibets netværk. Kig på dit display for at se, hvilket netværk du er på.

Bruger du skibets netværk, som ofte er en satellittelefon, kan minuttaksten være meget høj – op til mere end 60 kroner i minuttet.

Det er altid bedre at spørge en gang for meget – end en gang for lidt. Så vil du undgå, at mobilregningen på ferien bliver alt for stor, så kontakt endelig dit teleselskab inden afrejse.

Flere gode råd til at spare penge på rejsen?

Du kan finde flere gode råd her på Travelmarkets blog. Eller du kan downloade vores e-bog Sådan får du billigere rejser.

Topfoto (c) istockphoto / Martin Dimitrov
Kvinde foran computer (c) istockphoto / humonia
Børn foran Eiffeltårnet (c) istockphoto / Imgorthand
Kvinde på krydstogt (c) istockphoto / baona

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.