Thailands hovedstad Bangkok er også i den kommende vintersæson den mest populære oversøiske ferierejsedestination hos danskerne. Det viser oktober måneds TOP30-liste fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk, der har optalt antallet af danskernes søgninger efter rutefly-destinationer.Omkring 150.000 danskere rejser årligt til
Thailand. Det er næsten en tredobling i forhold til niveauet for 10 år siden.
Det afspejler sig også ganske tydeligt i oversigten over de mest søgte rutefly-destinationer blandt danskerne. I oktober måned var den thailandske hovedstad
Bangkok således den næstmest populære destination kun overgået af den evigt attraktive storby-destination
London.
Udover attraktionerne i Bangkok er byen også udgangspunkt for rejser til
Pattaya og Jomtien, der er to kystbyer beliggende ca. 150 kilometer sydøst for hovedstaden. Men også ferieøen
Phuket i det sydlige Thailand kommer ind på listen over danskernes mest søgte rutefly-destinationer.
Alene fra de nordiske lufthavne er der mere end fem daglige direkte forbindelser til Bangkok. SAS og Thai Airways er dominerende på de direkte ruter, mens der findes gode prisbillige alternativer med eksempelvis Turkish Airlines og Qatar Airways.
I sommerhalvåret hører de europæiske ferie- og storbydestinationer til blandt brugernes foretrukne ferierejsemål. Men i vinterhalvåret bliver der i større grad plads til de oversøiske destinationer. I den kommende vintersæson er
New York,
Los Angeles,
Miami,
Sydney,
Dubai og
Cairo blandt de mest efterspurgte rejsemål hos danskerne.
"Vores rejsesøgemaskine afspejler konstant forbrugernes aktuelle rejsebehov. Thailand er altid et hit, men vi tror også på den egyptiske hovedstad Cairo, der vil blive mål for mange selvarrangerede rejser til Egypten i løbet af vinteren, efter at der er blevet etableret en direkte rute fra Københavns Lufthavn," vurderer administrerende direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.
Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail:
os@travelmarket.comTelefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47
Oktober 2010
(Tallene i parentes angiver ændringer i placeringen i forhold til sidste måned)
NR. DESTINATION ÆNDRING 1 London (Storbritannien) [0]
2 Bangkok (Thailand) [0]
3 København (Danmark) [0]
4 Málaga (Spanien) [0]
5 Paris (Frankrig) [+1]
6 Barcelona (Spanien) [-1]
7 New York (USA) [0]
8 Berlin (Tyskland) [+1]
9 Antalya (Tyrkiet) [-1]
10 Las Palmas, Gran Canaria (Spanien) [+3]
11 Rom (Italien) [-1]
12 Phuket (Thailand) [+2]
13 Amsterdam (Holland) [-2]
14 Los Angeles (USA) [+6]
15 Aalborg (Danmark) [+3]
16 Oslo (Norge) [-1]
17 Miami (USA) [+7]
18 Sydney (Australien) [+5]
19 Dubai (Forenede Arabiske Emirater) [+6]
20 Alicante (Spanien) [0]
21 Nice (Frankrig) [-9]
22 Palma De Mallorca (Spanien) [-1]
23 Beirut (Libanon) [-7]
24 Prag (Tjekkiet) [-2]
25 Manilla (Filippinerne) [NY]
26 Tenerife (Spanien) [NY]
27 Madrid (Spanien) [-8]
28 Bruxelles (Belgien) [+2]
29 Lissabon (Portugal) [-2]
30 Cairo (Egypten) [NY]
Travelmarket.dk er Danmarks største neutrale markedsplads for rejser på internettet. Op imod 400.000 besøgende benytter hver måned portalen som uafhængig rejsesøgemaskine til at finde et hurtigt overblik over flybilletter, billeje, hoteller samt charter- og temarejser.