Khao Lak, et godt alternativ til Phuket

Khao Lak, et godt alternativ til Phuket

Annette og Tore Seier
Uberørte strande, svajende palmer og krystalklart hav. Masser af oplevelser, smuk natur og venlige lokale. Det kan blive din virkelighed i Thailand, hvis du rejser til Khao Lak, som er et godt alternativ til Phuket. Her er vores guide til noget af det bedste, du kan opleve i Thailand.

Privat pool med havudsigt

Hvor ligger Khao Lak?

Khao Lak ligger på fastlandet i det sydvestlige Thailand i Takua-Pa distriktet i Phang-Provinsen.

Kun 80 km. fra Phukets internationale lufthavn på den smukke Andaman-kyst finder du denne smukke og fredelige feriedestination.

Her kan du opleve hele tre nationalparker omgivet af de omkringliggende bjerge, kilometervis af smukke sandstrande og masser af tropisk regnskov.

Derfor er Khao Lak et godt alternativ til Phuket.

Hvad koster det at rejse til Khao Lak?

A380 på vej til Khao Lak Thailand

Billige flybilletter til Phuket eller Krabi

Der er forskellige måder, du kan rejse til Khao Lak på, men den bedste og billigste er, hvis du flyver til Phuket eller Krabi lufthavn. I vintermånederne kan du fx flyve direkte med Thai Airways og resten af året enten med en mellemlanding i Bangkok eller Mellemøsten.

I denne lavprisoversigt fra Travelmarket kan du finde et udvalg af de billigste flybilletter til Phuket, Bangkok og Krabi.

Priser på flybilletten – Du kan ofte finde billige flybilletter med Thai Airways til ca. 3.000 – 3.500 kr. Vi købte selv en returflybillet til Phuket med en mellemlanding i Bangkok for 3.000 kr. En hurtig søgning på Travelmarket.dk viste flybilletter i september til 3.400 kr. med Emirates og en mellemlanding i Dubai.

Her er eksempler på flybilletter til Phuket og Krabi, som Travelmarkets brugere har fundet inden for de sidste 48 timer:

Billige flybilletter til Phuket (med max. 1 flyskift)
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

København - PhuketFra 8.471,-Vælg

Billige flybilletter til Krabi
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

København - KrabiFra 4.505,-Vælg

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Thailand her.

Billige pakkerejser eller charterrejser til Khao Lak

Udbuddet af pakkerejser til Khao Lak er stort, og mange rejsebureauer tilbyder denne destination. Pakkerejserne er ofte i vintermånederne og kan købes fra 14.000 kr. og opefter, inklusiv fly og ophold for 2 voksne.

Her er eksempler på billige rejser til Khao Lak, som du lige nu kan finde i Travelmarkets søgemaskine med pakkerejser og charterrejser:

Graceland Khaolak Hotel & Resort
Khao LakGraceland Khaolak Hotel & ResortThailand (7 nætter)Deluxe dobbeltværelse (udsigt til poolen)
7.515,-Vælg
The Leaf Oceanside by Katathani
Khao LakThe Leaf Oceanside by KatathaniThailand (10 nætter)Dobbeltværelse
7.595,-Vælg

Sammenlign selv priser på rejser til Khao Lak i Travelmarkets søgemaskine.

Andre udgifter til transport til og fra Khao Lak

Du kan vælge enten at bestille transport via dit hotel, leje en taxa i lufthavnen eller bestille en minibus. Priserne for en returkørsel koster fra 700 kr. og opefter.

Billeje – Alternativt kan du vælge at leje en bil i den lufthavn, hvor du ankommer og afleverer den samme sted. Prisen for en uges billeje inkl. fri kilometer og forsikring er fra 800 kr. og opefter. Benzin koster omkring 5 kr. pr. liter.

Den billigste måde at rejse til Khao Lak?

Den billigste måde at rejse til Khao Lak på er at rejse i lavsæsonen. Lavsæsonen er fra april til oktober.

Trafik i Khao Lak Thailand

Her vil du opleve, at hotelpriserne er helt op til 70% lavere end resten af året. Der er også ofte i denne periode tilbud på flybilletter. Du vil derfor kunne tage 2 voksne på 14 dages ferie på et mellemklassehotel, som ligger direkte på stranden for under 10.000 kr.

I perioder af året kan du også være heldig at finde en billig charterferie til Khao Lak. Her finder du Travelmarkets lavprisoversigt over billige charterferier til Thailand.

Du kan også selv søge efter charterferier til Thailand i Travelmarkets chartersøgemaskine.

Bedste rejsetidspunkt og vejret i Khao Lak

Strand nær Khao LakDer er tropisk klima i Khao Lak, så dermed varmt hele året med temperaturer på mellem 24 – 36 grader. Rejsemålet kan derfor besøges hele året.

Køligst – Fra november til marts med temperaturer på 24-32 grader. Denne periode er højsæson.

Varmest – April og maj med temperaturer på 27-36 grader og med korte hyppige regnskyl.

Regntiden – Fra juni til oktober med temperaturer på 20-33 grader. Der kan i denne periode være korte kraftige regnbyger, men du kan også risikere dagsregn.

Er Khao Lak bedst til voksenferie, eller kan man sagtens tage dertil på familieferie?

Skildpadde figur i junglenKhao Lak er for alle typer rejsende, par, børnefamilier og unge som gamle.

Du skal vælge at bo her, hvis du drømmer om et stille og mere uspoleret område af Thailand og et godt alternativ til Phuket, som er mere turistet og larmende.

Hvor skal du bo i Khao Lak?

De uberørte strande indbyder til, at du vælger et hotel tæt på dem.

Khao Lak består faktisk af flere sammenhængende strandområder Khao Lak, Nang Thong, Bang Niang, Khuk Khak og Pakarang.

I Nang Thong finder du den største koncentration af hoteller og aktiviteter.

Hvis du vil bo i et mere stille område, skal du vælge Bang Niang, som ligger umiddelbart nord for Nang Thong.

Når du kommer helt op til Khuk Khak og Pakarang, er der endda store strandområder, som du kan have for dig selv. Derfor er Khao Lak et godt alternativ til Phuket.

Lækker sandstrand i Thailand

Hvor ligger de bedste strande ved Khao Lak?

På det 25 kilometer lange kystområde ligger der masser af strande. Strandene ved Khao Lak er meget naturlige og meget lange med lidt gulligt sand.

Sunset Beach – Ligger 700 meter nord for naturparken Khao Lak-Lam Ru National Park. Bag stranden og dens hoteller finder du jungle på begge sider af hovedvejen.

Nang Thong Beach – Er en meget bred strand med fint, gyldent sand og rolig vand.

Bang Niang Beach – Finder du i forlængelse af Nang Thong Beach. Sandet er lidt mere groft her, og vandet ikke helt så roligt som ved Nang Thong Beach.

Khuk Khak Beach – Her er der stadig meget stille, og der er kun få hoteller i området. Stranden er bred og afbrydes en del steder af vandløb, der løber ud i havet.

Khao Lak Beach – Stranden skråner og er derfor nok mindre egnet til små børn, fordi det hurtigere bliver dybt.

Bonusinfo: Du kan ikke forvente at finde solsenge på stranden. De er nemlig blevet forbudt. Derfor må du nøjes med solsenge lige bag ved stranden.

 

Prisniveauet i Khao Lak

Set med en danskers øjne er Khao Lak et billigt sted at holde ferie.

Du vil kunne spise et måltid mad ved et gadekøkken for under 15 kr. På restauranterne kan du købe et godt thailandsk måltid mad for 20 kr. og opefter. En liter vand kan købes for 2 kroner.

 

James Bond Island - Koh Panyi

De bedste seværdigheder og aktiviteter i Khao Lak

Strandene – De uberørte lange sandstrande, som indbyder til svømning, dykning eller snorkling.

Similan-øerne – En sejltur til de smukke Bounty øer, der ligger 60 km. fra Khao Lak. Tag på dit livs dykkertur, snorkl rundt i vandkanten eller slap af i skyggen af en palme.

Khao Sok Nationalpark – Oplev en af verdens ældste regnskove i denne nationalpark, som ligger 45 km. nord for Khao Lak. Her er smuk natur, floder og et rigt dyreliv.

Phang Nga Bugten og James Bond Island – Oplev de smukke kalkstensformationer, aflæg et besøg hos den muslimske pæleby Koh Panyi og prøv at sejle i en longtail boat.

Skildpadde hospitalet – Besøg skildpaddehospitalet Royal Thai Navy Third Fleet Sea Turtle Nursery. Her kan du se, hvad der gøres for at bevare og hjælpe de sårede skildpadder.  Alt sammen omgivet af smuk natur.

et godt alternativ til Phuket

Vores bedste oplevelse på Khao Lak

Ud over de uberørte strande, freden og vores lækre poolvilla med havudsigt, havde vi mange gode oplevelser på Khao Lak. Et område i Thailand vi ikke tidligere havde besøgt, men som overraskede os positivt.

Her fandt vi det autentiske uberørte Thailand, som f.eks. da vi helt tilfældigt opdagede en elefant midt inde i regnskoven.

Vores bedste oplevelse var, da vi besøgte havskildpaddehospitalet. At se de smukke dyr helt tæt på, omgivet af havet og den fascinerende natur, var for os den bedste opleve. En opmuntrende oplevelse at se at der gøres så meget for at bevare samt pleje de sårede havskildpadder.

Tips til ekstra oplevelser i Thailand

Phuket – Tag en tur sydpå til Phuket

Khao Lak et godt alternativ til PhuketHer får du nogle tips til, hvad du skal se i og omkring Phuket.

  • Besøg den store Buddha, hvor du vil opleve en svimlende udsigt over bugten.
  • Tag på trekkingtur i den nærliggende nationalpark, National Park, Wildlife and Plant Conservation Department. Her vil du opleve den tropiske regnskov helt tæt på og kunne se de turistskadede gibbonaber, som bliver rehabiliteret der.
  • Tag på shoppingtur i et af de store shoppingscentre.
  • Besøg det smukke Chalong Tempel
  • Se de smukke og farvestrålende fisk i Phuket akvarium.

Bangkok – Vi kan også anbefale, at du udvider din rejse med en mellemlanding i Thailands hovedstad Bangkok.

Et godt alternativ til PhuketHer er nogle tips til, hvad du skal se i den pulserende storby:

  • Spis på en af de mange gadekøkkener.
  • Tag en sejltur på floden.
  • Besøg det smukke kongelige tempelkompleks Grand Palace
  • Shop igennem på det enorme weekendmarked Chatuchak
  • Besøg den enorme liggende Buddha i Watt Pho.

Læs også:

Ferie i Bangkok for begyndere – en dybt charmerende storby

Luksus i Bangkok for livsnydere – Sådan gør du

Bangkoks bedste templer – disse templer skal du bare se

Fotos:
Alle fotos © ontrip.dk

Relaterede artikler



Kommentarer til indlægget

  1. Nice article, great read about Khao Lak, Thailand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.