Luksusrejser til Thailand – en usædvanlig god oplevelse

Thailand, smilets land, er et helt oplagt land at besøge, hvis du gerne vil på en luksusrejse.

Flere rejsebureauer har specialiseret sig i luksusrejser til Thailand. Nogle bureauer tilbyder rundrejser, mens andre har fokus på unikke oplevelser på særligt udvalgte steder i Thailand.

Søg luksusferie i Thailand her.

Og her kan du tjekke prisniveauet på 5-stjernede rejser til Thailand og andre populære rejsemål: Billige 5-stjernede charterrejser – lavprisoversigt

title=

Bangkok – Thailands hjerte

Bangkok er Thailands pulserende, larmende, skønne og absolut helt unikke hovedstad. Når du kommer hertil, vil du opleve områder i byen, hvor der er fornemme skyskrabere og store shoppingscentre. Andre steder er der fredfyldte parker, hvor tai chi-udøvere mødes hver morgen. Mange steder kan du besøge de gyldne buddhistiske templer med deres enestående Buddha-statuer. Her er områder med kanaler, hvor der sejles rundt i ”gaderne”. China Town er en stor oplevelse, og ligeledes er Bangkoks zoologiske have et dejligt sted at besøge.

Bangkok er en aldeles skøn by, som har så uendeligt meget at tilbyde sine feriegæster. Så får du muligheden for et besøg, må du endelig slå til. Du vil ikke fortryde det.

title=

Nordthailand – De store naturoplevelser

Det er nemt at komme rundt i Thailand, for infrastrukturen er ganske fin i landet, og uanset om din rejse til det nordlige Thailand foregår med bus, tog eller med fly, så er turen hertil behagelig.

Nordthailand er et helt oplagt område at besøge på en luksusrejse i Thailand. I den nordlige del af landet finder du naturfrodighed ud over alle grænser. Du vil få den ene store oplevelse efter den anden her, og du vil blive mødt med en enestående menneskevarme, der vises i store smil og med en ubeskrivelig hjælpsomhed.

Rejser i det nordlige Thailand tager ofte udgangspunkt i den gamle kongeby Chiang Mai, der er Thailands næststørste by. Udover at være en moderne storby er Chiang Mai også hjemsted for flere hundrede buddhistiske templer. Og så er byen Thailands kulturelle centrum.

Det nordlige Thailand er grønt og frodigt med sine mange skovklædte bjerge og spændende jungle. Her vil du opleve et enestående dyre- og planteliv, og i området bor der stadig mange forskellige stammefolk, som har levet her i hundredevis af år.
Der er uendeligt meget at opleve i det nordlige Thailand: Smukke vandfald, rideture på elefantryg, markeder, vandreture i junglen, gyldne templer og ruiner efter gamle kongebyer, farverige festivaller, sejlture på smukt slyngende floder – ja, kun fantasien sætter grænser!

title=

Sydthailand – Eksotiske badestrande og paradisøer

De thailandske øer og strande byder på helt enestående oplevelser for dig, der ønsker at opleve en badeferie ud over det sædvanlige!

Mange bureauer tilbyder ophold på skønne resorts og hoteller lige ved strandkanten.
Brug dagen på at snorkle eller bade i det varme havvand i selskab med farvestrålende fisk, spændende havdyr og smukke koraller, og nyd livet i det gyldne strandsand under blidt svajende palmer.

Gå ture i de lokale omgivelser, hvor den nærmest paradisiske natur vil give dig skønne oplevelser. Det er meget let at færdes på egen hånd i Thailand, da du alle steder bliver mødt med venlighed og åbne arme. Om du går rundt, kører på scooter eller tager afsted i en større gruppe, er der mange oplevelser i vente for dig lige uden for din hoteldør.

Thailand har mange øer at vælge imellem, men øerne skal besøges på forskellige tidspunker af året. Spørg dit rejsebureau, hvilke øer de vil foreslå dig at tage til på dit rejsetidspunkt. Det vil være en skam at bruge sin ferie og sine penge et sted, hvor for eksempel havet er meget grumset på grund af regntid.

title=

Unikke Thailand

Thailand er om noget et helt unikt land at holde ferie i. Her er jo simpelthen alt, hvad dit hjerte kan begære af fantastiske naturoplevelser, spændende kulturelle begivenheder, de mange forskellige overnatningsmuligheder, lækre restauranter, glimrende shopping, rigtig gode muligheder for aktiv ferie og meget, meget mere.

Selvom det kan være overvældende med de mange mennesker i Bangkoks gader, alle de eksotiske og spraglede farver, de nye lyde og de eksotiske dufte og smagsoplevelser, som slår dig i møde, når du første gang sætter dine fødder på Thailandsk jord, så vil du hurtigt opdage, at den overstrømmende menneskevarme, de storslåede oplevelser, den spændende kultur og den enestående natur virker fascinerende og betagende. Og inden du skal hjem, er du blevet forelsket. I unikke Thailand.

Har du lyst til læse mere om Thailand kan vi anbefale artiklen Forkæl dig selv i Thailand

Topfoto (c) istockphoto / Abezikus
Billeder fra Bangkok, samt Nord- og Sydthailand (c) Tourism Thailand
Unikke Thailand (c) istockphoto / Patpitchaya

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.