Rejseguide til Thailand

- Vælg by -
Lange hvide sandstrande kombineret med storbyens glæder i Bangkok har gjort Thailand til et yndet rejsemål. Intet andet asiatisk land har så mange templer og historiske ruiner der blot venter på at blive udforsket.
Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 2.534,- Fra 2.859,- Fra 3.003,-
Charter (fly+hotel) Fra 3.558,- Fra 6.025,- Fra 6.393,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Fakta

Top
Lokalt navn
Muang Thai
Hovedstad
Bangkok
Areal
514.000 km2
Primære sprog
Thai
Største religion
Buddhisme
Indbyggere
61.230.874 (2000)
Styreform
Konstitutionelt monarki
Geografi
Thailand er meget længere end det er bredt. Fra syd til nord er der 1770 kilometer og kun omkring halvdelen fra øst til vest. 38 procent af landet er dækket af skov, og mod nord og vest rejser høje bjergkæder sig. Landet grænser op til Burma, Laos, Cambodia og Malaysia.

Rejseforberedelse

Top

Bedste rejsetid

Hvornår man skal besøge Thailand afhænger meget af, hvor i landet man skal hen. Overordnet er det dog bedst at rejse fra november til februar. I disse måneder regner det mindst og det er knap så varmt som resten af året.

Rejselitteratur

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium på: http://www.um.dk Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Top

Valuta

Baht (B) 1B = 100 satang Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Der er rigtig mange netcaféer i Thailand. De ligger primært i de større byer og er ikke svære at finde.

Drikkepenge

Selvom et servicegebyr på 10% er skrevet på regningen på hoteller og restauranter, forventes det, at turister giver ekstra drikkepenge. Taxachauffører forventer ikke at få drikkepenge.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 18.00 i Thailand. Thailand skifter ikke til sommertid, så om sommeren er der kun fem timers forskel.

Vægt og mål

I Thailand benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter Rumindhold: liter

Fotografering

Man kan stort set fotografere overalt i Thailand, men i nogle templer er det dog forbudt. Vil man fotografere lokalbefolkningen, bør man altid spørge først og acceptere et nej.

Drikkevand

Man bør ikke drikke vandet fra hanerne, og man skal også forsøge at undgå isterninger. På mange restauranter er vandet dog filtreret så isterningerne godt kan drikkes. Vand på flaske kan købes overalt i landet.

Elektricitet

I Thailand benytter man følgende strømkilde: 220 volt / 50 Hz

Opførsel

Thaierne er et meget venligt og overbærende folkefærd. Man bør dog vise respekt for deres skikke og religion. Blandt andet må man ikke røre en thailænder på hovedet, og man bør altid tage skoene af, når man går ind i et tempel. Som kvinde bør man undgå at røre ved de buddhistiske munke.

Åbningstider

Banker: 8.30-15.30 mandag til fredag. Butikker: 8.00-21.00 alle ugens dage. Offentlige kontorer: 8.30-16.00 mandag til fredag.

Mad og drikke

Thailands mad er krydret og stærk. De vigtigste krydderier er chili, både røde og grønne, limeblade, koriander, ingefær, citrongræs og hvidløg. Thaierne serverer alt fra grøntsagssuppe til fiskeretter og det vigtigste tilbehør er ris eller nudler. Vin og spiritus er meget dyrt og det thailandske øl er meget stærkt. Der serveres mange gode limonader, og kaffe og te kan fås i alle tænkelige afskygninger.

Forhold for handicappede

På de store hoteller er der rimelig gode forhold for ældre og handicappede. Der er elevatorer og lave dørtrin.

Helligdage

1. januar - Nytårsdag 6. april - Chakri dag 1.maj - Arbejdernes internationale kampdag (kun banker) 5. maj - Kronings dag 1. juli - Midtårs dag 12. august - Dronningens fødselsdag 23. oktober - Chulalongkorn dag 5. december - Kongens fødselsdag 10. december - Forfatningsdag 31. december - Nytårsaften Derudover er der nogle buddhistiske helligdage, der falder forskelligt fra år til år.

Overnatning / Hotel

Top

Camping

De fleste campingpladser i Thailand er at finde i naturparkerne. Det er ikke tilladt at campere alle steder, så man bør spørge de lokale myndigheder først.

Hoteller

Der findes alle typer hoteller i Thailand fra de store luksushoteller med swimming pool og 24-timers roomservice til beskedne, billige hoteller. De billige hoteller finder man især uden for Bangkok og de store turistområder.

Pension

Bed & Brakfast er ikke så udbredt i Thailand. Derimod finder man et antal hyggelige gæstehuse, der alle har rigtig gode faciliteter og ofte en rigtig god restaurant tilknyttet.

Vandrehjem

Det vrimler med billige overnatningssteder i hele Thailand. Nogle af landets hostels har sovesale og på langt de fleste deler man bad og toilet. YMCA og YMWA kan man finde over hele landet.

Lokal transport

Top

Fly

Indenrigsnettet er udmærket og fra Bangkok afgår der daglige fly til alle de større turistbyer i landet. Book flybilletter her.

Bus

Busnettet i Thailand er godt udbygget, og det er den billigste transportform. Der findes to forskellige typer, med og uden aircondition, hvor de sidstnævnte er de dyreste.

Tog

Der er togforbindelse til alle større byer med undtagelse af Phuket. Der er flere regelmæssige afgange, men alligevel er togene den langsommeste rejseform. Togene i Thailand er af god standard.

Taxi

Der er mange taxaer i Thailand, og de har stort set alle sammen et taxameter. Det er dog ikke altid det bliver slået til, så det er en god ide at aftale prisen i forvejen. Det er ikke alle taxachauffører, der taler engelsk, så sørg for at have destinationen skrevet ned på thai.

Billeje

Biler og motorcykler kan lejes over hele landet, men man skal være opmærksom på, at trafikken i Bangkok er umulig og at man kører i venstre side af vejen.

Båd eller færge

På Thailands floder arrangeres der mange sejlture, og man kan blandt andet nyde sin middag ombord på en flodbåd. Både og færger forbinder naturligvis også Thailands mange øer med hinanden og fastlandet.

Andre transportformer

Tuk Tuk. En Tuk Tuk er en blanding mellem en knallert og en cykel. De er gode til korte ture, og bør bestemt unde sig selv en tur i dette særprægede transportmiddel trods deres til tider hasarderede kørsel. Rickshaws Cykeltaxaer er gode til kortere ture og billige.
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK