Ferie i Florida

Ferie i Florida – tag familien med til USAs solskinstat nr. 1

Florida har det hele. Nyd afslapning med indbydende badestrande, spændende byer som Miami og Key West, shopping, smuk natur og golf. Samtidig har Florida en samling af verdens bedste forlystelsesparker for hele familien. Tag på en uforglemmelig ferie i Florida – og tag familien med til USAs solskinstat nr. 1.

Værd at opleve i Florida

Florida er til ferie hele året, og der er masser af oplevelser for både store og små. Florida bliver også kaldt Solskinstaten og det er ikke uden grund. I Florida er det næsten altid varmt med en årlig gennemsnits temperatur på hele 23 grader.

Florida er USA’s fastlands sydligste stat, og med gode afstande er Florida oplagt at udforske i bil eller autocamper. Prøv den fantastiske køretur fra Miami til Key West på Floridas Keys. I Florida er der også mulighed for at leje en villa med egen pool for hele familien, eller at nyde en romantisk ferie for to.

Floridas unikke natur

I det sydvestlige Florida ligger Everglades National Park, et unikt sumpområde, med spændende natur og dyreliv. Hop ombord i en Airboat, der drives frem af en stor propel bagpå båden. I stor fart kommer du tæt på naturen, og undervejs kan der opleves alligatorer helt tæt på.

Lystfiskeri er frisk luft og smuk natur, og Florida kalder sig selv for ”Fishing Capital of the World”. I Florida er der masser af mulighed for at fiske og opleve naturen helt tæt på. Hvis drømmen er at fange en stor barracuda, er området Marquesas Keys ved Key West helt specielt.

Florida er også et paradis for golfspillere fra hele verden. Så imens der er vinter i Europa, inviterer solskinstaten Florida med det gode vejr til golfspil hele året.

Spændende byer

Miami: Nyd livet sammen med kendisser på Ocean Drive, eller slap af på den berømte strandpromenade i South Beach. Se de pastelfarvede Art Deco huse, eller besøg den livlige cubanske bydel Little Havana. Tag på indkøb i den eksklusive shoppinggade Lincoln Road, eller besøg et at Miamis mange Outlet shoppingcentre.

Key West: De lokale og turisterne lever det tilbagelænede liv i Key west med masser af god stemning. Besøg Ernest Hemingways villa eller hans stambar Sloppy Joe’s. I Key West afsluttes dagen med en af verdens smukkeste solnedgange, som bør opleves fra det altid stemningsfyldte Mallory Square.

Orlando: I Orlando kan man aldrig få tid nok med forlystelsesparker, som er blandt de bedste i verden. De gode oplevelser står i kø, når du besøger DisneyWorld, SeaWorld, Universal Studios Florida samt Universal’s Islands of Adventure. De mange tilbud gør det svært at vælge, hvor du skal bruge sine feriedage.

Fort Lauderdale: Byen er kendt for sine mange kanaler, hvor der er rig mulighed for sejlture. Husk også ledig plads i kufferten, for i Fort Lauderdale er der masser af muligheder for shopping med eksklusive butikker og Floridas største Outletcenter, Sawgrass Mills.

Forlystelsesparker og oplevelser i verdensklasse

Walt Disney World Resort: Besøg Disney World med alle de kendte og elskede figurer. Ved Orlando ligger Walt Disney World Resort, som er verdens største forlystelseskompleks bestående af fire parker med forskellige temaer, to vandparker, hele 23 hoteller, restauranter, butikker og underholdning for hele familien. Mere eventyrligt bliver det ikke.

Universal Studios Florida og Universal’s Islands of Adventure: For de lidt større børn og barnlige sjæle tilbyder Universal Studio to parker: Universal Studios Florida, hvor man kommer med om bagved scenen på de store film, og fx kan opleve masser af Harry Potter action. Og i Universal’s Islands of Adventure kan hele familien få mange timer til at gå med store rutsjebaner, sjov og action.

Legoland Florida Resort: Ved byen Winter Haven mellem Orlando og Tampa ligger verdens største Legoland og venter på besøg. Med mere end 50 forlystelser, en 4D biograf, restauranter, butikker, en enestående botanisk have samt et stort vandland, er det et besøg værd.

SeaWorld Orlando: Med sine berømte spækhuggere, delfiner og søløveshow, er SeaWorld altid en favorit – ikke mindst for de yngste. Men pas på med at sidde i splash-zonen, med mindre I ikke er bange for at blive våde.

Busch Gardens Tampa: Med åbent 365 dage om året, er Busch Gardens Tampa en blanding af forlystelsespark og Zoo have. Oplev spændingen i alle forlystelserne eller besøg det store dyreliv med alt fra giraffer, aber, elefanter, tigre og løver.
.
Kennedy Space Center Visitor Complex: Udover forlystelsesparker kan Florida også byde på John F. Kennedy Space Center. På området ligger et besøgscenter med udstillinger om rumfartens historie, månebiler, to IMAX-biografer og rumfartøjer, herunder en fuld kopi af rumfærgen Explorer. Der er også mulighed for en bustur ind på området, hvor man kan komme helt tæt på de store affyringsramper.

Foto (c) istockphoto / Lisa5201

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.