- 1. Castillo de Santa Bárbara
- 2. El Barrio, Alicantes gamle bydel
- 3. Cuevas del Canalobre
- 4. Alicantes Marina
- 5. Paseo Explanada de España
- 6. Aqualandia
- 7. Vergel Safaripark
- 8. Nogle af Spanien bedste golfbaner
- 9. Tyrefægtermuseet på Plaza de Toro
- 10. Alicantes Arkæologiske Museum (MARQ)
- Tre berømte årlige begivenheder i Alicante
- Hvordan kommer jeg til Alicante?
Ikke så sært at Alicante på Costa Blanca-kysten er spaniernes eget foretrukne feriemål! Her er smukke, små havne, masser af dejlige caféer, travle markeder og fashionable marinaer.
Top 10 seværdigheder i Alicante
Alicante, som ligger ved Costa Blanca, byder på masser af aktiviteter for hele familien. Så tag ned til solen, varmen og de lækre børnevenlige strande, og se så her, hvad I ellers kan få tiden til at gå med:
1. Castillo de Santa Bárbara
Castillo de Santa Bárbara er en stor middelalderborg og -fæstning, som ligger på Benacantil-bjerget lige nord for byen. Det er en af de største seværdigheder i Alicante, og her finder du alt, hvad man forbinder med et fort: kanoner, et palads, fangekældre, en voldgrav, ruinerne af en lille kirke og selvfølgelig et udkigstårn. Fra borgen kan du nyde en fabelagtig udsigt over Alicante og Middelhavet. P.S. kig grundigt på klippefremspringet lige under udkigspunktet. Fra den rigtige vinkel kan du se et maurisk ansigt i klippen.
2. El Barrio, Alicantes gamle bydel
El Barrio finder du ved foden af den smukke San Nicolas de Bari-katedral. Den gamle bydel er en slags latinerkvarter med smalle stræder, gamle charmerende huse, små butikker, barer og taverner.
3. Cuevas del Canalobre
Cuevasa del Canalobre er en stor, 150 meter lang underjordisk grotte med drypstensformationer. Grotten er et meget populært sted at afholde koncerter, da akustikken dernede er rigtig god. Indgangen fra jordoverfladen foregår fra skråningerne af Cabezón de Oro, hvor du har en smuk udsigt over Alicanteregionen og ud over Middelhavet.
4. Alicantes Marina
Mariaen i Alicante er et godt sted at tage hen, hvis du trænger til at slappe af og opleve en lille bid luksus, både hvad angår design, restauranter, shopping og så naturligvis de store luksusbåde. Når mørket falder på, kan intet andet måle sig med en måneskinstur langs havnen.
5. Paseo Explanada de España
Alicantes lange skønne strandpromenade kaldes Bárbara. Og her finder du den mest pragtfulde udsigt over byens marina og Middelhavet. Det er den seværdighed, som bedst symboliserer Alicantes sjæl og ånd. Det er nemlig et pragtfuldt sted, hvor du nemt kan tilbringe et par timer uden anden dagsorden end afslapning og livsnydelse. I palmernes behagelige skygge kan du fx besøge en af strandpromenadens udendørs serveringssteder, køle ned med en stor is eller købe bøger og snacks fra en af de mange små boder.
6. Aqualandia
En af Europas største vandlande, Aqualandia, ligger 30 minutters kørsel nord for Alicante. Her er noget for hele familien. Svøm med søløver, få adrenalinen op at pumpe i de vildeste vandrutschebaner, slap af i de stille floder, afprøv dig selv i sportsbassinet, dyk ind i et vandfald… Det er vandhundenes paradis! Og der er selvfølgelig også tænkt på de mindste!
7. Vergel Safaripark
Vergel Safaripark er en park for hele familien, som ligger cirka en times kørsel fra Alicante. En stor del af parken er kør selv-område, hvor løver, leoparder, tigre, zebraer og mange andre dyr kommer helt tæt på bilen! Der er også et område, hvor du kan færdes ude blandt lidt mindre vilde dyr såsom grise og ponyer. Flere gange dagligt giver søløverne og delfinerne et underholdende show. Endelig er der et stort legeområde med go-carts og et minitog.
8. Nogle af Spanien bedste golfbaner
Er Spanien målet for din næste golfferie, og drømmer du om fremragende golfbaner? Området fra Alicante og ned mod Torrevieja er hjemsted for nogle af Spaniens bedste golfbaner. Kun 8 km. fra centrum ligger en af de bedste og smukkest anlagte baner, nemlig Alicante Golf, som er designet af Seve Ballesteros. Andre skønne golfbaner er Club de Golf Bonalba og mesterskabsbanen Villaitana, som er designet af Jack Nicklaus. Derudover er der La Sella Golf, hvor Jose Maria Olazabal, har haft en heldig finger med i spillet på 9 af banens huller, og endelig bliver Las Colinas og Lo Romeo fremhævet som gode golfbaner.
9. Tyrefægtermuseet på Plaza de Toro
Ingen anden spansk tradition er så velkendt og så omdiskuteret som tyrefægtning. Men i Spanien er de berømteste tyrefægtere stadig lige så populære som Hollywoodstjerner. En del af udstillingen er dedikeret til Alicantes mest berømte toreadorer.
10. Alicantes Arkæologiske Museum (MARQ)
Lyder det kedeligt? Så tro om igen! Her finder du nemlig et spektakulært og moderne museum, hvor kultur og underholdning går hånd i hånd, og hvor du selv er aktiv deltager. Du kan fx gå ind i grotter, besøge et sunket romersk skib og gå rundt på udgravningssteder, hvor du lærer om arkæologiens allermest spændende sider.
Nogle af de bedste seværdigheder i Alicante er faktisk de årlige begivenheder, hvor du rigtigt kan opleve det spanske folkeliv.
Tre berømte årlige begivenheder i Alicante
Santa Faz Pilgrimsvandring
Hvert år efter påske mødes omkring 200.000 mennesker, heraf de fleste lokale, for at gå den 8 km lange tur fra Alicantes centrum til Santa Faz-klostret, hvor Veronicas svededug, eller rettere et stykke af den, befinder sig. Veronica tørrede ifølge sagnet sveden af Jesu pande med et stykke stof, og derefter dukkede et billede af Jesu ansigt op på stofstykket. Santa Faz betyder “Helligt ansigt”. Efter pilgrimsvandringen og den religiøse ceremoni er der opsat små boder, hvor du kan købe alverdens ting og sager – fx så du kan holde en picnic.
Christianos y Moros fiesta
Fra 21.-24. april. Her mindes man slaget ved Alcoy i 1275, hvor de kristne sejrede over de muslimske maurere. Der er absolut ingen garanti for historisk korrekthed, men festivalen er en fantastisk oplevelse med “hære” der marcherer rundt i gaderne og mødes i “kamp”. Der er musik, krudtrøg og fyrværkeri og hele byen holder fest!
Hogueras de San Juan
Den 23. juni (det vi kalder Sankt Hans-aften), holdes en kæmpe fiesta til ære for San Juan (Sankt Hans). De lokale forbereder festen i løbet af hele året, og når det går løs er det med store bål, kæmpe papmachéfigurer og træfigurer, som går op i flammer på selve San Juan-aftenen. Der er musik, fyrværkeri og parader, og fra d. 25. til d. 29 er der tordnende pyrotekniske shows. Der er fest døgnet rundt for hele familien.
Hvordan kommer jeg til Alicante?
Den bedste og billigste måde at komme til Alicante er ved at arrangere din rejse selv. Travelmarket giver dig et rigtig godt overblik over flybilletter til Alicante og hoteller i Alicante. Du kan også finde ferieboliger i Spanien her.
Find flybilletter til Alicante t/r
Ønsker du at komme på kombineret storby- og badeferie i Alicante, er det ofte muligt at finde billige flybilletter – se eksempler neden for.
Flypriserne er fundet af vores brugere inden for de sidste 48 timer og kan derfor være ændret. Sommetider har brugerne ikke søgt på en bestemt storby inden for 48 timer, og derfor er der ingen tilbud.
Ingen priser eller forkerte datoer eller lufthavne? Find selv dine flybilletter til Alicante her.
Læs også: Hvad koster flybilletter til Spanien?
Læs også: Guide til langtidsrejser i Spanien
Billige charterrejser til Alicante og Costa Blanca
Her finder du de billigste chartertilbud til mange skønne badebyer ved Costa Blanca med afrejse inden for de næste tre måneder. Hvis der ikke er en billig rejse til Alicante, kan du sagtens tage en dagsudflugt dertil.
Og de billigste pakkerejser med fly og hotel til Alicante:
Ingen tilbud, eller vil du have flere alternativer? Find din charterferie til Costa del Sol her.
Fotos:
Marinaen, en af de største seværdigheder i Alicante © istockphoto / LUNAMARINA
Foto © istockphoto / hemeroskopion
Foto © istockphoto / Sonny2962
Foto © istockphoto / GavinD
Foto © istockphoto / Gannet77
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.