Kør selv-ferie i Montenegro – De bedste tips + Er det dyrt i Montenegro?

På vores kør selv-ferie i Montenegro – og især i den gamle piratby, Kotor – oplevede vi nogle af de mest storslåede udsigter, vi hidtil har set på vores rejser. Det er få rejsemål, som har skabt så megen nysgerrighed og spørgsmål hos venner og bekendte som netop Montenegro.

Forud for vores kør selv-ferie på Balkan, så vi ærligt talt mest Montenegro som et mellemstop for at tage videre fra Kroatien til Albanien. Men det endte med, at vores familie trivedes så godt, at vi skippede Albanien og blev i Kotor.

Læs også: Kør selv-ferie i Kroatien – De bedste tips + Er det dyrt i Kroatien?

Sådan får du hurtigt svar på dine spørgsmål om en kør selv-ferie i Montenegro

Du er selvfølgelig velkommen til at læse min artikel fra toppen og ned.

Men hvis du er på jagt efter et bestemt tip til din kør selv-ferie i Montenegro, kan du hurtigt klikke dig frem til det her:

* Skal du flyve eller køre til Montenegro?
* At køre bil i Montenegro
* Hvordan skal du bo i Montenegro?
* Mad og drikke – Er det dyrt i Montenegro?
* Vejret i Montenegro – Hvor varmt er det om sommeren?
* De bedste seværdigheder på en kør selv-ferie i Montenegro
* Hvad kan du pakke til din kør selv-ferie i Montenegro med familien?
* Du kan også besøge flere lande på Balkan
* Links til billige flybilletter og hoteller

Med bil eller fly til Montenegro?

Montenegro grænser op til Kroatien og Bosnien-Herzegovina i nord, Serbien og Kosovo i øst samt Albanien i syd. Der findes med andre ord mange lande og byer at opleve på et relativt lille areal.

Hvad koster flybilletter til Montenegro?

Med fly til Montenegro
Vi fandt billige flybilletter til og fra Zagreb i Kroatien, og hentede en forud lejet bil i lufthavnen, da vi landede. Vi kørte derefter gennem nabolandene, inden vi til sidst kørte over grænsen til Montenegro. Havde vi haft mindre tid, havde vi foretrukket at flyve direkte til og fra Montenegro. (Der går også fly til lufthavne som bl.a. Podgorica eller Tivat).

Alternativt kunne vi afhente lejebilen i Kroatien og aflevere den i Montenegro. At aflevere bilen tilbage på et andet sted end afhentningsstedet, er dog betydelig dyrere, hvilket du skal være opmærksom på.

Med bil til Montenegro
Et andet alternativ er selvfølgelig at køre selv fra Danmark (eller Sverige), men det var ikke aktuelt, da børnene var så små (8, 6 og 2 år gamle.) Desuden ville vi gerne tilbringe mere tid på rejsemålet end i bilen i det her tilfælde, eftersom der stadig var meget kørsel på rejsemålet.

Du kan finde billige flybilletter til Zagreb, Podgorica eller Tivat i Travelmarkets flysøgemaskine.

At køre bil i Montenegro

hvad koster det at leje bil i montenegro?
 
Vejforholdene er ok, men vedligeholdelsen er generelt bedre i Kroatien. Hav i baghovedet, at der er paskontrol ind- og ud af landet, hvorfor der kan blive relativt lange køer. Under vores indrejse fra Kroatien – lige inden frokosttid – sad vi 2 timer i bilkø med meget frustrerede børn på bagsædet.

Så tilbage mod Kroatien havde vi lært lektien, og forlod landet tidligt om morgenen uden en eneste bil foran os i køen. Tænk også på, at bilkøerne bliver ekstra lange i højsæsonen!

Montenegro har store højdeforskelle med dybe kløfter og bjerge. Det anbefales derfor at køre i en bil med en relativt stærk motor.

Sørg for at oplyse til ethvert udlejningsfirma, at I påtænker at krydse landegrænser. Alle biludlejningsfirmaer har forskellige regler for, hvad der gælder. Vi valgte en variant, hvor vi betalte en maks. afgift/skat på 650 kr. for at køre ind i et ubegrænset antal lande.

Ved grænsekontrollen ind til Montenegro skulle vi vise vores bilcertifikat fra biludlejningsfirmaet, hvilket bekræftede, at vi havde tilladelse til at tage bilen med over landegrænsen.

Hvordan skal du bo på en kør selv-ferie i Montenegro?

indkvartering i montenegro
 
Vi havde ikke forud bestilt indkvartering på vores kør selv-ferie i Montenegro, men gjorde det i stedet under turen.

Hvad koster indkvartering i Kotor?
Vi benyttede os af en stor sammenligningsside, og fandt med det samme en lejlighed på den stille gade, ”Dobrota” lidt udenfor Kotor. Lejligheden var af lav standard, men den var fin og ren, og havde også adgang til en smuk udendørs pool og en privat strand. Vi betalte kun godt 500 kr. for tre nætter. (Dog steg priserne i højsæsonen).

Vi trivedes så godt i området, at vi bookede to nætter til i en anden lejlighed på samme gade. Da denne havde hotelstandard, var det dyrere.

Det var svært at finde indkvartering med pool i Kotor, men det var heller ikke nødvendigt, eftersom det var muligt at gå ned til stenstranden – bare en lille gåtur fra vores lejlighed.

Find en lejlighed eller et hotel i Kotor i Travelmarkets hotelsøgemaskine.

Mad og drikke – Er det dyrt i Montenegro?

På de allerfleste restauranter serveres ”dagens fangst”, og fisk & skaldyr er dermed standard.

Af andre kendte appetitvækkere er landets prosciutto og ost, hvilket minder meget om italiensk madkultur.

Til dessert kan jeg anbefale det traditionelle bagværk, ”priganice”, som minder om en kugleformet donut dyppet i honning.

Hvad er prisniveauet i Montenegro?
Prisniveauet på mad og drikke i Montenegro er lavere end i Danmark (og Sverige), men mærkbart dyrere end fx i Albanien.

Vejret i Montenegro – I sommermånederne

sejltur i kotorbugten
 
I sommermånederne kan det blive meget varmt i Montenegro. I begyndelsen af juli viste vores termometer op til 35 grader i dagtimerne.

Vi satsede på en siesta i de varmeste timer, og badede meget for at køle os af.

De bedste seværdigheder i Montenegro

familieferie i montenegro
 
Her havde børn og voksne forskellige opfattelser.

Seværdigheder i Montenegro for børn
Børnenes storfavorit i dagene i Montenegro var vandlandet i Budva, som i vores voksenøjne var et ganske gennemsnitligt badeland i forhold til prisen på knap 600 kr. for hele familien. Vi måtte heller ikke tage vores egen mad med ind til vandlandet, hvilket betød, at gæsterne blev henvist til badelandets egne restauranter på området.

Seværdigheder i Montenegro for voksne
Vi voksne foretrak i stedet Kotor og dens hyggelige naboby Perast, hvor vi også tog en sejltur i Kotorbugten.

Båden tog os til den lille ø, Our Lady of the Rocks, som er en billedskøn miniø med en spændende historie.

vejret
 
Vi værdsatte også gåturen op til St. John’s Castle, hvor det endelige mål bød på en fantastisk smuk udsigt over Kotor.

En endnu fantastisk udsigt fik vi fra Kotor Observation Platform, som vi nåede i vores bil efter 25 skarpe serpentin sving og utrolig megen kilderen i maven.

Et godt råd er at undgå Kotor i de dage, hvor du ser krydstogtskibe ligge i havnen, da gader og gyder hurtigt fyldes med utallige krydstogtpassagerer.

Det nødvendige at pakke til en kør selv-ferie med børn

Vi pakkede en stor familiekuffert med forskellige poser til hvert familiemedlem, men havde også rygsække med os for at kunne pakke det mest nødvendige til dagsudflugter.

I bilens bagagerum lå der altid en strandtaske klar til nye eventyr. Vi brugte et barnevognsbetræk, som vi fyldte med badetøj, saronger, svømmearmringe og legesager. Det var rart at have et par forskellige sæt badetøj med til børnene.

mad og drikke på kør selv ferie
 
Andre nødvendige ting at pakke var gode sko at gå i og et par enklere sandaler, tyndt bomuldstøj samt solcreme, solbriller og kasketter & solhatte.

Vi havde også stor glæde af aktivitetshæfter, tegnesager og småfigurer, som børnene kunne underholde sig med på restauranter og i bilen.

Du kan også vælge at besøge flere lande i Balkan

Kør selv-ferie i Kroatien
Kroatien er mange danskeres (og svenskeres) favoritdestination, hvilket er let at forstå! Kroatien er blevet kendt for sit krystalklare vand og middelalderlige byer, men der findes også grønne nationalparker af højeste klasse, som du kan besøge.

Vi fandt personligt Istiens ro og dets maleriske middelalderlige byer, Rovinj och Pula tiltalende, men også naturen ved Plitvice Nationalpark.

Læs også: Kør selv-ferie i Kroatien – De bedste tips + Er det dyrt i Kroatien?

Kør selv-ferie i Bosnien-Herzegovina
På vores kør selv-ferie forlod vi Kroatien for at køre ind i Bosnien-Herzegovina med sigte på at besøge byen Mostar og den berømte bro, Stari Most. Mostar charmerede os med sine kirker, moskéer og brosten, men vi kom der helst tidligt morgenen eller sen eftermiddag. Ellers ville vi risikere, at den trykkende sommervarme ville overskygge byens charme.

Kør selv-ferie i Slovenien
Slovenien – nord for Kroatien – er et postkort-smukt land på alle måder. Vi kørte mod landets mindste kystlinje og især den middelalderlige by, Piran med pastelfarvede husfacader og brostensbelagte gader.

Børnene fik lov til at løbe rundt, hvilket var tiltrængt efter de mange timer i bilen, og vi voksne blev fascineret af den usædvanligt smukke arkitektur – En perfekt blanding for alle parter!

Er du blevet inspireret til at tage på kør selv-ferie i Montenegro?

seværdigheder i montenegro
 

Du kan finde billige flybilletter til Zagreb, Podgorica eller Tivat i Travelmarkets flysøgemaskine.

Find en lejlighed eller et hotel i Kotor i Travelmarkets hotelsøgemaskine.

Alle fotos: (c) Annika-Myhre

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.