El Hierro

El Hierro – et lille paradis i Atlanterhavet

Travelmarket
El Hierro, den sydvestligste af de Kanariske Øer og ikke mere end 50 km lang fra spids til spids er et lille paradis af en vulkanø, med krystalklart vand og subtropisk klima. Her kan du læse mere om den lille ø, yderst mod Atlanterhavet.

Find billige charterrejser til De Kanariske Øer her

El Hierro er den sydvestligste af Kanarieøerne, hvoraf Gran Canaria og Tenerife er de mest kendte. Knapt så mange har hørt om den lille vulkanø i øgruppens sydspids.

El Hierro er kun ca. 50 km lang fra spids til spids og har 100 km kystlinje, og på denne lille ø findes ikke mindre end 800 vulkaner. Dog har der ikke været et vulkanudbrud på øen siden 1793, men en række små jordskælv i 2011 minder om, at der stadig er liv i undergrunden.

El Hierro, den lille vulkanø yderst mod Atlanterhavet er et lille subtropisk paradis med naturlige laguner og krystalklart vand der er skønt til badning og dykning. El Hierro er udpeget til biosfærereservat af UNESCO og der er store fredede områder på øen.

Vulkanerne på øen skaber en unik og betagende naturrigdom og en række spændende grotter. F.eks. den ikke mindre end seks km lange Don Justo-grotte.

Kysten har mange stejle skrænter, men også mange bugter hvor man kan bade og laguner som f.eks. Charco Manso på El Hierros nordlige del og Charco Azul på El Hierros sydvestside.

Nær kysten er vandet både dybt og klart og derfor er øen meget populær blandt dykkere. Her er dykkerskoler for både begyndere og øvede og det er muligt at booke sig ind på udflugter til de bedste dykkersteder.

Er man i det hele taget til udendørs aktiv ferie er El Hierro det helt rigtige sted: I kan paraglide, cykle i bjergene, sufe, vandre og udforske klippehuler.

Modsat f.eks. La Gomera har El Hierro en god infrastruktur med et godt transportnet, både til vands og i luften. Fra lufthavnen nær hovedbyen Valverde er der daglige afgange til og fra både Tenerife, Gran Canaria og La Palma (sidstnævnte dog kun om sommeren). Desuden er der daglige færgeafgange fra Puerto de la Estaca til La Gomera og Tenerife.

Fotos:
Foto © istockphoto / Flavio Vallenari

 

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.