Billede af lystbådehavn ved solnedgang med adskillige både og yachter og bygninger i baggrunden.

Rejser til Mallorca

Se 45 billeder
  • Mallorca

Billige rejser til Mallorca

Fra København

Fra Billund

Fra Aalborg

Udvalgte rejsetilbud til Mallorca

  • Alle lufthavne
  • Fra København
  • Fra Billund
  • Fra Aalborg
  • Fra Aarhus
  • Fra Hamborg
Vistasol Apartments
Vistasol Apartments Superior Lejlighed med terrasse
Palma Nova / Magaluf 12. dec fra Hamborg 7 nætter
1.769,- Vælg
BLUESEA Mediodia
BLUESEA Mediodia Dobbelt- eller tosengsværelse
El Arenal 22. nov fra Hamborg 7 nætter
1.798,- Vælg
Hotel Nura Boreal
Hotel Nura Boreal Dobbelt- eller tosengsværelse med altan
Can Pastilla 22. nov fra Hamborg 7 nætter
1.942,- Vælg
Hotel Playas del Rey
Hotel Playas del Rey Economy Værelse
Santa Ponsa 12. dec fra Hamborg 7 nætter
2.047,- Vælg
O7 BE KLUB Family Active Resort
O7 BE KLUB Family Active Resort Superior Lejlighed med 1 soveværelse og altan
Alcudia 22. nov fra Hamborg 7 nætter
2.060,- Vælg
Hotel Amic Horizonte
Hotel Amic Horizonte Standard Room
Palma de Mallorca 9. jan fra Hamborg 7 nætter
2.181,- Vælg
Hotel Amoros
Hotel Amoros Dobbelt- eller tosengsværelse med altan
Cala Ratjada 23. jan fra Hamborg 7 nætter
2.211,- Vælg
Hotel Joan Miró Museum
Hotel Joan Miró Museum Dobbelt- eller tosengsværelse med altan
Cala Mayor 22. nov fra Hamborg 7 nætter
2.477,- Vælg
Iberostar Waves Cristina
Iberostar Waves Cristina Dobbelt- eller tosengsværelse
Playa de Palma 10. dec fra Hamborg 7 nætter
3.141,- Vælg
Albir Playa Hotel & Spa
Albir Playa Hotel & Spa Dobbeltværelse med balkon/terrasse
Mallorca 10. jan fra København 7 nætter
3.259,- Vælg
Bedøm rejsemål (129 bedømmelser)
4.4

Rejser til Mallorca – Balearernes største ø med strande, byliv og bjerge

Thiamka Margrethe Pedersen
Skrevet af: Thiamka Margrethe Pedersen - Skribent i Travelmarket siden 2016

Thiamka har været på Mallorca en håndfuld gange og nyder at besøge den spanske ø. Hun elsker at rejse med familien med børn, svigerbørn og barnebarn - men Mallorca er også perfekt til en aktiv cykleferie med gode venner. Hun fortæller her om Mallorcas mange muligheder.

Thiamka på cykel i Sa Calobra-bjergene
Mallorca er for hele familien og et oplagt valg, hvis du ønsker skønne strande, storbyliv, natteliv, aktiv ferie, naturoplevelser samt familievenlige aktiviteter på én og samme ferie. Mallorca har nemlig alt!

Mallorca ligger i Middelhavet cirka 170 kilometer øst for det spanske fastland. Øen er den største af De Baleariske Øer og hører til Spanien. Den internationale lufthavn ved Palma gør rejser til Mallorca let tilgængelige fra Danmark i store dele af året.

Rejser til Mallorca er populære, fordi øen næsten har alt, hvad du kan ønske dig på en ferie. Her finder du fantastiske strande, flotte bjerge, livligt natteliv, børnevenlige aktiviteter, kultur, shopping, god mad samt mange muligheder for en aktiv ferie.

Hvorfor skal du vælge en ferie på Mallorca?

Spanske delikatesser på Mallorca - Stegte grønne peberfrugter i en sort tallerken med salt, ved siden af croissanter og friturestegt mad på hvide tallerkener.
En rejse til Mallorca passer til både familier, par, aktive rejsende og generelt alle, der ønsker en kombination af afslapning, kultur og naturoplevelser.

En Mallorca-ferie giver også adgang til mange forskellige ferieområder. Du kan vælge mellem rolige bugter, familie- og børnevenlige strande, bjergområder med vandreruter og smuk natur samt skønne byer:

  • Palma er øens hovedby og byder på shopping, restauranter, kultur, havnepromenade, smalle middelaldergader og den imponerende La Seu-katedral. Palma lufthavn ligger kun 8 kilometer fra centrum.
  • Alcúdia er et af øens mest populære ferieområder for børnefamilier. Her finder du en lang sandstrand med lavt vand, en historisk gammel bydel, restauranter og markeder med bl.a. lokale produkter og håndværk.
  • Cala d’Or ligger på sydøstkysten og er kendt for små bugter, krystalklart vand, marina, restauranter og caféer.
  • Palma Nova og Magaluf ligger på sydvestkysten. Palma Nova har flotte strande og klart vand, mens Magaluf især er kendt for natteliv, barer og festlig stemning.
  • Port de Pollenca har en rolig atmosfære, en lang strandpromenade, lavvandet strand, caféer & restauranter, lokale markeder og smuk natur med udsigt mod Tramuntana-bjergene.

Og så er Mallorca et rigtigt godt sted at nyde lækker mad og vin. På øen finder du restauranter med mallorcinsk mad, spanske vine og en afslappet atmosfære. Du finder gode restauranter både i Palma og uden for hovedstaden.

Hvornår er det bedst at rejse til Mallorca?


Maj til oktober er en populær periode for rejser til Mallorca, hvor vejret er tørt og med mange solskinstimer. Dog er især september og oktober vådere end sommermånederne.

Maj, juni og september kan være gode måneder, hvis du ønsker mildere temperaturer end i højsommeren og gode muligheder for strandferie.

I løbet af foråret stiger de gennemsnitlige daglige maksimumtemperaturer fra omkring 17–18 grader i marts til omkring 22–24 grader i maj. Det gør perioden velegnet til sightseeing, vandreture og cykling.

Juli og august er årets varmeste måneder med temperaturer, der ofte ligger mellem 28 og 33 grader. Havtemperaturen ligger typisk omkring 26–27 grader.

September og oktober er gode måneder, hvis du ønsker behageligt vejr, færre turister og mulighed for både strand og udflugter. Havet er normalt varmest i august og holder sig varmt gennem september og ind i oktober.

Vinteren er mild sammenlignet med Nordeuropa, men mere uforudsigelig med risiko for regn, især i bjergområderne.

Ønsker du at holde en lidt længere ferie på Mallorca, har du rig mulighed for at komme helt ned i gear og komme lidt væk fra den danske kulde.

Hvilken del af Mallorca er varmest og bedst?

Svaret på, hvilken del af Mallorca, der er varmest og bedst, afhænger af, hvad du lægger vægt på. Er det klima, badestrande, aktiviteter eller ro? Her er et overblik baseret på temperatur, soltimer og popularitet:

☀️ Mallorcas varmeste og mest solrige områder

De sydlige og sydøstlige dele af Mallorca hører generelt til øens varme og tørre områder, mens bjergområderne i Serra de Tramuntana er køligere og mere nedbørsrige. Her er nogle af de mest populære og varme steder:

Playa de Palma, Cala d’Or, Magaluf og Palma Nova har et varmt middelhavsklima med mange solrige og varme dage, især om sommeren.

Om sommeren når dagtemperaturen ofte omkring 30 °C. I maj og oktober ligger de gennemsnitlige daglige maksimumtemperaturer i Cala d’Or omkring henholdsvis 22 °C og 23 °C, mens juni og september er varmere.

Hvor skal du bo på Mallorca?

Kystlinje med kystbyen Puerto de Pollensa, som er omringet af bjerge og en bugt fyldt med både under en klar blå himmel.
Mallorca har mange forskellige ferieområder at vælge imellem, som kan opfylde flere rejseønsker. Og uanset om du er på udkig efter en livlig ferieby med familievenlige hoteller eller en rolig ferie i en stille, skjult perle, har Mallorca noget for enhver smag. Herunder kan du se de “Bedste områder på Mallorca – alt efter ferieønske” og de mest “Populære feriesteder på Mallorca”:

🏖️ Bedste områder på Mallorca – alt efter ferieønske

For sol og strand

Alcudia og Playa de Muro har lange, lavvandede sandstrande – ideelt for børnefamilier.

Cala Millor har en næsten to kilometer lang sandstrand med klart vand, mens Cala d’Or er kendt for mindre badebugter med klart og roligt vand.

For natteliv og livlige omgivelser

Magaluf er især kendt for et omfattende natteliv med barer, musik og natklubber for unge og festglade rejsende. Palma Nova er ligeledes populær blandt festglade turister, men profileres i højere grad også som et familievenligt ferieområde med strande, overnatning og aktiviteter.

For kultur og shopping

Palma de Mallorca kombinerer strandliv med historie, katedraler, tapas og butikker.

For natur, ro og smukke omgivelser

Port de Pollença i det nordlige Mallorca og Sóller i den nordvestlige del af øen ligger begge tæt på Serra de Tramuntana og byder på markante bjerg- og naturoplevelser samt en afslappet atmosfære.

De mest populære feriesteder på Mallorca

Palma de Mallorca

Palma de Mallorca er hovedbyen på øen, og den byder på en perfekt kombination af kultur, shopping og strandliv. Området Playa de Palma ligger tæt på Palma med strandpromenade, børnevenlige sandstrande, restauranter.

Palma er ideel både som base for udflugter rundt på øen og for en kortere eller længere storbyferie. Her kan du opleve imponerende arkitektur, hyggelige caféer, smalle middelaldergader og den majestætiske katedral La Seu, der spejler sig i havnen. Og så ligger Palma lufthavn kun 8 kilometer fra centrum.

Cala Mayor

Cala Mayor ligger tæt på Palmas centrum og er et populært bynært ferieområde med en cirka 250 meter lang sandstrand og nem adgang til restauranter og andre faciliteter.

Alcudia

Alcudia ligger på Mallorcas nordlige del og er et af øens mest populære ferieområder. Her finder du en imponerende, lang og bred sandstrand med lavt vand – ideel for børnefamilier.

Den historiske gamle bydel bag bymurene byder på gader, restauranter og markeder, hvor der blandt andet sælges lokale produkter og kunsthåndværk. Alcudia kombinerer dermed strandliv, kultur og naturoplevelser, og er et perfekt udgangspunkt for cykleture og udflugter i det naturskønne nordlige Mallorca.

Ca’n Picafort

Ca’n Picafort ligger ved Alcúdia-bugten på Mallorcas nordøstlige kyst og er en afslappet og familievenlig ferieby med en dejlig, bred sandstrand og lavt vand. Her finder du også restauranter, caféer og små butikker samt gode muligheder for naturoplevelser fx på cykle- og vandreture i nærliggende S’Albufera og de beskyttede områder ved Es Comú.

Ca’n Picafort kombinerer rolig ferieatmosfære med let adgang til aktiviteter og oplevelser – perfekt til både par og familier.

Cala Ratjada

Cala Ratjada ligger på Mallorcas nordøstlige kyst og har en havn samt flere strande og badebugter i nærområdet.

Cala d’Or

Cala d’Or er et feriested på den sydøstlige kyst af Mallorca. Her kan du nyde afslappende dage ved smukke bugter med nogle af Mallorcas bedste strande med deres krystalklare vand.

Port de Pollenca

Port de Pollença, også kendt som Puerto de Pollensa, er en kystby i det nordlige Mallorca med en lang promenade og udsigt til bjergene. Den kendte Pine Walk langs vandet er især karakteriseret af fyrretræer.

Den rolige stemning og lavvandede strand gør stedet særligt attraktivt for familier og par. Her finder du hyggelige caféer, lokale markeder og smuk natur – ideelt for både afslapning og vandreture i det nærliggende Tramuntana-bjergområde.

Magaluf

Magaluf er et livligt feriested på Mallorcas sydvestkyst, kendt for sin lange sandstrand og sit pulserende natteliv. Om dagen er byen perfekt til solbadning, vandsport og afslapning ved det krystalklare hav, mens aftenerne byder på barer, restauranter og festlig stemning. Magaluf er især populær blandt unge og festglade rejsende.

Palma Nova

Palmanova er en ferieby på Mallorcas sydvestlige kyst tæt på Magaluf. Byen er især kendt for sine tre sandstrande og familievenlige tilbud, mens det store natteliv især forbindes med nabobyen Magaluf.

Med sine fantastiske strande og det krystalklare vand er det ikke underligt, at Palma Nova er et populært ferieområde på Mallorca.

Hvad er de bedste seværdigheder på Mallorca?

Dragegrotterne med spejlbillede af stalaktitter og stalagmitter i en klar, stille vandflade.
Mallorca har en bred vifte af kulturelle og naturlige seværdigheder og spændende oplevelser, som tiltrækker både første- og flergangsbesøgende. Her er alt lige fra hyggelige bymiljøer, historiske bygninger, klostre og borge samt muligheder for store naturoplevelser.

  • La Seu–katedralen i Palma: En af Mallorcas mest markante seværdigheder. Den gotiske katedral ligger ved havneområdet i Palma og har udsigt over vandet. Indenfor i det unikke bygningsværk findes store glasmosaikker, høje hvælvinger og udsmykninger, som bl.a. omfatter elementer tegnet af Antoni Gaudí.
  • Valldemossa: En bjergby i Serra de Tramuntana med brostensbelagte gader, stenhuse og små pladser. Byen er kendt for klosteret Real Cartuja de Valldemossa, hvor komponisten Chopin og forfatteren George Sand tilbragte vinteren fra december 1838 – februar 1839.
  • Almudaina Palads: Beliggende overfor katedralen i Palma. Er et tidligere maurisk fort, som i dag fungerer som den spanske konges officielle residens under hans besøg på Mallorca.
  • Drypstenshulerne Cuevas del Drach: Dragegrotterne er beliggende nær Porto Cristo, og består af et stort hulesystem med drypsten og underjordiske søer. Inde i grotterne ligger Lake Martel, som regnes blandt verdens største underjordiske søer. Besøget foregår primært til fods gennem grotterne og omfatter en kort klassisk koncert ved Lake Martel. Efter koncerten er der mulighed for en kort bådtur over søen.
  • Sóller og veterantoget: Det historiske tog fra Palma til Sóller kører gennem landskaber med oliven- og appelsinlunde samt bjerge.
  • Bellver Slot: Det cirkulære gotiske slot, Castell de Bellver ligger på en bakke vest for Palma. Slottet er kendt for sin runde form, og fra området er der panoramaudsigt over Palma og bugten.
  • Cap de Formentor: Beliggende på Mallorcas nordligste punkt og er kendt for sit fyrtårn, det stejle kystlandskab og udsigter over Middelhavet. Vejen til fyrtårnet er snoet og passerer flere udsigtspunkter. Om sommeren er adgangen for private køretøjer begrænset, og offentlig transport anbefales.

Hvilke gode strande er der på Mallorca?

Stråparasoller rækker sig i en linje på en solbeskinnet sandstrand med en klar blå himmel og turkis vand i baggrunden.
Mallorca har et stort udvalg af dejlige strande – lige fra gyldne sandstrande, brede bystrande, kilometerlange strande til børnevenlige sandstrande samt små bugter omgivet af klipper og pinjetræer.

Her er nogle af de mest populære strande på Mallorca:

  • Playa de Muro (Alcúdia-bugten): En 5,2 kilometer lang sandstrand i Muro kommune og en af De Baleariske Øers længste strande. Det lave vand, gode faciliteter, restauranter, caféer, isbarer og børneområder samt muligheder for vandsport gør stranden populær blandt børnefamilier.
  • Cala Agulla (Capdepera): Ligger i et beskyttet naturområde med klippekyst og fyrreskov tæt ved stranden. Har fint sand og klart vand – og god til både solbadning og snorkling.
  • Cala Millor: Har en lang sandstrand, bred strandpromenade, restauranter og butikker tæt på vandet.
  • Es Trenc: Es Trenc ligger på sydkysten og er en del af naturparken Es Trenc-Salobrar de Campos. En naturlig strand, kendt for sit klare vand og hvide sand.
  • Cala Mondragó: Ligger i naturparken Mondragó på den sydøstlige del af øen. Naturparken rummer strande, klipper og fyrreskov samt afmærkede vandreruter, som forbinder forskellige dele af området.
  • Cala Formentor: Ligger på Formentor-halvøen omgivet af fyrreskov og bjerge. Den har roligt vand og er et populært stop på udflugter i den nordlige del af øen.
  • Cala Llombards (Santanyí): En mindre strand i en bugt med klart turkisblåt vand omgivet af klipper og fyrreskov. Stranden er populær blandt både lokale og turister.
  • Caló des Moro (Santanyí): En smal strand omgivet af klipper og klart turkisblåt vand – ofte besøgt i sommermånederne.
  • Playa de Palma: Ligger tæt på Palma by og er let tilgængelig med offentlig transport. Et livligt miljø med palmer, strandpromenade, børnevenlige sandstrande, restauranter og gode muligheder for svømning og vandsport.

Er Mallorca velegnet til aktivitets- og familieferie?

Cykler parkeret ved udsigtspunkt på toppen af Coll dels Reis i bjergene på Mallorca
Mallorca er et godt sted at rejse med børn. Øen har kilometerlange strande, lavt vand, familievenlige hoteller og mange aktiviteter.

På Mallorca er der mange muligheder for vandsport, blandt andet windsurfing, kajak, sejlads, jetski, snorkling og dykning. Udbuddet varierer fra strand til strand.

Børnefamilier kan også besøge vandlande, hvis der ønskes lidt afveksling.

Mange ønsker også at være aktive på ferien og vælger at leje cykler for at opleve øen. Mallorca har varierede cykleruter for forskellige niveauer – fra lette cykelstier i ferieområderne til krævende bjerg- og landevejsruter.

Mallorca har mange vandreruter i forskellige dele af øen, blandt andet i Serra de Tramuntana, Serra de Llevant og langs kysten. Serra de Tramuntanas kulturlandskab har været optaget på UNESCOs verdensarvsliste siden 2011. Bjergområdet er samtidig et af Mallorcas vigtigste områder for vandring og cykling.

Kan man tage på øhop fra Mallorca?

Mange bruger Mallorca som udgangspunkt for at opleve andre øer i øgruppen De Baleariske Øer.

  • Ibiza er internationalt kendt for sit natteliv og sin elektroniske musikscene, men øen byder også på strande, natur, kultur og familieoplevelser.
  • Menorca er kendt for små byer og landsbyer, fiskeritraditioner, strande og velbevaret natur og har en roligere turistprofil end de største ferieområder på Mallorca og Ibiza.
  • Formentera er den mindste af de fire hovedøer i De Baleariske Øer og er kendt for hvide, romantiske strande, klart turkisblåt vand samt afslappede atmosfære og færre turister.

Billige rejser til Mallorca

De billigste flybilletter til Mallorca og overnatning på Mallorca kan ofte være billigere uden for højsæsonen i juli og august, men hvilke måneder der er billigst, varierer efter afrejselufthavn, rejsedato, efterspørgsel og bookingtidspunkt. Men typisk er prisen lavere i maj, juni, september og oktober, hvor både fly og hoteller ofte er billigere end i juli og august.

Billige rejser til Mallorca kan især være relevante uden for højsæsonen, hvor øen stadig har mildt vejr og mange muligheder for oplevelser og fysisk aktivitet.

Sammenlign priser på rejser til Mallorca, og find de bedste tilbud på ferie på Mallorca. Ved at søge og sammenligne forskellige rejser kan du finde den Mallorca-rejse, der passer bedst til dine ønsker, dit budget og din ferieform.

Fotos:
Thiamka på cykel i Sa Calobra-bjergene © Thiamka Margrethe Pedersen
Spanske delikatesser på Mallorca - Stegte grønne peberfrugter i en sort tallerken med salt, ved siden af croissanter og friturestegt mad på hvide tallerkener. © Thiamka Margrethe Pedersen
Dragegrotterne med spejlbillede af stalaktitter og stalagmitter i en klar, stille vandflade. © trabantos / iStock/Getty Images Plus via Getty Images
Cykler parkeret ved udsigtspunkt på toppen af Coll dels Reis i bjergene på Mallorca © Thiamka Margrethe Pedersen

Ofte stillede spørgsmål om rejser til Mallorca

Hvad koster en rejse til Mallorca?

En rejse til Mallorca koster fra 855,- per person. Prisen varierer afhængigt af sæson, hotelkategori og afrejselufthavn. Priserne ligger lige nu på:
2 stjerners hotel - priser fra kr. 855,- per person.
3 stjerners hotel - priser fra kr. 1.014,- per person.
4 stjerners hotel - priser fra kr. 1.301,- per person.
5 stjerners hotel - priser fra kr. 1.788,- per person.

Prisen inkluderer flyrejse t/r og hotel samt alle skatter og afgifter.

Fra hvilke lufthavne kan jeg rejse til Mallorca?

Søg også rejser med afrejse fra Norge og Sverige:
Reiser til Mallorca | Resor till Mallorca

Rejser til Mallorca
Charterbureauer med charterrejser til Mallorca
  • Billige charterrejser med Apollo
  • Billige charterrejser med Corendon
  • Billige charterrejser med Primo Tours
  • Billige charterrejser med Sembo
  • Billige charterrejser med Spies
  • Billige charterrejser med Sunweb
  • Billige charterrejser med TripX
  • Billige charterrejser med TUI
  • Billige charterrejser med Aarhus Charter