Ferie på Ibiza er som at drikke af ungdommens kilde. Man siger "Hellere lille og vågen end stor og doven". Det er ikke sikkert, at ophavsmanden til dette mundheld har tænkt på Ibiza, men ikke desto mindre passer det perfekt til den lille ferieø i Middelhavet.
Lille ø - stor tiltrækning
Ibiza har kun 133.000 indbyggere, mens antallet af turister, der hvert år kommer til øen, er på hele seks millioner. Alligevel bliver de modtaget med åbne arme, fordi de er livsnerven for økonomien.
Ibizas søsterøer Mallorca og Menorca er noget større, men Ibiza har trods størrelsen masser at byde på så som et legendarisk natteliv, skønne strande og dejlig natur. Desuden skinner solen mere end 300 dage om året, og det gør Ibiza til en turistmagnet.
Højsæsonen for rejser til Ibiza begynder i maj, når temperaturen er godt oppe i tyverne. Hen over sommeren kommer termometeret op over svedende 30-40 grader, og Ibiza går i party-coma-svedig-mode. Det er fedt, hvis man kan lide den slags.
Efteråret er mere mildt, og nogle aftener kan være en lille smule - og befriende - kølige.
Party på Ibiza
Ibiza største turistattraktion er partylivet på øen. Det er ikke for ingenting bandet Vengaboys synger om det i sangen "We're going to Ibiza".
Det internationale jetset kommer til Ibiza for at finde Fun-in-the-Sun og skeje ud, sammen med tusinder og atter tusinder af unge fra hele Europa.
Overalt er der små barer og klubber, og skal man finde jetsettet, så er der internationale klubber, som er af høj kvalitet.
Selvom øens turistindustri er skruet sammen efter at ramme målgruppen 18-32, så har man efterhånden tilrettet dette efter princippet, hvis man føler sig ung, så er man ung.
Gammel og ung
Uanset, at Ibiza i dag appellerer til unge, så er der tale om en ø med en gammel historie, og øen har en spændende kultur og historie især midt på øen, kan man opleve det oprindelig Ibiza. Således også i den gamle hovedstad Eivissa. Eivissa er beliggende i den sydlige del af øen, og den gamle bydel er blevet tildelt historisk status af UNESCO. Det er en meget fascinerende by, der viser den anden side af Ibiza.
Ibiza har hørt under Kartago, Grækenland og Rom. Ja, selv de hærgende maurere kom til øen, hvor de brutalt herskede i 500 år. Så kom catalanerne og til sidst spanierne.
Strandliv på Ibiza
Ferie på Ibiza handler i høj grad om strandliv, og øen har nogle virkelig smukke strande, der samtidig er blandt de reneste i hele Middelhavet. De Blå Flag vejer mange steder og signalerer, at det er ganske vist.
Der er flere gode strande at vælge imellem, men nogle er lidt overfyldte og har en tætpakket række af hoteller. Nogle af de bedste strande er Las Salinas, Benirras og Agua Blanca.
Alle steder er det muligt at dyrke seje vandsportsaktiviteter og nyde strandløve og -løvindelivet til fulde.
Der er også mange gode dykkercentre i Portinatx, San Antonio og Cala Vadella, der har kurser for både meget erfarne dykkere og dem, der aldrig har prøvet glæden ved at opleve hemmelighederne under havets overflade.
Aktiv i solen
Bare fordi at Ibiza har ry for at være en party-ø, så behøver man ikke kun være aktiv på dansegulvet.
Ibiza har masser af muligheder, der ligger langt uden for diskotekernes glimtende lys og hamrende bastoner.
Når man rejser til Ibiza, kan man eksempelvis ride på hesteryg, hvilket appellerer til mange børnefamilier eller unge, der nyder naturen på den måde.
Andre spiller golf for eksempel på den 27-hullers Club de Golf Ibiza, der ligger i Santa Eulalia.
På Ibiza kan alle forsøge sig på et hole in one. God tur.