Storbyferie til Barcelona

Storbyferie til Barcelona

Bedøm rejsemål (90 bedømmelser)
4.7

Barcelona

Spaniens næststørste by og et sandt mekka for kulturelskere og storbymennesker.
Byen, der ligger i den nordøstlige del af landet i Catalonien, er på mange områder er et unikt sted. Den indeholder den perfekte kombination af modernitet og en unik historie, som gør enhver rejse til denne by en stor oplevelse.
Dertil kommer den lange strandpromenade, som ligger i bydelen kaldet la Barceloneta, der er det perfekte sted at tilbringe eftermiddagen med solbadning eller beachvolley.

På stranden tilbydes kolde mojitos og massage af de lokale sælgere, og senere kan en let frokost nydes på en af de små strandbarer, som ligger med jævne mellemrum på den 4,5 km lange kyststrækning. Det er også her nattens fester ofte tager sit udgangspunkt, før de senere rykker ind på en af byens mange lysende natklupper og spillesteder.

Barcelonas natteliv er en stor del af kulturen, og hvad end man er til sene rødvinsmiddage, små intime koncerter eller fester, der varer hele natten, så er dette stedet. Klimaet er fra de første forårsmåneder helt fantastisk, og kufferten bør pakkes med ens lækreste sommertøj. Men lad der være plads til nye indkøb, for denne storby indeholder alt, hvad modehjertet kan begære. 

Hvad bør du se i Barcelona?

La Segrada Familia: Den endnu ikke færdigbyggede kirke tegnet af arkitekten Antoni Gaudí og påbegyndt i 1922, og når kirken står færdig, vil den have 18 tårne. Både udsigten og arkitekturen er uden sammenligning, og på trods af de mange turister, som flokkes her, er stedet og området helt klart et besøg hver.

Casa Batlló: Fantasihus bygget i hjertet af Barcelona fra 1904 til 1906 af samme arkitekt, som lagde blyant til la Sagrada Familia. Husets facade blev ombygget i en bølgeformede struktur, hvorefter det blev bygget op med mosaik, glas og sten. Husets tagryg er formet efter ryggen på et dyr, der slynger sig hele vejen rundt om husets top.    

Det Gotiske Kvarter: Er små brostensgader, designerbutikker og intime barer på ønskelisten, så bør dette område udforskes. Stedet emmer af liv både dag og nat, hvor tonerne fra nogle af byens dygtigste jazzmusikere ofte fylder de lune sommeraftner.  Også her er arkitekturen imponerende, og når man går rundt i de gamle gader, kan man stadig mærke fortidens ånd.

La Rambla: Barcelonas kendte shoppinggade, som ligger tæt ved den centrale plads, Plaça de Catalunya. Det kan anbefales at bruge lidt tid på at udforske de mange sidegader til Rambla’en, hvor der findes et væld af små designerforretninger, second hand butikker, hvor du betaler efter vægt, billige skoforretninger og alle de kendte spanske og udenlandske tøjmærker.    

Mercado de La Boqueria: Her træder man ind i et gastronomisk tempel, der får selv den kræsne til at spærre øjnene op. Fisk, kød, frugt, svampe, nødder og grøntsager i lange baner skaber et farvevirvar, som er en oplevelse i sig selv. Friskpressede, kolde juice til en skilling hilser én velkommen ved indgangsporten, og med tørsten slukket, kan de mange indkøb nu gøres. Det kan anbefales at købe mindre portioner pr. vægt for at prøve så mange af de lækre råvarer som muligt – og spørg gerne sælgeren om råd i forhold til tilberedning.     

Maden: Er man mere til at spise ude, er Barcelona stedet, der kan stille enhver sult. Madkulturen er præget af fusioner, og der kan findes alt fra sushi, amerikanske grillede burgere, italienske eller thailandske delikatesser til streetfod, eksklusive restauranter og ”rigtige” spanske restauranter med højtråbende tjenere. Har man mod på at spørge lokalbefolkningen, som altid er villige til at hjælpe, kan man desuden finde små kulinariske perler, som ikke mange kender til. Et ordsprog på egnen lyder: De fire vigtigste ingredienser i det catalanske køkken er olivenolie, hvidløg, sol og tålmodighed.

Populære storbyer i Sydeuropa

Find rejsen til Barcelona her

Læs mere om Barcelona på vores blog