- Piotrkowska-gaden – med Rosepassagen og maleriet “Dagens fødsel”
- Manufaktura – shopping, kultur og historie i ét
- Bymuseet – en rejse gennem Lodz historie
- Streetart i Lodz – farverige vægmalerier overalt i byen
- EC1 Łódź – videnskab, kultur og underholdning i ét
- OFF Piotrkowska – kreativt kulturcenter i tidligere bomuldsfabrik
- Księży Młyn – historisk industrikvarter med charme
- Radegast togstation og Den jødiske kirkegård – mindesmærker over en mørk fortid
- Tekstilmuseet – en rejse gennem tekstilindustriens historie
- Filmmuseet – en hyldest til filmkunst
I denne artikel har jeg samlet 10 seværdigheder, du bør opleve under et besøg i Lodz. Mange af dem – som Piotrkowska-gaden, Manufaktura, Bymuseet, OFF Piotrkowska, EC1 og de mange streetartmalerier – ligger i hjertet af byen. Tekstilmuseet finder du for enden af den 4,2 km lange hovedgade, mens Księży Młyn og Filmmuseet er en kort sporvognstur væk.
Radegast-stationen og den jødiske kirkegård kræver lidt længere rejsetid med sporvogn og gåben.
Lodz har en fortid som en af Østeuropas store industribyer. I årtier var byens tekstilfabrikker drivkraften bag økonomien, men efter murens fald blev industrien ramt af massiv krise, og byen gik en hård tid i møde.
I dag har Lodz rejst sig igen. De gamle fabriksbygninger står der stadig, men nu i ny skikkelse. Tidligere industrikomplekser er blevet restaureret og rummer i dag moderne butikscentre, kulturinstitutioner, restauranter og caféer. Her mødes fortiden og nutiden i et inspirerende og levende byrum.
Lodz er også en grøn by. Overalt skyder træer op mellem husene, og byen rummer mange små og store parker, hvor man kan slappe af.
Filmkunsten og Lodz hænger også sammen. Lodz er hjemsted for Polens mest prestigefyldte filmskole, hvor flere internationalt anerkendte instruktører har haft deres gang. Filmhistorien markeres og fejres mange steder i byen.
Piotrkowska-gaden – med Rosepassagen og maleriet “Dagens fødsel”
Piotrkowska-gaden er hjertet af Lodz og en af Europas længste handelsgader. Her møder du den betagende Rosepassage, hvor væggene er dækket af spejlfragmenter, der reflekterer lyset og skaber et magisk spil af farver og former.
Et lille stykke væk fra selve gaden finder du det imponerende vægmaleri Dagens fødsel af Wojciech Siudmak – en kunstnerisk installation, der straks vækker minder om gamle eventyr og drømmeverdener.
Langs Piotrkowska-gaden kan du slå dig ned på hyggelige caféer, udforske spændende butikker eller nyde et måltid på en af de mange restauranter. Her mærker du byens moderne puls og livsstil.
Gaden er omgivet af historiske bygninger og grønne oaser, hvilket gør den perfekt til en afslappet gåtur. Undervejs kan du også støde på statuer af berømte personer fra Lodz samt en stjernespækket fortovsstribe, der hylder store polske filmikoner.
Henvender sig til: Kulturinteresserede, historieinteresserede, livsnydere, foodies m.fl.
Adresse: Piotrkowska Street
Værd at vide: Rosepassagen er åben dagligt fra 8:00 til 22:00 og er gratis at besøge.
Manufaktura – shopping, kultur og historie i ét
Manufaktura er et imponerende kompleks, der kombinerer shopping, kultur og historie. Det er beliggende i en tidligere tekstilfabrik og er nu et af Lodz mest populære turistmål.
Komplekset huser museer, biografer, restauranter og butikker, hvilket gør det til et sted, hvor du nemt kan bruge flere timer.
Manufaktura er kendt for sin unikke arkitektur, der blander det industrielle med det moderne, og for sin centrale plads, hvor der ofte afholdes koncerter og events.
Området omkring Manufaktura er præget af historiske bygninger og grønne områder, der inviterer til afslapning og udforskning.
Adresse: Drewnowska 58
Værd at vide: Manufaktura er åben dagligt, og der er gratis adgang til det offentlige område. Nogle museer og aktiviteter kræver billet.
Bymuseet – en rejse gennem Lodz historie
Bymuseet i Lodz er beliggende i det tidligere Poznański-palads, en storslået bygning, der er et af byens mest ikoniske vartegn. Museet præsenterer historien om Lodz, dens udvikling og de mennesker, der har præget byen.
Højdepunktet er den imponerende arkitektur og de overdådige interiører i paladset, som giver en fornemmelse af fortidens luksus.
Udstillingerne spænder fra tekstilindustriens historie til kunst og kultur og giver et bredt billede af byens identitet.
Bymuseet ligger centralt forenden af Piotrkowska og helt tæt på Manufaktura.
Henvender sig til: Kulturinteresserede, historieinteresserede og arkitekturelskere.
Adresse: Ogrodowa 15
Værd at vide: Museet kræver billet.
Streetart i Lodz – farverige vægmalerier overalt i byen
Lodz er kendt for sin omfattende streetart-scene, hvor mere end 150 vægmalerier pryder bygninger i hele byen. Disse værker er skabt af både internationale og polske kunstnere. Læs mere her.
De farverige vægmalerier skaber en åben kunstrute, som gør byen til et levende museum under åben himmel.
Kunstværkerne kan opleves til fods eller med cykel og skifter udtryk alt efter tidspunktet på dagen og lysets fald.
De fleste værker er placeret i centrum, ofte i nærheden af Piotrkowska-gaden, hvilket gør det nemt at planlægge sin rute.
Henvender sig til: Kulturinteresserede
Adresse: Spredt over hele byen – hovedrute langs Piotrkowska-gaden
Værd at vide: Streetart kan opleves gratis, og det findes både på hovedgader og i små baggårde.
EC1 Łódź – videnskab, kultur og underholdning i ét
EC1 er et moderne kultur- og videnscenter placeret i en ombygget kraftstation. Her finder du både planetarium, videnskabscenter og interaktive udstillinger.
Det gamle kraftværk er blevet transformeret til et kreativt rum, hvor teknologi og læring går hånd i hånd.
Der er også mulighed for at opleve skiftende udstillinger, filmvisninger og workshops, der henvender sig til både børn og voksne.
Centret ligger i nærheden af hovedbanegården og er omgivet af moderne byrum og nye kulturbyggerier.
Børn vil elske det store science center med eksperimenter og aktiviteter, der inviterer til leg og læring.
Henvender sig til: Børnefamilier, unge rejsende, eventyrlystne, kulturinteresserede.
Adresse: Targowa 1/3
Værd at vide: Billetter til de enkelte dele købes separat. Læs mere her.
OFF Piotrkowska – kreativt kulturcenter i tidligere bomuldsfabrik
OFF Piotrkowska er et levende kreativt center i hjertet af Łódź, indrettet i den tidligere Ramisch-bomuldsfabrik.
Her finder du en unik blanding af designstudier, kunstgallerier, musikklubber og gastronomiske oplevelser, alt sammen i en atmosfære, der emmer af innovation og kreativitet.
OFF Piotrkowska ligger centralt i Łódź og er omgivet af byens pulserende liv. Området er let tilgængeligt med offentlig transport, og der er gode parkeringsmuligheder i nærheden.
Henvender sig til: Kulturinteresserede, unge rejsende, foodie og livsnydere.
Adresse: Piotrkowska 138/140
Księży Młyn – historisk industrikvarter med charme
Księży Młyn er et velbevaret industrikvarter, der giver et autentisk indblik i Lodz industrielle fortid. Området er kendt for sine røde murstensbygninger og historiske atmosfære.
I nærheden finder du Źródliska Park, en af de ældste parker i Lodz, der tilbyder en fredelig oase midt i byen.
Księży Młyn er også hjemsted for Herbst-paladset, et museum, der giver et indblik i livet for de rige fabrikanter i det 19. århundrede.
Området er ideelt til en afslappende gåtur, hvor du kan nyde den historiske arkitektur og de grønne omgivelser. Tag dig tid til at nyde områder – og benyt gerne muligheder for at besøge en af caféerne eller restaurantern
Adresse: Księży Młyn
Værd at vide: Området er åbent for offentligheden og gratis at besøge. Nogle museer i området kræver billet. Kombiner besøget med Filmmuseet.
Radegast togstation og Den jødiske kirkegård – mindesmærker over en mørk fortid
Radegast togstation er et vigtigt mindesmærke over Holocaust, hvor tusindvis af jøder blev deporteret til koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.
Området består af en lang grå gang med fortælling om stedets historie, bevarede togvogne fra deportationerne og et lille museum, der fortæller om ghettoen i Lodz.
Den jødiske kirkegård i Lodz er en af de største i Europa og rummer gravsteder for mange af byens jødiske indbyggere.
Begge steder tilbyder en dybtgående indsigt i byens tragiske historie og er vigtige for forståelsen af Lodz fortid.
Områderne omkring mindesmærkerne er fredelige og giver mulighed for refleksion og eftertanke
Henvender sig til: Historieinteresserede
Adresse: Radegast Station: al. Pamięci Ofiar Litzmannstadt Getto; Den jødiske kirkegård: Bracka 40
Værd at vide: Begge steder er åbne for offentligheden og gratis at besøge. Det anbefales at tage hensyn og opføre sig respektfuldt under besøget.
Tekstilmuseet – en rejse gennem tekstilindustriens historie
Tekstilmuseet i Lodz er det største af sin slags i Europa og giver et omfattende indblik i tekstilindustriens udvikling. Du kommer til at se gamle væve og andre tekstilmaskiner og få en god fortælling om tekstilindustrien storhed og fald i Lodz.
Museet er beliggende i den historiske “Hvide Fabrik”, en af de mest betydningsfulde bygninger i byens industrielle historie.
I tilknytning til museet finder du en friluftsudstilling med historiske træbygninger. Går du indenfor står de som familierne lige har forladt husene. Der er også en kirke.
Henvender sig til: Kulturinteresserede og historieinteresserede
Adresse: Piotrkowska 282, 93-034 Łódź, Polen
Værd at vide: Museet er åbent dagligt, og der kræves billet for adgang. Indgangen er på bagsiden – IKKE ud mod Piotrkowska.
Filmmuseet – en hyldest til filmkunst
Filmmuseet i Łódź er dedikeret til byens rige filmhistorie og er det eneste af sin slags i Polen. Museet viser filmens historie fra simple maskiner til nutidens filmkunst. Og omhandler naturligvis også den polske films historie.
Filmen er vigtig for Lodz og filmskolen i byen har udklækket instruktører som Roman Polanski og Krzysztof Kieślowski.
Museet er beliggende i det tidligere Scheibler-palads, og flere rum i museet giver et indblik i, hvordan industrimagnaten Scheibler levede.
Udstillingerne inkluderer filmudstyr, kostumer, plakater og meget mere.
Jeg håber virkeligt, at du vil tage en chance og besøg Lodz i Polen. Det er et alternativt valg til en storbyferie, men jeg har slet ikke fortrudt, at jeg valgte at besøge byen.
Fotos:
LODZ skulptur foran røde murstensbygninger og grønne planter i i Monopolis i Lodz © Kenneth Karl Nielsen
Piotrkowskagaden i Lodz i Polen med lysende bogstaver og udeservering om aftenen. © Kenneth Karl Nielsen
Dagens fødsel - Farverig street art med akrobater og fe på husfacade i Lodz © Kenneth Karl Nielsen
Den gamle hovedindgang til Manufaktura i Lodz med røde murstensbygninger og klokke over porten. © Kenneth Karl Nielsen
Facaden af bymuseet i Lodz med stor blank hjerte-skulptur på pladsen foran. © Kenneth Karl Nielsen
Farverig streetart på husgavl i Lodz med portræt og geometriske mønstre ved byens gade. © Kenneth Karl Nielsen
Det gamle EC1 kraftværk nu kulturcenter i Lodz med røde murstensbygninger og industrielt design © Kenneth Karl Nielsen
Industriområdet af EC1 i Lodz med rødt oplyste stålkonstruktioner og rørsystemer. © Kenneth Karl Nielsen
Off Piotrkowska området i Lodz med mennesker, udendørs caféer og historiske fabriksbygninger © Kenneth Karl Nielsen
Księży Młyn bygning i Lodz med rød murstensfacade og tårnur under blå himmel © Kenneth Karl Nielsen
Radegast station i Lodz med mørkt træhus og togvogn ved siden af perronen © Kenneth Karl Nielsen
Jødisk kirkegård i Lodz med gravsten omgivet af græs og grønne træer © Kenneth Karl Nielsen
Vævmed blå tråde på Tekstilmuseet i Lodz. © Kenneth Karl Nielsen
Gamle træhuse på Tekstilmuseet i Lodz med brostensbelagt gade og besøgende. © Kenneth Karl Nielsen
Gamle filmkameraer udstillet på filmmuseet i Lodz. © Kenneth Karl Nielsen
Dekoreret loftsmaleri med englebørn i Det Gamle Scheibler Palads i Lodz. © Kenneth Karl Nielsen
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.