Klik nedenfor for at se den kæresteferie, som du er på jagt efter:
Budget på romantisk ferie: Under 2.000 kroner
- Den mest romantiske ferie for storbyelskerne
- Romantisk ferie til Rom
- Romantisk ferie til Reykjavik
- Romantisk ferie til Oslo
Budget på romantisk ferie: 2.500-4.500 kroner
Budget på romantisk ferie: 7.000-9.000 kroner
Budget på romantisk ferie: 10.000-12.000
Budget på romantisk ferie: 20.000-25.000 kroner
Som en uafhængig rejsesøgemaskine sælger vi ikke selv rejser, men vi forsøger altid at hjælpe parrene med links til inspirationssider eller rejsebureauer, som højst sandsynligt kan give dem lige nøjagtigt det tilbud, som matcher deres romantiske drømme.
Alle disse henvendelser gav mig ideen til at bede seks rejseselskaber og rejsebloggere give deres bud på den mest romantiske ferie for 2. Nedenfor finder du derfor fem romantiske rejsetilbud, som bl.a. henvender sig til storby- og solelskere, operaelskere eventyrrejsende og alle, som har et luksusdyr eller en livsnyder i maven.
Den mest romantiske ferie for krop og sjæl

Flere af vores brugere har spurgt, om vi kan anbefale romantiske hoteller med spa og wellness. Men når jeg forestiller mig den ultimative wellness-oplevelse, er der et bestemt sted, som jeg drømmer om at opleve; nemlig Den blå lagune på Island.
BergÞóra Jónsdóttir fra Icelandair:
Luk øjnene, og forestil dig følgende: Du og mennesket i dit liv læner nakken tilbage og ser op i den klareste polarhimmel, og som en ekstra bonus kan I måske se nordlyset bølge frem og tilbage hen over himlen.
I er selvfølgelig i Island men ikke hvor som helst, for I er omsluttet af varmt og indbydende turkisfarvet vand.
På Reykjaneshalvøen, bare 20 minutters kørsel fra lufthavnen i Keflavik findes den perfekte getaway for uforbederlige romantikere – midt i lavaen kan I dampen fra en af Islands mest berømte turistattraktioner nemlig Blue Lagoon.
Jeg vil til enhver tid anbefale Island som bryllupsrejse-destination eller bare i det hele taget, hvis du trænger til en pause fra hverdagen i selskab med yndlingsmennesket.
Island har det hele, det ligger helt fast. Men det er et absolut must at besøge Blue lagoon enten for den perfekte start på en romantisk ferie eller den perfekte slutning inden hjemrejsen til hverdagen.
Priseksempel pr. person ved 2 voksne
Afrejseperiode: hele året
Rejsen inkluderer: fly t/r fra København og 2 nætter på hotel. Også afrejse fra Billund mod en merpris.
Pris fra 2.350,-
Vil du selv arrangere din romantiske rejse til Island?
Tjek prisniveauet på flybilletter til Island i din rejsemåned.
Læs også: En weekend i Raykjavik med naturen helt tæt på
Læs også: Hvornår er det bedst at rejse til Island?
Den mest romantiske operatur for dig og din kæreste, som begge elsker smukke arier
Hvad kan være mere romantisk for en operaelsker end en udendørs opera på en lun sommeraften i Romeo og Julies by. Den smukke romerske arena i Verona danner hver sommer ramme om uforglemmelige operaopførsler. Det er en folkelig oplevelse for alle sanser, som I vil mindes og tale om i mange år fremover.
Der er flere danske rejsebureauer, som arrangerer operature til den pragtfulde by Verona. Lige nu har Albatros Travel de bedste priser, og samtidig giver de fleste gæster rejsen 4 og 5 stjerner. Derfor har jeg spurgt Albatros Travel, hvad det er, der gør deres operature til Verona så populære.
Jesper Dichmann fra Albatros Travel:
Vi får først og fremmest stor ros for, at turen er veltilrettelagt og indholdsrig. Albatros Travels operature er nemlig spækket med spændende oplevelser fra morgen til aften.
Udover de to operaer som er inkluderet i prisen, besøger gæsterne både Bergamo, Verona og den smukke bjergomkransede Como-sø. Og de tilkøber ofte udflugten til Amaronens højborg Negrar, hvor de får serveret de lækreste Amarone vine på en særligt udvalgt vingård.
Det, der også gør vores operature til noget særligt, er de operakyndige og erfarne rejseledere. Vores gæsterne bruger superlativer, når de skal beskrive dem. De bruger bl.a. ord som “særdeles kompetent og vidende”, “Rigtig god fortæller” og “meget behagelig og altid hjælpsom”.
Og så selvfølgelig det allervigtigste; nemlig de storslåede operaer, som gæsterne roser i særdeles høje toner 😉
Den mest romantiske ferie for jer, som vil på en aktiv ferie med skønne kulturoplevelser
Nogle af de største romantiske oplevelser jeg har haft, har været på en aktiv kulturferie i fx Sydfrankrig, Vietnam og Tanzania. I år ønsker de fleste at blive i Europa. Og et land, som jeg drømmer om at opleve på en romantisk ferie sammen med min mand, er Portugal. De sidste tre år har den danske rejsebranche kåret Portugal til det bedste europæiske rejseland. Det skyldes bl.a., at der er lave leveomkostninger i landet, og at du får høj kvalitet for pengene.
Pulsen op i Portugal – romantik for de kulturaktive
Du er ikke i tvivl om, at du er landet i Portugal. De farverige flisemosaikker og landskaber af lige dele rå og yndefuld natur er en fryd for øjet, mens den ærkeportugisiske kultur – smukt og sanseligt – forgrener sig dybt ind i byernes kringlede afkroge, langt ud i vinmarkerne og videre til tapasplatten og vinglasset.
Peter Nielsen fra Stjernegaard Rejser:
– Vi anbefaler, at du tilføjer et kulturaktivt element til rejsen, der giver dig følelsen af at lukke virkeligheden helt ind i sjælen. Når du cykler eller vandrer gennem by og land i roligt tempo, bliver du en del af oplevelsen. Du når at fornemme et lille smil eller et nik fra en fremmed, du sanser mandeltræernes sødme, hører fuglene fløjte og får et autentisk indblik i hverdagen.
På den kulturaktive rejse til Portugal går fysisk aktivitet, natur og kultur op i en højere enhed – og så kræver oplevelsen en indsats fra dig. Til gengæld kommer belønningen tifoldigt tilbage, når du vandrer gennem vinmarkerne for at nå frem til bonden, der har dækket op med ternet dug og byder velkommen til et glas vin og en snak. Det er, hvad jeg forstår ved en romantisk ferie, siger Peter Nielsen, produktionsdirektør i Stjernegaard Rejser.
Vandring gennem Dourodalen til Porto, 9 dage fra 10.455 kr.
Afrejseperiode: hele året.
Rejsen inkluderer fly Danmark – Porto t/r, alle skatter og afgifter, transport og 8 nætter på gode turistklassehoteller i Sabrosa, Provesende, Lalim, Lamego, Cambres og Porto samt morgenmad alle dage og mulighed for tilkøb af udflugter.
Læs også: Storbyferie i Porto – Her er de bedste tips og tilbud
Læs også: Hvad koster flybilletter til Portugal?
Den mest romantiske ferie til jer, som vil giftes på stranden
Drømmer du og din udkårne om et stressfrit bryllup på en hvid sandstrand? I så fald er De Vestindiske Øer et godt bud. I kan oven i købet blive viet af danske Simon Larsen, som udover at være rejseleder for Stjernegaard på St. Thomas fungerer som giftefoged.
Susanne Svare fra Stjernegaard Rejser

De Vestindiske Øer er perfekte til bryllup og honeymoon i ét. Hvis I går i giftetanker men samtidig kan blive en smule stresset ved tanken om en stor fest for hele den pukkelryggede familie, så er et romantisk og intimt bryllup på en af St. Thomas’ smukke strande måske noget for jer.
Vores rejseleder, Simon Larsen, kan vie jer i strandkanten – på dansk, naturligvis – og hans kone, Pam, kan stå for alt det praktiske.
Når brylluppet er vel overstået, kan I rejse videre til St. John, den mindste og smukkeste af de tidligere danske øer i Vestindien. Her ånder alt fred og ro, I kan spise romantiske middage på gode restauranter og gå ture på nogle af verdens allersmukkeste strande. Vi har flere skønne små hoteller, og I kan vælge mellem standard, godt og ekstra godt og dermed finde en rejse, der passer præcist til jeres budget.
Priseksempel pr. person ved 2 voksne
Afrejseperiode: hele året
Rejsen inkluderer fly t/r med British Airways, 1 nat Miami, 6 nætter St. Thomas, 5 nætter St. John.
Den mest romantiske ferie til jer, som drømmer om en safari
En safarirejse er selvfølgelig en dyr gave. Men hvis du og din partner har noget ganske særligt at fejre, vil I med garanti få en unik og uforglemmelig oplevelsesrejse sammen.
For nogle år siden var min mand og jeg på en rundrejse i Tanzania, som inkluderede 5-dages jeepsafari og en romantiske badeferie på Zanzibar, og denne rejse er helt klart på min top tre over mine mest minderige rejseoplevelser.
Store Verdens uimodståelige bud på en romantisk rejse er også en kombination af safari og badeferie.
Johnny Laugesen fra Store Verden:

Vores bud på den mest romantiske ferie er en kombineret safari og badeferie. Tanken med at kombinere oplevelser med romantik og afslapning har vundet frem hos os de sidste par år. At dele nogle unikke og spændende oplevelser, der vil blive husket for livet i kombination med romantik og afslapning på en badeferiedestination, gør den romantiske rejse helt uforglemmelig.
Mit forslag til denne type rejse er et ophold på vores 5-stjernede safari lodge i Sydafrika kombineret med nogle uforglemmelige dage på bounty-øen Mauritius.
Priseksempel på Luksussafari og Mauritius (pr. person ved 2 voksne)
Afrejseperiode: Hele året
Rejsen inkluderer fly t/r, alle overnatninger i logde og på hoteller, transport og udflugter jf. program, mange måltider og dansk rejseleder.
Pris: fra kr. 22.990,-
Fotos:
Topfoto © istockphoto / Cecilie_Arcurs
Photo © istockphoto / chasdesign
Collage © Gettyimages / PeopleImages / Jarak / nd3000 / Birgitte Oxlund / andresr
Reykjavik © Gettyimages / yulkapopkova / Ultima_Gaina / sumos
Oslo © gettyimages / anyaberkut
Photo © Eliza was here
Photo © Icelandair
Photo © Albatros Travel
Photo © Stjernegaard Rejser
Photo © Store Verden
vi vil gerne ud at rejse