En by ved vandet i solnedgang med belyste bygninger og en kuppel.

Seværdigheder Malta

De bedste seværdigheder på Malta

Vidste du, at Malta er meget mere end en badeferie-destination? Malta er en ø og et land, som ligger i hjertet af Middelhavet. Det er et fascinerende rejsemål rigt på natur, kultur, historie, maltesisk gæstfrihed og middelhavsgastronomi. Læs om 12 must-see seværdigheder på Malta.

Den solbeskinnede ø har været beboet siden forhistorisk tid. Det er grunden til, at du på Malta finder et stort antal historiske steder.

Maltas strategiske placering i Middelhavet har gjort øen og landet til et krydsfelt for civilisationer gennem årtusinder. Det vil du tydeligt opleve i dens arkitektoniske skatte, sprog og kulturelle traditioner.

Gozo Island

Citadella på Gozo – Historisk fæstningsværk

Citadella på Gozo set fra oven
Citadella ligger på søster-øen Gozo. Det er et imponerende historisk fæstningsværk, der troner over øens hovedstad, Victoria. Det gamle citadel byder på en fascinerende indsigt i Gozos fortid samt smukke panoramiske udsigter over øen.

Indenfor de mægtige mure finder du en labyrint af middelalderlige gader, charmerende museer og arkitektoniske skatte, som sammen giver en levende fortælling om øens rige historie og kulturarv. Det er en af de spændende seværdigheder at besøge, hvis du vil lidt væk fra hovedøen Malta.

Henvender sig til: Dig, som elsker kultur og historie
Pris: Gratis adgang, museer kan have entrégebyr
Åbningstider: 24/7 for citadellet, museer har specifikke åbningstider
Lukkedage: Museerne kan have lukkedage
Egnet for gangbesværede: Delvis, der er nogle stejle områder
Offentlig transport: Busser fra Gozo færgeterminal
Adresse: Citadella, Victoria, Gozo

Ggantijia-templerne

Ggantijia-templerne er nogle af de mest værdsatte arkæologiske fund fra den maltesiske forhistorie. Templerne blev bygget omkring 3600 før Kristi og har en meget kompleks struktur for den periode. Ggantiji-templerne regnes for verdens ældste fritstående monument.

Malta

Citadellet i Victoria

I Gozos hovedby Victoria ligger Citadellet, eller the Gran Castello som de lokale ynder at kalde den. Det er en gammel befæstet by, der, med sine små labyrint-lignende gader, oprindeligt var lavet for at forvirre eventuelle fjender. Inde i Citadellet ligger en imponerende domkirke med snydekuppel.

Cominotto´s blå lagune

100 meter øst for Comino ligger den lille ubeboede klippeø Cominotto. Farvandet mellem de to øer er et lækkert, meget besøgt sted, der passende har fået navnet den Blå Lagune.

Ghar Dalam – grotte og museum

Denne grotte er det ældste tegn på menneske- og dyreliv på Malta med et interessant lager af fossiler. Her kan man se skelletdele af for længst uddøde dyrearter som for eksempel dværgelefanter, dværgflodheste og så videre. Ghar Dalam ligger på Maltas sydkyst ved byen Birzebbuga.

Hagar Qim og Mnadrja – megalitiske templer

Tempelruiner
De to templer, der kun ligger med 500 meters mellemrum, er dateret helt tilbage til stenalderen. Ved udgravningen af templerne fandt man både tonstunge stenplader, stenrelieffer, alternicher, ildsteder og orakelkamre. Templerne ligger tæt på landsbyen Qrendi cirka 15 kilometer fra Maltas hovedstad Valletta.
De er nogle af verdens ældste fritstående stenkonstruktioner. De repræsenterer en fascinerende forbindelse til øens tidlige civilisationer.
De historiske templer er dateret tilbage til mellem 3600 og 2500 f.Kr., og byder på komplekse bygningsstrukturer og indblik i forhistoriske menneskers ritualer og dagligliv.

Henvender sig til: Dig, der elsker historie og arkæologi
Pris: Ca. 90 DKK for kombineret billet
Åbningstider: 9:00 – 17:00
Lukkedage: Lukket 24., 25., 31. december og 1. januar
Egnet for gangbesværede: Delvis, nogle områder kan være udfordrende
Offentlig transport: Varierende busruter afhængig af templerne
Adresse: Triq Hagar Qim, Il-Qrendi QRD 2501, Malta

Helgenfester

Hver weekend hele sommeren afholdes der helgenfester, de såkaldte festas. Hver by har sin festa, hvor man fejrer den lokale helgen med et brag af en fest. Lange processioner med maltesere udklædt som figurer fra Biblen snoer sig gennem gaderne med kæmpestatuer på skuldrene. Festerne slutter med et stort festfyrværkeri, der angiveligt skal holde onde ånder væk.

Kunstmuseet

Kunstmuseet ligger i et palads fra 1700-tallet og indeholder malerier, skulpturer og møbler fra Johanniterordenens tid. Her kan man beundre værker af Domenico di Michelino, Carpaccio, Perugino, Tintoretto, Rivera med flere. Her findes også en afdeling reserveret for maltesiske kunstnere.

Manoel-teateret – Et af Europas ældste teatre

Manoel Teatret blev bygget i 1731, da Malta blev regeret af riddere. Maltas nationale teater blev bygget af den portugisiske stormester Manoel de Vilhena med den hensigt at skabe adspredelse for folket. Den første offentlige forestilling fandt sted den 9. januar 1732, hvilket gør Manoel-teatret til et af verdens ældste fungerende.
Her kan du opleve et varieret program af forestillinger såsom koncerter, opera og teater i et intimt og historisk miljø. Samtidig kan du nyde teatrets smukke barokkunst og arkitektur.

Henvender sig til: Dig, der elsker arkitektur og kulturelle oplevelser
Pris: Varierer med forestilling
Åbningstider: Varierer med forestillinger
Lukkedage: Varierer
Egnet for gangbesværede: Ja, der er faciliteter tilgængelige
Offentlig transport: Busser til Valletta
Adresse: Manoel Theatre, Old Theatre Street, Valletta, Malta

Parken Upper Barracca Gardens

Hvis man ønsker en flot udsigt over Vallettas Grand Habour og den gamle ridderby Vittoriosa, bør man besøge en af Maltas største parker, Upper Barracca Gardens. Den er desuden fyldt med statuer og mindesmærker over byen vigtige personer.

St.Maria's Batteri

Tidligere var 30 soldater udstationeret på St. Maria’s Batteri, der er Maltas dyreste tårn. Det blev bygget i 1702 for at beskytte øen mod pirater. Og selv i dag bruger to toldere tårnet til at holde øje med smuglere.

Stormesterens Palads

Paladset, der i dag er hovedkvarter for Maltas præsident, var tidligere hjemsted for den engelske guvernør og endnu tidligere for stormesteren. Paladset ligger på Republic Street i Valletta og kan blandt andet byde på to flotte gårdspladser, et fornemt tøjhusmuseum samt en af Europas mest uvurderlige gobelindsamlinger.

Ta´Pinu-kirken

I nærheden af byerne Gharb og Gammar ligger Ta’Pinu-kirken. I kraft af sin fantastiske enkelthed hører den til de mest berømte kirker på de maltesiske øer. Pilgrimskirken, der har et 50 meter højt tårn, fik i 1932 status af basilika af Pave Pius XI.

Vittoriosa, Senglea og Cospicua

Der bor kun 4000 indbyggere i de tre byer Vittoriosa, Senglea og Cospicua tilsammen, men de rummer lige så mange flotte seværdigheder som Valletta og Mdina. Byerne spiller en vigtig brik i Maltas historie, men på trods af det, er byerne ikke så besøgt, som de burde være.

Marsaxlokk – En malerisk fiskerby

Havnen i Marsaxlokk
Marsaxlokk er en malerisk, lille fiskerby på Malta, som er kendt for sine farverige luzzu-både og sit livlige fiskemarked. Stedet er ideelt for en rolig gåtur og for at smage på lokale retter med friskfanget fisk. Og så er det en fryd for øjet med lyset og alle de smukke både.

Henvender sig til: Alle, især madentusiaster
Pris: Gratis at besøge, madpriser varierer
Åbningstider: Fiskemarkedet er bedst om søndagen (om morgenen)
Lukkedage: Ikke relevant
Egnet for gangbesværede: Ja
Offentlig transport: Busser til Marsaxlokk
Adresse: Marsaxlokk, Malta

Blue Grotto – Naturlige vidundere

Blue Grotto set indefra
Blue Grotto er et betagende, naturskønt område, som ligger på Maltas sydkyst. Det er kendt for sine helt særlige havhuler- og grotter og ikke mindst det krystalklare azurblå vand.

Du kan tage en bådtur for at udforske de skiftende farver og den imponerende geologi i grotterne, hvor sollyset spejler sig i vandet. Tilsammen skaber det en helt unik atmosfære, og det tiltrækker turister fra hele verden.

Min kollega, Thiamka Margrethe har besøgt Blue Grotto og siger:

”Selvom det er 25 år siden, jeg var på en bådtur til Blue Grotto, står oplevelsen den dag i dag meget tydelig for mig. Grotterne var simpelthen eventyrlige, og det utroligt smukke, krystalklare vand virkede magisk, ja næsten dragende – især det meget dybe. En svømmetur ind i grotterne var både spændende, men også lidt grænseoverskridende – på den gode måde”.

Henvender sig til: Dig, der elsker eventyr og natur
Pris: Bådtur ca. 50 DKK
Åbningstider: Afhænger af vejret, typisk fra morgen til tidlig eftermiddag
Lukkedage: Afhænger af vejret
Egnet for gangbesværede: Begrænset, adgang til bådene kan være udfordrende
Offentlig transport: Busser til Wied iz-Zurrieq
Adresse: Blue Grotto, Zurrieq, Malta

Book bådtur til Blue Grotto

Popeye Village – Skipper Skræks filmkulisse

Popeye Village set fra oven
Oprindeligt blev den farverige landsby opført som filmkulisse for Popeye-filmen fra 1980, hvor den amerikanske skuespiller Robin Williams spillede hovedrollen som Skipper Skræk.

Nu er landsbyen en unik familieattraktion, og det er selvfølgelig en god idé at se filmen, før du besøger filmkulisserne. Popeye Village er en af de sjove seværdigheder på Malta, hvis man har børn, børnebørn eller barnlige sjæle med på ferien.

Henvender sig til: Familier og filmfans
Pris: Ca. 150 DKK
Åbningstider: 9:30 – 17:30
Lukkedage: Åben året rundt
Egnet for gangbesværede: Delvis, nogle områder kan være udfordrende
Offentlig transport: Busser til Anchor Bay
Adresse: Popeye Village, Mellieha, Malta

Køb billetter til Popeye Village

Dingli Klipperne – De højeste klipper på Malta

Udsigt over Dingli Klipperne:
Dingli Klipperne er de højeste klipper på Malta. De tilbyder en enestående udsigt over Middelhavet, og er et ideelt sted for vandrere og naturelskere.

Henvender sig til: Dig, der elsker naturen og at vandre
Pris: Gratis
Åbningstider: Altid tilgængelig
Lukkedage: Ikke relevant
Egnet for gangbesværede: Begrænset
Offentlig transport: Busser til Dingli
Adresse: Dingli Cliffs, Dingli, Malta

Malta Falconry Centre – Falkejagt på tæt hold

Her har du chancen for at opleve falkejagt på tæt hold. Du kan møde forskellige fuglearter, og lære om falkonerens arbejde og den ældgamle- og elegante jagtform. En af de lidt anderledes og spændende oplevelser at få på Malta.

Henvender sig til: Familier – og dig, der elsker dyr
Pris: Ca. 100 DKK
Åbningstider: 9:00 – 15:00
Lukkedage: Lukket mandage
Egnet for gangbesværede: Ja
Offentlig transport: Busser til Siggiewi
Adresse: Malta Falconry Centre, Siggiewi, Malta

Mdina – Maltas gamle hovedstad

Hovedindgangen til Mdina
Mdina er Maltas gamle hovedstad, og den er en befæstet middelalderby med ældgamle bygninger, og snoede og smalle gader, som du kan gå på opdagelse i. Den stille By, som Mdina også kaldes, emmer af historie, og byder på en rolig atmosfære og en rejse tilbage i tiden.

Byen Mdina blev blandt andet anvendt til en stor del af filmkulisserne fra den danske familiefilm “Tempelriddernes skat 3” fra 2008.

Henvender sig til: Dig, der elsker historie og romantik
Pris: Gratis adgang til byen, lave gebyrer for museer/attraktioner
Åbningstider: Åben døgnet rundt, museer og attraktioner har varierende tider
Lukkedage: Varierer for de forskellige attraktioner
Offentlig transport: Busser fra forskellige dele af Malta
Egnet for gangbesværede: Begrænset, da der er mange brostensbelagte veje
Adresse: Mdina, Malta

Bygningen Palazzo Santa Sofia

Denne voluminøse bygning menes at være den ældste på hele Malta. Årstallet 1388 står på en af grundpillerne.

Fængslet Mdina Dungeons

Lige når man har passeret hovedporten til Mdina, støder man på Mdina Dungeons, der er et gammelt fængsel indrettet som et historisk rædselskabinet. De små klamme rum er et studie i datidens torturmetoder, der blev brugt på Malta indtil 1813.

Mdina Co-Cathedral

Det var barokbygmesteren Lorenzo Gafà, der i 1702 opførte Maltas første katedral. Den regnes for at være et af de bedste eksempler på maltesisk barok.

Sliema

Byen Sliema

Sliema er, med nabobyerne St.Julians og St.Georges, Maltas største og mest moderne by, samt et pænt beboelsesområde og en værdig badeby. På den tre kilometer lange strandpromenade er der flere mennesker end noget andet sted på øen. Sliema har et betydeligt og livligt butikscentrum med caféer og restauranter. Her findes masser af hoteller, et stort antal natklubber og et kasino.

Valletta

Kunstmuseet

Kunstmuseet ligger i et palads fra 1700-tallet og indeholder malerier, skulpturer og møbler fra Johanniterordenens tid. Her kan man beundre værker af Domenico di Michelino, Carpaccio, Perugino, Tintoretto, Rivera med flere. Her findes også en afdeling reserveret for maltesiske kunstnere.

Nationalmuseet

Nationalmuseet i Auberge de Province (før Johannitterordenens kvarter) har betydningsfulde samlinger af maltesisk arkæologi, historie og kunst. Her findes forhistorisk lergods, stenværktøj fra stenaldertempler samt gravfund fra den puniske og romerske tid.

St.John´s Co-Cathedral – En arkitektonisk perle i Valletta

Loftsdekoration fra Valletta's St. Johns Co-katedral
Hovedstaden Valletta er optaget på UNESCOS verdensarvsliste, og har naturligt nok rigtigt meget at byde på. En at de populæreste attraktioner er St. Johns Co-katedralen, som er en arkitektonisk perle i hjertet af Valletta. Denne katedral, helliget Johannes Døberen, var engang ridderordenens kirke. Den tilhører en af de mere betydningsfulde seværdigheder på øen, såvel historisk som kunstnerisk. Den blev bygget fra 1573 til 1577 efter Gerolamo Cassars tegninger (1520 – 1586). Han var ordenens bygherre. I oratoriet hænger Carvaggios mesterværk “Johannes Døberens Halshugging”.
Katedralen er kendt for sin overdådige indretning og mesterværker af den italienske maler, Caravaggio.

Henvender sig til: Dig, der elsker kunst og arkitektur
Pris: Ca. 120 DKK
Åbningstider: 9:30 – 16:30 (lukket om søndagen til ture)
Lukkedage: Søndage og religiøse helligdage
Egnet for gangbesværede: Ja, der er adgangsforhold for kørestolsbrugere
Offentlig transport: Busser til Valletta
Adresse: St. Johns Co-katedral, Valletta, Malta

Køb billetter til St. Johns Co-Cathedral

Villa Guardamangia – Den tidligere royale bolig

Villa Guardamangia er en beskeden palælignende villa, som ligger i Pietà i udkanten af Valletta. Den rummer en særlig del af den britiske royale historie, da den engang var hjem for Dronning Elizabeth II og Prins Philip fra 1949 til 1951. Det var da Prins Philip var flådeofficer på Malta.

Villaen er primært en privat ejendom, og kan kun ses udefra. Alligevel tiltrækker dens historiske betydning og forbindelse til den britiske kongefamilie mange rejsende, der søger et glimt af Maltas koloniale fortid og den royale arv. En attraktion for dig, der er royalist.

Det er oplagt at vandre en tur forbi villaen, hvis du alligevel befinder dig i Valletta.

Henvender sig til: Dig, der elsker historie og kongefamilier
Pris: Udsigten udefra er gratis. Rundvisning indendørs er ikke åbent, men ventes at blive det, da Malta har købt boligen af det britiske kongehus i 2021.
Åbningstider: Ikke relevant
Lukkedage: Ikke relevant
Egnet for gangbesværede: Ja, men gaderne i Valletta kan være kuperede.
Offentlig transport: Busser til Pietà
Adresse: Villa Guardamangia, Pietà, Malta

Hal Saflieni Hypogeum – En underjordisk gravplads

Hal Saflieni Hypogeum er en underjordisk og forhistorisk gravplads, der dateres tilbage til ca. 4000 f.Kr. Gravpladsen er en enestående arkæologisk skat, der giver dig indsigt i Maltas historie og tidlige indbyggere. Et besøg værd, når du er på Malta.

Henvender sig til: Dig, der elsker historie og arkæologi
Pris: Ca. 300 DKK (varierer af alder)
Åbningstider: 9:00 – 17:00
Lukkedage: Mandage og nogle helligdage
Egnet for gangbesværede: Nej, adgangen indebærer trapper
Offentlig transport: Busser til Paola, Malta
Adresse: Burial St, Raħal Ġdid, Malta

Mdina: ViliamM / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Mdina: Karina Movsesyan / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Citadella på Gozo: Karina Movsesyan / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Valletta’s St. Johns Co-katedral: helovi / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Marsaxlokk Fiskerby: ZoltanGabor / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Megalitiske Tempelkomplekser: onepony / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Blue Grotto: fotograv / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Popeye Village: emicristea / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Dingli Klipperne: Karina Movsesyan / iStock / Getty Images Plus via Getty Images

Har du fået lyst til at rejse til Malta?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Fly+hotel
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Book dine seværdigheder her