Topbillede

De bedste strande på Malta og Gozo | Få 10 solrige bud

Jacob Norre
Lyder Blue Lagoon og Paradise Bay fristende? Malta og Gozo byder på nogle af de mest indbydende bugter og strande i Middelhavet, hver med sin helt unikke charme og karakter. Læs om Malta og Gozos bedste strande, og få 10 gode bud på de skønneste bugter og strande på Malta og Gozo.

Herunder finder du inspiration til din badeferie: En liste med tilhørende beskrivelser om 10 dejlige bugter og strande på Malta og Gozo, herunder en enkelt strand på øen Comino.

Malta og Gozos bedste strande byder på en bred vifte af oplevelser, lige fra pulserende byliv til stille naturidyl. Med gyldne sandstrande, dramatiske klippekyster og krystalklart vand er disse øer et must at besøge for dig, der elsker strand, sol og vand.

Golden Bay, Malta – En af øens mest populære strande

Golden Bay, Malta – En af øens mest populære strande

Golden Bay ligger på Maltas nordvestkyst, og er en af øens mest populære strande. Med sit gyldne og bløde fine sand samt krystalklare vand er det et perfekt sted for en dag i solen.

Stranden er ideel til en svømmetur og solbadning, og klipperne der ligger omkring, giver mulighed for fantastiske vandreture med betagende udsigter.

  • Henvender sig til: Familier og dig, der elsker solen
  • Sjove fakta: Ofte brugt som location for filmoptagelser
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Let tilgængelig med offentlig transport eller bil
  • Hvor langt fra nærmeste by: Nær Mgarr i den nordlige del
  • Længde og bredde: Stranden er bred med masser af plads
  • Type sand: Gyldent sand

Blue Lagoon, Comino – En sand perle

Blue Lagoon, Comino – En sand perle

Blue Lagoon finder du på den lille ø Comino, som ligger lige imellem Malta og Gozo. Det er en sand perle med sit turkisfarvede vand og hvide sandbund.

På grund af det lækre vand og de smukke omgivelser er Blue Lagoon et populært udflugtsmål og stop for både dagsture og bådture. Det klare vand er ideelt til snorkling og svømning.

  • Henvender sig til: Dig, der elsker eventyr og smuk natur
  • Sjove fakta: Øen Comino har kun et par faste beboere
  • Gratis eller betalt: Gratis, men transport til øen koster
  • Tilgængelighed: Kun tilgængelig med båd
  • Hvor langt fra nærmeste by: Ligger mellem Malta og Gozo
  • Længde og bredde: Små strande rundt om lagunen
  • Type sand: Fin, hvid sandbund

Ramla Bay, Gozo – Kendt for sit røde sand

Ramla Bay, Gozo – Kendt for sit røde sand

Ramla Bay ligger på Maltas søster-ø Gozo. Den er kendt for sit karakteristiske røde sand, og er omgivet af frodig natur. Det er et ideelt sted for dig, der søger ro og smuk natur, væk fra de mere travle strande.

Her finder du også grottehulen Calypso Cave, hvorfra du får en fantastisk udsigt over den røde sandstrand.

  • Henvender sig til: Dig, der elsker natur – og fred og ro på din ferie
  • Sjove fakta: Calypso Cave, et mytologiske sted, hvor nymfen Calypso holdt Odysseus fanget
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil eller bus
  • Hvor langt fra nærmeste by: Tæt på byen Nadur
  • Længde og bredde: Stort areal
  • Type sand: Unikt rødt sand

Ghajn Tuffieha, Malta – Også kaldet Riviera Strand

Ghajn Tuffieha, Malta - Også kaldet Riviera Strand

Ghajn Tuffieha er også kendt som Riviera Strand. Den smukke strand ligger i nærheden af Golden Bay, og tilbyder en mere afslappet atmosfære. Da den er mindre overfyldt, er den ideel for dig, der ønsker at nyde naturen i fred.

  • Henvender sig til: Dig, der elsker naturen – og søger fred og ro på ferien
  • Sjove fakta: Tilgås via en trappe med over 100 trin
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Moderat tilgængelighed, bedst med bil
  • Hvor langt fra nærmeste by: Tæt på Mgarr
  • Længde og bredde: Mellemstor strand
  • Type sand: Gyldent

Paradise Bay, Malta – Udsigt til Gozo og Comino

Paradise Bay, Malta - Udsigt til Gozo og Comino

Paradise Bay er en charmerende lille strand, som ligger ved Maltas nordligste punkt, nær færgeterminalen til søster-øen Gozo. Med sit klare vand og maleriske omgivelser er det et idyllisk sted for en afslappende dag.

  • Henvender sig til: Familier og dig, der kan lide at svømme
  • Sjove fakta: Fantastisk udsigt til Gozo og Comino
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil eller bus
  • Hvor langt fra nærmeste by: Tæt på Cirkewwa
  • Længde og bredde: Lille, men hyggelig
  • Type sand: Fint og gyldent

Mellieha Bay, Malta – Øens længste sandstrand

Mellieha Bay, Malta – Øens længste sandstrand

Mellieha Bay er også kendt som Ghadira Bay. Det er Maltas længste sandstrand, og tilbyder et stort udvalg af vandsportsaktiviteter fx vandski. Her finder du også rolige områder til afslapning, og med det lavvandede vand gør det til et ideelt sted for familier med børn at bade.

  • Henvender sig til: Familier og dig, der elsker vandsport
  • Sjove fakta: En af de mest børnevenlige strande på Malta
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Let tilgængelig med offentlig transport og bil
  • Hvor langt fra nærmeste by: Nær Mellieha by
  • Længde og bredde: Cirka 800 meter lang
  • Type sand: Fint og gyldent

St. George’s Bay, Malta – Kunstigt anlagt strand i Paceville

St. George's Bay, Malta – Kunstigt anlagt strand i Paceville

St. George’s Bay ligger i hjertet af Paceville, som er Maltas fest- og underholdningscentrum i byen St. Julian’s. Det tiltrækker det unge publikum med sit pulserende natteliv og centrale beliggenhed. Stranden er kunstigt anlagt, og velegnet til en hurtig dukkert og solbadning.

  • Henvender sig til: Unge og dig, der søger liv og underholdning
  • Sjove fakta: En af de få sandstrande i Maltas hovedstadsområde
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Meget let tilgængelig med forskellige transportmidler
  • Hvor langt fra nærmeste by: Stranden ligger i hjertet af Paceville, St. Julian’s
  • Længde og bredde: Relativt lille
  • Type sand: Fint og gylden

Dwejra Bay, Gozo – Tidligere hjemsted for Azure Window

 Dwejra Bay, Gozo - Tidligere hjemsted for Azure Window

Dwejra Bay er kendt for den ikoniske klippebue, Azure Window, der desværre kollapsede og faldt ned i havet i 2017. Besøgende har nu en unik mulighed for at svømme i det tidligere vinduesområde. Den dramatiske klippekyst og det dybe, klare vand er ideelt til at snorkle og dykke.

  • Henvender sig til: Dykkere og eventyrere
  • Sjove fakta: Tidligere hjemsted for Azure Window
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Bedst med bil eller en guidet tur
  • Hvor langt fra nærmeste by: Tæt på San Lawrenz
  • Længde og bredde: Klippeområde med adgang til vandet
  • Type sand: Klippestrand

Hondoq Bay, Gozo – Populært sted for natdykning

Hondoq Bay, Gozo - Populært sted for natdykning  

Hondoq Bay ligger nær landsbyen Qala på øen Gozo. Den er en yndet lokal hemmelighed med sit krystalklare vand og udsigt over øen Comino. Den lille sandstrand og klippeområderne er perfekte til snorkling og afslapning.

  • Henvender sig til: Lokale og dig, der søger fred og ro
  • Sjove fakta: Populært sted for dykning om natten
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Lettere tilgængelig med bil
  • Hvor langt fra nærmeste by: Nær Qala
  • Længde og bredde: Lille sandstrand med klippeområder
  • Type sand: Blanding af sand og klipper

Gnejna Bay, Malta – For en autentisk strandoplevelse

Gnejna Bay, Malta – For en autentisk strandoplevelse

Gnejna Bay ligger nær byen Mgarr, og er en malerisk bugt med en blanding af sand, klipper og lerklipper. Her er færre turister end på nogle af de andre strande, og her kan du få en mere autentisk, maltesisk strandoplevelse.

  • Henvender sig til: Dig, der søger en autentisk oplevelse
  • Sjove fakta: Populær blandt lokalbefolkningen for lerbad
  • Gratis eller betalt: Gratis
  • Tilgængelighed: Bedst med bil
  • Hvor langt fra nærmeste by: Tæt på Mgarr
  • Længde og bredde: Middelstor strand
  • Type sand: Blanding af sand og klipper

Læs også:

Malta – en lille klippeø med stor betydning
10 gode grunde til at besøge Malta
Verdens mindste lande | Hvad du skal se, og hvordan du kommer dertil

Fotos:
Topbillede © Travel_Motion / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Golden Bay, Malta – En af øens mest populære strande © DavorLovincic / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Blue Lagoon, Comino – En sand perle © StefanoZaccaria / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Ramla Bay, Gozo – Kendt for sit røde sand © Petroos / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Ghajn Tuffieha, Malta - Også kaldet Riviera Strand © kkoszowski / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Paradise Bay, Malta - Udsigt til Gozo og Comino © Balate Dorin / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Mellieha Bay, Malta – Øens længste sandstrand © Balate Dorin / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
St. George's Bay, Malta – Kunstigt anlagt strand i Paceville © Bareta / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
 Dwejra Bay, Gozo - Tidligere hjemsted for Azure Window © arkanto / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Hondoq Bay, Gozo - Populært sted for natdykning   © Fabian Tagliaferro / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Gnejna Bay, Malta – For en autentisk strandoplevelse © J B / iStock / Getty Images Plus via Getty Images



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.