Boston blev grundlagt i 1630 og er dermed en af de ældste byer i U.S.A. Store dele af kulturen og arkitekturen i byen stammer tilbage fra Den Amerikanske Revolution, hvor amerikanerne kæmpede for frihed. Revolutionen lagde blandt andet grundlaget for the Freedom Trail, som er den fire kilometer lange historiske rute, der blev placeret i Bostons gader. På denne rute finder du alle de historiske bygninger og skulpturer, der fortæller historien om, hvordan byen blev grundlagt samt kampen for uafhængighed. Der er altså tale om en by, der er spækket med historie, hvilket stemningen også emmer af.