Blomstrende kirsebær og forår i Washington

Rejser til Washington

Washington D.C. er hovedstaden i USA og ligger på den østlige kyst af landet. Uanset om du er interesseret i politik, kunst eller bare ønsker at udforske en fascinerende storby, vil Washington imponere dig med sine mange seværdigheder og oplevelser − også for børn.
Bedøm rejsemål (13 bedømmelser)
4.5

Rejser til Washington D.C.: Monumenter, museer og amerikansk politik

Washington D.C. er hovedstaden i USA og ligger langs Potomac-floden på den østlige kyst af landet. Storbyen har en essentiel betydning som epicenter for amerikansk politik og byder på enestående kultur, historie og arkitektur. Men uanset om du er interesseret i politik, kunst eller bare ønsker at udforske en fascinerende storby, vil Washington imponere dig med sine mange seværdigheder og oplevelser. Samtidig er den amerikanske by et oplagt valg til en storbyferie med børn.

De bedste seværdigheder i Washington D.C.

  • Det Hvide Hus: Den mest ikoniske seværdighed i Washington D.C. er den officielle residens og arbejdsplads for USA’s præsident. Tag den obligatoriske selfie med det imponerende kompleks som baggrund. Eller book en guidet tur rundt i huset for at lære mere om landets historie.
  • Arlington National Cemetery: Lige over Potomac-floden ligger denne hellige hvileplads for amerikanske soldater. Tag en vandretur blandt de flere hundredtusind gravsteder, og besøg John F. Kennedys gravsted samt den imponerende Changing of the Guard-ceremoni ved den ukendte soldats grav.
  • Lincoln Memorial: Et majestætisk statue og monument, som er en hyldest til den 16. præsident, Abraham Lincoln. Husk at læse de berømte ord fra Gettysburg Address, som er indgraveret i væggen.
  • National Mall: En park og “nationalplads”, som strækker sig mellem Det Hvide Hus og Lincoln Memorial og byder på imponerende monumenter, museer og grønne områder.
  • Nationalmuseet for Amerikansk Historie: Dette museum er fyldt med genstande, der fortæller den amerikanske historie, fx det originale Star-Spangled Banner og Abraham Lincolns hat. Udstillingerne er interaktive og informative for både voksne og børn.
  • Smithsonian Institution: 19 museer, som spænder fra kunst og videnskab til luft- og rumfart. Besøg fx National Air and Space Museum for at se ægte rumfartøjer og udforske menneskets rejse til månen. Eller book et after dark arrangement blandt dinosaurer på The National Museum of Natural History.

Andre spændende seværdigheder i Washington: Washington Monument, National Gallery of Art, United States Capitol og National Zoo

Hvad og hvor skal du spise i Washington D.C.?

Rejser til Washington D.C. byder på et væld af spisesteder for enhver smag og ethvert budget. Fra elegante fine dining-restauranter til morgenmads-dinere og hyggelige caféer. På et af byens madmarkeder kan du prøve et autentisk etnisk køkken fx italiensk, asiatisk eller mexicansk. Og glem ikke at smage de lokale specialiteter, Maryland krabber og østers, som serveres friske på mange lokale spisesteder.

Masser af shoppingmuligheder i Washington D.C.

I Washington D.C. får du et bredt udvalg af shoppingmuligheder. Hvis du er på udkig efter high-end shopping og designerbutikker, skal du besøge indkøbscenteret CityCenterDC eller udforske butikkerne langs Connecticut Avenue. Du kan også finde et væld af unikke butikker, kunstgallerier og antikvitetsforretninger i området Georgetown og det nærliggende Dupont Circle. For et mere livligt og farverigt shoppingmiljø er Eastern Market et must, hvor du kan købe alt fra friske fødevarer til håndlavede kunstgenstande og loppefund. Her er også gode brunchsteder.

Udflugter fra Washington – Forslag til seværdigheder i området

  • Mount Vernon: Tidligere hjemsted for George Washington, hvor du kan få viden om landets første præsident.
  • Annapolis: Historisk by, hvor du kan nyde den charmerende koloniale arkitektur og gå en tur langs havnefronten.
  • Shenandoah National Park: Smuk nationalpark, der ligger cirka to timers kørsel fra byen.

Hvornår er det bedst at rejse til Washington D.C.?

Den bedste tid til at besøge Washington D.C. er om foråret, når byens 3.000 kirsebærtræer blomstrer. De skaber nemlig en virkelig smuk kulisse. Det kan også anbefales at rejse til Washington D.C. om efteråret, som byder på mildt vejr og smukke farver. Sommeren kan være varm og fugtig, og det er højsæsonen for turisme. Vinteren kan være temmelig kold, men til gengæld er der lavere hotelpriser og færre mennesker.

Søg også rejser med afrejse fra Norge og Sverige:
Charterreiser til Washington | Charterresor till Washington

Charterrejser til rejsemål i USA