Med en strategisk placering i en af Kretas skønne byer får du udover en charmerende atmosfære og dejlige badestrande også let adgang til spændende seværdigheder. Læs med, og find ud af, hvilken af disse 17 badebyer på Kreta, der er den helt rigtige for dig.
Den sydlige del af Kreta er den varmeste. Her er klimaet både mere tørt og solrigt end på nordkysten. Bjergkæderne midt på øen fungerer nemlig som en slags klimabarriere. Blandt de byer, der nævnes i guiden, ligger Lerapetra på sydkysten – og det er dermed den varmeste by i guiden. Her er klimaet mere tørt og solrigt, og byen er omgivet af smukke strande og autentisk stemning.
Lerapetra er det bedste valg, hvis du ønsker at holde ferie i den varmeste badeby på Kreta.
Den bedste badeby på Kreta for unge mennesker
Kreta byder på flere badebyer, der passer perfekt til unge mennesker, som vil kombinere sol, strand, afslapning, sjov og fest.
Heraklion er hovedbyen på Kreta og oplagt til dig, der vil have både byliv, kultur og nem adgang til stranden.
Malia er kendt som Kretas festcentrum med barer, klubber og livlig strandstemning – ideel til unge rejsende, der vil feste.
Hersonissos har både strandklubben Star Beach, masser af shopping og klubber tæt på kysten – her keder du dig ikke.
Agios Nikolaos tilbyder en mere stilfuld ferie med caféhygge, udsigt og kultur, perfekt til dig der rejser med venner.
Rethymnon kombinerer gamle gader, hyggelige barer og en lang sandstrand – en mere afslappet badeferie med charme og byliv.
Er du stadig i tvivl om, hvor du skal bo på Kreta?
Du kan også vælge selv at arrangere din rejse til Kreta. På Travelmarkets hjemmeside kan du også sammenligne priser på hoteller og flybilletter til Kreta.
Kreta er Grækenlands største og mest mangfoldige ø. Det er den femtestørste i Middelhavet og en af de sydligst beliggende af de ca. 3.500 græske øer i Ægæerhavet. Og med utallige muligheder har du måske svært ved at gennemskue, hvor du skal bo på Kreta.
Den græske ø forbindes ofte med lange sandstrande, duften af olivenmarker og smagen af tzatziki. Og Kreta kan lidt af det hele, hvad end du ønsker en afslappende eller mere aktiv ferie.
Min første rejse til Kreta havde jeg som barn, og efter adskillige rejser med stadig nye oplevelser hver gang, føler jeg efterhånden, at jeg kender den græske ø rigtig godt.
Kreta er et ferierejsemål, der bliver ved med at overraske, og som trods stor turisttilstrømning har formået at bevare sin charme.
Chania − Kretas hovedby med kultur, historie og gode spisesteder til solnedgang
Chania er hovedbyen på Kreta og øens næststørste by med et stort lokalt liv. Og på din rejse til Kreta er det næsten et must at besøge Chania.
Den venetianske havnefront er byens centrum, hvor flere historiske seværdigheder er placeret. Monumenter fra tidligere folkeslag står flot bevaret og giver et godt indblik i byens historie. Restauranterne er i særklasse, og bedre beliggenhed fås næppe. Meze og et glas lokal vin i første parket ved solnedgang er den ultimative afslutning på en god feriedag på Kreta. Det kan fx sætte godt gang i romantikken.
Chanias bedste strand ligger i den vestlige del af byen. Det er en dejlig bystrand med:
Gyldent sand og enkelte småsten. De første meter ud i vandet er der dog sten.
Minimarkeder, butikker, hyggelige restauranter og caféer
Solsenge, parasoller, brusere og omklædningsmuligheder
Chania passer bedst til:
Dig, som vil kombinere strand og kulturferie med mulighed for at komme på spændende oplevelser på Kreta. Planlægger du en romantisk ferie på Kreta, er denne by også et godt valg.
Aktuelle tilbud på rejser til Chania
ChaniaViaros ApartmentsGrækenland (7 nætter)20. jun Toværelses lejlighed
2.031,-Vælg
ChaniaPegasusGrækenland (7 nætter)21. jun 1-Værelses Lejlighed
2.068,-Vælg
Find en ferie til Chania i Travelmarkets chartersøgemaskine her.
Agii Apostoli og Daratso – Afslappet familieferie på smukke strande i rolige omgivelser
10 km. vest for Chania ligger nogle af de mest populære strande på hele Chaniakysten.
Fire lavvandede strande og områdets bedste legeplads ”Golden Fun Park” gør det til et attraktiv rejsemål særligt for børnefamilien. I byens centrum emmer en rolig atmosfære, hvor kolde Mythos serveres på små lokale tavernaer.
Agii Apostoli og Daratso passer bedst til:
Børnefamilien, der ønsker en afslappende familieferie på Kreta i rolige omgivelser og alligevel ikke langt fra flere af de største seværdigheder på Kreta.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Agii Apostoli og Daratso
Agii ApostoliVeronica HotelGrækenland (7 nætter)26. jun 2-vær. lejlighed med balkon/terrasse
2.699,-Vælg
Agii ApostoliNikolas SuitesGrækenland (7 nætter)7. aug 2-vær. lejlighed med balkon/terrasse
Agia Marina – En livlig badeby på Kreta med ægte græsk charme
Agia Marina er en af de større badebyer på Kreta beliggende ud for klippeøen Agii Theodori og 2 km. fra Platanias.
Udsøgte restauranter, god shopping, lange brede sandstrande og en yderst gæstfri befolkning giver Agia Marina mange tilbagevendende gæster.
Vandet er børnevenligt med roligt lavvande. Enkelte steder er vandet dog dybere og særdeles velegnet til snorkling.
Området er ikke kun attraktivt for børnefamilien, det egner sig også godt til voksenferie på luksusresorts op ad bjergskråningen omgivet af olivenlunde og med udsigt over bugten.
Agia Marina passer bedst til:
Familier og par, der ønsker en afslappet ferie ved nogle af nordvest Kretas bedste strande, med alt indenfor rækkevidde og i tæt kontakt med lokalbefolkningen.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Agia Marina
Agia MarinaApeliaGrækenland (7 nætter)21. aug 1-værelses lejlighed med balkon og mulighed for en ekstra opredning
Agios Nikolaos – Kretas hjerte og vel nok den smukkeste by på Kreta
Hvor skal man bo på Kreta, hvis man vil opleve den smukkeste by? Du vil ikke fortryde det, hvis du vælger at bo i Agios Nikolaos på din rejse til Kreta. Agios Nikolaos betragtes nemlig af mange som den smukkeste by på Kreta.
Den smukke by har mange kælenavne lige fra Kretas hjerte til Kretas St. Tropez og ikke uden grund.
Det er en levende græsk by bygget op omkring Kretas største bugt, Mirabello Bugten. Og havnens pastelfarvede huse, anerkendte restauranter og lækre strande gør det til en af de smukkeste badebyer på Kreta.
Færgen afgår fra Agios Nikolaos direkte til den tidligere spedalskes ø Spinalonga, og naturoplevelser som Lassithi plateau venter lige om hjørnet.
Hen på aftentimerne byder nattelivet på noget for enhver smag.
Agios Nikolaos passer bedst til:
Alle, der ønsker en autentisk ferie med en central placering tæt på gode oplevelser og byliv.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Agios Nikolaos
Agios NikolaosEl GrecoGrækenland (7 nætter)19. jun Dobbeltværelse
1.995,-Vælg
Agios NikolaosCretaGrækenland (7 nætter)19. jun 1-værelses lejlighed
Elounda − Eksklusivt ferieparadis for naturelskere
Elounda er en tidligere fiskerby smukt beliggende i en lille beskyttet bugt. Et paradis for kendisser og folk med hang til luksus.
Byen nævnes ofte som indbegrebet af fredelig græsk idyl. Havnetorvet summer af stemning, og på nordsiden finder du den dejlige sandstrand med azurblåt hav og nogle af Grækenlands højeste badevandstemperaturer. Vandet bliver hurtigt dybt, og dykning er et hit.
Elounda passer bedst til:
Par og voksenferie i luksuriøse omgivelser.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Elounda
EloundaLejligheder Elounda ColourGrækenland (7 nætter)18. jun studio almen
Georgioupolis − Landsbystemning og børnevenlige badestrande
Blandt eukalyptustræer og gyldne sandstrande for enden af Almyros floden finder du en af Kretas skjulte perler, Georgioupolis. En lille landsby med træindrammede gader og Kretas ældste bageri.
Almyros floden udmunder i havet ved fiskerihavnen, hvilket gør badevandet en smule koldere og mindre salt.
På den anden side af byen ligger en af de mest børnevenlige strande på Kreta, og ved blot et par kilometers gang når du Kretas eneste ferskvandssø, Kournas søen.
Georgioupolis passer bedst til:
Par og familier, der ønsker en fredfyldt ferie med gode muligheder for at se og opleve Kretas smukke natur.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Georgioupolis
Vil du elske at bo på Kretas vestkyst for foden af bjergene, i et af de mere rolige områder? Ja, så skal du vælge Gerani.
Her er det stille strandliv i fokus. Ingen støjende vandsportsaktiviteter, ej heller liggestole. Masser af strandplads og ro til fordybelse. Stranden er udklækningssted for den truede art af havskildpadder Caretta Caretta. Skulle der opstå behov for bylivets bekvemmeligheder, ligger Platanias kun 2 km. væk.
Gerani passer bedst til:
Par og familier, der ønsker at bo godt til billige penge i rolige omgivelser.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Gerani
GeraniKostakis BeachGrækenland (7 nætter)21. aug 1-værelses lejlighed superior mod poolområdet og havet
2.745,-Vælg
GeraniIlion BeachGrækenland (7 nætter)14. aug 1-værelses lejlighed mod haven
2.845,-Vælg
Find en rejse til Gerani i Travelmarkets chartersøgemaskine her.
Hersonissos – Charmerende badeby med god stemning og et livligt natteliv
Hersonissos er pulserende om sommeren og mere rolig i for- og efterårsmånederne.
Nyd det kreolske køkken på torvet i den gamle bydel, tag på shopping, eller fest til den lyse morgen. I området kan du både spille golf, tage børnene med i aquapark eller tage på dagsudflugt til nærliggende øer som Santorini eller Dia.
Hersonissos passer bedst til:
Alle og især unge mennesker, der elsker en livlig badeby med et lokalt liv.
Lerapetra – Den varmeste badeby på Kreta med lokalt liv og gode strande
Lerapetra er den største by på Kretas sydkyst og kendt for at være den varmeste badeby på øen. Byen har en rolig og autentisk græsk atmosfære, som gør den populær blandt rejsende, der søger væk fra masseturismen.
I Lerapetra finder du små butikker, lokale markeder og et udvalg af hyggelige tavernaer og caféer, der ligger ud til en hyggelig promenade. Det lokale byliv mærkes tydeligt, og tempoet er afslappet, men stadig med mulighed for shopping og gode spisesteder.
Omgivelserne byder på flot natur, høje bjerge mod nord og det Libyske Hav mod syd – perfekt til både afslapning og udflugter i naturen.
Kale er navnet på et smukt venetiansk fort, som ligger på havnen. Om lørdagen kan du tage på marked med de lokale, eller hvad med en smuttur til en af Kretas paradisøer, Chrissi Island?
Strande i Lerapetra
Lerapetra har flere strande i og omkring byen, som er præget af mørkt sand og småsten. Vandet bliver forholdsvis hurtigt dybt, men er som regel roligt og klart.
Når det blæser, vil jeg anbefale dig at tage et stykke væk fra byen. Her finder du flere badebugter og større strande, som er mere børnevenlige – dog uden faciliteter.
Lerapetra passer bedst til:
Lerapetra er til dig, som ønsker en rolig badeferie på Kreta med en autentisk stemning, varme temperaturer og afslappende strandliv.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Lerapetra
IerapetraAstronGrækenland (7 nætter)19. jun Dobbeltværelse
Kato Stalos og Kalamaki – De bedste strande på Kreta
En spytklat vest for Chania finder du de to sammenvoksede byer Kato Stalos og Kalamaki.
Den brede sandstrand har fået det blå flag, og i baghaven ved selve byen Kato Stalos kan du få en bid af græsk landidyl. Tag vandreskoene på, og trav ind i landet, hvor du vil blive belønnet med smukke udsigtspunkter.
Kato Stalos og Kalamaki passer bedst til:
Naturelskeren med hang til sand mellem tæerne.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Kato Stalos og Kalamaki
Kato StalosElotis SuitesGrækenland (7 nætter)17. okt Studio
3.424,-Vælg
Kato StalosPorto Kalamaki ApartmentsGrækenland (9 nætter)16. okt Studio økonomi
Skål med de lokale på traditionelle taverner, hvor friskfanget fisk er på menuen. Nyd udsigten over Akrotiri halvøen, eller udforsk de frodige omgivelser til fods.
Vælger du at bo i Kalives (også kaldet Kalyves) på din rejse til Kreta, vil stedet tryllebinde dig ved første øjekast. Området er fuld af charmerende lokale byer som Almyrida, Intzedin og Aptera, hvor kun få turister finder hen.
Kalives passer bedst til:
Dig, der foretrækker en autentisk ferie tæt på flere spændende seværdigheder på Kreta.
Kolimbari – Hyggelig fiskerby og kretensernes egne favoritrestauranter
Slå dig ned i den stemningsfulde lille fiskerby med nogle af øens bedste fiskerestauranter og farveskiftende strande.
Gå på opdagelse på det lokale marked ved fodboldstadionet, hvor grønt, sko og tøj langes over disken.
Den hyggelige by Kolimbari (også kaldet Kolymbari), ligger tæt på Kretas bedste vandpark Limnoupolis og er en perfekt base for en af de smukkeste oplevelser på Kreta; nemlig en bådtur i Balos Bay & Gramvousa.
Kolimbari passer bedst til:
Den aktive familie og par, der ønsker at bo lokalt og samtidig tæt på flere af de største seværdigheder på Kreta.
Malia har nogle af Kretas længste og bedste strande.
Samtidig kaldes den for Kretas festhovedstad. På Pleasure Beach er der fest dagen lang. Når solen går ned spiller musikken højt på Beach Road hvor barer og diskoteker lyser op. 2 dage i juli afholdes festival med DJ’s på stranden.
Ønsker du at dase i lidt mere fredelige omgivelser, byder Sun Beach på flotte hvide sandstrande.
Malia passer bedst til:
Unge mennesker, der gerne vil solbade om dagen og feste om aftenen.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Malia
MaliaYiannis ManosGrækenland (7 nætter)17. okt Studio
2.534,-Vælg
MaliaLejligheder Cretan FamilyGrækenland (7 nætter)4. okt 2-værelses lejlighed (1 soveværelse) type B
Platanias − En af de mest populære badebyer på Kreta − med gode udflugtsmuligheder
Omgivet af grønne bakker og olivenlunde finder du Kretas største og mest berømte ferieby.
Platanias’s 10 km lange sandstrand forbinder byen med Agia Marina. Byen rummer desuden alt, hvad en ægte badeby bør indeholde. Her er både plads til familien og de unge, der ønsker at slå sig løs efter mørkets frembrud i behagelig forenighed.
Platanias passer bedst til:
Alle, der ønsker at bo i en livlig badeby tæt på naturen og med gode udflugtsmuligheder.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Platanias
PlataniasSummertimeGrækenland (7 nætter)4. okt 1-Værelses Lejlighed I Nedsænket Stueplan
Den smukke havneby fik hurtigt charmeret sig ind på mig. Stejle stræder med specialforretninger, hyggelige kaffebarer og restaurantudsigt til den tidligere bundløse sø.
Trods det er en af de større badebyer på Kreta, emmer Agios Nikolaos stadig af en helt særlig charme, som jeg er helt tosset med.
Og udenfor byen gemmer nogle af de største seværdigheder på Kreta sig.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Agios Nikolaos
Agios NikolaosEl GrecoGrækenland (7 nætter)19. jun Dobbeltværelse
1.995,-Vælg
Agios NikolaosCretaGrækenland (7 nætter)19. jun 1-værelses lejlighed
Der er mange seværdigheder på Kreta for både kultur-, historie- og naturelskere. Det kan du læse mere om under de forskellige byer på Kreta. Men der er især en oplevelse, som vi har forelsket os i, og det er de mange vandringsmuligheder på Kreta.
Vandring på Kreta
Kreta har utallige vandreruter, som tager den eventyrlystne rejsende ud, hvor tiden står helt stille. Kun naturens summen er at høre.
Særligt Kretas kløfter er berømte. Der er noget helt særligt ved at gå i dalen omgivet af høje klippevægge og fylde vandflasken med rent drikkevand direkte fra vandet, der løber ved siden af en. Samaria kløften er øverst på vores personlige favoritliste over de største oplevelser på Kreta.
Ønsker du at komme væk fra alfarvejen, og har du mod på en udfordring er Sarakinas kløften en unik oplevelse, som du kan have næsten for dig selv.
De bedste strande på Kreta
På din rejse til Kreta bør du unde dig selv at besøge en af disse smukke strande.
Balos Bay
Balos Bay har lidt for alle og er uden tvivl en af de smukkeste strande på Kreta. Beskyttet af revet ligger Balos smukt beliggende i en lille lagune. Du kan både sejle eller køre dertil i egen bil.
Vandet er superbørnevenligt med helt stille, fuldstændig krystalklart vand, som mange steder kun går til knæene.
Lidt længere ude hvor vandet bliver dybere, er der gode snorklingmuligheder med mange farverige fisk.
På sydvestkysten ca. 60 km fra Chania ligger Balos’ rival i kampen om titlen som Kretas flotteste strand.
Flere sammenligner Elafonissi lagunen med en bid af Maldiverne, og den er flere gange kåret til en af Europas bedste strande.
Fint malede knuste muslingeskaller giver stranden dens lyserøde skær, som den særligt er kendt for. Tag dog ikke fejl af sandet, som stadig er silkeblødt.
På kanten af lagunen ligger et lille rev ideelt til god snorkling med muligheder for at se skildpadder.
Falassarna Beach
Falassarna Beach befinder sig ofte i top 10 over de bedste strande i Europa, og man forstår godt hvorfor. Falassarna har nemlig gode brede og lange strande med azurblåt hav og en lækker sandbund. Stranden blev kåret som den 19 bedste i verden af Tripadvisor i 2024 og er absolut et besøg værd. Stranden er flere gange kåret til den bedste på Kreta.
Stranden er inddelt i 5 strande, hvoraf Big Beach er den største med flest faciliteter.
Den omkringliggende natur er bevaringsværdig, og i den nordlige ende af stranden kan du gå på opdagelse i ruinerne efter det antikke Falassarna fort. Læs om flere af de bedste strande på Kreta her.
Mad og restauranter på Kreta
På din rejse til Kreta kan det være svært at styre udenom pommes frites, og hen til de lokale tavernaer (hyggelige restauranter). Det er til gengæld hele umagen værd.
Hvem vil ikke gerne mæske sig i små lækre meze, som er grækernes udgave af tapas. Tzatziki, indbagt feta, friskfanget fisk i krydret sauce og tangruller er blot nogle af favoritterne.
Snyd heller ikke dig selv for de lokale tærter nerati eller egnens lækre simreretter, som serveres på et sydende støbejernsfad med en kold Mythos til.
Det vil jeg gerne opleve på min næste ferie til Kreta
Bestige Kretas højeste bjerg eller udforske endnu en kløft
Kreta er et paradis for naturelskere som os selv. Heldigvis løber man ikke sådan lige tør for naturoplevelser på Kreta.
Vi drømmer om at bestige Mount Ida, som er Kretas højeste bjerg beliggende i de hvide bjerge i vest.
Kløfterne Imbros, Prassano eller Richtis står også højt på drømmelisten.
Chrissi Island
Chrissi Island er en lille ubeboet paradisø, som ligger 15 km. syd for Kreta. Billeder og fortællinger går på 7 km. lange hvide sandstrande omgivet af azurblåt hav og et tronende fyrtårn.
Jeg er solgt. Med 3 vandhunde ombord, som elsker at komme lidt væk fra de største turistmængder, kan det kun være et hit!
Kournas søen
Grækenlands eneste ferskvandssø ligger på Kreta, ikke langt fra havet og tæt på den lille by Georgioupolis. Kournas er en frodig sø med masser af dyreliv lige fra fugle og fisk til geder, ænder og skildpadder.
Om sommeren skulle der efter sigende være en hyggelig afslappet stemning. Badegæster kan se frem til gratis fiskespa, og der er også mulighed for at tage vandcyklen ud til midten af søen, hvor der skulle være op til 25 meter ned til søbunden.
Hvor vil jeg bo på min næste rejse til Kreta
Min familie og jeg drømmer om at leje en villa omgivet af olivenlunde, bjerge eller med havkig så langt, øjet rækker. En autentisk ferie med frihed og plads til at være familie.
Vi har endnu ikke været bosat helt ude i Kretas nordøstlige ende. Sitia og det omkringliggende område kunne derfor være et spændende sted at bo.
Aktuelle tilbud på charterrejser til Sitia og andre autentiske byer med charme
Her finder du rejser til autentiske byer på Kreta.
SitiaItanosGrækenland (7 nætter)21. aug Dobbeltværelse med balkon og mulighed for en ekstra opredning
2.545,-Vælg
SitiaSimon Sea View ApartmentsGrækenland (7 nætter)28. aug 1-værelses lejlighed med havudsigt
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.