Billige rejser til Costa Brava
Fra København
- Pineda De Mar 1.948,-
- Platja d´aro 2.046,-
- Blanes 2.185,-
- Lloret de Mar 2.214,-
- Calella 2.344,-
- Costa Brava 2.569,-
- Malgrat de Mar 3.159,-
- Santa Susanna 3.206,-
- Tossa de Mar 3.953,-
Fra Billund
- Pineda De Mar 1.900,-
- Calella 1.919,-
- Platja d´aro 1.937,-
- Lloret de Mar 2.039,-
- Blanes 2.045,-
- Malgrat de Mar 2.379,-
- Costa Brava 2.417,-
- Santa Susanna 2.599,-
- Tossa de Mar 3.789,-
Fra Aalborg
- Platja d´aro 2.891,-
- Calella 2.903,-
- Lloret de Mar 2.906,-
- Blanes 3.095,-
- Pineda De Mar 3.183,-
- Santa Susanna 3.217,-
- Malgrat de Mar 3.241,-
- Tossa de Mar 3.268,-
- Costa Brava 3.534,-
Udvalgte rejsetilbud til Costa Brava
Udvalgte tilbud
København
Billund
Aalborg
Hamborg
Tag på sjov charterrejse til Costa Brava
Den nordlige del af Spaniens Middelhavskyst, Costa Brava, er et sandt slaraffenland for turister, der vil have sol, vand og fest. Costa Brava betyder “den vilde kyst”, og refererer til de lange strækninger af forrevne klipper, der deles op af fjorde, bugter, forbjerge og strande. Oprindelig var det altså ikke “vild” i den festlige betydning af ordet – men det passer alligevel meget godt til livet langs kysten.
Det er dog ikke fest det hele, for Costa Brava i det autonome Catalonienhar meget mere at byde på – skøn natur, en rig historie, god mad og dejlige strande.
Strandliv og kvalitetstid
Mange af strandene på Costa Brava er bittesmå, nærmest private strande, hvor enkelte kun kan nås med båd eller ved at klatre ned at stejle trapper hugget i klipperne. Andre strande er kilometerlange gode Middelhavsstrande, der er elsket af charterturister gennem generationer. Det er strande som Roses, Playa D ‘Aro, Lloret de Mar og Blanes.
Den vilde kyst har faktisk en overflod af strande i en kvalitet, som man ikke ser mange andre steder.
Sandet er forskelligt, men hovedparten af strandene har fint sand, der typisk varierer fra grå til gyldne nuancer. Charterturister elsker det. Nogle strande har grove småsten i stedet for sand, men det er de færreste.
På grund af Costa Bravas lange historie som feriested for hele Europa, har langt de fleste strande rigtig gode faciliteter – herunder naturligvis også livreddere. Det betyder, at børnefamilier er trygge og kommer til Costa Brave på ferie i stort tal, hvor de nyder tiden sammen.
Barer og restauranter er der naturligvis mange af overalt langs Costa Brava.
Fest i Lloret de Mar
Hvis man er på charterferie til Lloret de Mar, får man et kinderæg af ferieglæder. De bedste strande, de fedeste fester og et kæmpe udvalg af vandsportsaktiviteter som dykning, jetski, vandski, snorkling og ikke mindst suveræne beach volley-muligheder på stranden. I byen er der også et godt badeland, der altid vækker begejstring hos familierne.
Byen er præget af at, der er mange unge og ungdommelige turister, der leger i det dybblå Middelhav og deltager i aktiviteterne om dagen og senere løber ud i det sprudlende natteliv, hvor glas møder glas og smil bliver til venskab og kærlighed.
Dagen efter flettes der hænder på de gyldne strande, mens solen tilfører kroppen liv igen.
I Lloret de Mar er der en hyggelig stemning, og der er en overflod af gode restauranter med de lækreste traditionelle fiskeretter – alle tillavet med catalansk håndelag. Tænderne løber i vand, inden turisterne får sig sat til bords. Et par glas god spansk vin og romantikken blomstrer. Tag en tur fra restauranten ud i de gågader, der også er en del af byen.
Den gamle borg Castell de Sant Joan ligger højt oppe – og herfra har feriegæsterne en glimrende udsigt ud over byen og den smukke strand.
Fra Lloret de Mar er der kun en smuttur på en time indtil hovedstaden i Catalonien, Barcelona, og det kan anbefales. Her er der fuld skrue på storbystemningen.
Calella
Alle kender nogen, der har været i Calella – næsten. For byen er en klassiker indenfor charterferie. Af gode grunde. Det er her, turister finder de små, lokale fiskere i deres både. Eller den superlækre strand med det fine sand og det meget rene vand.
Herudover byder Calella på alle typer af gode muligheder for shopping, restauranter og barer.
Naturen omkring Calella indbyder til lange vandreture, og hvis man tager en solhat på og en flaske vand med, så er en lang gåtur en god optakt, inden man igen kaster sig i Middelhavet.
Gode gamle Tossa de Mar
Charterturister, der vil have charterrejsen krydret med lidt historie, er kommet til den rette by, hvis de tager til Tossa de Mar. De gamle mure, der stammer fra Middelalderens begyndelse, de snørklede gader og gamle huse fortæller deres helt egen historie.
Området omkring byen har i øvrigt de fedeste grotter, hvor man dog skal sejles ud. Både afgår hele tiden, og børnefamilier elsker stedet.
Glæd dig til Girona
Mange charterrejser begynder i Girona, hvor der ligger en lufthavn. Men grunden til, at man husker Girona som et ferieminde, er den gamle bymidte. Byen har klostre, kirker, skønne, gamle huse og en række museer, der er med til at fortælle den levende historie.
Som om det ikke var nok, så har Girona et aldeles henrivende gammelt arabisk badehus.
Byvandringer kan afsluttes med den liflige spanske vin og lokal tapas.
God ferie!
Find rejser til Costa Brava her
Hvis du gerne vil finde rejser til Costa Brava, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.Er du på udkig efter en flybillet til Barcelona? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
Vil du have styr på feriebudgettet? Så kan det være en fordel at finde en rejse med All Inclusive til Costa Brava.
Måske er det en feriebolig i Spanien, som du er på jagt efter. Find en god og og billig feriebolig her på Travelmarket.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Costa Brava.
Ofte stillede spørgsmål om rejser til Costa Brava
Fra hvilke lufthavne kan jeg rejse til Costa Brava?
Du kan rejse til Costa Brava fra følgende lufthavne: Billund, København (Kastrup), Hamborg, Aalborg og Århus (Tirstrup)
Søg også rejser med afrejse fra Norge og Sverige:
Charterreiser til Costa Brava | Charterresor till Costa Brava