Kør selv-ferie i Kroatien – De bedste tips + Er det dyrt i Kroatien?
Tekst og foto: Annika Myhre
Vi satsede på at tage på kør selv-ferie i Kroatien med hele familien.
Og vi kom solbrændte tilbage fra vores road trip, fulde af nye indtryk, glade
og tilfredse - fast besluttet på at vende tilbage inden for en ikke alt for
fjern fremtid. Her finder du de bedste tips til din ferie i Kroatien. Skal du fx selv
køre derned eller er det bedre at flyve?
Kroatien har mange naboer og grænser op til Slovenien i nord, Ungarn i nordøst, Montenegro i syd og Bosnien-Hercegovina og Serbien i øst. På vestsiden ligger Adriaterhavet, og på den anden side finder du Italien.
Sådan får du hurtigt svar på dit spørgsmål om en kør selv-ferie i Kroatien
Du er selvfølgelig velkommen til at læse min artikel fra toppen og ned.
Men hvis du er på jagt efter et bestemt tip til din kør selv-ferie
i Kroatien, kan du hurtigt klikke dig frem til det her:
Skal du flyve eller køre til Kroatien?
Hvordan er vejforholdene i Kroatien?
Hvad koster det at leje en bil i Kroatien?
Hvor og hvordan skal du bo i Kroatien?
Hvad koster indkvartering i Kroatien?
Vejret i Kroatien - Hvor varmt er det om sommeren?
Mad og drikke – Er det dyrt i Kroatien?
De bedste seværdigheder på en kør selv-ferie
i Kroatien
Hvad skal du tænke på, når du planlægger
din kør selv-ferie i Kroatien med familien?
Du kan også besøge flere lande på Balkan
Skal du flyve eller køre til Kroatien?
Jeg har mange venner og bekendte, som foretrækker at køre til Kroatien fra Sverige, og det kan man også sagtens gøre fra Danmark.
Men da vi stadig har små børn, prioriterede vi at tilbringe dagene i bil nede i Kroatien og dets nabolande, frem for selv at køre derned.
Vi fandt rigtig billige flybilletter til og fra Zagreb, hvor vi også afhentede
lejebilen, som vi havde reserveret hjemmefra.
Og hvad koster flybilletter til Kroatien?
Du kan finde billige flybilletter til Zagreb eller Split i Travelmarkets flysøgemaskine.
Hvordan er vejforholdene i Kroatien?
Motorvejsnettet i Kroatien er rigtig godt udviklet, og vejene er brede og velholdte.
De større landeveje er også fine og opleves som sikre og trygge at køre
på. Det går nemlig næsten altid ligeud.
Vi har kørt meget i Europa og oplevede, at Kroatiens veje er blandt de bedste,
som vi har kørt på. Derudover er der godt skiltet langs vejene. (Det
skal dog tilføjes, at vedligeholdelsen af de lidt mindre veje mangler visse
steder).
Hvad koster det at leje en bil i Kroatien?
At
leje en bil i Sydeuropa og på Balkan er meget billigere end i Skandinavien,
og de billigste biler koster omkring fra ca. 75-80 kroner per dag og opefter. I prisen
indgår næsten altid fri kilometer.
I Kroatien opkræves der gebyrer ved betalingsterminalerne på motorvejene.
Ved ankomsten trækker føreren af bilen en billet fra en ubemandet terminal
for at kunne passere vejbommene. Senere kommer der en anden station, hvor den rigtige
billet vil blive indløst, og betalingen foretages afhængigt af længden
af den kørte strækning.
Trafikken er værre i højsæsonen, der starter i juli. Den kan da være meget tæt, især langs kysten og ved grænsekontrollerne.
Hvor og hvordan skal du bo i Kroatien?
Udbuddet af indkvarteringsmuligheder bestod af alt fra små kælderlejligheder
til ægte luksusvillaer.
Nogle måneder før afrejse bookede vi den første uges indkvartering.
vi var nemlig to familier, der ville være garanteret at bo sammen med adgang
til pool.
Efter en uge kørte den anden familie hjem, og vi fortsatte vores roadtrip.
Denne del var betydeligt mere spontan, og vi bookede indkvartering samme dag eller
aftenen før.
Hvad koster indkvartering i Kroatien?
For os var det skønt at tage dagen, som den kom. Og det var aldrig et problem
at få indkvartering. Vi betalte lige fra 225 kroner per nat til ca. 1.100 kroner
per nat for en familie med to voksne og tre børn.
Find selv indkvartering i KroatienTravelmarkets hotelsøgemaskine.
Mad og drikke – Er det dyrt i Kroatien?
Prisniveauet på mad og drikke adskilte sig ikke meget fra Sverige bortset fra,
at isen var klart billigere end hjemme.
I ugen hvor vi lejede et hus, lavede vi stort set al mad hjemme, som vi supplerede
med delikatesser fra landsbyens lokale butikker. I princippet kom alle specialiteterne
fra gårdene i omegnen.
På de lidt mere turistede feriesteder levede vi af vore nye yndlingsret Cevapcici,
som er kød i pitabrød med ajvar og løg.
Vejret i Kroatien - Hvor varmt er det om sommeren?
Om sommeren byder Kroatien på typisk middelhavsvejr, som er varmt og behageligt
med temperaturer på omkring 30 grader.
Der kan også komme rigtige varmebølger. Da vi var der sidst i juni/begyndelsen
af juli, var temperaturen helt oppe omkring de 40 grader. Varmen var til tider vanskelig
for børnene, så vi forsøgte at planlægge aktiviteterne,
så vi var afsted om formiddagen, eftermiddagen eller aftenen.
De bedste seværdigheder på en kør selv-ferie i Kroatien
En af de mest populære strande i Kroatien er Zlatni Rat (Golden Horn på
engelsk) på øen Brac. Fra oven ser stranden ud som en strandtunge, som
er omgivet af turkis vand. Stranden ændrer sin form afhængigt af vinden
og vandet. Men selve stranden adskiller sig ærlig talt ikke meget, sammenlignet
med de andre stenrige strande i Kroatien.
Besøget i Plitvice National Park med alle sine søer og vandfald gjorde
et større indtryk på os end strandene gjorde.
I øvrigt syntes vi meget godt om Istrien. Vi kunne især godt lide det storslåede amfiteater Pula Arena og den lille perle af en middelalderby, Rovinj.
Hvad skal du tænke på, når du planlægger din kør selv-ferie i Kroatien med familien?
Vi tilbragte meget tid i bilen, hvilket ikke var noget stort problem for vores børn,
som er vant til at rejse meget i bil.
Vi sørgede for at pakke bilen med aktivitetshæfter, og mange små
legesager som figurer og dyr, som børnene kunne underholde sig med. Vi havde
også en rullende playliste på Spotify og fandt på en masse lege
med biler.
Hvad angår pakkelisten til din kør selv-ferie i Kroatien, kan du købe
meget på stedet. Vi sørgede dog altid for at have en separat praktisk
pakket taske fyldt med badetøj, badesko (det behøves på Kroatiens
stenstrande), solcreme og håndklæder.
Du kan også besøge flere lande på Balkan
Alle biludlejningsfirmaer har forskellige regler for at køre bilerne ind i nabolandene.
Vi valgte en variant, hvor vi måtte betale x antal kroner for hver dag, vi
befandt os uden for Kroatiens grænser. Der fandtes dog et maksimalt loft på
cirka 675 kroner i alt.
Ved flere grænsekontroller anmodede politiet om vores bilcertifikat. Det vil
sige vores dokument fra biludlejningsfirmaet, der viste, at det var okay for os at
tage bilen over grænsen.
Vi startede og sluttede vores tur i Zagreb. Og vi tilbragte det meste af vores kør selv-ferie i Kroatien. Vi tog også på dagsudflugter til Bosnien-Hercegovina og Slovenien, og vi blev også et par dage i Montenegro.
Blev du inspireret til en kør selv-ferie i Kroatien?
Du kan selv finde billige flybilletter til Zagreb eller Split i Travelmarkets flysøgemaskine.