En frodig oase med palmer og en rolig vandflade, omkranset af klipper og bakket landskab under en blå himmel.

Marrakech og Agadir – Hvordan kommer du dertil og hvad skal du se?

Annette og Tore Seier
Marrakesc og Agadir. Oplev eksotiske Marokko, sæt dig i et fly, og bliv efter få timer hensat til tusind og en nats eventyr. Du kan nyde en afslappende badeferie i Agadir eller måske tage på en storbyferie til middelalderbyen Marrakesc. Marokko vil uden tvivl give dig oplevelser for livet. Bliv godt klædt på til din rejse her.

Marrakech og Agadir: To populære byer i Marokko

En kamel med et farverigt tæppe står ved vejkanten, mens biler og personer er i baggrunden.

De to byer i Marokko, Marrakech og Agadir er meget forskellige, men tilbyder begge spændende oplevelser.

Marrakech er et godt bud på en storbyferie i Marokko. Den gamle middelalderby summer af liv, har kringlede gader i medinaen, en enormt stor souk og hyggelige tagterrasser, hvorpå der serveres lækker mad.

Agadir egner sig til en badeferie, men du kan samtidig også opleve det eksotiske Marokko inde i centrum af byen. Agadir er en by med en imponerende strand, en livlig souk og en smuk udsigt fra det gamle fort. Marrakech og Agadir er to byer, som vi holder af, og vi giver dig her vores bedste rejsetips.

Hvordan kommer du bedst til Marrakech og Agadir?

Et flyvinge strækker sig ud over et landskab i solnedgangsbelysning, hvor bjerge kan skimtes i baggrunden.

Når du skal booke dine flybilletter til Marokko, har du forskellige muligheder med forskellige flyselskaber.

I skrivende stund kan du finde direkte flybilletter til Marokko med Norwegian og SAS. Men flyselskaberne Ryanair, Bryssels Airlines, Air Frances og TAP flyver også til Marokko.

Her kan du se aktuelle flypriser med afrejse inden for de næste seks måneder:

Flybilletter til Marrakesch (med max. 1 stop)

København - MarrakechFra 908,-Vælg
Billund - MarrakechFra 1.557,-Vælg

Flybilletter til Agadir (med max. 1 stop)

København - AgadirFra 1.097,-Vælg
Billund - AgadirFra 3.180,-Vælg

Find selv dine flybilletter til Marokko i Travelmarkets flysøgemaskine.

Hvornår er det bedst at rejse til Marokko?

Palmetræer ved en sandstrand med havet i baggrunden og små grupper mennesker langs vandet.

Som udgangspunkt kan Marokko besøges året rundt. Vejret er nemlig solrigt og varmt hele året.

Efterår – Vejret i efteråret er perfekt til et besøg i Marokko, uanset om du er til badeferie i Agadir eller storbyferie i Marrakech. Her er der solrigt og varmt med temperaturer fra 23-30 grader.

Vinter – Om vinteren regner det en del, og vejret er køligere (ca. 13-16 grader), især om natten. Det skal dog ikke afholde dig fra at besøge Marrakech. Men vintersæsonen er ikke det oplagte tidspunkt at tage på badeferie i Agadir.

Forår – Vejret er perfekt til at besøge Marokko. Der er varmt og solrigt. Temperaturerne kommer sjældent under 23 grader i forårsmånederne.

Sommer – Sommermånederne er hede, og temperaturen kommer snildt op på 30-35 grader. Derfor er det ikke et oplagt tidspunkt at tage på storbyferie i Marokko, men en badeferie i Agadir er perfekt i disse måneder. Den kølige brise fra Atlanterhavet gør klimaet behageligt.

Prisniveauet i Marokko

På billedet er der en skål med en varm ret, der indeholder større stykker kød, kogte æg og rosiner, toppet med sesamfrø.

Prisniveauet i Marokko er lavt, og du får meget for dine penge.

  • Et måltid mad: 20-30 kr. – på markederne endnu billigere.
  • Friskpresset juice på markedet: 5 kr.
  • En sandwich på en restaurant: 20 kr.
  • 3-retters menu på en bedre restaurant inkl. drikkevarer: 200 kr.
  • Et brød ved bageren: 2 kr.

Maden og drikke i Marokko

Et bord serverer forskellige desserter, kager, småkager og drikkevarer på en farverig overflade.

Maden i Marokko er et kapitel for sig selv. Den er eksotisk, krydret og fyldt med masser af smagsnuancer. Du vil helt sikkert få rigtig gode madoplevelser i både Marrakech og Agadir.

  • Tagine – Det må vel betegnes som Marokkos nationalret. En ret, som er tilberedt i et glaseret fad med et kegleformet låg. En tagine består enten af kød eller fisk, grønsager og krydderier. Den bliver ofte serveret med lækkert hjemmebagt brød.
  • Couscous – En ret, som består af semulje (hvedekerner), og som oftest serveres med kød og grønsager.
  • Pastilla – En ret, der blander det søde og det salte køkken. Det er en slags tærte med fyld af for eksempel mandler og kylling.
  • Fisk og skaldyr – Atlanterhavet leverer masser af friskfanget fisk og skaldyr, som du selvfølgelig også skal smage.
  • Sød myntete – En marokkansk klassiker, som serveres overalt. Den grønne te serveres med frisk mynte.
  • Friskpresset frugt – Overalt i både Marrakech og Agadir er der mulighed for at købe friskpresset juice. Prøv appelsinjuice, en frugtsmoothie eller den lækre granatæblejuice.

Marrakech – Hvad skal du opleve?

En smal gyde med farverige kurve, hængende på væggene, og motorcykler parkeret langs siderne.Hvad skal du opleve i Marrakech? Vi giver dig, vores bedste tips til Marrakechs seværdigheder.

  • Medinaen – Den historiske medina fra middelalderen summer af liv og puls, og i souken kan du købe alle dine souvenirs.
  • Tannerie – En autentisk oplevelse at se garveriet. En arbejdsplads, hvor du kan se, hvordan de bearbejder alle dyrehuderne.
  • Djemaa El-Fna – Den store plads, som er det bankende hjerte i Marrakech. Her er der optræden, boder og liv alle døgnets timer.
  • Guéliz kvartet – Den nye bydel i Marrakech. Her vil du kunne opleve smarte butikker, fastfoodrestauranter og det moderne Marrakech
  • Jardin Majorelle – En smuk park, hvor du træder ind i en helt anden verden. Nyd freden, se de store kaktusser, og drik en kop te i den udendørs cafe.

Hvor skal du bo i Marrakech?

Indretningen omfatter en kombination af masser af grønne planter, dekorative gelændere og en hyggelig samtaleplads, oplyst af flere små pærer.

Der er masser af muligheder for overnatning i Marrakech. Du kan bo enten udenfor medinaen eller inde i den. Vores bedste rejsetips er at bo i en riad inde i medinaen.

En riad er et traditionelt marokkansk hus i flere etager med en tagterrasse øverst og en gårdhave inde i midten. Ofte er denne type huse små med få smagfulde værelser, som er super hyggeligt indrettet. Her får du en autentisk oplevelse, er tæt på de lokale og får oftest serveret lækker mad.

De gange vi har besøgt Marrakech, har vi boet i en riad og følt os hensat til tusind og en nats eventyr. Værelserne var eksotiske, hyggelige og luksuriøst indrettet. På tagterrassen kunne vi slappe af, høre summen fra byen og medinaen, som var lige udenfor vores hoveddør.

Du kan leje et værelse i en riad fra 200 kr. og opefter.

Agadir – Hvad skal du opleve?

En stor bunke af appelsiner under en rød markedsparasol med en person, der står bagved og hjælper.Hvad skal du opleve i Agadir? Vi giver dig vores bedste tips til Agadirs seværdigheder.

  • Kasbah det gamle fort – Kør ad snoede veje op til den 236 meter høje bjergtop. Få en imponerende udsigt over Atlanterhavet og Agadir.
  • Souken – Det livlige marked frister med masser af eksotiske varer. Få duften fra alle krydderierne, køb dine souvenirs, og nyd en friskpresset juice.
  • Marinaen – Oplev den smarte moderne marina med alle lystbådene. Spis et måltid mad på en af Marinaens restauranter med udsigt til vandet.
  • Loubnan-moskeen – Se den smukke moske med alle de fine detaljer, og bliv virkelig imponeret.
  • Strandpromenaden – Gå en tur på den kilometerlange promenade langs med stranden. Kig på havet, og nyd synet af de lokale, som bruger området til alverdens aktiviteter, eller tag en tur op i pariserhjulet.

Badeferie i Agadir

En bueformet strandlinje strækker sig langs kysten med bybygninger i forgrunden og havet i baggrunden, badet i solskin.

Med sin flere kilometer lange sandstrand indbyder Agadir til en dejlig badeferie. Agadir er en by, som er et typisk chartermål, og som passer både til børnefamilierne, en hyggelig pigetur, voksenferien eller måske en romantisk ferie for kæresteparret.

Du vil kunne nyde havet, stranden og alle de aktiviteter, der er ved Atlanterhavet. De hvide sandstrande, det blå hav og de mange solskinstimer gør Agadir til den perfekte badeferie.

Hvor skal du bo i Agadir?

Der findes masser af muligheder for overnatning i Agadir.

Et god bud er et hotel i nærheden af havet, helst med udsigt til Atlanterhavet eller måske direkte ned til havet. Dermed kan du få det optimale ud af din badeferie i Agadir.

Du kan få et rimeligt godt hotelværelse med kort afstand til stranden helt ned til 400 kr.

Rejsetips til ekstra gode oplevelser i Marokko

En gammel byport lavet af sten med en palme på højre side, og en vej, der fører gennem porten, hvorpå der kan ses mennesker i det fjerne.

Atlasbjergene

Atlasbjergene kan besøges inden for en 1-2 timers kørsel fra både Marrakech og Agadir. En oplevelse, som du ikke skal snyde dig selv for. De enorme bjerge, den rene luft, de smukke udsigter og vandfald er, hvad du kan du opleve i bjergene. Om det er en trekkingtur eller måske bare en køretur i bjergene, vil du blive imponeret. Vi har besøgt bjergene fra begge byer, og især Atlasbjergene omkring Agadir var en stor oplevelse. Her kørte vi igennem den smukke Paradis Valley med floder, palmer, kaktusser og storslåede udsigter.

Taroudant – Omkring 80 km. fra Agadir ligger den gamle middelalderby Taroudant. Byen kaldes også for mini-Marrakech, sikkert fordi den ligesom Marrakech har en bymur. Stemningen, de lokale og byen er utrolig hyggelig, og du føler dig virkelig hensat til middelalderen. De lokale er nysgerrige og meget venlige. En smuk by, som vil vise dig det autentiske Marokko.

Kulturforskelle

En travl gade i en by med terrakottafarvede bygninger, hvor mennesker går og cykler blandt små butikker og boder.

Marokko er et af de mest moderate og fredelige lande i Nordafrika. Det er et sikkert land at rejse i, og befolkningen er særdeles gæstfrie og hjælpsomme. Når du rejser til Marokko, skal du dog være opmærksom på visse kulturforskelle.

  • Alkohol serveres normalt ikke: På udvalgte hoteller og restauranter vil du dog kunne købe det.
  • Marokko er et fattigt land, og der er mange tiggere.
  • Du skal være ekstra opmærksom på lommetyve og snyd med taxaer.
  • Du vil opleve ihærdige sælgere, som vil forsøge at lokke dig ind i deres butik.
  • Der er et andet syn på dyrevelfærd, så du vil kunne opleve det, vi i Danmark vil kalde dyrplageri.
  • Du skal tænke over din påklædning. Respekter de lokale, og tag tøj på, som dækker både arme og ben.
  • De fleste marokkanere taler ikke eller kun lidt engelsk. Til gengæld taler de ofte fransk.
  • De lokale kan blive sure, hvis du tager billeder af dem − især i Marrakech. Så husk at spørge først.

Marrakech eller Agadir – Hvilken by kan vi bedste lide

To personer går ned ad en sti langs en række høje mure og palmer under en klar blå himmel.

Marrakech og Agadir er to meget forskellige byer, og vi kan lide dem begge.

Alligevel er Marrakech den by, vi bedst kunne lide at besøge, måske fordi vi mere er til storbyferie end badeferie. Selvom indbyggerne i Marrakech nogle gange kan virke trætte af de mange turister, så var det alligevel her, at vi bedst fornemmede den rigtige autentiske marokkanske stemning.

Vi håber, at vi har kunnet inspirere dig med vores rejsetips til din rejse til Marrakech eller Agadir. Marokko er et spændende land, som tilbyder anderledes oplevelser og har masser af seværdigheder.

Er du mest til en arrangeret rejse til Marokko, kan du ofte finde gode rejsetilbud dertil i Travelmarkets temasøgemaskine eller chartersøgemaskine.

Fotos:
Alle fotos © ontrip.dk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.