Indonesiske Bali ligger i Det indonesiske Øhav mellem øerne Java og Lombok. Jeg har selv besøgt Bali som ung, og da jeg fik familie, tog jeg også min kone og børn med til denne fantastiske ø.
Her får du min komplette guide til flere af Balis bedste badebyer og feriesteder – lige fra livlige og Balis solrige strande og luksusresorts til rolige landsbyer samt snorkling og dykning ved øde kyster. Kort sagt, en guide til de bedste og mest populære badebyer på Bali – så du lettere kan finde svaret på spørgsmålet: Hvor skal du bo på Bali?
Disse byer og de omkringliggende øer er perfekte alternativer til dig, der vil opleve mere af Bali og finde det sted, som passer bedst til dine ferieønsker.
- Populære badebyer i det sydlige Bali:
- Kuta – Livlig ferieby med bølger, barer og budgetvenlig stemning
- Seminyak – Trendy ferieby med strandklubber og designbutikker
- Sanur – Hyggelig ferieby med lavvandet strand og roligt tempo
- Canggu – Surferby med hipsterstemning og kreative caféer
- Nusa Dua – Luksus og familievenlige resorts i rolige omgivelser
- Legian – Afslappet atmosfære mellem Kuta og Seminyak
- Jimbaran – Lækker strand og friskfanget fisk ved solnedgang
- Balis kulturelle hjerte og grønne landskaber:
- Ubud – Balis kulturelle hjerte midt i frodig natur
- Sidemen – Autentisk landsbyliv og grønne dale
- Alternative feriesteder i nord og øst:
- Lovina – Rolig nordkyst med sort sand og delfiner
- Pemuteran – Snorkling og roligt landsbyliv tæt på naturen
- Amed – Dykkerparadis og vulkansk landskab ved kysten
- Øerne udenfor Bali – Eventyr til havs:
- Giliøerne – Bounty-øer med øliv og snorkling
- Nusa Lembongan – Hyggelig ø med roligt tempo og strandliv
- Nusa Penida – Vild natur, klippekyster og ikoniske udsigter
Gode rejsetilbud til Bali
Er du til de helt store seværdigheder, kan du læse min artikel De bedste seværdigheder på Bali | 13 gode tips til dig.
Du kan også med fordel læse Højdepunkter og rejsebudget til Bali – et eksotisk og eventyrligt rejsemål.
Populære badebyer i det sydlige Bali:
Kuta – Livlig ferieby med bølger, barer og budgetvenlig stemning
Kuta er en af de største feriebyer på hele Bali, og den er kendt for sin livlige og ungdommelige stemning. Byen er populær for sin festlige atmosfære og gode forhold for surfere, der er nybegyndere.
Der er masser af muligheder for shopping – lige fra gademarkeder til store shoppingcentre som Beachwalk. Byen har også et bredt udvalg af gode restauranter, barer og fastfoodkæder.
Omgivelserne domineres af den lange, gyldne sandstrand og solnedgangene om aftenen.
Hvor ligger Kuta?
Kuta ligger på Balis sydvestkyst, kort afstand til lufthavnen og er nabo til områderne Legian og Seminyak. Det er et af de varmeste og mest solrige områder på øen.
Strande i Kuta
Kuta Beach er bred, lang og dækket af gyldent sand. Vandet er lavt tæt på strandkanten og oplagt sted til nybegyndere, der vil lære at surfe. Der er masser af muligheder for at leje udstyr, og caféer og små barer ligger helt tæt på stranden.
Det var her, at min søn lærte at surfe, og han var ved at bruge næsten hele sin opsparing på at tage surfkurser. Han elskede atmosfæren og blev hurtigt fanget af surfkulturen, hvilket gjorde det til en uforglemmelig oplevelse for ham.
Han tilbragte mange timer i vandet hver dag, og han begyndte hurtigt at få selvtillid på brættet, takket være den venlige hjælp fra de lokale surfere, som delte tips og tricks med ham. Det var tydeligt, at han følte sig hjemme blandt surferne, og han taler stadig om de uforglemmelige oplevelser og de sjove stunder, han havde med de lokale drenge.
Hvad skal du se i Kuta?
- Waterbom Bali – Balis største vandland: Sjovt for hele familien og har central beliggenhed.
- Beachwalk Shopping Center – Moderne shopping og mad: Et af øens mest besøgte centre.
- Kuta Art Market – Lokalt håndværk og souvenirs: Et hyggeligt marked tæt på stranden.
Du skal rejse til Kuta, hvis du foretrækker denne ferietype:
Kuta er til dig, som også rejser med unge, søger billige hoteller, elsker fest og strand, og vil prøve surfing.
Se billige rejser til Kuta


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Kuta i din ferie.
Seminyak – Trendy ferieby med strandklubber og designbutikker
Seminyak er lidt mindre i størrelse og mere eksklusiv end Kuta. Stemningen er mere rolig og stilfuld, og det er her, du finder hippe Beach Clubs og lækre spisesteder.
Byen byder på eksklusive shoppingmuligheder, spaoplevelser og nogle af Balis mest eftertragtede restauranter og barer.
Området er præget af moderne resorts, kunstgallerier og en lang strand, hvor du kan nyde solnedgangen.
Hvor ligger Seminyak?
Seminyak ligger lige nord for Kuta på den sydvestlige kyst og har samme varme og solrige klima. Her er du tæt på både områderne Legian og Canggu.
Strande i Seminyak
Stranden har blødt, lyst sand og er ideel til solbadning og lange gåture. Bølgerne er ofte moderate, hvilket gør området oplagt til surfing for både begyndere og øvede. Flere strandbarer og Beach Clubs ligger direkte på stranden.
Hvad skal du se i Seminyak?
- Petitenget Temple – Balinesisk tempel i moderne omgivelser: Et historisk tempel tæt på stranden.
- Potato Head Beach Club – Strand, musik og cocktails: En af de mest berømte Beach Clubs på Bali.
- Seminyak Village – Design og shopping: Moderne shoppingcenter med lokale og internationale mærker.
Du skal rejse til Seminyak, hvis du foretrækker denne ferietype:
Seminyak er til dig, som rejser med partner eller venner, søger eksklusiv stemning, strandklubber og god mad.
Se billige rejser til Seminyak


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Bali i din ferie.
Sanur – Hyggelig ferieby med lavvandet strand og roligt tempo
Sanur er en mindre og meget rolig by, som er perfekt til en afslappende badeferie på Bali. Stemningen er lokal og hyggelig.
Du finder små butikker, lokale markeder og gode spisesteder med balinesiske og internationale retter. Der er ikke meget natteliv, men masser af charme.
Langs strandpromenaden er der palmer og grønne områder, og den lavvandede strand er ideel til børn.
Hvor ligger Sanur?
Sanur ligger på den sydøstlige kyst af Bali, ud mod Balihavet. Her er færre bølger og et roligere klima end på vestkysten. Balis største by Denpasar og lufthavnen ligger tæt på.
Strande i Sanur
Stranden i Sanur er lavvandet og har lyst, blødt sand. Perfekt til børnefamilier og dig, der ikke ønsker store bølger. Der er mulighed for snorkling og vandsport som kajak og paddleboard.
I den sydlige del af Sanur finder du Mertasari Beach. Det er en fredelig strand med god plads og færre mennesker.
Hvad skal du se i Sanur?
- Le Mayeur Museum – Kunst og historie i strandvilla: Et lille museum med balinesisk kunst.
- Sanur Night Market – Street food og lokale retter: Oplev den lokale stemning om aftenen.
- Blanjong Stenen – Historisk inskription fra 900-tallet: En af Balis ældste arkæologiske fund, en sten med sanskrit-inskription, der fortæller om øens tidlige konger.
- Bali Orchid Garden – Tropiske blomster og planter: En botanisk have fyldt med eksotiske orkidéer og tropiske planter. Et fredeligt sted at gå en tur og opleve Balis farverige flora.
Du skal rejse til Sanur, hvis du foretrækker denne ferietype:
Sanur er til dig, som også rejser med børn eller ældre, søger ro, elsker afslappede dage og lavvandet strand.
Se billige rejser til Sanur


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Canggu – Surferby med hipsterstemning og kreative caféer
Du kan forvente moderne caféer, street art, yogastudier og lokale butikker med boheme-atmosfære. Der er også et mindre, men livligt natteliv.
Omgivelserne er grønne med rismarker og smukke strande med sort lavasand.
Hvor ligger Canggu?
Canggu ligger på den sydvestlige del af Bali, lidt nord for Seminyak. Det er et af de mest solrige og eftertragtede turistede områder blandt unge rejsende.
Strande i Canggu
Strandene i Canggu såsom Batu Bolong og Echo Beach har mørkere sand og mange bølger, hvilket gør dem populære blandt erfarne surfere. Her er også strandbarer med loungestemning og musik ved flot solnedgang.
Hvad skal du se i Canggu?
- Tanah Lot – Ikonisk tempel i havet: En af Balis mest fotograferede seværdigheder, få kilometer væk.
- Love Anchor Market – Shopping og street food: Weekendmarked med lokale varer og souvenirs.
- Deus Ex Machina – Kunst, motorcykler og events: En unik kombination af galleri, restaurant, butik og eventsted. Kendt for sin kreative stemning, udstillinger og livemusik.
Du skal rejse til Canggu, hvis du foretrækker denne ferietype:
Canggu er til dig, som rejser med venner, elsker surfing, at dyrke yoga, caféstemning og sociale oplevelser.
Se billige rejser til Canggu
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Nusa Dua – Luksus og familievenlige resorts i rolige omgivelser
Nusa Dua er en af Balis mest eksklusive feriebyer, og den er kendt for sine velholdte omgivelser, moderne bekvemmeligheder og store resorts. Her er stemningen rolig og velordnet.
Bylivet er præget af luksushoteller, golfbaner og indkøbscentre som Bali Collection. Her får du komfort med høj standard i luksuriøse omgivelser.
Byen er grøn og frodig med tropiske haver og adgang til nogle af Balis reneste strande.
Hvor ligger Nusa Dua?
Nusa Dua ligger på Balis sydøstlige kyst og er godt beskyttet mod vind og bølger. Byen ligger tæt på lufthavnen og området Jimbaran, som oprindeligt er en traditionel fiskerlandsby.
Strande i Nusa Dua
Strandene i Nusa Dua har lyst, fint sand og klart, lavvandet vand. Her er det oplagt at snorkle eller bare slappe af og nyde solen. Flere resorts har private strande, men der findes også offentlige områder.
Hvad skal du se i Nusa Dua?
- Water Blow – Naturligt havfænomen med kæmpe bølger: Populært fotospot ved kysten.
- Museum Pasifika – Kunst fra Asien og Stillehavet: Kultur og kunst i rolige omgivelser.
- Bali Collection – Shopping og spisesteder: Udendørs shoppingcenter med caféer og butikker.
Du skal rejse til Nusa Dua, hvis du foretrækker denne ferietype:
Nusa Dua er til dig, som også rejser med børn og ældre, søger og nyder at bo luksuriøst, vil bade i roligt vand og nyde trygge omgivelser.
Se billige rejser til Nusa Dua


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Legian – Afslappet atmosfære mellem Kuta og Seminyak
Her finder du gode shoppingmuligheder, hyggelige restauranter og barer med et mere afdæmpet natteliv sammenlignet med Kuta. Byens tilbud og udvalg er en god blanding af lokalt og internationalt.
Legian har en bred strand og en lang strandpromenade med udsigt til solnedgangen.
Hvor ligger Legian?
Legian ligger på den sydvestlige kyst mellem de mere turistede områder som byerne Kuta og Seminyak. Byen har samme varme klima og ligger tæt på det meste.
Strande i Legian
Stranden har blødt, gyldent sand og store bølger – ideelt til surfing. Der er god plads og en mere rolig stemning end i Kuta.
Hvad skal du se i Legian?
- Legian Street – Shopping og caféer: Den centrale gade i byen.
- Double Six Beach – Solnedgang og strandbarer: En af de mest afslappede strande i området.
- Ground Zero Memorial – Mindesmærke i nærområdet: Til minde om bombningen i 2002, tæt på Kuta.
Du skal rejse til Legian, hvis du foretrækker denne ferietype:
Legian er til dig, som rejser med par eller venner, vil have kort til skøn strand og by – men uden for meget larm.
Se billige rejser til Legian
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Jimbaran – Lækker strand og friskfanget fisk ved solnedgang
Jimbaran er en mindre og mere rolig by, som er kendt for sine strandrestauranter, afslappede atmosfære og romantiske stemning.
Byen har flere gode fiskerestauranter og et lokalt marked samt enkelte luksusresorts i området.
Omgivelserne er grønne og tropiske, og stranden er en af de bedste til svømning på sydkysten.
Hvor ligger Jimbaran?
Jimbaran ligger på Balis sydvestkyst, syd for lufthavnen og Nusa Dua. Området er solrigt og ligger beskyttet for vinden.
Strande i Jimbaran
Jimbaran Beach har blødt, lyst sand og klart, roligt vand. Her er ideelt til badning og afslapning, og om aftenen dækkes stranden af borde og der grilles seafood.
Hvad skal du se i Jimbaran?
- Jimbaran Fish Market – Friskfanget fisk og skaldyr: Oplev livet på havnen tidligt om morgenen.
- Jenggala Keramik – Håndlavet balinesisk design: Kendt designstudio og butik tæt på stranden.
- Sundowner Dinner – Romantisk middag på stranden: En lokal klassiker med solnedgang og grillmad.
Du skal rejse til Jimbaran, hvis du foretrækker denne ferietype:
Jimbaran er til dig, som rejser med partner eller familie, elsker god mad, bare gerne vil slappe af og undgå masseturisme.
Se billige rejser til Jimbaran
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Balis kulturelle hjerte og grønne landskaber:
Ubud – Balis kulturelle hjerte midt i frodig natur
Ubud er en større by, der er kendt som det kulturelle centrum på Bali. Stemningen er kunstnerisk, afslappet og spirituel.
Bylivet byder på gallerier, yogastudier og butikker med forskelligt håndværk. Her er også et stort udbud og bred variation af restauranter og caféer med både lokal og sund, international mad.
Byen er omgivet af frodige rismarker, jungle og smukke dale.
Hvor ligger Ubud?
Ubud ligger inde midt på Bali, cirka 1,5 times kørsel fra kysten. Området er grønt, køligere og mere fugtigt end ved kysten.
Strande i Ubud
Der er ingen strande i Ubud, da det er en by inde i landet på øen. Mange kombinerer ophold i- og omkring Ubud med strandferie i fx Sanur eller Seminyak.
Hvad skal du se i Ubud?
- Tegalalang Rice Terraces – Ikoniske rismarker: Smuk natur kun få kilometer fra byen.
- Ubud Palace – Balinesisk kultur og dans: Her opføres traditionelle balinesiske danse hver aften.
- Sacred Monkey Forest – Tempel og aber: En tropisk skov midt i byen med aber, der går frit rundt.
Abeskoven i Ubud er et must see for dyreelskere og dig, der ønsker at komme helt tæt på naturen. Monkey Forest er hjemsted for hundredvis af makak-aber, som frit bevæger sig rundt mellem de gamle træer og helligdomme.
Skoven ligger i Ubuds centrum, og hvis du bor i Ubud, kan du nemt komme dertil på gåben. Du kan også tage en kort køretur fra andre områder af Bali. Det er en god idé at tage behagelige sko på – og undgå at medbringe mad, da aberne hurtigt kan finde på at snuppe den.
Sidst jeg var i Monkey Forest, hoppede to aber op på mit hoved! Det var både overraskende og til stor morskab for min familie, der stod og grinede af mig og de to aber. Min familie kunne næsten ikke stoppe med at grine, og det hele blev til en af de sjoveste minder fra vores tur.
Aberne virkede helt komfortable med at sidde der, og jeg var nødt til at stå stille, mens de undersøgte mig, hvilket gjorde det endnu mere komisk. Det mindede mig også om, hvor vigtigt det er at være opmærksom, når man bevæger sig rundt blandt aberne.
Du skal besøge Ubud, hvis du foretrækker denne ferietype:
Ubud er til dig, der rejser solo eller som par, søger natur, yoga, lokale kunsthåndværk og kulturelle oplevelser
Se billige rejser til Ubud


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Sidemen – Autentisk landsbyliv og grønne dale
Der er få butikker og lokale restauranter, men mange små hoteller og Homestays, hvor man kan booke overnatning hos de lokale. Det er stedet, hvor du finder det langsomme tempo.
Området er præget af bakker, grønne rismarker og fantastisk udsigt til vulkanen Agung.
Hvor ligger Sidemen?
Sidemen ligger i det østlige Bali, ca. 1,5 times kørsel fra Ubud. Området er frodigt og lidt køligere på grund af højden.
Strande i Sidemen
Der er ingen strande i Sidemen. Her er det landskaber og vandreture, der er omdrejningspunktet og fokus på.
Hvad skal du se i Sidemen?
- Trekking i rismarker – Naturoplevelse uden turister: Vandreture med lokale guider.
- Sidemen Market – Lille lokalt marked: Oplev det autentiske landsbyliv.
- Vulkanudsigt – Agung i horisonten: Magiske udsigter fra mange overnatningssteder.
Du skal rejse til Sidemen, hvis du foretrækker denne ferietype:
Sidemen er til dig, der rejser solo eller som par, søger stilhed, natur, lokale oplevelser og slow travel.
Se billige rejser til Sidemen
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Alternative feriesteder i nord og øst:
Lovina – Rolig nordkyst med sort sand og delfiner
Lovina er en mindre ferieby, som er kendt for sin rolige atmosfære og sine sorte lavastrande. Stemningen er lokal og afslappet.
Her er små butikker og et godt udvalg af restauranter, især ved strandpromenaden. Her er færre turister end i den sydlige del.
Området er frodigt og grønt med adgang til både hav og bjerge.
Hvor ligger Lovina?
Lovina ligger på Balis nordkyst, ca. 3 timer fra lufthavnen. Klimaet er lidt mildere, og her er færre regnbyger end midt på øen.
Strande i Lovina
Strandene har mørkt, vulkansk sand og lavvandet vand. Her er roligt hav og mulighed for delfinsafarier tidligt om morgenen.
Jeg har selv været med min familie på delfinsafari. Vi skulle stå tidligt op, og drog ud på vandet i en af de små lokale både. Vi nød virkelig at sidde i båden og se solen stå op, mens vi spændte ventede på delfinerne. Det var en helt særlig ro, der prægede havet på det tidspunkt, og den gyldne solopgang gjorde det til en magisk oplevelse. Der var en næsten meditativ stemning, mens vi langsomt sejlede ud i det stille hav, og lyden af bølgerne mod båden var beroligende.
Da delfinerne begyndte at dukke op og lege omkring båden, var det en naturoplevelse, som vi aldrig glemmer. Vi så flere grupper af delfiner, der svømmede tæt på båden og lavede små spring, hvilket vakte stor begejstring blandt alle ombord.
Min kollega, Thiamka og hendes familie har også besøgt Bali for år tilbage: ”Vi havde samme dejlige oplevelse med delfinsafari fra Lovina Beach. Vi havde en skøn oplevelse lig Torben og hans families, og vi var lige så begejstrede, om de var.
Hvad skal du se i Lovina?
- Dolphin Watching – Bådtur i solopgang: Se vilde delfiner tæt på kysten.
- Banjar Hot Springs – Varme kilder i bjergene: Termiske bade i frodige omgivelser.
- Brahma Vihara Arama – Buddhistisk tempel: Smuk arkitektur med havudsigt.
Du skal rejse til Lovina, hvis du foretrækker denne ferietype:
Lovina er til dig, som også rejser med ældre eller som par, søger fred, natur og ønsker at se delfiner.
Se billige rejser til Lovina

Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Pemuteran – Snorkling og roligt landsbyliv tæt på naturen
Her er få restauranter og overnatningssteder, men med god adgang til havet og nationalparken.
Naturen omkring byen er både tør og frodig, og du kan let komme til skov og hav.
Hvor ligger Pemuteran?
Pemuteran ligger i det nordvestlige hjørne af Bali, tæt på Menjangan Island og nationalparken Bali Barat.
Strande i Pemuteran
Strandene er mørke og med vulkansk sand, og havet er roligt og klart. Det er et af Balis bedste steder til snorkling direkte fra stranden.
Hvad skal du se i Pemuteran?
- Menjangan Island – Farverigt koralrev: Bådudflugt med snorkling og dykning.
- Biorock Project – Kunstige rev og havmiljø: Snorkling over gendannede koraller tæt på kysten.
- West Bali National Park – Uspoleret natur og dyreliv: Guidede vandreture i vild natur.
Du skal rejse til Pemuteran, hvis du foretrækker denne ferietype:
Pemuteran er til dig, som rejser solo eller med partner, elsker snorkling, naturen og havet samt rolige omgivelser.
Se billige rejser til Pemuteran
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Amed – Dykkerparadis og vulkansk landskab ved kysten
Der er mange Homestays med lokal indkvartering, dykkercentre og små restauranter med udsigt over havet.
Området er præget af dramatiske landskaber, vulkanske bjerge og sort sandstrand.
Hvor ligger Amed?
Amed ligger på Balis nordøstlige kyst og har udsigt til øen Lombok. Det tager cirka 2-3 timer at køre hertil fra Ubud.
Strande i Amed
Strandene har mørkt, vulkansk sand og klart vand. Du kan snorkle direkte fra stranden og se fisk og koraller.
Hvad skal du se i Amed?
- USS Liberty Shipwreck – Dykning ved vrag: Populært dykkersted i nærheden (Tulamben).
- Jemeluk Bay – Snorkling fra stranden: Et af Balis bedste snorkleområder.
- Mount Agung – Vandreture og udsigt: Tæt på Balis højeste bjerg.
Du skal rejse til Amed, hvis du foretrækker denne ferietype:
Amed er til dig, som rejser alene eller med partner, elsker god dykning, snorkling og fredelige omgivelser.
Se billige rejser til Amed
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Øerne udenfor Bali – Eventyr til havs:
Giliøerne – Bounty-øer med øliv og snorkling
Gili Øerne består af tre små øer (Trawangan, Air og Meno) med hvide, fantastiske strande og klart vand. Stemningen er afslappet og tropisk.
Der er ingen biler, kun cykler og hestevogne. Øerne byder på hyggelige strandbarer, dykning og roligt øliv. Omgivelserne er billedskønne, og her har du stor mulighed for at udforske farverige koralrev og komme tæt på havskildpadder.
Hvor ligger Gili Øerne?
Giliøerne (Gilli Trawangan – Gilli Air – Gilli Meno) ligger mellem Bali og Lombok. De nås med speedbåd fra Padangbai på Bali.
Strande på Giliøerne
Strandene har fint, hvidt sand og klart turkisblåt vand. Perfekt til snorkling og solbadning.
Hvad skal du se på Giliøerne?
- Turtle Point – Snorkling med skildpadder: Oplev havskildpadder tæt på stranden.
- Gili Trawangan – Fest og strandliv: Den mest livlige af de tre øer.
- Gili Meno – Ro og romantik: Den mest stille ø, ideel for par.
- Gilli Air – Klart vand og mange havskildpadder. Du kan snorkle direkte fra stranden eller tage på en bådtur rundt om øen.
Min kollega, Thiamka Margrethe og hendes familie har boet på hhv. Gili Meno og Gili Trawangan. Det kan hun virkelig anbefale – og fortæller:
”Det var to forskellige oplevelser, og med charme på hver sin måde. Gili Meno var meget autentisk og rolig, da der ikke boede så mange turister. Vi nød at besøge Turtle Sanctuary, som virkelig var et besøg værd, hvor en lokal mand passer på små skildpadder, indtil de er omkring 8 måneder. Herefter bliver de sat ud i havet, og på den måde har de en større chance for at overleve.
Det var en rigtig stor oplevelse for vores søn (og os forældre), da han fik lov at bære- og sætte en lille skildpadde-unge ud i havet. Det var sjovt at se, hvordan den først var helt stille, og jo nærmere havet kom, jo mere spjættede den med lufferne. Vi håber stadig den dag i dag, at ”Luffe” har det godt.”
Og Thiamka fortsætter: “At bo på Gili Trawangan var også rigtigt dejligt. Her var mere livligt med flere restauranter og barer. Vi var så heldige, at der ud for vores hotel var en fin, hvid sandstrand og et dejligt sted at svømme med havskildpadder, så det gjorde vi hver eneste dag. Det var en stor oplevelse at se og høre dem spise søgræs ved den lyse sandbund og følge dem op til vandoverfladen, når de skulle trække luft. Et fantastisk sted!
En dag lejede vi også cykler og kørte hele øen rundt på egen hånd, hvor det var muligt. Det var en dejlig oplevelse, som jeg vil varmt anbefale.”
Du skal rejse til Giliøerne, hvis du foretrækker denne ferietype:
Giliøerne er til dig, som rejser som par eller med venner, elsker øliv, snorkling og vil væk fra det hele.
Se billige rejser til Gili Øerne
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Nusa Lembongan – Hyggelig ø med roligt tempo og strandliv
Her er hyggelige caféer, lokale restauranter og god adgang til snorkling og paddleboard.
Naturen byder på klipper, laguner og koralrev.
Hvor ligger Nusa Lembongan?
Nusa Lembongan ligger sydøst for Bali, og nås med båd fra Sanur på ca. 30-40 minutter.
Skønne strande på Nusa Lembongan
Strandene er små og smukke, og Dream Beach og Mushroom Bay er blandt de mest populære.
Hvad skal du se på Nusa Lembongan?
- Devil’s Tear – Dramatisk klippekyst: Kendt for store bølger og solnedgange.
- Mangrove Forest – Kajaktur i natur: En rolig naturoplevelse.
- Yellow Bridge – Bro til Nusa Ceningan: Giver adgang til endnu en lille naboø.
Du skal rejse til Nusa Lembongan, hvis du foretrækker denne ferietype:
Nusa Lembongan er til dig, som rejser som par, ønsker at snorkle, søger ro og vil nyde øliv i afslappet tempo.
Se billige rejser til Nusa Lembongan
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Nusa Penida – Vild natur, klippekyster og ikoniske udsigter
Nusa Penida er en større ø kendt for dramatisk natur og vilde klipper. Hvis du ønsker at besøge øen, kan du se frem til en eventyrlig og rå stemning.
Her er færre faciliteter end på Bali, men flere lokale Homestays og enkelte resorts. Mange tager hertil på dagsudflugt.
Natur og landskab dominerer her, og du kan opleve nogle af de mest fotograferede strande i Indonesien.
Hvor ligger Nusa Penida?
Øen ligger sydøst for Bali og kan nås med speedbåd fra Sanur eller Padangbai.
Strande på Nusa Penida
Strandene er dramatiske, og Kelingking Beach er den mest kendte. Vandet er klart, men adgangen til strandene kan være krævende.
Hvad skal du se på Nusa Penida?
- Kelingking Beach – Ikonisk klippeformation: Kendt som “T-Rex Beach”.
- Angel’s Billabong – Naturlig lagune: Smukt sted ved lavvande.
- Broken Beach – Dramatisk havbue: Unik naturformation med havudsigt.
Du skal rejse til Nusa Penida, hvis du foretrækker denne ferietype:
Nusa Penida er til dig, som rejser som par eller solo, elsker vilde naturoplevelser, dramatiske kyster og fotoeventyr.
Se billige rejser til Nusa Penida
Se udvalget af rejser til Bail i din ferie.
Uanset om du drømmer om livligt strandliv i Kuta, trendy Beach Clubs i Seminyak, familievenlige og rolige omgivelser i Sanur, autentiske små landsbyer som Sidemen eller ø-eventyr på Giliøerne og Nusa-øerne, så finder du det, når du besøger Bali. Øen byder på alt fra luksusresorts med gode anmeldelser og fest til fredelige rismarker og snorkling i verdensklasse.
Spørgsmålet er derfor ikke om Bali er det rette sted til din ferie, men hvor du skal bo på Bali. Valget afhænger helt af, om du ønsker kultur, natur, strand eller lidt af det hele – og netop derfor er Bali et af verdens mest elskede og populære destinationer.
Jeg håber, du er blevet klogere på Bali, og jeg ønsker dig en rigtig dejlig ferie dertil.
Fotos:
Ulun Danu temple ved søen omgivet af bjerge på Bali i morgensol © HonzaHruby / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
De blå parasoller på Kuta Beach © InSydeMedia / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Nicklas på surfskole på Kuta Beach © Pia Linnemann Nielsen
Farverige parasoller og mennesker på en strand ved solnedgang ved Seminyak Beach. © RibeirodosSantos / iStock via iStock
Folk svømmer i havet ved Sanur Beach med grønne træer og parasoller. © MariusLtu / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Canggu Beach med sorte klipper, palmer og bølger ved kysten © Konstantin Andreev / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Kystlinje ved Nusa Dua Beach med hvid sandstrand, turkisblåt hav og resortlignende bebyggelse langs stranden. © joakimbkk / E+ via Getty Images
Legian Beach med blåt hav, mennesker på stranden og både i vandet © SanyaSM / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Jimbaran beach med bølger ved en skovklædt kystlinje. © trubavin / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Ubud Monkey Forest - Tempel med rigt dekorerede stenudskæringer omkranset af tæt skov. © Aurore Kervoern / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Torben smiler, mens en abe sidder på hans skulder. © Pia Linnemann Nielsen
Sidemen med frodige risterrasser og traditionelle hytter omgivet af grøn natur og bjerge © Goran Safarek / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Lovina Beach med sorte sand, både i vandet, palmer og en lille strandhytte. © sinseeho / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
En båd med passagerer sejler på åbent hav med delfiner nær Lovina Beach og bjerge i baggrunden. © Pia Linnemann Nielsen
Strand og kystlinje ved Pemuteran med bjerge i baggrunden og både langs vandkanten © Nuture / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Kystlinjen ved Amed med både og grønne bakker ud mod det klare hav © joakimbkk / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
En strand med en båd og et skilt med teksten Welcome to Surf Point Bongkas Gili Trawangan foran det turkisblå hav. © Thiamka Margrethe Pedersen
En person sidder på en strand på Gili Trawangan med det turkise hav med både i baggrunden. © Thiamka Margrethe Pedersen
Flere lukkede parasoller ved stranden med træer og havet i baggrunden på Gili Trawangan . © Thiamka Margrethe Pedersen
En havskildpadde svømmer ved siden af en person iført snorkeludstyr ud for Gili øerne. © Christopher Moswitzer / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Udsigt over Nusa Lembongan med røde hustage, palmer og både på det turkise hav © Tenedos / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Kelingking Beach på Nusa Penida med azurblåt hav og stejle klipper omkransende en hvid sandstrand. © bloodua / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Stien ned af bjerget til Kelingking Beach © kapulya / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Fødder i flettede sandaler står på en stenet overflade nær vand på Bali. © Thiamka Margrethe Pedersen
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.