Jeg har været på charterrejse til Gran Canaria adskillige gange, og det er en af de destinationer, jeg er ekstra begejstret over.
Gran Canarias strande er noget særligt, og du kan glæde dig til et stort udvalg af strande. Lige fra brede sandstrande med masser af liv til små, fredelige bugter, hvor du kan slappe af i ro og mag.
Strandene er kendt for deres rene badevand, behagelige klima året rundt og smukke omgivelser.
Gran Canaria byder både på populære feriebyer, vandsport og unikke naturområder som fx de berømte klitter ved Maspalomas.
Læs videre og bliv inspireret til at udforske de mange skønne strande, som Gran Canaria har at byde på.
- Playa de Amadores – Børnevenlig strand med koralsand
- Playa de Maspalomas – Klitter og lange gåture
- Playa del Inglés – Lang og livlig strand
- Playa de Puerto Rico – Populær sandstrand med marina
- Playa de Mogán – Lyst sand og hyggelig havn
- Playa de San Agustín – Rolig strand med afslappet atmosfære
- Playa de Anfi del Mar – Familievenlig med hvidt koralsand
- Playa de Las Canteras – Livlig bystrand med aktiviteter
- Playa de Sardina del Norte – Snorkling og dykning
- Playa de Las Nieves – Lokalt havnemiljø i Agaete
- Playa del Confital – Uberørt kyststrækning ved Las Palmas
- Playa de Agaete – Naturoplevelser og sorte sten
- Playa Taurito – Afslappet strand med faciliteter
- Las Salinas – Naturlige saltvandspools
Gode rejsetilbud til Gran Canaria
Læs også: Hvor skal man bo på Gran Canaria? | Se 13 dejlige byer her
Læs også: De 10 bedste seværdigheder på Gran Canaria
Playa de Amadores – Børnevenlig strand med koralsand
Amadores stranden har det hele og mere til. Den er kunstigt anlagt og lavet til perfektion med lyst koralsand. Charterselskaberne har den som udflugtsmål, da det er strand nr. 1 på Gran Canaria.
Playa de Amadores ligger på sydvestkysten tæt på feriebyen Puerto Rico. Den er kendt for sin buede bugt og sit lyse sand. Stranden har hvidt, finkornet sand, og vandet er oftest roligt, da stranden er beskyttet af bølgebrydere. Her bliver vandet kun langsomt dybt, hvilket er velegnet til børn.
Ved Playa de Amadores er der mange caféer, enkelte restauranter og gode toiletforhold. Omgivelserne byder på en lang strandpromenade, hvor du kan gå en tur og nyde udsigten over bugten.
For de unge mennesker der vil udfordres lidt ekstra, findes her et stort legeland på vandet, som de mod betaling kan svømme ud til og benytte.
De gange jeg har besøgt standen, har vi haft stor glæde af de gode restauranter hele vejen rundt om stranden. De sørger nemlig for, at der aldrig er mere end 30 meter til skygge og lidt koldt at drikke.
Henvender sig til: Børnefamilier, unge ,ældre og dig, der elsker at svømme
Afstand til nærmeste by: Cirka 2 km fra Puerto Rico
Størrelse: Ca. 800 meter lang og 40 meter bred
Toiletforhold: Offentlige toiletter tilgængelige
Forplejning: Flere caféer og restauranter
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og parasoller
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang og nem parkering
Sandtype: Hvidt, finkornet koralsand
Vidste du, at …: Sandet på Playa de Amadores føles køligere for fødderne i solen, da koralsand reflektere solens stråler bedre end normalt sand.


Playa de Maspalomas – Klitter og lange gåture
Playa de Maspalomas ligger på den sydlige del af øen og grænser op til det berømte klitområde, Dunas de Maspalomas.
Ved starten af stranden er der caféer, enkelte restauranter og toiletforhold, mens strandens mere afsides områder har færre faciliteter. Du finder også en strandpromenade tæt ved Maspalomas fyrtårn.
Stranden er bred og naturlig med gyldent sand, og vandet har moderate bølger. Der er mulighed for lange gåture mellem klitterne og langs vandet.
Det er en stor oplevelse at gå imellem stranden Playa del Inglés og feriebyen Meloneras i vandkanten. Det er muligt, da sandet har en god hårdhed.
Jeg har selv taget turen med min familie flere gange, og kan anbefale at kombinere den med en taxi tilbage til den af byerne, I kommer fra. Pga. af sanddynerne så tag kun turen i stille vejr eller i medvind, da man ellers får en del sand i ansigtet.
Der er 8 barer på strækningen, så der er mulighed for en kold drink i vandkanten på den lange gåtur. Stranden er delt op i felter omkring barerne til forskellige typer publikum, og de er nummereret fra Playa del Inglés:
- De første 2 barer er i et familieområde.
- Området omkring bar 3-4 er for naturister.
- Området omkring bar 5-7 er for LGBTQ miljøet.
- Området omkring bar 8 er for alle (Lige før Maspalomas fyret i Meloneras).
Henvender sig til: Unge, naturister, LGBTQ og dig, der elsker naturen og at vandre
Afstand til nærmeste by: Ved Playa del Inglés og Meloneras
Størrelse: Over 6 km lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter i nærheden af fyrtårnet, men også langs stranden ved nogle af barerne.
Forplejning: Caféer og restauranter ved promenaden samt barer på stranden.
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og parasoller
Tilgængelighed: Delvist handicapvenlig i området ved promenaden
Sandtype: Gyldent, finkornet sand men flere steder er det blandet med sort sand, der giver et flot farvespil.
Vidste du, at …: Maspalomas-klitterne er et fredet naturområde.


Playa del Inglés – Lang og livlig strand
Playa del Inglés (Den engelske strand) ligger på sydkysten ved byen af samme navn. Den er en af de mest kendte på Gran Canaria.
Stranden er bred og med finkornet, gyldent sand. Vandet har moderate bølger, og det er perfekt til et bodyboard, hvor du kan komme ud og fange bølgerne.
Langs stranden finder du et livligt miljø med mange caféer, restauranter og muligheder for vandsport.
Omgivelserne er præget af hoteller og en lang hyggelig strandpromenade, hvor restauranterne ligger side om side. Her er ofte underholdning af akrobater eller live musik, når man sidder og spiser.
På mine mange ferier til Playa del Inglés er min favorit netop strandpromenaden om aftenen. Den strækker sig helt fra San Agustin og til starten af ørkenen i Playa del Inglés. Her er man altid godt underholdt, og udsigten over havet i solnedgang er fantastisk.
Henvender sig til: Unge, børnefamilier, svømmere og dig, der elsker vandsport
Afstand til nærmeste by: Ligger i Playa del Inglés
Størrelse: Ca. 2,7 km lang og op til 100 meter bred
Toiletforhold: Offentlige toiletter flere steder
Forplejning: Stort udvalg af caféer og restauranter
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og parasoller
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang flere steder
Sandtype: Gyldent, finkornet sand – og havbunden er fin uden sten eller tang.
Vidste du, at …: Stranden er kendt for sit livlige natteliv i området omkring Yumbo-centret.


Playa de Puerto Rico – Populær sandstrand med marina
Playa de Puerto Rico ligger på sydvestkysten, centralt i feriebyen Puerto Rico.
Stranden har lyst, finkornet sand og ligger i en beskyttet bugt. Playa de Puerto Rico er rigtigt fin som en lokal strand for dem, der ikke ønsker at tage til Amadores, der ligger blot 2 km derfra.
Vandet bliver langsomt dybt og er oftest roligt, hvilket er velegnet til børn.
Der er restauranter, caféer og flere vandsportsaktiviteter ved stranden. Omgivelserne omfatter en marina, shoppingcentre og promenade.
Fra havnen i Puerto Rico er der udflugter med hval/delfin-bådture. Delfiner ser man hver gang, man tager ud, men større hvaler skal man være heldig at se. Jeg har på mine bådture set masser af delfiner. Hvalen har jeg stadig til gode, men det er en tur, jeg tager mere eller mindre hver gang, jeg besøger Gran Canaria.
Henvender sig til: Børnefamilier, ældre, svømmere og dig, der elsker vandsport
Afstand til nærmeste by: Ligger i Puerto Rico
Størrelse: Ca. 250 meter lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter ved stranden
Forplejning: Flere caféer og restauranter
Betaling: Offentlig strand, betaling for faciliteter
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang
Sandtype: Lyst, finkornet sand
Vidste du, at …: Puerto Rico-stranden er kendt for sin beskyttede beliggenhed og mange solskinstimer.


Playa de Mogán – Lyst sand og hyggelig havn
Playa de Mogán ligger på sydvestkysten i fiskerbyen Puerto de Mogán. Omgivelserne byder på en smuk havn, små kanaler og farverige huse.
Selve Mogán er en rolig og smuk by. Den tiltrækker en del ældre og par, der ønsker en rolig ferie i smukke omgivelser tilsat lidt ekstra luksus.
Stranden er forholdsvis lille med lyst, finkornet sand. Vandet er roligt, da stranden er beskyttet af moler. Her er caféer, restauranter og enkelte butikker tæt ved stranden.
Henvender sig til: Par og ældre
Afstand til nærmeste by: Ligger i Puerto de Mogán
Størrelse: Ca. 200 meter lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter tæt på stranden
Forplejning: Flere caféer og restauranter
Betaling: Offentlig strand, betaling for faciliteter
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang
Sandtype: Lyst, finkornet sand
Vidste du, at …: Puerto de Mogán kaldes ofte Lille Venedig på grund af sine små kanaler.


Playa de San Agustín – Rolig strand med afslappet atmosfære
Playa de San Agustín ligger øst for Playa del Inglés, og er kendt for en mere rolig stemning.
Stranden har mørkt, finkornet sand, og vandet bliver forholdsvist hurtigt dybt, og kan have mindre bølger.
Der findes caféer og enkelte restauranter samt mulighed for at leje parasoller.
Henvender sig til: Ældre, par, svømmere og dig, der elsker afslapning
Afstand til nærmeste by: I San Agustín, tæt på Playa del Inglés
Størrelse: Ca. 600 meter lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter ved stranden
Forplejning: Caféer og enkelte restauranter
Betaling: Offentlig strand, betaling for enkelte faciliteter
Tilgængelighed: Nem adgang, men stier kan være stejle
Sandtype: Mørkt, finkornet sand
Vidste du, at …: Stranden er populær blandt lokale beboere udenfor højsæsonen.
Playa de Anfi del Mar – Familievenlig med hvidt koralsand
Playa de Anfi del Mar ligger tæt på byen Arguineguín på sydvestkysten. Omgivelserne er præget af feriehoteller og en lille marina.
Stranden er kunstigt anlagt med fint, hvidt koralsand. Vandet er typisk stille, da her er beskyttede badeforhold i den rolige bugt.
Her er faciliteter som café og toiletforhold samt mulighed for vandsport.
Henvender sig til: Børnefamilier, ældre, svømmere og dig, der elsker vandsport
Afstand til nærmeste by: Tæt på Arguineguín
Størrelse: Ca. 80 meter lang og 40 meter bred
Toiletforhold: Offentlige toiletter ved stranden
Forplejning: Café og enkelte kiosker
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og parasoller
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang
Sandtype: Hvidt, finkornet koralsand
Vidste du, at …: Stranden er anlagt med sand importeret fra Bahamas.
Playa de Las Canteras – Livlig bystrand med aktiviteter
Playa de Las Canteras ligger i storbyen Las Palmas på nordkysten, og er en af de større strande på Gran Canaria. Byen omkring stranden er livlig, og du har nem adgang til både shopping og kulturoplevelser.
Sandet er gyldent og finkornet, og vandet er forholdsvist roligt, især når tidevandet er lavt på grund af det naturlige rev.
Der er mange muligheder for at prøve vandsport samt et stort udvalg af spisesteder og butikker langs strandpromenaden.
Henvender sig til: Unge, par, svømmere og dig, der elsker vandsport
Afstand til nærmeste by: Ligger i selve Las Palmas
Størrelse: Cirka 3 km lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter flere steder
Forplejning: Stort udvalg af caféer og restauranter
Betaling: Offentlig strand, betaling for enkelte faciliteter
Tilgængelighed: Handicapvenlig, let adgang med offentlig transport
Sandtype: Gyldent, finkornet sand
Vidste du, at …: Playa de Las Canteras er kendt for sit naturlige rev, La Barra, som beskytter mod store bølger.
Playa de Sardina del Norte – Snorkling og dykning
Playa de Sardina del Norte ligger på nordkysten tæt på byen Sardina. De fine omgivelser er præget af en lille havn og klippekyst.
Stranden er forholdsvis lille med lyst, finkornet sand. Vandområdet har klart vand, som hurtigt bliver dybt, og kan være velegnet til snorkling og dykning.
Ved stranden findes enkelte caféer og toiletforhold.
Henvender sig til: Naturinteresserede og dig, der elsker at svømme, snorkle og dykke
Afstand til nærmeste by: Ligger i Sardina
Størrelse: Ca. 80 meter lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter ved stranden
Forplejning: Enkelte caféer – ved stranden og havnen
Betaling: Offentlig strand, betaling for enkelte faciliteter
Tilgængelighed: Adgang via trapper, ikke handicapvenlig
Sandtype: Lyst, finkornet sand
Vidste du, at …: Stranden er populær blandt lokale dykkere på grund af de mange fiskearter.
Playa de Las Nieves – Lokalt havnemiljø i Agaete
Playa de Las Nieves ligger i havneområdet ved byen Agaete på Gran Canarias nordvestkyst.
Her er hyggelige omgivelser, der både byder på bjergudsigter og maritim stemning med fiskerbåde, promenade og udsigt til klipperne mod vest.
Selve stranden er lille og består primært af småsten og klipper. Den er omgivet af mole, havnekaj og lokale fiskerestauranter. Vandet er ofte roligt på grund af havnens beskyttelse, men kan blive dybere hurtigt.
Der er flere restauranter, caféer og toiletter lige ved stranden, da området er centrum for Agaetes havneliv.
Henvender sig til: Ældre, par, lokale og dig, der elsker naturen
Afstand til nærmeste by: Ligger direkte ved Agaete havn
Størrelse: Lille strand, cirka 80 meter lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter og faciliteter ved restauranter
Forplejning: Flere restauranter og caféer langs havnen
Betaling: Offentlig adgang, enkelte faciliteter kan koste
Tilgængelighed: Nem adgang fra promenade, delvist handicapvenlig
Sandtype: Småsten og klipper
Vidste du, at …: Stranden er kendt for lokale fiskerestauranter – og udsigt til Tenerife på klare dage.
Playa del Confital – Uberørt kyststrækning ved Las Palmas
Playa del Confital ligger nordvest for Las Palmas, og er kendt for sin naturlige karakter og lange klippeformationer. Området er domineret af natur, åbne vidder og udsigt til byen Las Palmas.
Stranden består af både klipper, mørkt sand og stenhårde sandbanker. Vandet bliver hurtigt dybt, og bølgerne kan være kraftige, så de er især velegnede til surfing.
Her er ingen permanente spisesteder direkte på stranden, og toiletforhold findes i form af simple faciliteter.
Henvender sig til: Unge, par, surfere og dig, der elsker naturen
Afstand til nærmeste by: Cirka 3 km fra Las Palmas centrum
Størrelse: Cirka 500 meter lang
Toiletforhold: Enkle toiletforhold ved stranden
Forplejning: Ingen spisesteder direkte på stranden
Betaling: Offentlig adgang
Tilgængelighed: God adgang til fods eller cykel, ikke handicapvenlig
Sandtype: Mørkt sand og klipper
Vidste du, at …: Playa del Confital ofte omtales for sine surfmuligheder og naturoplevelser tæt på byen.
Playa de Agaete – Naturoplevelser og sorte sten
Playa de Agaete ligger på nordvestkysten tæt på byen Agaete. Her byder omgivelserne på udsigt til klipper og det åbne Atlanterhav.
Stranden består mest af sorte småsten og lavasten, og vandet kan have stærkere bølger.
Playa de Agaete ligger i naturskønne omgivelser og bruges ofte til at bade eller tage på vandreture i området. Der findes enkelte caféer og toiletforhold nær havnen.
Henvender sig til: Par og dig, der elsker naturen og at vandre
Afstand til nærmeste by: Ligger ved Agaete
Størrelse: Ca. 120 meter lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter ved havnen
Forplejning: Enkelte caféer nær stranden og havnen
Betaling: Offentlig strand, betaling for enkelte faciliteter
Tilgængelighed: Ikke handicapvenlig, adgang via trapper og klipper
Sandtype: Sorte sten og lavasten
Vidste du, at …: Stranden ligger nær det kendte havbadeanlæg, Las Salinas med havvandspools.
Playa Taurito – Afslappet strand med faciliteter
Playa Taurito ligger på sydvestkysten mellem Puerto Rico og Puerto de Mogán, og er omgivet af hoteller og ferieområder.
Stranden er kendt for roligt vand og gode muligheder for at bade og svømme. Vandet bliver forholdsvist hurtigt dybt, men stranden er beskyttet af klipper og bølgebrydere, hvilket giver de rolige forhold.
Sandet er mørkt og forholdsvis grovkornet, og omgivelserne byder på både hoteller og grønne arealer.
Derudover er her mulighed for vandsportsaktiviteter samt adgang til et større vandland tæt på stranden. Der er muligt at købe mad og drikke på café eller restaurant ved stranden og toiletforhold findes i området.
Henvender sig til: Børnefamilier, par, feriegæster og dig, der elsker vandsport
Afstand til nærmeste by: Direkte adgang fra Taurito ferieområde
Størrelse: Cirka 150 meter lang
Toiletforhold: Offentlige toiletter i området
Forplejning: Café og restaurant ved stranden
Betaling: Offentlig adgang, betaling for visse faciliteter
Tilgængelighed: Gode adgangsforhold, også for gangbesværede
Sandtype: Mørkt, grovkornet sand
Vidste du, at …: Playa Taurito ligger tæt på et af Gran Canarias kendte vandlande.
Las Salinas – Naturlige saltvandspools
Las Salinas ligger tæt ved byen Agaete på Gran Canarias nordkyst. Den er kendt for sine naturlige saltvandspools, der er skabt i lavaklipperne.
Omgivelserne er ligeledes markante. De består af dramatiske klipper og udsigt til havet og de nærliggende bjerge.
Området bruges som badested, og ikke som traditionel badestrand, da der ikke som sådan er sandstrande her. Derimod er her klipper og pools fyldt med havvand, som gør det muligt at bade i rolige forhold, selv når havet er oprørt.
Her er ingen spisesteder direkte ved pools’ene, men det er muligt at finde caféer og restauranter i nærheden af havnen i Agaete. Toiletforhold findes ligeledes kun i byen.
Henvender sig til: Familier med større børn og dig, der elsker naturen og at svømme
Afstand til nærmeste by: Ligger tæt på Agaete (ca. 10 min. gang)
Størrelse: Flere pools, samlet område på ca. 50-100 meter
Toiletforhold: Ingen direkte ved pools’ene, kun i byen
Forplejning: Spisesteder i nærheden af havnen
Betaling: Offentlig adgang
Tilgængelighed: Trapper ned til pools, ikke egnet for gangbesværede
Sandtype: Ingen sandstrand, kun klipper
Vidste du, at …: Las Salinas bruges også af de lokale til at fiske fra klipperne.
Fotos:
Playa de Amadores med mennesker i vandet og på stranden omgivet af hoteller og klipper © alexandrumagurean / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa de Amadores strand med turkis vand, solsenge og hoteller omgivet af klipper © Freeartist / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa de Maspalomas med sandklitter, strandstole og blå parasoller ved havet © ampueroleonardo / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa del Ingles strand med mange mennesker og farverige parasoller ved havet © Tande / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa de Puerto Rico strand med gule og blå liggestole omgivet af hoteller og marina © rusm / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa de Mogan strand med både, hoteller og bjerge i baggrunden © AlexKane / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa de San Agustin strand med solbadende mennesker og lavt vand ved kysten © Sabine Wagner / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa de Anfi del Mar strand med turkis vand, gule liggestole og palmer foran hoteller © Balate Dorin / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa de Las Canteras strand med mennesker, hav og bygninger i baggrunden © katatonia82 / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Huse i klare farver langs kysten ved Playa de Sardina del Norte med klart blåt hav og klipper © stockphoto / Juergen Sack
Stenstrand og lystbådehavn ved Playa de las Nieves med bjerge i baggrunden © Gerold Grotelueschen / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa del Confital med stier langs kysten og udsigt til havet og de omkringliggende bjerge © Clarini / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Amadores stranden er den beste og fineste