Forkælelse og afslapning med rejser til Antalya
Selvom Antalya er en rigtig interessant historisk by, så er kysten langs denne hyggelige by også perfekt for afslapning. Der findes nemlig et par lækre strande her, som for eksempel den lækre Lara strand, hvor du kan slappe af og komme ned i et helt andet gear.
Klimaet på den tyrkiske sydkyst er varmt og solsikkert, og Antalya er et godt alternativ til mange af de andre turistbyer langs med kysten. I Antalya har du også rig mulighed for at forkæle dig selv med lækkerier fra det tyrkiske køkken. Prøv for eksempel nogle af de lækre kebabretter, som man kan finde på de spændende lokale restauranter i den gamle bydel. Tyrkerne er også glade for at bage, og en lækker specialitet, som du ikke bør misse, er den nationale stolthed ”Gözleme”.
En unik og afslappende oplevelse kan også være en tur i Hamam. Det er et tyrkisk bad, hvor man kan få forskellige behandlinger, der alle går ud på at få dig til at føle dig bedst mulig tilpas og få en skøn og lækker hud efterfølgende.
Kultur og historie på din ferie i Antalya
Rejser til Antalya kan dog også være meget mere end badeferie med sol og afslapning. Den charmerende by har nemlig en central placering i historisk sammenhænge, hvor de utallige store folkeslag alle har sat sig præg på byen.
Det kan anbefales at gå en tur rundt i den gamle bydel, og derefter nyde den gamle romerske havn, hvor de traditionelle træskibe vugger og venter på at tage dig til søs. Eller hvad med at besøge et af de gamle osmanniske paladser eller måske gå en hyggelig tur rundt langs Hadrians port, der stammer helt tilbage fra 100-tallet e.Kr.