Seværdigheder Skt. Petersborg

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r - Fra 1.680,- -
Charter (fly+hotel) Fra 1.872,- - -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Skt. Petersborg

Det Russiske museum (Skt. Petersborg)
Er man til russiske malerier og ikoner, bør man besøge Det Russiske Museum i Skt. Petersborg, der har 350.000 kunstværker i sin samling. Alle værkerne er lavet af russere, og museet har omfattende samlinger af landets mest berømte kunstnere.
Eremitagen (Skt. Petersborg)
Med Louvre som eneste mulige undtagelse findes der ikke noget museum i verden, der kommer op på siden af Eremitagen med hensyn til udvalg af kvalitetskunst. Kunstmuseet ligger i forlængelse af Vinterpaladset og indeholder knap 3 millioner kunstgenstande fordelt på 20 kilometer gangareal, hvis man skal igennem alle rum.
Isaaks-katedralen (Skt. Petersborg)
Skt. Petersborgs største kirke rager med sin enorme guldkuppel over 100 meter op i luften. Isaaks-katedralen har plads til 14.000 besøgende, og det tog 40 år og mange menneskeliv at bygge den. Det var den franske arkitekt August Montferrand, der stod for opførelsen der kostede 20 millioner rubler. Det er seks gange dyrere end vinterpaladset.
Nevskij Prospekt (Skt. Petersborg)
Skt. Petersborgs hovedgade er 4,5 kilometer lang og 60 meter bred på det bredeste stykke. Den blev anlagt i 1710 af Peter den Store og går fra Admiralitetets spir til Alexander Nevskij-klostret i øst. På den myldrende gade kan man finde alt, hvad hjertet begærer, blandt andet seværdigheder, restauranter, forretninger, forlystelser og hoteller.
Peter-Paul-fæstningen (Skt. Petersborg)
På en sekskantet ø midt i Skt. Petersborgs hovedfærdselsåre, Neva-floden, ligger Peter-Paul-fæstningen. Den blev grundlagt af Peter den Store i 1703 og tjente oprindeligt som et værn mod svenskerne. Midt i fæstningen ligger Peter-Paul-katedralen, der med sit spidse tårn på 122 meter var Skt. Petersborgs højeste bygning i over 200 år.
Vasiljevskij-øen (Skt. Petersborg)
Overfor Vinterpaladset ligger Vasiljevskij-øen, der er den største af Skt. Petersborgs 42 øer. Det var oprindeligt meningen, at Peter den Stores administration skulle ligge på øen. Men det blev opgivet, da ideen var for svær at føre ud i livet. I stedet forvandlede området sig til et attraktivt beboelseskvarter, der stadig står den dag i dag.

Område og byseværdigheder

Område: 
• Karelia
• Siberia
• Ural Bjergene
By: 
• Astrakhan
• Kazan
• Novgorod
• Skt. Petersborg
• Moskva
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK