De Kanariske Øer kan besøges året rundt, for vejret er altid godt. Fra december til februar er der dog ekstremt mange turister på øerne, og alting er derfor dyrere og mindre charmerende. Fra marts til maj finder man de billigste priser.
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 11.00 på De Kanariske Øer
Der afholdes masser af festivaler året rundt på De Kanariske Øer. I byen Palma på Gran Canaria er der en international musikfestival i januar og en operafestival i februar-marts. I oktober og november afholdes desuden en international filmfestival hvertandet år. I februar-marts er der karneval på øerne, og det tiltrækker et væld af mennesker, og festen står på i flere dage. Ellers er der gode muligheder for at dyrke sport på De Kanariske Øer, især vandsport.
Der er næsten ikke andet end hoteller på De Kanariske Øer, så det skulle ikke være noget problem at finde et sted at overnatte. Øerne er dog domineret af store og temmelig dyre hotelkælder, men man kan også finde mere ydmyge og billigere steder. Der er flere campingpladser på øerne med rimelige forhold.
Bestil hotel i De Kanariske Øer her
Man kan nemt få en taxi i hovedbyerne på De Kanariske Øer. Hvis man ikke kan praje en på gaden, kan man få en fra en af holdepladserne. Der køres efter taxameter, og det er rimelig billigt
Der er flere indenrigslufthavne på De Kanariske Øer. Der er ingen togdrift, men til gengæld er der udmærkede lokale busforbindelser mellem hovedbyer, strande og seværdigheder. Der er flere sejlafgange dagligt mellem øerne og fastlandet.
Vær opmærksom på at De Kanariske Øer er en magnet på især europæiske turister. Øerne oversvømmes især af turister i vintermånederne, så det er måske en god idé at vælge et andet rejsetidspunkt, hvis man vil undgå den værste masseturisme