Kvinde nyder udsigt over Santorini med morgenmad på bordet og havet i baggrunden

Hvor skal man bo på Santorini? | Her er 11 skønne byer til dig

Thiamka Margrethe Pedersen
På Santorini er Oia er oplagt for romantiske solnedgange og luksus, mens Fira byder på natteliv, restauranter og shopping. Kamari, Perissa og Perivolos er perfekte til lange sandstrande. Byer som Imerovigli, Firostefani, Pyrgos giver ro, smuk udsigt og lokale oplevelser.

Santorini – oplev øens områder og stemning

Santorini er en af de smukkeste græske øer. Når du vælger, hvor du skal bo på Santorini, handler det ikke kun om et sted at sove – men om den stemning og oplevelse, du ønsker at tage med hjem.

Vil du vågne op til hvide huse med blå kupler, nyde aftener med betagende udsigt over calderaen eller mærke sandet mellem tæerne på en afslappet strandbar? På denne side får du overblik over, hvad de forskellige områder, byer og badebyer på Santorini kan tilbyde, så du kan finde præcis det sted, der passer til din ferie.

Oversigt over byer på Santorini?

Gode rejsetilbud til Santorini

Fly+hotel
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person

Jeg har selv besøgt den smukke græske ø Santorini med min familie, og jeg husker tydeligt, hvordan det var at komme sejlende dertil. Havet var dybblåt og solen skinnede fra en høj, klar og uendelig blå himmel. Farvekontrasten mellem de hvide smukke huse med de karakteristiske blå kupler på den sorte vulkanø var et uforglemmeligt syn. Det smukkeste farvespil. 😊

Læs også: Strande på Santorini | Her er 12 solrige bud til dig
Læs også: Seværdigheder på Santorini | Her 14 steder og aktiviteter du bare skal opleve

Oia – Postkortsmuk by med magiske solnedgange

Solnedgang over Oia med hvidkalkede huse og blå kuppel ved kysten

Oia er en mindre by, der er kendt som den mest populære og fotogene ferieby på Santorini.
Byen er rolig og hyggelig, og med en blanding af eksklusiv stemning og en afslappet atmosfære, er den noget helt særligt.

I Oia kan du nyde shopping i små butikker og spise på udsøgte restauranter med udsigt over vulkankrateret – også kaldet calderaen. Samtidig kan du opleve et afslappet byliv, hvor alt er indrettet til nydelse og forkælelse.

De smukke omgivelser består af stejle klipper, karakteristiske hvide bygninger og en helt enestående udsigt over Det Ægæiske Hav.

Hvor ligger Oia?

Oia ligger på den nordvestlige spids af Santorini på toppen af høje klipper og med en fantastisk udsigt over calderaen. Byen ligger i den mere vindblæste og lidt køligere ende af øen sammenlignet med sydkysten.

Strande i Oia

De nærmeste strande ved Oia er små, klippefyldte bugter med klart vand, som hurtigt bliver dybt. Oia har ikke brede sandstrande, men til gengæld finder du hyggelige caféer og tavernaer tæt på vandet.

Hvis du søger strandliv og sandstrande, skal du søge mod øens andre badebyer.

Hvad skal du se i Oia?

  • Sunset Point – Ikonisk udsigt over solnedgangen og et af de mest berømte udsigtspunkter på Santorini.
  • Maritime Museum – Spændende maritim historie, placeret centralt i byen.
  • Amoudi Bay – Idyllisk havn og fiskerestauranter, som ligger nedenfor Oia, og er let tilgængelig via trapper.

Du skal rejse til Oia, hvis du foretrækker denne ferietype:

Oia er til dig, som ønsker ro og romantik, eksklusive omgivelser, spektakulære udsigter og gode restauranter. Byen henvender sig også til par eller voksne, der drømmer om en luksuriøs og afslappende badeferie på Santorini.

Se billige rejser til Oia

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder) Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se, om der er rejser til Oia i din ferieperiode.

Fira – Santorinis pulserende hovedby

Udsigt over Santorini bugten med krydstogtskibe ved kysten.

Fira er den største by på Santorini og øens hovedstad, hvilket gør den til et naturligt centrum for både lokale og turister.

Byen er livlig med et bredt udvalg af aktiviteter, shopping og underholdning hele dagen. Her finder du alt fra små specialbutikker til større modeforretninger, et aktivt café- og restaurantliv samt barer og natklubber, der alt sammen skaber et pulserende byliv.

Omgivelserne byder på dramatiske klippeformationer, smuk udsigt over calderaen, (vulkankrateret) og et fascinerende miks af traditionelle og moderne bygninger.

Hvor ligger Fira?

Fira ligger på den vestlige del af Santorini, centralt placeret på kanten af calderaen. Byen ligger tæt på andre populære byer og har gode transportforbindelser til resten af øen.

Strande i Fira

Fira ligger på klipperne, og der er ikke sandstrande direkte i byen. Nærmeste strande som Kamari og Perissa kan nås med bus eller taxa, og de byder på sort lavasand, lavvandet vand og masser af faciliteter som caféer, restauranter og vandaktiviteter.

Hvad skal du se i Fira?

  • Museum of Prehistoric Thira – Fascinerende fortidsfund, ligger midt i byen.
  • Santorini Cable Car – Fantastisk udsigt over byen, går fra Fira ned til den gamle havn.
  • Orthodox Metropolitan Cathedral – Smuk kirke med mosaikker, centralt på byens torv.

Du skal rejse til Fira, hvis du foretrækker denne ferietype:

Fira er til dig, som vil have et livligt byliv, gode shoppingmuligheder, mange restauranter, kultur, natteliv og alt samlet på ét sted. Ideel til både unge, par, voksne og rejsende, der ønsker en oplevelsesrig badeferie på Santorini.

Se billige rejser til Fira

The Majestic Santorini
FiraThe Majestic SantoriniGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse
8.764,-Vælg
Caldera's Dolphin Suites
FiraCaldera's Dolphin SuitesGrækenland (7 nætter)Superior-Værelse
9.069,-Vælg

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder) Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Fira i din ferie.

Kamari – Familievenlig strandby med masser af liv

Kamari strand med sorte sten, parasoller og hvid bebyggelse langs kysten

Kamari er en større ferieby på Santorinis østkyst. Den er en af øens mest populære badebyer, og livlig med masser af caféer, strandbarer og aktiviteter både om dagen og om aftenen.

Badebyen byder på et godt udvalg af shopping, restauranter, biograf og underholdning, så her er aldrig langt til byliv og oplevelser.

Omgivelserne er præget af den lange, brede strand med sort lavasand, frodige palmer og det klare Ægæiske Hav lige foran dig.

Hvor ligger Kamari?

Kamari ligger på østkysten af Santorini med direkte adgang til en af øens bedste og længste strande. Byen ligger i kort afstand fra Santorini lufthavn og med nem transport til resten af øen.

Strande i Kamari

Kamari har en lang og velorganiseret strand med sort lavasand, lavt vand og masser af faciliteter. Her er strandbarer, solsenge, restauranter samt muligheder for vandsport og aktiviteter for hele familien.

Hvad skal du se i Kamari?

  • Kamari Beach – Lang strand og strandliv, byens naturlige samlingspunkt.
  • Ancient Thira – Oldtidsby på bjerget, nemt at nå fra Kamari.
  • Open Air Cinema Kamari – Udendørs biograf med hyggelig stemning, centralt i byen.

Du skal rejse til Kamari, hvis du foretrækker denne ferietype:

Kamari er til dig, som vil have en livlig badeferie, gode strande, familievenlige omgivelser, vandsport, strandbarer og mange aktiviteter. Ideelt for familier, unge og voksne, der elsker strandliv og oplevelser.

Se billige rejser til Kamari

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder) Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Kamari i din ferie.

Perivolos – Lang strand og afslappet stemning

Perivolos strand med solsenge og palmeparasoller foran bjerge og hav

Perivolos er en mindre og rolig badeby, som er kendt for sin lange, brede sandstrand og afslappede atmosfære. Byen er hyggelig og mere tilbagelænet end Santorinis hovedbyer, hvilket gør den populær blandt både familier og unge, der søger en afslappet ferie.

I Perivolos kan du nyde et hyggeligt strandliv med strandbarer, Beach Clubs og flere tavernaer samt enkelte små butikker til det mest nødvendige.

Omgivelserne domineres af sort lavasand, åbne landskaber og det krystalklare hav, som indbyder til svømmeture og vandsport.

Hvor ligger Perivolos?

Perivolos ligger på Santorinis sydkyst, lige syd for Perissa og Kamari. Her er klimaet ofte varmt og solrigt, og fra byen er der nem adgang til de store strande på øen.

Strande i Perivolos

Perivolos har en af de bedste og længste strande på Santorini. Her kan du nyde blødt, sort lavasand og lavt vand, der egner sig godt til både børn og voksne. På stranden finder du også mange strandbarer, vandsportsaktiviteter og restauranter direkte på stranden.

Hvad skal du se i Perivolos?

  • Perivolos Beach – Lang strand og Beach Clubs, byens hovedattraktion.
  • Water Sports Santorini – Aktiviteter for hele familien, direkte på stranden.
  • Tranquilo Bar – Populær strandbar med god stemning, lige ved strandkanten.

Du skal rejse til Perivolos, hvis du foretrækker denne ferietype:

Perivolos er til dig, som ønsker afslapning, rolige omgivelser, en badeferie med en lang strand, vandsport, Beach Clubs og hyggelige restauranter – ideelt for både familier, unge og voksne.

Se billige rejser til Perivolos

Santo Miramare Resort
PerivolosSanto Miramare ResortGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse
7.559,-Vælg
Kouros Village
PerivolosKouros VillageGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse
7.601,-Vælg

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder) Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Perivolos i din ferie.

Firostefani – På kanten af vulkankrateret med smuk udsigt

Firostefani med hvidkalkede huse på skråning med udsigt over havet og klippeformationer.

Firostefani er en mindre by, der føles som en fredelig forlængelse af byen Fira. Den er kendt for sin afslappede og hyggelige atmosfære.

Byen er rolig, og mange vælger at bo i Firostefani for at være tæt på hovedbyen uden den travle stemning. Her finder du enkelte butikker, lokale gallerier, små hyggelige caféer og restauranter med den fantastiske udsigt over vulkankrateret, calderaen.

Omgivelserne er præget af dramatiske klipper, smukke udsigtspunkter og de ikoniske hvide huse med blå kupler, som Santorini er kendt for.

Hvor ligger Firostefani?

Firostefani ligger på Santorinis vestkyst lige nord for Fira. Den ligger placeret på kanten af vulkankrateret med en fantastisk havudsigt. Byen ligger i gåafstand til både Fira og Imerovigli.

Strande i Firostefani

Der er ikke strande i Firostefani, da byen ligger højt på klipperne. De nærmeste gode sandstrande som i Kamari og Perissa kan nemt nås med bus eller bil. Strandene her byder på lavt vand, sort lavasand og gode faciliteter.

Hvad skal du se i Firostefani?

  • Agios Theodoros Church – Billedskøn kirke med havudsigt, midt i byen.
  • Three Bells of Fira – Ikonisk kirke med klokker, tæt ved Firostefani.
  • Caldera Promenade – Smuk gåtur langs kanten af vulkankrateret, starter i byen.

Du skal rejse til Firostefani, hvis du foretrækker denne ferietype:

Firostefani er til dig, som søger rolige og hyggelige omgivelser, skønne udsigter, afslapning og byen Fira i nærheden. Og også hvis I er et par eller voksne, der vil kombinere by og rolig badeferie på Santorini.

Imerovigli – Spektakulær udsigt og luksuriøse hoteller

Udsigt over Imerovigli med hvide bygninger og solnedgang over det blå hav

Imerovigli er en mindre og meget rolig by, som er kendt for sine luksuriøse boutique hoteller og spektakulære udsigtspunkter. Byen har en eksklusiv og afslappet stemning, hvor romantik og ro er i centrum.

Her finder du hyggelige caféer, gourmetrestauranter og enkelte butikker, alt sammen med en betagende udsigt over calderaen.

Omgivelserne består af stejle klipper, små stier og hvide huse med blå detaljer, som giver et unikt feriemiljø.

Hvor ligger Imerovigli?

Imerovigli ligger på calderakanten på Santorinis vestkyst mellem Fira og Oia. Byen ligger det mest ideelle sted og samtidig højt, hvilket giver den måske bedste udsigt over solnedgangen og calderaen på hele øen.

Strande i Imerovigli

Imerovigli har ingen egne strande, da byen ligger på klipperne. De nærmeste strande som Kamari og Perissa kan dog nås med bus eller bil. Disse strande byder på sort lavasand, klart vand og gode faciliteter.

Hvad skal du se i Imerovigli?

  • Skaros Rock – Dramatisk klippe og vandretur, starter fra byen.
  • Anastasi Church – Smuk kirke og panoramaudsigt, centralt i Imerovigli.
  • Caldera Walk – Naturskøn vandresti langs kanten, lige udenfor byen.

Du skal rejse til Imerovigli, hvis du foretrækker denne ferietype:

Imerovigli er til dig, som ønsker romantiske og rolige omgivelser, luksus, storslåede udsigter, gourmetoplevelser og nogle af de bedste hoteller med infinity pool. Og også par eller voksne, der drømmer om en eksklusiv og afslappende badeferie på Santorini.

Se billige rejser til Imerovigli

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder) Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se, om der er rejser til Imerovigli i din ferieperiode.

Akrotiri – Rolig by med spændende historie

Kvinde foran kirke med blå kuppel og klokketårn i Akrotiri med blomstrende bougainvillea.

Akrotiri er en mindre og rolig by, der især er kendt for sin imponerende arkæologiske udgravning og historiske charme. Byen tiltrækker besøgende, der ønsker fredelige omgivelser og en unik ferieoplevelse på Santorini.

I Akrotiri finder du hyggelige tavernaer med det lokale køkken og små butikker. Byen har et mere autentisk græsk byliv end de store feriebyer på øen.

Omgivelserne består af landlige marker, vinmarker og fantastiske udsigter til calderaen og havet.

Hvor ligger Akrotiri?

Akrotiri ligger på Santorinis sydvestlige hjørne, tæt på den berømte Røde Strand og med udsigt over calderaen. Byen er placeret lidt væk fra øens travleste områder, og har en mere rolig stemning.

Strande i Akrotiri

De nærmeste strande ved Akrotiri er den berømte Røde Strand og den sorte Vlychada Strand, som begge har sand og klipper i unikke farver. Strandene er forholdsvis lavvandede og har enkelte strandbarer og små caféer i nærheden.

Hvad skal du se i Akrotiri?

  • Akrotiri Archaeological Site – Forhistorisk by under aske, ligger i udkanten af byen.
  • Red Beach – Farverig og spektakulær strand, få minutter fra Akrotiri.
  • Akrotiri Fyrtårn – Fantastisk udsigtspunkt, yderst på pynten.

Du skal rejse til Akrotiri, hvis du foretrækker denne ferietype:

Akrotiri er til dig, som ønsker fredelige omgivelser, historie, naturoplevelser, lokal stemning og autentisk badeferie. Og også til voksne, par eller kulturinteresserede rejsende.

Perissa – Populær og livlig badeby med bred sandstrand

Luftfoto af Perissa med hvide huse og kirke med blå kupler ved kysten

Perissa er en af de største og mest livlige badebyer på Santorini. Her finder du et afslappet, men aktivt miljø med et godt udvalg af faciliteter, og byen er særligt populær blandt både unge og familier

I Perissa er der en bred vifte af restauranter, barer, butikker og strandliv, og i højsæsonen fortsætter bylivet til langt ud på aftenen.

Omgivelserne er præget af den brede, sorte lavasandstrand og det imponerende bjerg Mesa Vouno, som troner i baggrunden.

Hvor ligger Perissa?

Perissa ligger på Santorinis sydøstlige kyst, syd for Kamari og ved foden af Mesa Vouno-bjerget. Klimaet her er solrigt og varmt, ideelt til badeferie.

Strande i Perissa

Perissa har en af de bedste og længste strande på Santorini med blødt, sort vulkansand og lavt, klart vand. Her finder du mange strandbarer, restauranter og caféer direkte på stranden samt muligheder for vandsport.

Hvad skal du se i Perissa?

  • Perissa Beach – Lang, sort sandstrand og strandbarer, byens midtpunkt.
  • Waterpark Santorini – Vandland for hele familien, tæt på stranden.
  • Mesa Vouno – Vandresti til Ancient Thira, starter fra udkanten af Perissa.

Du skal rejse til Perissa, hvis du foretrækker denne ferietype:

Perissa er til dig, som ønsker livlig badeferie, lange strande, mange faciliteter, pulserende natteliv, aktiviteter samt til familier, unge eller voksne, der gerne vil nyde solen og have det hele tæt på stranden.

Pyrgos – Charmerende bjergby med autentisk græsk atmosfære

Solnedgang over de hvide huse og blå kupler i Pyrgos med udsigt over landskabet og havet

Pyrgos er en mindre, traditionel by og en af de hyggeligste på Santorini. Byen er rolig og charmerende, og den er kendt for sin autentiske græske atmosfære. Her kan du opleve det lokale liv med færre turister.

I Pyrgos er der små lokale butikker, tavernaer, caféer og vinbarer samt enkelte gallerier, hvor bylivet foregår i roligt tempo omkring de snævre, hyggelige gader og torve.

Omgivelserne er bakkede og frodige, og da byen ligger på øens højeste punkt, kan du herfra nyde fantastiske udsigter over hele Santorini.

Hvor ligger Pyrgos?

Pyrgos har en central beliggenhed på Santorini på en bakke midt på øen, hvilket giver panoramaudsigt over både calderaen og østkysten. Byen ligger lidt inde i landet, væk fra strandene.

Strande i Pyrgos

Der er ingen strande i selve Pyrgos, men de nærmeste strande som Perissa og Kamari ligger ca. 10-15 minutters kørsel væk. Her kan du opleve brede strande med sort sand, lavt vand og gode faciliteter.

Hvad skal du se i Pyrgos?

  • Pyrgos Kastro – Venetiansk borg og udsigt, midt i byen.
  • Santo Winery – Vinsmagning og panoramaudsigt, tæt ved Pyrgos.
  • Prophet Elias Monastery – Øens højeste punkt, kort køretur fra byen.

Du skal rejse til Pyrgos, hvis du foretrækker denne ferietype:

Pyrgos er til dig, som ønsker autentisk græsk byliv, rolige og charmerende omgivelser, kultur, udsigter og gode restauranter. Også til voksne, par eller kulturinteresserede, der gerne vil opleve Santorini fra en anden vinkel.

Emporio – Autentisk landsby med historiske gader

Emporio på Santorini med traditionelle hvide bygninger.

Emporio er en af de større og ældste landsbyer på Santorini. Byen er kendt for sin hyggelige og rolige atmosfære, og her kan du opleve det ægte græske hverdagsliv i smalle, snoede og smalle gader fyldt med historiske bygninger.

I Emporio finder du små butikker, lokale caféer og traditionelle tavernaer, hvor bylivet foregår i et stille tempo væk fra de travle feriebyer.

Omgivelserne er præget af frodige marker, gamle kirker og det imponerende Emporio Slot, der giver byen et unikt og historisk præg.

Hvor ligger Emporio?

Emporio ligger i den sydlige del af Santorini, lidt inde i landet og kun få kilometer fra både Perissa og Vlychada Strand. Byen ligger omgivet af landbrug og herfra har man nem adgang til flere af øens populære strande.

Strande i Emporio

Der er ingen strand i selve Emporio, men både Perissa Strand og Vlychada Strand ligger tæt på. Her finder du brede strande med sort lavasand, lavt vand og gode faciliteter som strandbarer, caféer og muligheder for vandsport.

Hvad skal du se i Emporio?

  • Emporio Slot – Historisk venetiansk fæstning, midt i byen.
  • Panagia Mesani Church – Smuk kirke og lokal stemning, centralt placeret.
  • Grottehuse i Emporio – Unikke boliger i klippevægge, gemt i de gamle gader.

Du skal rejse til Emporio, hvis du foretrækker denne ferietype:

Emporio er til dig, som ønsker autentisk græsk stemning, rolige omgivelser, kultur og lokal historie samt til par, voksne eller familier, der gerne vil bo væk fra mange turister, men tæt på gode strande.

Vlychada – Unik badeby med spektakulære hvide klipper

Vlychada Beach med sorte klipper, hav og mennesker langs strandkanten

Vlychada er en mindre og meget rolig badeby, der er kendt for sin karakteristiske strand med lyse klippeformationer og sort lavasand.

Byen har en afslappet stemning, og her er plads til at nyde livet i fredelige omgivelser. Her finder du enkelte tavernaer, små caféer og en hyggelig marina, hvor det lokale liv foregår i et langsomt tempo.

Omgivelserne byder på dramatiske klipper, store åbne vidder og Santorinis mest særprægede strandmiljø.

Hvor ligger Vlychada?

Vlychada ligger på den sydlige del af Santorini, sydvest for Perissa og direkte ud til havet. Byen ligger lidt afsides og er kendt for at være mere stille og mindre turistet end de større feriebyer på øen.

Strande i Vlychada

Vlychada Strand er bred og lang med sort lavasand og spektakulære hvide klipper, der giver et måneagtigt landskab. Stranden er lavvandet, har masser af plads og tilbyder både liggestole, strandbarer og mulighed for vandsport.

Hvad skal du se i Vlychada?

  • Vlychada Beach – Unik strand og hvide klipper, lige ved byen.
  • Tomato Industrial Museum – Spændende museum om øens tomatproduktion, tæt på marinaen.
  • Marina Vlychada – Hyggelig lystbådehavn og caféer, centralt i byen.

Du skal rejse til Vlychada, hvis du foretrækker denne ferietype:

Vlychada er til dig, som ønsker en rolig badeferie, smukke og uspolerede omgivelser, naturoplevelser og afslapning samt til voksne, par eller familier, der vil nyde Santorinis mest specielle strandmiljø.

Udendørs café med udsigt over havet og øerne på Santorini under store parasoller

Bedste byer på Santorini for par

Santorini er perfekt til en romantisk ferie. Især Oia og Imerovigli er populære blandt par, der drømmer om storslåede og romantiske solnedgange og idylliske udsigter.

Her får I hyggelige restauranter, små luksushoteller og en helt særlig og rolig stemning. Firostefani er også et godt valg for par, der vil bo tæt på Fira, men stadig vil have fred og smuk udsigt til vulkankrateret.

Vælg at bo i Oia eller Imerovigli, hvis I ønsker det ypperste af romantisk ferie på Santorini.

Bedste byer på Santorini for familier

Skal I på badeferie med børn, er Kamari og Perissa de mest oplagte byer på Santorini. Begge byer byder på lange, lavvandede strande, børnevenlige hoteller og et bredt udvalg af restauranter og aktiviteter.

Perivolos er også populær blandt familier, da her er en afslappet stemning, god plads og fine faciliteter på stranden. Det er mest optimalt for familier at vælge de sydlige strandbyer, hvor alt er samlet tæt på strandkanten.

Bedste byer på Santorini for unge og festglade

Fira er det oplagte valg for unge, der vil have liv og masser af muligheder for at gå i byen.

Her er barer, natklubber og events hele sommeren, og I bor centralt for både by- og strandliv.

Kamari og Perissa er også populære byer blandt unge for deres Beach Clubs, aktiviteter og budgetvenlige indkvartering.

I Fira får I den mest pulserende atmosfære – perfekt til en ungdomsferie på Santorini.

Bedste byer på Santorini for budgetrejsende

Rejser I på budget, er Perissa og Kamari de bedste valg på Santorini.

Her finder I et stort udvalg af prisvenlige hoteller, guesthouses og lejligheder, og det er nemt at finde billige restauranter og caféer tæt på stranden.

Emporio er også en god mulighed for en lokal og autentisk oplevelse til fornuftige priser samtidig med, at I bor tæt på flere af øens strande.
Perissa er især kendt for at være Santorinis mest budgetvenlige ferieby.

Glæd dig til at besøge Santorini og udforske øen og dens fantastiske natur – Jeg ønsker dig en dejlig ferie!

Fotos:
Kvinde nyder udsigt over Santorini med morgenmad på bordet og havet i baggrunden © grinvalds / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Solnedgang over Oia med hvidkalkede huse og blå kuppel ved kysten © serts / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Udsigt over Santorini bugten med krydstogtskibe ved kysten. © Thiamka Margrethe Pedersen
Kamari strand med sorte sten, parasoller og hvid bebyggelse langs kysten © Zenistock / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Perivolos strand med solsenge og palmeparasoller foran bjerge og hav © ArtMassa / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Firostefani med hvidkalkede huse på skråning med udsigt over havet og klippeformationer. © Slobodan Vladisavljevic / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Udsigt over Imerovigli med hvide bygninger og solnedgang over det blå hav © Gatsi / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Kvinde foran kirke med blå kuppel og klokketårn i Akrotiri med blomstrende bougainvillea. © Maryviolet / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Luftfoto af Perissa med hvide huse og kirke med blå kupler ved kysten © MichaelUtech / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Solnedgang over de hvide huse og blå kupler i Pyrgos med udsigt over landskabet og havet © Moonstone Images / E+ via Getty Images
Emporio på Santorini med traditionelle hvide bygninger. © demerzel21 / iStock / iStock/Getty Images Plus via Getty Images
Vlychada Beach med sorte klipper, hav og mennesker langs strandkanten © Aleh Varanishcha / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Udendørs café med udsigt over havet og øerne på Santorini under store parasoller © Thiamka Margrethe Pedersen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.