Uanset om du drømmer om at besøgte Korfu By med arkitektur og kultur, slappe af i Benitses, nyde de lange smukke sandstrande i Acharavi eller se flot natur i Agios Gordios, finder du den perfekte base for din ferie i denne artikel.
Her får du nemlig 12 skønne badebyer og får svar på, hvor du skal bo på Korfu.
Min kone og jeg overvejer selv at tage på ferie til Korfu, og for mig som historieinteresseret er øen næsten som et levende museum.
De venetianske fæstninger, de gamle gader i Korfu By og de små kirker og ruiner rundt omkring på øen taler direkte ind i min fascination af kulturarv og gamle civilisationer.
Samtidig får vi muligheden for at kombinere historiske oplevelser med hyggelige aftener, god græsk mad og roligt strandliv – en perfekt balance for os begge.
- Hvor skal man bo på Korfu?
- Korfu By (Kerkyra) – Øens største by med charme og kultur
- Gouvia – Livlig badeby tæt på Korfu By
- Dassia – Afslappet ferieby med børnevenlig strand
- Benitses – Hyggelig kystby med lokal stemning
- Moraitika – Familievenlig badeby med lang strand
- Acharavi – Afslappet ferieby med lang strand og flot natur
- Sidari – Badeby med både liv og naturoplevelser
- Agios Gordios – Smuk strand og fredelig atmosfære
- Messonghi – Rolig ferieby med lavvandet strand
- Barbati – Skøn strand og grønne omgivelser
- Kassiopi – Traditionel by med hyggelig havn og smukke bugter
- Pelekas – Udsigt, solnedgange og lokal atmosfære
- Find den ferieby på Korfu, der passer bedst til dit besøg på Korfu
Gode rejsetilbud til Korfu
Vil du vide mere inden du vælger at besøge Korfu, så tjek disse artikler:
Strande på Korfu | Stor guide med 21 strande
De bedste seværdigheder på Korfu | 14 oplevelser for enhver smag
Øhop i Grækenland: Her er de bedste græske øer til ferien
Hvor skal man bo på Korfu?
Det kan være svært at vælge feriested på Korfu, når der er så mange dejlige steder at vælge imellem. Denne lille ø i det græske øhav er nemlig en fantastiske destination, og vælger du at besøge Korfu vil du blandt andet opleve dejlige strande, smukke udsigter, krystalklart badevand, små havne, taverner med retter fra det lokale køkken og traditionelle landsbyer.
Du får derfor i denne artikel en kort beskrivelse af 12 skønne og populære feriebyer på Korfu, så du lettere kan finde den perfekte base blandt alle badebyer på Korfu.
Så tænker du “Hvor skal man bo på Korfu?” – får du hermed inspiration dertil.
Korfu By (Kerkyra) – Øens største by med charme og kultur

Korfu By er den største og mest livlige by på Korfu, og den fungerer som øens hovedstad. Byen er kendt for sin gamle bydel med venetiansk arkitektur, historiske atmosfære og elegant stemning.
Her får du masser af muligheder for shopping, hyggelige caféer, mange restauranter med retter fra det lokale køkken og et aktivt byliv, der især blomstrer om aftenen.
Omgivelserne er præget af historiske bygninger, små gyder og en skøn udsigt over havet. Korfu by er et godt valg til et sted at bo på Korfu.
Hvor ligger Korfu By?
Korfu By ligger på øens østkyst, og er centralt placeret, hvilket gør den ideel som base og udgangspunkt for at udforske resten af Korfu. Byen ligger tæt på lufthavnen og har gode transportforbindelser til resten af øen.
Strande i Korfu By
Selvom Korfu By ikke er en klassisk badeby, ligger der små bynære smukke strande som Mon Repos og Faliraki med sit krystalklare vand og klippestrand. De er ikke lavvandede, men ofte rolige og har få strandbarer og faciliteter.
Hvad skal du se i Korfu By?
- Den Gamle Fæstning – Historisk venetiansk udsigtspunkt, der ligger ud til havet og giver en spektakulær udsigt.
- Liston – Stemningsfuld promenade med caféer, beliggende midt i byen og perfekt til en afslappende eftermiddag.
- Spianada-pladsen – Grækenlands største plads, som er omringet af historiske bygninger og hyggelig stemning.
Du skal rejse til Korfu By, hvis du foretrækker denne ferietype:
Korfu By er til dig, som elsker kulturoplevelser, gode shoppingmuligheder, og hyggelige restaurantbesøg med græsk mad og med historisk atmosfære.
Se billige rejser til Korfu By
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)Gouvia – Livlig badeby tæt på Korfu By

Gouvia er en mindre og livlig ferieby, der ligger tæt på øens hovedstad. Den er kendt for sin moderne marina og afslappede feriestemning.
Byen byder på et godt udvalg af restauranter, barer og små butikker, der gør den attraktiv for feriegæster, som vil have det hele tæt på.
Naturen omkring byen er grøn og frodig, med udsigt til bugten og bjergene i horisonten.
Gouvia er et populært sted at bo på Korfu.
Hvor ligger Gouvia?
Gouvia ligger på den centrale østkyst af Korfu, ca. 8 km nordvest for Korfu By. Den centrale beliggenhed gør det nemt at komme rundt på øen.
Strande i Gouvia
Stranden i Gouvia er smal og består af småsten og sand. Vandet er relativt lavt, og som regel roligt og klart. Her er flere strandbarer i nærheden samt mulighed for vandsport.
Hvad skal du se i Gouvia?
- Gouvia Marina – Moderne lystbådehavn med liv, hvor du kan nyde havneatmosfæren og se på både.
- Den venetianske Skibsværft – Historisk ruinkompleks, beliggende tæt ved stranden og en del af byens maritime fortid.
- Dassia Water Sports – Aktiviteter for hele familien, blot få kilometer fra byen og ideel til en dag ved vandet.
Du skal rejse til Gouvia, hvis du foretrækker denne ferietype:
Gouvia er til dig, som ønsker strand- og badeliv, gode restauranter samt livlige omgivelser tæt på byen.
Se billige rejser til Gouvia


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Gouvia i din ferie.
Dassia – Afslappet ferieby med børnevenlig strand

Dassia er en mindre, rolig ferieby. Her er en langstrakt dejlig strand og stemningen er afslappet, hvilket gør den populær blandt børnefamilier.
Byen har en god kombination af små butikker, traditionelle tavernaer og enkelte barer, hvilket skaber en hyggelig og afslappet atmosfære uden for meget larm.
Landskabet er grønt med oliventræer og lavtliggende bakker, der giver en naturskøn oplevelse.
Hvor ligger Dassia?
Dassia ligger på østkysten af Korfu, cirka 13 km nord for Korfu By. Byen har gode busforbindelser og er let tilgængelig fra lufthavnen. Et populært sted at bo på Korfu.
Strande i Dassia
Dassias strand består af småsten og sand og er lavvandet, hvilket gør den oplagt til børnefamilier. Her er strandbarer med liggestole og parasoller samt mulighed for vandsport.
Hvad skal du se i Dassia?
- Corfu Watersports – Sjov på vandet for alle, direkte på stranden med aktiviteter som parasailing og bananbåde.
- Ipsos – Naboferieby med livligt natteliv, som ligger få kilometer nordpå, og giver variation på ferien.
- Dassia Bay – Rolig bugt med udsigt, der indbyder til svømmeture og afslapning med udsigt til det græske fastland.
Du skal rejse til Dassia, hvis du foretrækker denne ferietype:
Dassia er til dig, som rejser med familien, elsker rolige omgivelser, og gerne vil nyde en afslappende ferie med lavt tempo og børnevenlige strande.
Se billige rejser til Dassia


Benitses – Hyggelig kystby med lokal stemning

Benitses er en mindre, hyggelig by med en lokal atmosfære. Den tiltrækker især dem, som søger ro og græsk charme.
Byen har flere gode lokale tavernaer, små souvenirbutikker og en lille marina, som bidrager til den afslappede stemning.
Omgivelserne består af bjerge, olivenlunde og en smuk kystlinje.
Hvor ligger Benitses?
Benitses ligger på østkysten af Korfu, ca. 12 km syd for Korfu By. Byen er nem at nå med bus eller bil fra lufthavnen.
Strande i Benitses
Stranden i Benitses er blandet sand og småsten. Vandet er klart og nogle steder bliver der hurtigt dybt. Her er enkelte strandbarer samt mulighed for snorkling.
Hvad skal du se i Benitses?
- Achilleion – Palads med smuk have, ligger få kilometer væk, og er et must for historisk interesserede.
- Benitses Marina – Lokalt havnemiljø, perfekt til en aftentur med kig til både og udsigt til havet.
- Sea Shell Museum – Lille museum med skatte fra havet, beliggende centralt i byen og ideel for familier.
Du skal rejse til Benitses, hvis du foretrækker denne ferietype:
Benitses er til dig, som ønsker en hyggelig by på Korfu, roligt byliv, og autentiske oplevelser i lokale omgivelser.
Se billige rejser til Benitses


Moraitika – Familievenlig badeby med lang strand

Moraitika er en mellemstor og livlig ferieby, der er særligt populær blandt familier og par.
Byen har et godt udvalg af traditionelle tavernaer, butikker og enkelte barer, som skaber en god balance og dejlig feriestemning.
Omgivelserne er grønne og frodige med bjerge i baggrunden og udsigt over det blå hav.
Hvor ligger Moraitika?
Moraitika ligger på den sydøstlige kyst af Korfu, ca. 20 km fra Korfu By. Byen ligger tæt på Messonghi, og de to byer smelter nærmest sammen.
Strande i Moraitika
Stranden i Moraitika er lang, lavvandet og børnevenlig med sand og småsten. Her er liggestole og barer tæt ved vandet samt mulighed for vandsport.
Hvad skal du se i Moraitika?
- Det gamle Moraitika – Traditionel landsby på bakken, som giver et indblik i lokal arkitektur og historie.
- Messonghi River – Naturlig grænse til nabobyen, ideel til en gåtur langs floden eller en lille bådtur.
- Pantokratoras-bjerget – Øens højeste punkt, som kan ses i baggrunden og nås på en dagstur.
Du skal rejse til Moraitika, hvis du foretrækker denne ferietype:
Moraitika er til dig, som rejser med børn, ønsker en ferieby med alt tæt på, og som sætter pris på en dejlig atmosfære.
Se billige rejser til Moraitika
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Acharavi – Afslappet ferieby med lang strand og flot natur

Acharavi er en mellemstor og rolig ferieby, som er kendt for sin lange strand og afslappede stemning.
Byen har flere supermarkeder, tavernaer og butikker, hvilket gør den praktisk og komfortabel for længere ferieophold.
Omgivelserne er præget af grønne bakker, og byen ligger tæt på frodig natur og små landsbyer.
Hvor ligger Acharavi?
Acharavi ligger på den nordlige kyst af Korfu, og er en af øens mest populære feriebyer i området. Den ligger tæt på feriebyen Roda og kun ca. 40 km fra Korfu By.
Strande i Acharavi
Stranden i Acharavi er bred og lang, og består af grus og sand. Vandet er lavvandet, og egner sig godt til børn. Her er flere liggestole og strandbarer samt mulighed for vandsport.
Hvad skal du se i Acharavi?
- Hydropolis Water Park – Vandland for hele familien, som ligger i udkanten af byen, og er populært blandt børnefamilier.
- Antinioti-lagunen – Beskyttet naturområde med fugleliv, få kilometer øst for byen og perfekt til en gåtur i naturen.
- Pantokratoras-bjerget – Øens højeste bjerg, som kan besøges på en dagstur med bil eller lejet scooter.
Du skal rejse til Acharavi, hvis du foretrækker denne ferietype:
Acharavi er til dig, som rejser med familien, og som vil have en ferieby med faciliteter. Og også til dig, som nyder afslapning tæt på natur og lang strand.
Se billige rejser til Acharavi
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Sidari – Badeby med både liv og naturoplevelser

Sidari er en livlig og mellemstor ferieby. Den er kendt for sin berømte kystlinje og dramatiske klippeformationer.
Byen har mange barer, restauranter, souvenirbutikker og et aktivt natteliv, der gør den attraktiv for både unge og voksne.
Omgivelserne er særligt smukke med røde klipper, små bugter og grøn natur.
Hvor ligger Sidari?
Sidari ligger på den nordvestlige del af Korfu, og er en af de mest kendte badebyer i området. Den ligger cirka 35 km fra Korfu By.
Strande i Sidari
Stranden i Sidari er en blanding af sand og klipper, og den byder på lavvandet badeforhold. Her er mange strandbarer, mulighed for vandsport og en smuk udsigt til Canal d’Amour-klipperne.
Hvad skal du se i Sidari?
- Canal d’Amour – Romantisk klippeformation, som er byens mest ikoniske seværdighed og ligger direkte ved stranden.
- Sunset Beach – Populært sted for solnedgange, blot få minutters gang fra byens centrum.
- Loggas Beach – Smuk strand ved høje klipper, 10 minutters kørsel vestpå, kendt for sin dramatiske udsigt.
Du skal rejse til Sidari, hvis du foretrækker denne ferietype:
Sidari er til dig, som gerne vil have både naturoplevelser og et livligt byliv. Og dig som ønsker at nyde en afslappende ferie med både strand og aktiviteter for hele familien.
Se billige rejser til Sidari
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Agios Gordios – Smuk strand og fredelig atmosfære

Agios Gordios er en mindre og rolig ferieby med en af de mest naturskønne strande på Korfu.
Byen har en hyggelig hovedgade med tavernaer og enkelte butikker, hvilket skaber en afslappet og autentisk stemning.
Omgivelserne er dramatiske med grønne bjerge, stejle skråninger og en fantastisk udsigt over Det Ioniske Hav.
Hvor ligger Agios Gordios?
Agios Gordios ligger på vestkysten af Korfu, cirka 15 km fra Korfu By. Den vestlige placering gør den ideel til solnedgange og rolige omgivelser.
Strande i Agios Gordios
Stranden i Agios Gordios er bred og lang med blødt sand og lavt vand. Klipper og grotter i den ene ende af stranden giver mulighed for gode snorkleoplevelser. Strandbarer og liggestole er tilgængelige.
Hvad skal du se i Agios Gordios?
- Ortholithos-klippen – Enkeltstående klippe i havet, som ligger ud for stranden og er et yndet fotomotiv.
- Sinarades – Traditionel landsby på bakken, ca. 3 km fra byen, perfekt til en lille udflugt.
- Solnedgangsudsigt fra stranden – Fantastisk naturscene, som gør aftenerne uforglemmelige.
Du skal rejse til Agios Gordios, hvis du foretrækker denne ferietype:
Agios Gordios er til dig, som søger en romantisk ferie, elsker naturoplevelser, og vil bo i en rolig og hyggelig by på Korfu.
Se billige rejser til Agios Gordios


Messonghi – Rolig ferieby med lavvandet strand

Messonghi er en lille og rolig ferieby. Den er ideel til børnefamilier og dem, der søger afslapning.
Byen har få, men gode restauranter og tavernaer samt enkelte butikker. Derudover et par barer med dæmpet musik.
Naturen omkring byen er grøn og frodig med en flod, strand og bjerge tæt på.
Hvor ligger Messonghi?
Messonghi ligger på den sydøstlige del af Korfu, ca. 22 km fra Korfu By, lige syd for Moraitika.
Strande i Messonghi
Stranden i Messonghi består af sand og småsten. Vandet er lavvandet, og bølgerne er stille, hvilket er ideelt for små børn. Her er et begrænset udvalg af strandbarer og liggestole.
Hvad skal du se i Messonghi?
- Messonghi-floden – Flodudløb ved stranden, hvor man kan leje små både og opleve naturen.
- Olivenlunde og stier – Vandreruter i baglandet, perfekte til en rolig formiddag.
- Moraitika – Naboby med mere liv, kun få minutters gang nordpå for lidt variation i ferien.
Du skal rejse til Messonghi, hvis du foretrækker denne ferietype:
Messonghi er til dig, som rejser med små børn, og som ønsker en stille badeferie og foretrækker rolige, naturlige omgivelser.
Se billige rejser til Messonghi
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Barbati – Skøn strand og grønne omgivelser

Barbati er en lille og fredelig ferieby med en af de mest populære strande på østkysten af Korfu.
Byen har nogle få hyggelige tavernaer og minimarkeder, og den er kendt for sin rene strand og udsigt til bjergene.
Omgivelserne er smukke, grønne med oliventræer og med udsigt til bjergene i nordøst.
Hvor ligger Barbati?
Barbati ligger på den nordøstlige del af Korfu, cirka 17 km nord for Korfu By, mellem Ipsos og Nissaki.
Strande i Barbati
Stranden i Barbati er en stenstrand med krystalklart vand og gode muligheder for snorkling. Det er en af de mest renlige og naturskønne strande, og her er strandbarer og mulighed for bådudlejning.
Hvad skal du se i Barbati?
- Barbati Beach – Kendt for klart vand, som ligger for foden af byen, og er populær blandt både lokale og turister.
- Pantokratoras-bjerget – Vandretur med udsigt, kan nås på en dagstur fra byen.
- Nissaki – Naboens hyggelige havn, kun få kilometer væk og oplagt til et frokostbesøg.
Du skal rejse til Barbati, hvis du foretrækker denne ferietype:
Barbati er til dig, som søger fredelige omgivelser, smukke strande og en ferie med fokus på natur og afslapning.
Se billige rejser til Barbati
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Kassiopi – Traditionel by med hyggelig havn og smukke bugter

Kassiopi er en mellemstor og livlig by med en autentisk græsk atmosfære. Den er præget af sin hyggelige havn og historiske charme.
Her finder du et godt udvalg af tavernaer, caféer, butikker og små barer, som giver byen en levende – men stadig afslappet stemning.
Omgivelserne er præget af bugter, grønne skråninger og udsigt til det albanske fastland.
Hvor ligger Kassiopi?
Kassiopi ligger på den nordøstlige kyst af Korfu, ca. 36 km fra Korfu By. Den nordøstlige placering giver adgang til mange småstrande samt udsigt til bjergene i Albanien.
Strande i Kassiopi
Kassiopi har flere strande med småsten, som ligger i bugter med krystalklart vand. Vandet bliver hurtigt dybt, men er roligt – helt ideelt til snorkling. Strandene er perfekte til afslapning, og her er både strandbarer og caféer i nærheden.
Hvad skal du se i Kassiopi?
- Kassiopi Castle – Ruiner med panoramaudsigt, beliggende på en bakketop lige over havnen og med smuk udsigt over kysten.
- Kanoni Beach – Lille strand med krystalklart vand, kort gåtur fra centrum og populær blandt familier.
- Den lille havn – Stemningsfuld og lokal, hvor man kan spise frisk fisk og nyde stemningen blandt både og caféer.
Du skal rejse til Kassiopi, hvis du foretrækker denne ferietype:
Kassiopi er til dig, som søger en hyggelig by på Korfu med både autentisk charme, romantiske bugter, og gode muligheder for både afslapning og lidt byliv.
Se billige rejser til Kassiopi

Pelekas – Udsigt, solnedgange og lokal atmosfære

Korfu har mange traditionelle landsbyer og Pelekas er en af de bedste at besøge, og at alternativt sted at bo på din ferie på Korfu. Det er en lille rolig landsby med ægte græsk stemning. Den er kendt for sin fantastiske udsigt og traditionelle charme.
Byen byder på små traditionelle tavernaer, lokale caféer og en håndfuld butikker. Atmosfæren er autentisk, og her synes tiden at gå langsomt.
Omgivelserne er præget af bjerge, grønne skråninger og udsigt over havet mod vest.
Hvor ligger Pelekas?
Pelekas ligger på den vestlige del af Korfu, højt oppe på en bakketop. Byen ligger cirka 13 km fra Korfu By, og der er kort afstand til flere strande, herunder den populære Glyfada-strand.
Strande i Pelekas
Selve landsbyen har ikke en strand, men kun 2 km væk ligger Pelekas Beach (også kendt som Kontogialos). Det er en bred sandstrand med klart vand, og her findes strandbarer, parasoller og mulighed for vandsport.
Hvad skal du se i Pelekas?
- Kaisers Throne – Udsigtspunkt med panoramaudsigt, beliggende på toppen af byen og ideel til solnedgang.
- Kontogialos Beach – Børnevenlig sandstrand, som ligger nedenfor byen, og er nem at nå med bus eller bil.
- Det gamle Torv – Lokalt samlingspunkt med caféer, midt i landsbyen, hvor du kan opleve hverdagslivet.
Du skal rejse til Pelekas, hvis du foretrækker denne ferietype:
Pelekas er til dig, som ønsker rolige omgivelser, autentisk græsk landsbystemning, og en ferie med naturoplevelser og smukke udsigter.
Se billige rejser til Pelekas
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Find den ferieby på Korfu, der passer bedst til dit besøg på Korfu
Uanset om du prioriterer strandliv, familievenlige områder, kulturoplevelser, natteliv, natur eller autentisk græsk atmosfære, har Korfu en ferieby, der matcher dine behov. Øen rummer både livlige badebyer som Sidari og Gouvia, rolige områder som Benitses og Messonghi, naturskønne kystperler som Agios Gordios samt historiske og charmerende omgivelser i Korfu By.
Når du er klar til at planlægge ferien, kan du nemt finde billige rejser til Korfu, aktuelle chartertilbud og hoteller i netop den ferieby, der passer dig bedst.
Korfu har noget for enhver – nu mangler du blot at vælge din perfekte badeby.
Korfu er absolut et besøg værd.
Hvis du vil vide mere om badebyer på andre græske øer, så læs også disse artikler:
Hvor skal man bo på Santorini? | Her er 11 skønne byer til dig
Hvor skal man bo på Kreta? − Se 17 populære byer her
Hvor skal man bo på Kos? | Her er 7 skønne badebyer til dig
Hvor skal man bo på Zakynthos? | 7 gode ferieområder til dig
Hvor skal man bo på Rhodos? − 13 dejlige byer til dig
Fotos:
Kvinde tager selfie ved strandbar med udsigt til havet på Korfu © urbazon / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Gamle bydel i Korfu med udsigt over hav og både. © majaiva / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Udsigt over bugten i Gouvia med palmer, klipper og lystbåde i det klare blå vand © Elenakirey / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Dassia Beach med oppusteligt vandland og træer i baggrunden. © Simon Dannhauer / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Benitses kysten med klart vand og farverige huse langs stranden © Gatsi / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Moraitika med strand, hoteller og flod ved det klare blå hav © Gatsi / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Stenstrand og turkisblåt hav ved Acharavi med udsigt til bebyggelse i baggrunden © castigatio / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Canal d’Amour stranden med klipper og turkisblåt hav. © CalinStan / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Luftfoto af Agios Gordios strand med hoteller, grønne bjerge og turkisblåt hav © DaLiu / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Messonghi med hoteller, swimmingpool og både langs floden ud til det blå hav © Gatsi / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Barbati Beach med bjerge i baggrunden. © Freeartist / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Havenen i Kassiopi med både og huse ved vandet. © DaLiu / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Pelekas med strand, klipper og turkisblåt hav © Freeartist / iStock / Getty Images Plus via Getty Images

Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.